"menneske" poems - Hello Poetry

"menneske" poems

Skruehoved, en skrue løs. Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2. Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til. Att: til den forkerte. Så vend dig dog om, og gå. nej vent, stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!

0

Apr 21, 2019

Apr 21, 2019 at 4:22 PM UTC

Skruehoved, en skrue løs. Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2. Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til. Att: til den forkerte. Så vend dig dog om, og gå. nej vent, stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!

Continue reading...

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

0

May 13, 2015

May 13, 2015 at 4:23 PM UTC

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

Continue reading...

det er altid så nemt at løse andres problemer og sige **** gør det nu" især når det handler om noget så banalt og ik så kompliceret som et opkald til et andet menneske som endda foregår igennem et rør så du ikke behøver at se den anden person smile og få tårer i øjnene på samme tid og jeg tør ikke men ringer alligevel op fuldstændig monotomt mens jeg holder vejret og hele min krop eksploderer som var den lavet af tynd is da din stemme giver genlyd i mit øre og ber mig om at indtale en besked for der er noget der er vigtigere end mig og du har forlagt telefonen på hylden sammen med dine følelser mens du overbeviser alle om at jeg ikke findes derude et sted og jeg prøver at få fremstammet at jeg savner dig og at jeg håber du har det godt men intet andet kommer ud end smertefulde og (u)betydelige tårer for jeg frygter at du nok aldrig vil være i stand til at sige "i lige måde" når jeg siger at jeg faktisk savner dig mere end jeg nogensinde har savnet nogen så jeg ligger røret på og får en meddelse fra instagram om at en har liket mit billede af noget helt ubetydeligt fra mit ih så spændende liv og jeg himler med øjnene af mig selv når jeg tænker på at det billede kun ligger der for at glæde dig så du måske vil tænke på mig igen og min mobil ringer konstant men kun i mit eget hoved og jeg tror jeg er ved at gå fra forstanden for de eneste ubesvarede opkald jeg har er aldrig fra dig og dem du har er altid fra mig

0

Nov 5, 2014

Nov 5, 2014 at 3:25 PM UTC

emilie-s-jensen

du har (ikke) en ny talemeddelse

det er altid så nemt at løse andres problemer og sige **** gør det nu" især når det handler om noget så banalt og ik så kompliceret som et opkald til et andet menneske som endda foregår igennem et rør så du ikke behøver at se den anden person smile og få tårer i øjnene på samme tid og jeg tør ikke men ringer alligevel op fuldstændig monotomt mens jeg holder vejret og hele min krop eksploderer som var den lavet af tynd is da din stemme giver genlyd i mit øre og ber mig om at indtale en besked for der er noget der er vigtigere end mig og du har forlagt telefonen på hylden sammen med dine følelser mens du overbeviser alle om at jeg ikke findes derude et sted og jeg prøver at få fremstammet at jeg savner dig og at jeg håber du har det godt men intet andet kommer ud end smertefulde og (u)betydelige tårer for jeg frygter at du nok aldrig vil være i stand til at sige "i lige måde" når jeg siger at jeg faktisk savner dig mere end jeg nogensinde har savnet nogen så jeg ligger røret på og får en meddelse fra instagram om at en har liket mit billede af noget helt ubetydeligt fra mit ih så spændende liv og jeg himler med øjnene af mig selv når jeg tænker på at det billede kun ligger der for at glæde dig så du måske vil tænke på mig igen og min mobil ringer konstant men kun i mit eget hoved og jeg tror jeg er ved at gå fra forstanden for de eneste ubesvarede opkald jeg har er aldrig fra dig og dem du har er altid fra mig

Continue reading...

Jeg ser dig virkelig. Liggende i sengen og jeg bliver rædselsslagen. Jeg har ansvar for din lykke, og det gør alt mere ægte og mere ærligt når jeg virkelig ser på dig. Hvordan kan jeg sørge for en lykke til et andet menneske. Jeg forstår virkelig ikke, hvordan jeg kan give dig lykke, når jeg så ofte har svært ved at finde den selv. Det er som aftensmaden, jeg serverer dig, mens jeg selv går sulten i seng.

0

Mar 14, 2016

Mar 14, 2016 at 5:05 PM UTC

Jeg ser dig virkelig. Liggende i sengen og jeg bliver rædselsslagen. Jeg har ansvar for din lykke, og det gør alt mere ægte og mere ærligt når jeg virkelig ser på dig. Hvordan kan jeg sørge for en lykke til et andet menneske. Jeg forstår virkelig ikke, hvordan jeg kan give dig lykke, når jeg så ofte har svært ved at finde den selv. Det er som aftensmaden, jeg serverer dig, mens jeg selv går sulten i seng.

