"munde" poems
Ik gal kaha.
Menu 2016 to hi yakeen ja ** gea c
Ki thuhade lai menu bhulna bada easy c
Bcz us time jado thuhade viah di gal chali c
Tuci menu ik war bi nai c dasea
Nd us bhenchod nu pyar kar bethe c tuci
Yaar me kade kisi hor nu pyar nai kita, na hi kade kar paya. Beshak me hor bada kuj kita.
Bhawe oh kudi baji c ya nasha.
Par kisi hor nu kade pyar nai kr sakea.
Menu sala ehi samj nai a reha
Ki me thuhanu yaad karna band kr dawa
Ya ewe hi yaad krda raha
Me badi try kr reha ki yaad na kara.
Par is baar gal kuj hor he
2016 wich me bhul gea c u nu
But etki, gaand fati hoi a meri
Bus ik mar nai sakda
Baki bahro kush rehna penda
Kini war dekh chukea me thuhanu lal rang de choore wich
Sali iko dua nikdi ki maut a jawe menu
Bcz me khud mar nai sakda
*** bi ro reha
Yaad a ik wari, jado apa park wicho di ja rahe c
Te ik munda park wich ro reha c
Te me us time
Keha c ki sala
Kinna pagal he
Munda ewe kiwe ro sakda
Aj oh munde di yaad andi menu
Te meri kahi gal
Aj samj anda ki sala rona ki hunda
Bhen di lun hoi bi meri life di
Sala kite bi dil nI lagda mera
I know u nu mazak hi lag reha hona
Ha me kita bi mazak hi c thuhade naal
Te aj usdi saza bhugat reha ha
Ena jyada tadap reha ha
Pata ik ta banda ro ke mann halka kr lenda
Ik banda andro ronda
Jeda sala andro rona, te usda mann bi halka nai hunda
Bada ikha hunda
Fat jandi he
Rooh kamb jandi he
Sala jad bi kade wife nu patiala chad ke anda
Ta sad song laganda. Badi myshkil naal sad song sunan nu milde
Te bus sara rasta ronda anda me
Sach kaha ohi ik time hunda jad me ro sakda ha te apna mann halka karda ha
Cheeka marda ha, chest te mukke marda ha
Thapad tak marda ha apne aap nu
Sala sochda ki isi bahane kuch dil halka ** jawe
Par kithe.
Nai hunda.
Heena jj, menu pata ki mera *** koi hak nai reha.
Par metho ik haq na khona
Oh thuhanu dekhan da.
Me kade life wich interfair nai krda
Bus menu dekhan to na rokna kade.
Me tadfna chanda ha
Rona chanda ha
Apni galtia krke
Ameen
Jun 30, 2018
Jun 30, 2018 at 10:50 AM UTC
I vredens tider
Med de triste munde
Er det vigtigt at huske
På de gode stunde
Kroppen bliver bundet
Af sindets tanker
Og udvikler sig efter
Til et emotionelt anker
Når vreden den rammer
Og bliver til fysiske skrammer
Bliver sund fornuft
Sat bag stål og trammer
Feb 28, 2016
Feb 28, 2016 at 10:56 AM UTC
på et øde sted
som ej er kendt af
mange
der brænder to triste hjerter
en tankestreg forbinder dem
men tager ej hinanden til sig
og mørket ligger som et tæppe
varmer triste hjerter
på en kold og blæsende
juli nat
"de mennesker du har mistet
bær' en del af dem i dig
og sørg over
tabet
af dem
for hele dem
betyder noget
for hele dig"
og sorgen var bundet
som en knude
en bristende én
som et for løst bundet snørebånd
og selvom ordene flød fra ligeså triste munde
saltede af fortids minder
var kun stilheden nødvendig
for at forstå
....
at her kunne triste hjerter
mødes
og føle i fællesskab
og alt ville være helt ok
i nattens sidste time
brændte et let kys
på mundvigen
givet i hemmelighed
taget imod med en åbenhed
som hele verden
ville kunne se fra stjernernes
lys i mørket
tankestregen forbandt dem ej
men de åbne sår helede sammen
den nat i en omfavnelse
fra to triste hjerter
Jul 7, 2015
Jul 7, 2015 at 2:15 PM UTC
Du ser i mine blå øjne og fortæller mig at jeg er typen.
Typen som folk forelsker sig i i juni måned for at aldrig se igen til august. Typen som fortæller en historie der efterlader folk med åbne munde og vandede øjne. Og som danser på vejen fordi at *** stoler på at bilerne stopper for hendes skyld. Typen som taler så tæt på en at man næsten burde kysse, men det er bare for at se ens øjenfarve i mørket. Typen som giver ærlige komplimenter om ens ansigt ud ad det blå og ikke forventer gengæld. Typen som man tænker over bagefter, men aldrig nok til at komme tilbage til. Typen som man kun kysser en gang.
Jeg lever og ånder for at forelske folk
Og hvor er det dog trist at være et tidsfordriv på et eller andet punkt.
Jun 16, 2015
Jun 16, 2015 at 5:09 PM UTC
Jeg kan høre grin og høje råb
Lange suk og næser som forsigtigt snøfter
De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak.
Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang.
Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag.
Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel.
Jeg er her, det er aften.
Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke.
Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det.
For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.
Apr 24, 2015
Apr 24, 2015 at 2:11 PM UTC
Rummeligheden oser mellem væggene i dit hjem
Imens familiære søvnige melodier undslipper munde
Toner indpakket i bobler baner sig vej gennem brystets dyb, runger og spadserer ud gennem tungens fastlagte rute
I takt til morgenfriske Beethovenlyttende mænd kravler søvnrester på skift ud af vanddrænede kroge
Baner sig vej mod møre fingre
Og havner dernæst på foranliggende aviser
Endnu engang omhandlende jorden og dens utallige affærer med fjenden
Måske det havner på gulvet så det kan trædes på
Måske det havner på stolen så det kan siddes på
Uanede mængder søvnrester knuses under ballernes velvære og tyngde, som var det ulovligt at savne bløde sengelinneder
Kroppe kæmper sig standhaftigt op på ømme fødder
Størkner i lodret position
Vipper hovedets ydmyge vinkel ud af takt
Pudens smertetærskel har vokset sig større end nakkens
Mærker blæren presse på som var det en fødsel
Som ville kroppen tvinge al udmattelse ud af ren desperation om
At få tømt urinsække
Nyder undslippelsen kan nu
Sidde på stolen, knuse søvn, begynde opstandelsen på ny som en marionetdukke
Husker på ikke at være en glemsom sjæl
Glemmer trods alt ikke at hive i egne snore
Jan 11, 2019
Jan 11, 2019 at 3:37 PM UTC