"minde" poems
I never stoop’d so low, as they
Which on an eye, cheeke, lip, can prey,
Seldom to them, which soare no higher
Than vertue or the minde to’admire,
For sense, and understanding may
Know, what gives fuell to their fire:
My love, though silly, is more brave,
For may I misse, when ere I crave,
If I know yet, what I would have.
If that be simply perfectest
Which can by no way be exprest
But Negatives, my love is so.
To All, which all love, I say no.
If any who deciphers best,
What we know not, our selves, can know,
Let him teach mee that nothing; This
As yet my ease, and comfort is,
Though I speed not, I cannot misse.
2.6k
Tell me no more how fair she is,
I have no minde to hear
The story of that distant bliss
I never shall come near:
By sad experience I have found
That her perfection is my wound.
And tell me not how fond I am
To tempt a daring Fate,
From whence no triumph ever came,
But to repent too late:
There is some hope ere long I may
In silence dote my self away.
I ask no pity (Love) from thee,
Nor will thy justice blame,
So that thou wilt not envy mee
The glory of my flame:
Which crowns my heart when ere it dyes,
I that it falls her sacrifice.
Feb 26, 2014
Feb 26, 2014 at 11:01 AM UTC
Nætter jeg faldt i søvn til blide toner
i en salig strøm af længselsfuld lyrik
citeret af stemmer i takt med
dit hjertes ****
bag brystkassen ved min kind
Mens drømmende melodier faldt
ind i rytmen fra dit rolige åndedrag
og den stille efterklang af
lyden fra tabte toner
for altid at minde mig om dig
Apr 2, 2015
Apr 2, 2015 at 7:16 PM UTC
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Han bliver i tvivl om det er hans sind eller ruden, der holder ham fra fristelsen. Han står ude midt i natten. Hans ånde bliver til en tåge, der bliver til et minde, der dækker den fraværende himmel.
De ikke eksisterende stjerner, får ham til at bemærke, at intet er som før. Intet er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen.
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Ruden splintrer og han er ikke bange.
Han bliver omringet af vand, der bliver til hænder, der presser alt liv ud af ham. Han kærtegner hænderne, for de får ham til at indse, at alt er som før. Alt er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen.
f.b
May 9, 2014
May 9, 2014 at 3:40 AM UTC
jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før.
det var allerførste gang jeg så dig danse.
du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn.
og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder.
du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene.
vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt.
du trak på smilebåndet. men så ej på mig.
så kom herhen.
du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt.
og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se.
og scenen var din, min, og vores.
verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne.
jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert.
hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene?
jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme.
se på mig.
stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig.
tak for dansen.
følelserne... var de ikke lige der?
og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler.
på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før....
.... og jeg har ikke danset siden
Mar 2, 2015
Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC
drømmen om storbyslivet og drømmen om ****
mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile
det var sådan jeg havde forestillet mig det
livet i byen versus livet i landet
min forestilling var korrekt i starten
nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber
jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig
jeg blev det menneske jeg ikke ville være
det menneske der altid er forjaget
det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden
det menneske der ikke kan andet end at smalltalke
jeg blev det menneske jeg ikke ville være
endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv
jeg husker, hvem jeg var engang
jeg husker de stille morgener, med den friske luft
jeg husker gåtur med mine forældres labrador
jeg husker roen
jeg husker smilene
jeg husker minder
jeg savner
jeg holder disse minder i live
jeg bliver mindet om dem ofte
specielt når jeg har de dårlige dage
når jeg så tilbringer tid med mine home-girls
da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem
alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene
disse er splittet mellem personer fra landsbylivet
personer der kender mig fra mit gamle liv
disse personer søger jeg til på dårlige dage
for jeg blev det menneske jeg ikke ville være
nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder
og omvendt forsøger jeg at forstå deres
men det kan aldrig blive det samme
for vi har levet forskellige liv før vi mødtes
og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt
man kan snakke om her og nu begivenheder
og forsøge at skabe fælles minder
der kan snøre os sammen som et spindelvæv
eller et ekstra sikkerhedsnet
men nye bekendtskaber vil forevig og altid
minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet
for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være
(Marolle)
May 13, 2015
May 13, 2015 at 4:23 PM UTC
for blot få timer
siden dansede vi rundt
på bare fødder i vores
egen glædesrus
og følte os
hjemme hos
hinanden
alle sammen
alle 8 og
alt hvad der
hed kaotisk travlhed
og stress symptomer var
druknet
i afslappethed og glæden
ved at være
en smule rødvins-hovedpine
men hvad var det
når livet var så godt
og nu sidder jeg her og kan ikke
længere tælle til 8
men kun til 1 og det hele
er så tomt og stille
og spredt for alle
vinde
og selvom jeg har prøvet
det 10 gange
de sidste 7 år
så vænner jeg mig aldrig
til det med at sige
farvel og slippe det
så jeg lukker
øjnene
og tænker at hvis jeg bare presser
øjnene sammen længe nok
og tror nok på det så
er jeg ikke alene når
jeg åbner øjnene igen
men som så mange
gange før
bliver jeg skuffet
og så er det
at det går op for mig at
sommeren kommer
hurtigt
og den tager minderne
og nye oplevelser med
og vi vil skabe
ligeså værdifulde minder
om kaffe i solskin og cigaretter
på terassen i morgendis
så mens
jeg venter vil jeg lukke
øjnene og smile ved hvert et ord
og hvert et minde
se hver en bevægelse og høre
hver en stemme for mig og drikke
min mandags kaffe og
smile et smil der
oplyses af pulverstjerner
på himlen
og vide
at næste gang jeg lukker mine øjne
på en stille søndag nat
er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen
Oct 19, 2014
Oct 19, 2014 at 6:18 PM UTC
Man kender kun til oplevelsen af lykke efter den er erfaret, og det blot er et minde.
