"nok" poems - Hello Poetry

"nok" poems

Intezar K Liye Baitha Hu Ya Mit Jane K Liye Baitha Hu Me Apni Tkdir Ko Azmane K Liye Baitha Hu Nhi Aaenge Vo, Fir Is Dil Ko Itna Ykeen Q Hai Bs Isi Soch Me, 1 Arman Liye Baitha Hu ** Nhi Skte Vo Bewafa Itne Yhi Soch Kr Dil Me Ummid Ka Chirag Liye Baitha Hu Pr Aane Ka Wada Bhi To Nhi Kiya Usne Isliye Apni Sanso Ko Khnjr Ki Nok Pe Liye Baitha Hu Me Zindgi Or Mout Ki Kasmkas Liye Baitha Hu Intejar K Liye Baitha Hu Ya Mit Jane K Liye Baitha Hu Me Apni Tkdir Ko Azmane K Liye...

0

Jul 7, 2014

Jul 7, 2014 at 12:33 PM UTC

TAKDEER KO AAZMANE KE LIYE

Intezar K Liye Baitha Hu Ya Mit Jane K Liye Baitha Hu Me Apni Tkdir Ko Azmane K Liye Baitha Hu Nhi Aaenge Vo, Fir Is Dil Ko Itna Ykeen Q Hai Bs Isi Soch Me, 1 Arman Liye Baitha Hu ** Nhi Skte Vo Bewafa Itne Yhi Soch Kr Dil Me Ummid Ka Chirag Liye Baitha Hu Pr Aane Ka Wada Bhi To Nhi Kiya Usne Isliye Apni Sanso Ko Khnjr Ki Nok Pe Liye Baitha Hu Me Zindgi Or Mout Ki Kasmkas Liye Baitha Hu Intejar K Liye Baitha Hu Ya Mit Jane K Liye Baitha Hu Me Apni Tkdir Ko Azmane K Liye...

Continue reading...

Det varme brød ånder på træbordet Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden Smurt ind i olie Som mine lunger nu er smurt ind i tjære - så blev det hele værre Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det Med hvide vægge og blå kameler Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver Og blod I skridtets indre maskineri Der fungerer som en rulletrappe Kører alle de ufødte børn ud Kyler alle de ufødte børn ud Skuffer moder jord igen Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme? Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører Danner min egen rosenhave Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer

0

Nov 10, 2018

Nov 10, 2018 at 3:30 PM UTC

Subjektiv kvindekrop

Det varme brød ånder på træbordet Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden Smurt ind i olie Som mine lunger nu er smurt ind i tjære - så blev det hele værre Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det Med hvide vægge og blå kameler Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver Og blod I skridtets indre maskineri Der fungerer som en rulletrappe Kører alle de ufødte børn ud Kyler alle de ufødte børn ud Skuffer moder jord igen Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme? Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører Danner min egen rosenhave Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer

Continue reading...

Træt af dagene Går og går Tiden slår Ingen stop En dag får vi nok Mon vi så siger stop? Hulter til bulter Tankerne kludrer Forvirret og fortabt Der er ingen livskræft Jeg nåede aldrig at sige stop. S.

0

Nov 18, 2013

Nov 18, 2013 at 3:22 PM UTC

Træt af dagene Går og går Tiden slår Ingen stop En dag får vi nok Mon vi så siger stop? Hulter til bulter Tankerne kludrer Forvirret og fortabt Der er ingen livskræft Jeg nåede aldrig at sige stop. S.

Continue reading...

Lort nok bliver råbt i gaderne Baglæns fra politi Autoritære magtnydere Magtliderlige voldsbrugere Råbende autonomer skriger LORT NOK Derude i natten Løber de fra staten Staten siges at passe på Os Løgn løgn løgn det er lort nok! De begrænser os kun Lader os ej studere Den anden verden af Frihed Vi lærer kun at leve I en ulidelig frihedsløs Verden Vi lever ikke Kun efter regler Sat og bestemt Fra barnsben af Jeg skal være lydig For ellers får jeg gas Mens alle voldsmænd går fri Du skal underlægge dig voldsmændene Din ytringsfrihed bliver dig frataget Og du må aldrig lære at nedbryde DIN regering For hvis du nedbryder den Bliver de frihedsberøvede frie Og voldsmændene bliver taget Folket er underdanige

