"morgenen" poems
*** TAGER TIL FESTER ALENE.
SKRIVER AT *** ELSKER DIG INDEN *** TAGER AFSTED, MEN SVARER IKKE NÅR DU SKRIVER, AT DU ELSKER HENDE TILBAGE.
DU HØRER IKKE FRA HENDE FØR OM MORGENEN, HVOR *** ER PÅ VEJ HJEM FRA BYEN. ALENE. *** TRÆNGER TIL SELSKAB, MEN INGEN TAGER DEN NÅR *** RINGER.
KUN DU.
FOR DU HAR LAGT SØVNLØS OG VENTET PÅ DET OPKALD. FOR DET BETYDER NOGET FOR DIG. MEN IKKE FOR HENDE.
*** SIGER DET ER DUMT OG AT DU SKAL HOLDE DIN KÆFT. DU BLIVER TAVS FOR EN STUND OG PLUDSELIG ER *** TRÆT AF AT DU ALDRIG SIGER NOGET.
f.b
Jul 11, 2014
Jul 11, 2014 at 7:16 PM UTC
Nu er det allerede morgen igen.
Og igen er jeg ikke faldet i søvn endnu.
Men det skal jeg nok.
For så at vågne op ad formiddagen og opdage at jeg har mistet dagen.
Eller tidligt senere på morgenen
for at stå op og miste dagen
til det meningsløse.
Jan 17, 2015
Jan 17, 2015 at 3:33 PM UTC
Du stråler virkelig i blændende lys
og på broer over søer i københavn
og om morgenen til kaffe
og på mandage under grå himmel
og bare sådan generelt.
Din personlighed smiler til folk,
og det er nok derfor du stråler.
Du fortæller historier med dine øjne
og kysser folk med dine smil
og krammer dem med din latter.
Men alligevel kender ingen dig;
du børster tårer væk med fingrespidserne
og løber videre ud på vejen.
Du kysser drenge du ikke kan lide,
og aldrig dem du har kigget på i baren.
og du vælger altid at tage hjem med fremmede. Du fortalte mig en gang at det er den tid du bruger på at lære dig selv at kende. At du sammen med fremmede bliver mindre fremmed for dig selv. Så kyssede du min næse og forsvandt bag gadelampernes skygger med en jeg ikke kender i hånden.
Jeg er den som kender dig bedst af alle. Jeg har set dig stråle overalt, men jeg har på fornemmelsen at for at kunne stråle som du gør med folk, så er du i mørke uden dem.
Og jeg kender dig godt nok til at vide
at du har mørkerad.
Oct 14, 2015
Oct 14, 2015 at 7:01 AM UTC
Med falske dage
som disse dage
så kan min krop virkelig blive tom
og hovede fyldt.
Med hverdage
som varer for evigt,
og lørdage
som forsvinder hurtigere
end drenge
om morgenen.
Grå trøjer
som krammer kroppen
imens du lytter til ord
du ikke forstår,
og du aner ikke
hvad der foregår.
Passion er en illusion og syntom på ambition
og på livet er der en definition og konklusion
siger folk med mapper og trætte nethinder
mine hænder ligger sig op ad mine kinder
Trætte som mine små imødekommende øre
som snart lukker sig så de slipper for at høre.
Nogle mennesker lever bare fordi de er vant til det.
De gør dem selv vant til vaner der former deres verden.
Det fylder dine uger med falske dage,
giver dig en hentydning af en verden af vaner og uskrevne regler;
om at være som folk ser dig.
om at være som de folk du ser.
Giver dig falske dage.
Men i dag, med en kold kop kaffe fra i morges og bare tæer, så sætter jeg mig under mit vindue i loftet og kigger op. Falskedage er en advarsel. En hentydning til at løbe efter bussen og stå af når du har talt til sekshundrede. Til at gøre dagen ægte og elske den. Min kaffe er kold, men det gør ikke spor fordi når jeg sidder her og tænker over falske dage og verdner af vaner, så ved jeg at passion er ægte og jeg har det i min verden. Alt er sgu ikke så slemt alligevel
Feb 1, 2016
Feb 1, 2016 at 10:55 AM UTC
hvad mon
du og jeg ville betro
hinanden i en af de der intime og
livsbekræftende snakke man
har med et menneske tidligt om
morgenen
i det mørke efterår
hvor resten af verden drømmer
og det eneste der er
vigtigt
er du og jeg
og vores sårbare slør af
følelser
jeg spekulerer ofte
over det
også
den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt
og forsigtigt som var
det beklædt med blanke
glasskår fra knuste vinglas
hen til den lukkede dør
på den anden side af trappen
hvor jeg ved du er
men jeg tøver i det
jeg skal til at banke på
som om det virker
meningsløst
så jeg går tilbage
hen over gulvet uden at trække
vejret for de mange skår
af glas
er kommet under huden
og følelserne
bløder fra mine fødder
til der ikke er mere
tilbage og jeg håber
du vil gå den samme tur
over gulvet til den anden
side af trappen til der
hvor jeg er og bløde følelser
fra dine fødder så vi
en nat kan føle alting
sammen
mens resten af verden
drømmer
Oct 14, 2014
Oct 14, 2014 at 7:25 PM UTC
Jeg kan høre grin og høje råb
Lange suk og næser som forsigtigt snøfter
De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak.
Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang.
Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag.
Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel.
Jeg er her, det er aften.
Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke.
Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det.
For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.
Apr 24, 2015
Apr 24, 2015 at 2:11 PM UTC
Jeg ryger på grund af dig. Jeg røg første gang med dig, og nu, hver gang jeg mærker mit luftrør opsluges af smagen, så mindes jeg dine kys mellem min kæbe og øre og din lave lykkelige snak om fremtidsoplevelser og din barndom og din trang til grapefrugt og kaffe om morgenen og dit blik når du tænkte for dig selv. Og siden du ikke kysser mig længere, så må jeg bare holde mig til at kysse mine usle blå kings og føle at du sidder ved min side og holder mig på knæet mens du kigger fint udover stationen.
Aug 23, 2016
Aug 23, 2016 at 6:19 PM UTC
jeg er hul
om morgenen vågner jeg
og skal fyldes;
med blomster og solens stråler
med torne og salt
med alt
May 31, 2015
May 31, 2015 at 9:27 AM UTC