Et minde om den sommer; med tusindevis af grin og tonsvis af cigaretter. Dyne på terrassen og brændemærker i foret. ******* glæde på et skyhøjt niveau. Guld værd.
Man får en bid af en tidløs lykke, som gør en tosset af kærlighed til livet - og til de man deler livet med. Flere lykkelige øjeblikke end nogensinde før. Men lykke er til for at smages; og ikke for at spises. Og efter sommer kommer vinter; kryber sig op og ånder en i nakken. Den uundgåelige vinter vi alle foragter, hvor farver bliver nedtonede og grin dæmpede. Skal sluges som grå grød på en søndag morgen.
Jeg kan kun håbe at jeg får serveret en knivspids lykke igen næste år.
Det er min livret
Feb 5, 2015
Feb 5, 2015 at 1:40 PM UTC
Nu er du bare én af nattens mørke kroge.
Ja, bare én ud af mange
Langsomt fordamper du, ind i en grå tåge
Af minder.
Du er, var og forbliver nu blot ét minde.
Ja, bare ét ud af mange.
Jeg gør intet, for tidevandet trækker dig langsomt ud i uigenkendeligheden.
Måske tror du vi ses, men dette er et farvel.
Ja, bare ét ud af mange.
Nu kan vi mødes i den grå tåge af minder.
Det er alt der er tilbage, og der snakker vi om alt det vi havde glemt, der kan vi savne virkeligheden.
I mens glemmer vi os selv, i vores egen uvirkelighed, for det er det der sker.
Ja, ét par gange ud af mange.
For dig er jeg nu blot “HENDE”.
Ja, bare én ud af mange.
Nov 19, 2017
Nov 19, 2017 at 8:51 PM UTC
Støvet dufter af dig.
Du, et gammelt minde
Tabt, og trådt ned i de slidte gulvbrædder
Som en flig har du boret dig ind under huden, og dybt inde rammer du en nerve.
Jeg har ledt steder jeg vidste du ikke var, for at finde en anden smerte.
Jeg har fløjet sammen med spurve i retninger du ikke er, for at finde et andet sind.
Jeg har hejst hvide flag, og begravet stride økser, men alligevel har blodet strømmet som en flod i Amazonas sumpede skovbunde. Jeg snittede med vilje forkerte initialer ind i træetskerne, fordi jeg vidste at du ikke ville besøge min fremtidsseance.
Feb 15, 2018
Feb 15, 2018 at 4:58 PM UTC
life is a society of ******* lies. but who really determens weather your words will be taken to slave the hopless. why are we the kind to end the world. my parenoied side has ran away and be cam and identity in descies. my name has been lifted deleted just like the sentence you were just on. whats left to fight when theres no one to be saved.
who are you even to me. all i have caused is every one to turn on me.
this world is all automated every one is the same?
they dress the same
eat the same
do the same thing.
social media has taken the lives of any one who crosses the trap they fall into the social media trap.
how do i know where every one is just a security camera watching every step i run.
i have my minde set free im going to lose control and **** any one who captures me.
im going to break threw the codes screen names and anonumis user names who has be both in the cross fire. im going to lose control and riot what you have lost
no ones left in this world just screen names that steal who you are
no more i am the only weapon you have to be afraid of me caise you cant even track me or tracy my steps..
you cant control me cause im not dead im not on a screen so im not dead yet or (BRAIN WASHED) to media of lies.
save your self or run and desrtoy what his scope cross hairs lined on you
Nov 20, 2015
Nov 20, 2015 at 1:14 PM UTC
Sammenlagt har jeg nok brugt flere måneder på
at findes i regnen
taget imod de åbne slusers indhold
som var de en nyåbnet chipspose
man ikke kan lade være med at æde
når først man er begyndt.