0

Feb 9, 2015

Feb 9, 2015 at 4:21 AM UTC

amalie-kjr-andersen

Lort nok bliver råbt i gaderne Baglæns fra politi Autoritære magtnydere Magtliderlige voldsbrugere Råbende autonomer skriger LORT NOK Derude i natten Løber de fra staten Staten siges at passe på Os Løgn løgn løgn det er lort nok! De begrænser os kun Lader os ej studere Den anden verden af Frihed Vi lærer kun at leve I en ulidelig frihedsløs Verden Vi lever ikke Kun efter regler Sat og bestemt Fra barnsben af Jeg skal være lydig For ellers får jeg gas Mens alle voldsmænd går fri Du skal underlægge dig voldsmændene Din ytringsfrihed bliver dig frataget Og du må aldrig lære at nedbryde DIN regering For hvis du nedbryder den Bliver de frihedsberøvede frie Og voldsmændene bliver taget Folket er underdanige

Continue reading...

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

Continue reading...

Den dag var det som om, at selv himlens blå bebrejdede min eksistens. Regnen faldt anderledes. Det hele var anderledes. Dem. Jeg. Hvem? Jeg tror, at jeg bevægede mig - Sørgede for ikke at se mig tilbage. Ej heller frem. Forpustet, forkommen, forladt. Blå. begyndte jeg at se monstre i spejlet i stedet for under sengen som ja, dengang. Fortroligheder var gemt i gulvsprækkerne, hvilke der viskede historier til væggene om stort og blåt. Om hvordan længere ud, ikke var langt nok. Om at der kun var mig, og at ej heller det var nok. Om at blive afhængig, og hvordan organer skæres. Om hvordan to fingre i halsen og et sind i krig kan romantiseres. Om at samvittigheden bliver for ivrig. At vi skal knuselske alt blåt, at det aldrig bliver blåt nok, at vi en dag nok skal blive væk.

0

Apr 8, 2015

Apr 8, 2015 at 11:50 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Den dag var det som om, at selv himlens blå bebrejdede min eksistens. Regnen faldt anderledes. Det hele var anderledes. Dem. Jeg. Hvem? Jeg tror, at jeg bevægede mig - Sørgede for ikke at se mig tilbage. Ej heller frem. Forpustet, forkommen, forladt. Blå. begyndte jeg at se monstre i spejlet i stedet for under sengen som ja, dengang. Fortroligheder var gemt i gulvsprækkerne, hvilke der viskede historier til væggene om stort og blåt. Om hvordan længere ud, ikke var langt nok. Om at der kun var mig, og at ej heller det var nok. Om at blive afhængig, og hvordan organer skæres. Om hvordan to fingre i halsen og et sind i krig kan romantiseres. Om at samvittigheden bliver for ivrig. At vi skal knuselske alt blåt, at det aldrig bliver blåt nok, at vi en dag nok skal blive væk.

Continue reading...

*** spurgte om vi skulle drikke kaffe. bestilte kakao istedet. jeg drak min kaffe. som aftalt. vi snakkede som dengang. ingen hæmninger. hudløst ærlige - om alt andet end os. *** sov med smykker på. iført sine læderbukser og en nedringet t-shirt. nattetimernes tomhed blev afbrudt af en snorken, som jeg besynderligt nok fandt tiltrækkende. *** bad mig om at finde min gamle lighter frem. rive i tandhjulet i et forsøg på at skabe en gnist. en gammel flamme kunne opstå. med lidt held og den rette fremgangsmåde. kaffen er skyld i, at jeg ikke er en del af hendes drømme. kakaoen er skyld i, at *** ikke er en del af min virkelighed.

