Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"mindet" poems
Ikke flere tårer ikke mere smerte kun mindet om den syvende december
0
Dec 10, 2015
Dec 10, 2015 at 5:32 AM UTC
Syvende december
Døde blikke, der vandrer rundt, som zombier på Dommedag, eller en tiger i bur. Ingen kan glemme, hvorfor vi er her, endda i det næste årti, vil mindet sidde fast, sort på hvidt, i bogen der. Og de er her alle sammen, store som små, arm i arm, de gå. Hovedet holder de højt, i et forsøg på, at stoppe det, de ikke kender, selvom de godt ved, at man med terror sjældent bliver venner. Paris' gallionsfigur, er nu ændret, fra Eiffeltårn til blyant, "Je suis Charlie" Vi håber ytringen en dag bliver fri
0
Jan 12, 2015
Jan 12, 2015 at 3:45 AM UTC
Paris
dine flotte, bløde læber, der burde møde mine, hele mine brugte læber, men i stedet, langsomt mimer, desperat eller måske er det bare mine tanker, for hver gang jeg ser dit navn, så synker mit hjerte, helt ned til mine fødder, knuser alle mine organer på vejen ned hver gang jeg ser dit navn, så tænker jeg på den aften, den følelse, de læber, den ydmygelse, som ikke kan forstås, men kun føles langsomt, trægt, som du var i slowmotion, fuldstændig som jeg er der, lige nu, kan jeg mærke hvordan det føles, dine flotte øjne, der ikke længere kiggede på mig, men på jorden, for at undgå mig, dine flotte læber, der snakkede med hende, i stedet for at snakke med mig, din trang til at gå, gå langt væk fra mig, langsomt, lige forbi mig, langsomt, og som dine flotte læber, langsomt mimer, desperat, bevæger mit hjerte sig ned, langsomt, bliver jeg mast, indefra langsomt dræber synet af dit navn, mindet, mig,
0
Jan 8, 2015
Jan 8, 2015 at 5:19 PM UTC
mast indefra
drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)
0
May 13, 2015
May 13, 2015 at 4:23 PM UTC
Landsbypigen
drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)
Continue reading...
43
Tung er tiden på mine øjenvipper mindet tatoveret under mine øjenlåg hvert et blik et polaroid skal viftes i vinden for at blive klart du er utydelige arme en skygge om dagen, om natten et kvælertag under spotlight om natten fremkaldes højdefineret lys på stribe med lukkede øjne ses illusionen klarest: hver nat kysser du mig for første gang men der skal mere til for at vække publikums gunst selv den 14-årige på første række råber: KLICHÉ så du lader dine skarpe fingre vandre ned til mit bryst mærke pulsen for sidste gang inden instruktørers planlagte uventede vendepunkt: kolde hænder om min hals nu knækker filmen nu knækker dit stemmebånd så du må hviske det er ikke dig, det er mig det ER virkelig mig siger du sig det gen sig det så mange gange at ordene bliver baggrundsmusik så kan du måske selv høre hvor lidt mening den sætning giver til tonen af er hjerte der slår men det eneste du hører er instruktørers jubelråb da dine hænder strammer til om min hals herfra hvor vi står kan vi fotograferes fra alle vinkler og kaldes kunst et unikum, et stjerneskud da lyset forsvinder fra mine øjne og jeg falder ind i vågen tilstand har jeg blå mærker efter dine fingrerspidser
0
Jul 20, 2014
Jul 20, 2014 at 10:06 AM UTC
00.42
Tager toget den forkerte vej så vi kan snakke syv minutter mere men du er en snyder og pludselig står jeg i centrum bliver et lille bymenneske der køber mad og kaffe jeg gemmer mig blandt byens ansigter kører over langebro i bus aftensolen er min svaghed jeg ønkser at bussen vil blive ved med at køre skrive føre mig men med et skal jeg af og jeg er efterlandt med mindet om de syv lange sekunder du fastholde mit blik
0
Sep 21, 2014
Sep 21, 2014 at 3:22 PM UTC
Tog
det var måske meget sundt for mig at du alligevel ombestemte dig og indså at jeg ikke var værd at bruge tid på for det dumme naive smil klæder mig alligevel ikke jeg ser smukkest ud når jeg ikke kan trække vejret og endnu engang fik du bare bekræftet mig i at jeg ikke kan elskes af nogen eller noget mine gener er forbandede og mit hjerte er så ******* knækket og det her var sidste gang jeg åbnede mig for en der udgav sig for at være noget han ikke var så det var nok alligevel meget sundt for mig at blive mindet om at jeg ikke er værd at elske for jeg er dømt til at være alene og nyde min ensomhed
0
Nov 17, 2015
Nov 17, 2015 at 4:07 PM UTC
ensomhed
De forlader mig aldrig, trods modstand En evig modstand, en evig påmindelse En påmindelse om, at jeg eksisterer Jeg bekæmper dem, jeg ønsker dem For mindet om min eksistens Giver mig liv, holder mig i live De er som Vivaldis symfonier Vintermåneden Dominerende, skiftende, fængende
0
Aug 26, 2014
Aug 26, 2014 at 3:52 PM UTC
Tankestrøm