Begynder mine mange dage med at gnide
sandet ud af øjnene
fordi jeg glemmer at lukke dem i mine
drømme
under min hud er der tilkalkede badekar
fyldt med antikvariater
finder et minde frem på reol fire
åh hvor det føles fint
at være den sidste farve tilbage
på jorden
ingen kender mig som fortovets tørre pletter
efter gadens travlhed er skyllet bort
fodsporene gemt væk i afløbet.
Der står jeg tilbage
som en nydelig udstilling
plaskvåd af jordens ånde
dueblå og dynamisk
svøbt i københavns gardiner
Jan 30, 2019
Jan 30, 2019 at 3:18 PM UTC
At mærke hjertet briste
At det trækker i sjælen
At ved blot et enkelt minde
Presser tårerne sig på
Apr 17, 2014
Apr 17, 2014 at 6:52 AM UTC
kaotiske køer på glat is i tågens slørende billede på landet ved siden af den røde traktor som han kørte i til den dag hvor motoren gik i stå ved de fældede træer som nu er en bænk til minde om den dag hans hjerte gav op og her vil mit hjerte opgive kærligheden til nykøbte navnløse køer på din jord som nu kun har syv røde roser og en gravsten med dit navn på
Apr 19, 2015
Apr 19, 2015 at 3:33 PM UTC
poesi som noget materielt
observationer og relfeksioner og opdigtning
vi lever i den anden dimension
på papiret; i teorien
hvor er aktualiteten?
i rummet? på værelset?
håndholdt minde
tekstuel reference og tekstilfabrikering
mødet mellem individualisme og nihilisme over en kop kaffe
jeg er ikke sikker på, om jeg forstår
vi skal bare væk
lige om lidt
lyden af tastaturet
udprint, sort på hvidt
en realitet - eller hvad?
meta-plan
usvarligt
Jan 27, 2016
Jan 27, 2016 at 8:24 AM UTC
jeg må dagligt minde mig selv om
hvor jeg er
at *** er min mor
og han er et rigtigt menneske
og mens jeg børster tænder sortner det for mig
og jeg ser nye ansigter i mit hoved
jeg spørger mig selv
hvem af dem er jeg
Nov 5, 2014
Nov 5, 2014 at 3:45 PM UTC
krampagtig udvikling
tandpasta-ånde
fanget i et minde, nådesløs
sammenstøvede ord, varierende kilder
udefrakommende kampånd
uddannelse - omdannelse
remøblering af tanker og vaner
Dec 7, 2015
Dec 7, 2015 at 3:27 PM UTC
*** kom videre og jeg har ondt af dig, for *** overså alle dine fejl, dit temprament, din egoisme, din manglende evne til at elske andre end dig selv. *** kunne have fået alle i verden, men *** valgte stadig dig, hver gang. Alt du er nu, er en revne i hendes fortid, et ar på hendes bryst, et minde der falmer hurtigere end et billede af dig i en forseglet kasse, der er blevet gemt. Måske *** nu vil kæmpe for en der elsker hende, i stedet for en der suger livet ud af hende, aldrig tilfreds, selv ikke med hendes slående hjerte i hans grådige hænder.
Feb 23, 2017
Feb 23, 2017 at 5:18 PM UTC
jeg erindrer dig
jeg erindrer den glasklare tosomhed
som jeg nok aldrig kommer til mærke på samme måde igen
dengang hvor jeg var lille og fuld og sårbar
og da du boede i Vollsmose med lilla gardiner og rygerterasse
nu er jeg en anelse mere hårdhudet og selvstændig
og du er flyttet til det store sjælland
langt væk fra det du og jeg kom fra
jeg vil nok altid være lille og fuld og sårbar
og du vil nok altid minde mig om en tryg hæs stemme
smurt med klikcigaretter og ethanol i store mængder
For minder dør aldrig
I hvert fald ikke hvis man holder fast
Nov 10, 2017
Nov 10, 2017 at 4:07 PM UTC