Continue reading...

Det sitre i kroppen Som utålmodigheden Det spænder i hver en nerve Ligsom stramme snørebånd. Jeg får nu kvalme ved hver en tanke der strejfer mig, og kaster realitytjek(s) ind i fjæset på mig. For jeg har jo aldrig forstået, før efter tiende gang, tyvende gang, for jeg forstår jo aldrig hvorfor? Stikker, graver, kaster mudder fraser i hovedet på hver en idiot, der snakker om følelser for et andet menneske. For jeg tror ligeså lidt på “kærligheden”, som djævlen og hans tro på uskyld. Som tålmodigheden Sitre det i kroppen Ligsom stramme snørebånd Spænder det i hver en nerve.

0

Jan 14, 2018

Jan 14, 2018 at 4:12 PM UTC

Det sitre i kroppen Som utålmodigheden Det spænder i hver en nerve Ligsom stramme snørebånd. Jeg får nu kvalme ved hver en tanke der strejfer mig, og kaster realitytjek(s) ind i fjæset på mig. For jeg har jo aldrig forstået, før efter tiende gang, tyvende gang, for jeg forstår jo aldrig hvorfor? Stikker, graver, kaster mudder fraser i hovedet på hver en idiot, der snakker om følelser for et andet menneske. For jeg tror ligeså lidt på “kærligheden”, som djævlen og hans tro på uskyld. Som tålmodigheden Sitre det i kroppen Ligsom stramme snørebånd Spænder det i hver en nerve.

Continue reading...

et rystende maleri. han har brugt lang tid på det, får jeg at vide det ligner noget et barn har tegnet. bogstaverne er runde og vaklende og skæve. han har malet farverne ind over hinanden. det rammer som en snestorm, som en iskold bølge inde i hjernen, tårerne som spor af følelsen kernen af et menneske, hvem er man når den svinder, når den ryster og hiver efter vejret og falder og langsomt smelter bort? det er smertefuldt at være vidne til. forsvinder han? er det hans sidste maleri? ikke til at holde ud, jeg må væk, jeg må besøge ham eller skrive et digt, jeg må gøre noget for ellers flyder jeg over af salte, kolde bølger der vælder

0

Sep 9, 2015

Sep 9, 2015 at 1:00 PM UTC

en-anonym-skikkelse

et rystende maleri. han har brugt lang tid på det, får jeg at vide det ligner noget et barn har tegnet. bogstaverne er runde og vaklende og skæve. han har malet farverne ind over hinanden. det rammer som en snestorm, som en iskold bølge inde i hjernen, tårerne som spor af følelsen kernen af et menneske, hvem er man når den svinder, når den ryster og hiver efter vejret og falder og langsomt smelter bort? det er smertefuldt at være vidne til. forsvinder han? er det hans sidste maleri? ikke til at holde ud, jeg må væk, jeg må besøge ham eller skrive et digt, jeg må gøre noget for ellers flyder jeg over af salte, kolde bølger der vælder

Continue reading...

kigger ind på lejlighederne og gløden af følelser vælder i mig glimt af tårer glimt af vægtløshed og mørkeblå og bålrøg som om jeg nogensinde har oplevet noget der kører som en spillefilm i mit hoved når jeg tænker på det perfekte som om jeg ved hvad jeg egentlig tænker som om ord ikke dekonstrueres og knækker sammen ved blot et enkelt blik verden er opløselig ubetinget tidsløshed livet er elastisk hvis nogen fortalte mig, at jeg ikke har været på jorden i mere end fem år ville jeg ikke tvivle det mine minder smelter ligesom under opmærksomhedens lys som gamle billeder af glemte mennesker som om nogen har plantet dem i mig som om jeg aldrig har været mit eget menneske før og alt der sker lige her topper ikke alt hvad der sker på gaden og i byen og i landet og i havene og på kontienterne og på kloden og i solsystemet og i galaksen og i universet og i eksistensen det hele er slimet og formløst i min forståelse jeg kan ikke forklare det for jeg ved ikke noget jeg kan ikke forklare det men jeg ved ikke noget som om jeg er et stykke tyggegummi på undersiden af en sejlbåd midt i saltvandet hvis jeg kniber øjnene sammen bliver teksten fed saltvandet