0

Mar 14, 2015

Mar 14, 2015 at 2:38 PM UTC

*** spurgte om vi skulle drikke kaffe. bestilte kakao istedet. jeg drak min kaffe. som aftalt. vi snakkede som dengang. ingen hæmninger. hudløst ærlige - om alt andet end os. *** sov med smykker på. iført sine læderbukser og en nedringet t-shirt. nattetimernes tomhed blev afbrudt af en snorken, som jeg besynderligt nok fandt tiltrækkende. *** bad mig om at finde min gamle lighter frem. rive i tandhjulet i et forsøg på at skabe en gnist. en gammel flamme kunne opstå. med lidt held og den rette fremgangsmåde. kaffen er skyld i, at jeg ikke er en del af hendes drømme. kakaoen er skyld i, at *** ikke er en del af min virkelighed.

Continue reading...

hvordan får jeg dig til at forstå at noget kærlighed virkelig varer evigt når din far forlod familien dengang du var 9 og din mor nu skal skilles fra sin tredje mand og ham din kollega fra brugsen fandt en anden kollega fra brugsen selvom det var dig der altid tog hans vagter og din venindes venindes veninde fortæller historier om undtagelser og regler og engangsknald hvad med engangsforelskelser der bliver til evighedsforhold og hvis nu jeg tror nok på os nok for os begge to så lov mig at du lytter når jeg fortæller om dine øjne og hvorfor jeg ikke vil ses på af andre

0

Sep 21, 2014

Sep 21, 2014 at 12:12 PM UTC

kærl(ev)ighed ved første blik

hvordan får jeg dig til at forstå at noget kærlighed virkelig varer evigt når din far forlod familien dengang du var 9 og din mor nu skal skilles fra sin tredje mand og ham din kollega fra brugsen fandt en anden kollega fra brugsen selvom det var dig der altid tog hans vagter og din venindes venindes veninde fortæller historier om undtagelser og regler og engangsknald hvad med engangsforelskelser der bliver til evighedsforhold og hvis nu jeg tror nok på os nok for os begge to så lov mig at du lytter når jeg fortæller om dine øjne og hvorfor jeg ikke vil ses på af andre

Continue reading...

kom med mig bare bliv i nat du siger alle de ord jeg engang ville høre, men det føltes ikke rigtigt hvad forventer du at jeg skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du tager min hånd og siger du har ændret dig men søde, dine undskyldninger narrer mig ikke fordi for dig er det hele bare et spil så bare forfør mig nu for tiden har gjort mig stærk jeg er begyndt at komme videre jeg siger det her nu du har haft din chance og du ved jo godt at det er lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent jeg var ung og forelsket jeg gav dig alt hvad jeg havde men det var aldrig nok og nu vil du pludselig have kontakt du ved jo godt at det er lidt for sent gå hjem til din kæreste jeg slipper dig fri jeg elsker mig selv du har et problem men kom nu ikke og spørg mig om hjælp for du ved jo godt at det er lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent jeg kan elske med hele mit hjerte jeg ved jeg har så meget at give, jeg havde så meget at give men med en player som dig der har jeg mistet troen det er ikke den måde jeg skal leve mit liv det er bare lidt for sent det er bare lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent du ved jo godt at det er lidt for sent

0

Jan 3, 2016

Jan 3, 2016 at 5:11 PM UTC

aldrig har too little too late været mere passende

kom med mig bare bliv i nat du siger alle de ord jeg engang ville høre, men det føltes ikke rigtigt hvad forventer du at jeg skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du tager min hånd og siger du har ændret dig men søde, dine undskyldninger narrer mig ikke fordi for dig er det hele bare et spil så bare forfør mig nu for tiden har gjort mig stærk jeg er begyndt at komme videre jeg siger det her nu du har haft din chance og du ved jo godt at det er lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent jeg var ung og forelsket jeg gav dig alt hvad jeg havde men det var aldrig nok og nu vil du pludselig have kontakt du ved jo godt at det er lidt for sent gå hjem til din kæreste jeg slipper dig fri jeg elsker mig selv du har et problem men kom nu ikke og spørg mig om hjælp for du ved jo godt at det er lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent jeg kan elske med hele mit hjerte jeg ved jeg har så meget at give, jeg havde så meget at give men med en player som dig der har jeg mistet troen det er ikke den måde jeg skal leve mit liv det er bare lidt for sent det er bare lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent du ved jo godt at det er lidt for sent

Continue reading...

SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?

0

Mar 12, 2015

Mar 12, 2015 at 4:08 PM UTC

SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?

Continue reading...

-“Jeg elsker dig” sagde du. -“Jeg “elsker" også dig” Svarede jeg. Men hvis jeg skal være ærlig, så løj jeg nok. Jeg løj. Løj. LØJ! lØj.. LØGNER. Det var hvad jeg var! En god løgner, for du troede på mig. En ******* god løgner, for selv JEG troede på MIG… -“Jeg savner dig” sagde du. -“Jeg “savner” også dig” Svarede jeg. Men hvis jeg skal være ærlig, så løj jeg nok. Jeg løj. Løj. LØJ. lØj.. LØGNER. Det var hvad jeg var!...

0

Apr 25, 2017

Apr 25, 2017 at 9:42 AM UTC

"Jeg "elsker" også dig!"

-“Jeg elsker dig” sagde du. -“Jeg “elsker" også dig” Svarede jeg. Men hvis jeg skal være ærlig, så løj jeg nok. Jeg løj. Løj. LØJ! lØj.. LØGNER. Det var hvad jeg var! En god løgner, for du troede på mig. En ******* god løgner, for selv JEG troede på MIG… -“Jeg savner dig” sagde du. -“Jeg “savner” også dig” Svarede jeg. Men hvis jeg skal være ærlig, så løj jeg nok. Jeg løj. Løj. LØJ. lØj.. LØGNER. Det var hvad jeg var!...

Continue reading...

jeg ser min reflektion i dig så jeg gemmer dig i min hud tegner skitser på papir til mine tårer løber om kap med regnen intet er godt nok lige meget hvad jeg ser dig du er overalt som duerne på gaden dine baskende vinger skræmmer mig for du kommer ingen vegne uden dig selv men du bliver aldrig dig selv blot en billig kopi.

0

Jan 19, 2015

Jan 19, 2015 at 3:20 PM UTC

blot en billig kopi

jeg ser min reflektion i dig så jeg gemmer dig i min hud tegner skitser på papir til mine tårer løber om kap med regnen intet er godt nok lige meget hvad jeg ser dig du er overalt som duerne på gaden dine baskende vinger skræmmer mig for du kommer ingen vegne uden dig selv men du bliver aldrig dig selv blot en billig kopi.

Continue reading...

Jeg må da være den værste datter af alle døtre Jeg lod ham sidde der mutters alene Et ovalt bord og en lun lasagne foran sig En rank ryg iført en perfekt strøget blå skjorte Og han var så skuffet ked af det grædefærdig Fordi jeg var egoistisk - sagde han og han var hensynsløs - sagde jeg Og nu er alt bare så trist Trist af alt, var synet af ham alene ved bordet Det ovale bord Hvor han stirrede ind i væggen istedet for på mig Egoistiske jeg, mig men aldrig dig Ikke en lyd spillede for at opmundre ham Ikke andet end gaflen som tilsidst ramte den tomme tallerken som nok forundre og dundre frem for at opmundre Egoisme er min alkoholisme af individualisme men denne samvittighed smager af likør midt på dagen Han er måske den værste far af alle fædre men jeg må da være den værste datter af alle døtre

0

Nov 24, 2014

Nov 24, 2014 at 2:22 PM UTC

Jeg må da være den værste datter af alle døtre

Jeg må da være den værste datter af alle døtre Jeg lod ham sidde der mutters alene Et ovalt bord og en lun lasagne foran sig En rank ryg iført en perfekt strøget blå skjorte Og han var så skuffet ked af det grædefærdig Fordi jeg var egoistisk - sagde han og han var hensynsløs - sagde jeg Og nu er alt bare så trist Trist af alt, var synet af ham alene ved bordet Det ovale bord Hvor han stirrede ind i væggen istedet for på mig Egoistiske jeg, mig men aldrig dig Ikke en lyd spillede for at opmundre ham Ikke andet end gaflen som tilsidst ramte den tomme tallerken som nok forundre og dundre frem for at opmundre Egoisme er min alkoholisme af individualisme men denne samvittighed smager af likør midt på dagen Han er måske den værste far af alle fædre men jeg må da være den værste datter af alle døtre

Continue reading...

Hvis bedre, er en mulighed, er godt, ikke godt nok

0

Jun 9, 2015

Jun 9, 2015 at 4:42 PM UTC

Hvis bedre, er en mulighed, er godt, ikke godt nok

Continue reading...

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter II

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

Continue reading...

I Homers Odyssé skrives en tragedie som en komedie i sorg søger vi jo glæde jeg ønsker ikke at fremvise ængstelige optrædener at gemme mine sorger bag lyksalige ord for evigt sceneskrækken holder mig ude af rampelyset og angsten holder mig ude af mig selv andres polerede selvsikre personligheder filer min til roden komiker bliver jeg nok aldrig men måske en glemt tragedie

0

Aug 28, 2015

Aug 28, 2015 at 1:26 PM UTC

Komedie vs tragedie

I Homers Odyssé skrives en tragedie som en komedie i sorg søger vi jo glæde jeg ønsker ikke at fremvise ængstelige optrædener at gemme mine sorger bag lyksalige ord for evigt sceneskrækken holder mig ude af rampelyset og angsten holder mig ude af mig selv andres polerede selvsikre personligheder filer min til roden komiker bliver jeg nok aldrig men måske en glemt tragedie

Continue reading...

Balancen er daglig mellem om vi efterlader et hul i den tid vi har fået os, eller om tidens dyne er lappet fra højre og venstre med oplevelser af træhuler med meterlange lyskæder og lidt for meget indomita vin en ydmyg tirsdag aften. Er der en ting jeg ved, så er det at vi ikke selv bestemmer start - og sluttidspunkter, og **** altså vi bestemmer nok heller ikke selv hvilke dage solen skal glo lidt på os, fordi den synes vi er smukke. Det er der en gud eller en tilfældighed eller en kærlighed eller måske min uvidenhed til at afgøre. Men jeg ved en ting, som forlyder således; din tid er til din disponering. Det er den gave tiden har givet dig, nu hvor den har dårlig samvittighed over at den er begrænset. Du vælger selv for fanden, og du vælger dagligt. Hver dag, hele tiden. Så vælg det som er godt for dig. Kys dem du vil, fordi du for helvede fik for meget vin og elsker dem en lille smule det øjeblik. Lav den opgave om moskusokse i nordnorge, fordi viljen til fuldførelse gavner mere end du overhovedet aner. Skriv det læserbrev, fordi der skal gøres noget ved det problem og du har lysten til udførelsen af initiativet. Du kender dig og jeg kender mig, og tiden kan sku godt bruges på en velunderrettet og skøn, skøn, skøn måde samtidig. Så brug din tid, så du gør godt for smukke du.

0

Dec 8, 2014

Dec 8, 2014 at 5:43 PM UTC

Balancen er daglig mellem om vi efterlader et hul i den tid vi har fået os, eller om tidens dyne er lappet fra højre og venstre med oplevelser af træhuler med meterlange lyskæder og lidt for meget indomita vin en ydmyg tirsdag aften. Er der en ting jeg ved, så er det at vi ikke selv bestemmer start - og sluttidspunkter, og **** altså vi bestemmer nok heller ikke selv hvilke dage solen skal glo lidt på os, fordi den synes vi er smukke. Det er der en gud eller en tilfældighed eller en kærlighed eller måske min uvidenhed til at afgøre. Men jeg ved en ting, som forlyder således; din tid er til din disponering. Det er den gave tiden har givet dig, nu hvor den har dårlig samvittighed over at den er begrænset. Du vælger selv for fanden, og du vælger dagligt. Hver dag, hele tiden. Så vælg det som er godt for dig. Kys dem du vil, fordi du for helvede fik for meget vin og elsker dem en lille smule det øjeblik. Lav den opgave om moskusokse i nordnorge, fordi viljen til fuldførelse gavner mere end du overhovedet aner. Skriv det læserbrev, fordi der skal gøres noget ved det problem og du har lysten til udførelsen af initiativet. Du kender dig og jeg kender mig, og tiden kan sku godt bruges på en velunderrettet og skøn, skøn, skøn måde samtidig. Så brug din tid, så du gør godt for smukke du.

Continue reading...