0

Apr 23, 2016

Apr 23, 2016 at 6:04 PM UTC

en-anonym-skikkelse

kigger ind på lejlighederne og gløden af følelser vælder i mig glimt af tårer glimt af vægtløshed og mørkeblå og bålrøg som om jeg nogensinde har oplevet noget der kører som en spillefilm i mit hoved når jeg tænker på det perfekte som om jeg ved hvad jeg egentlig tænker som om ord ikke dekonstrueres og knækker sammen ved blot et enkelt blik verden er opløselig ubetinget tidsløshed livet er elastisk hvis nogen fortalte mig, at jeg ikke har været på jorden i mere end fem år ville jeg ikke tvivle det mine minder smelter ligesom under opmærksomhedens lys som gamle billeder af glemte mennesker som om nogen har plantet dem i mig som om jeg aldrig har været mit eget menneske før og alt der sker lige her topper ikke alt hvad der sker på gaden og i byen og i landet og i havene og på kontienterne og på kloden og i solsystemet og i galaksen og i universet og i eksistensen det hele er slimet og formløst i min forståelse jeg kan ikke forklare det for jeg ved ikke noget jeg kan ikke forklare det men jeg ved ikke noget som om jeg er et stykke tyggegummi på undersiden af en sejlbåd midt i saltvandet hvis jeg kniber øjnene sammen bliver teksten fed saltvandet

Continue reading...

Tik, tak En lille skrøbelig, men målrettet pind Fra tal til tal, fra tid til tid Når den er væk Kommer den aldrig tilbage Aldrig kan den stoppes. Aldrig kan den forhastes. Mennesker som skynder sig fra en selvopfundet og ueksisterende startlinje, til en uperfekt slutning som man aldrig når. En uopfundet og nødvendig grund for vores eksistens, og uden at være fysisk have mere tilstedeværelse end det egentlige menneske.

0

Feb 4, 2015

Feb 4, 2015 at 3:51 PM UTC

Tik, tak En lille skrøbelig, men målrettet pind Fra tal til tal, fra tid til tid Når den er væk Kommer den aldrig tilbage Aldrig kan den stoppes. Aldrig kan den forhastes. Mennesker som skynder sig fra en selvopfundet og ueksisterende startlinje, til en uperfekt slutning som man aldrig når. En uopfundet og nødvendig grund for vores eksistens, og uden at være fysisk have mere tilstedeværelse end det egentlige menneske.

Continue reading...

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

0

Oct 14, 2014

Oct 14, 2014 at 7:25 PM UTC

emilie-s-jensen

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

Continue reading...

Jeg slukker altid for TV-et når nyhederne kommer. Er jeg et ondt menneske? Jeg kører over vejen for rødt. Er jeg et ondt menneske? Jeg hjælper ikke den gamle mand op af 123 trin-trappen. Er jeg et ondt menneske? Jeg åbner ikke døren for de røde indsamlingsbøtter. Er jeg et ondt menneske? Jeg ignorerer folk på gaden jeg kender, hvis jeg ikke har overskudet til at smile sødt og sige "Hej, Hvordan går det" Er jeg et ondt menneske? Jeg tager ikke mine vitamin-piller. Er jeg et ondt menneske? Jeg giver mig selv en fridag af og til. Er jeg et ondt menneske? Jeg mistænker folk I metroen for at være terrorister. Er jeg et ondt menneske? Eller er jeg bare et menneske?

0

May 4, 2015

May 4, 2015 at 9:27 AM UTC

Jeg slukker altid for TV-et når nyhederne kommer. Er jeg et ondt menneske? Jeg kører over vejen for rødt. Er jeg et ondt menneske? Jeg hjælper ikke den gamle mand op af 123 trin-trappen. Er jeg et ondt menneske? Jeg åbner ikke døren for de røde indsamlingsbøtter. Er jeg et ondt menneske? Jeg ignorerer folk på gaden jeg kender, hvis jeg ikke har overskudet til at smile sødt og sige "Hej, Hvordan går det" Er jeg et ondt menneske? Jeg tager ikke mine vitamin-piller. Er jeg et ondt menneske? Jeg giver mig selv en fridag af og til. Er jeg et ondt menneske? Jeg mistænker folk I metroen for at være terrorister. Er jeg et ondt menneske? Eller er jeg bare et menneske?

Continue reading...

*I'm a human Who does a lot of stupid things I do know that But I am only a human And humans does a lot of stupid things. Things we regret Things which makes us proud And things, which we want to do over We are but men And as men We do a lot of stupid things But that's how life is And life can't be controlled...* [orginal version] *Jeg er et menneske der gør mange dumme ting Det er jeg klar over Men jeg er nu blot et menneske Og mennesker gør dumme ting Ting vi fortryder Ting vi er stolte over Og ting, som vi vil gøre om igen Vi er nu engang kun mennesker Og som mennesker gør vi mange dumme ting Men sådan er livet nu engang Og livet, kan vi ikke kontrollere....*

0

Mar 11, 2016

Mar 11, 2016 at 12:50 PM UTC

*I'm a human Who does a lot of stupid things I do know that But I am only a human And humans does a lot of stupid things. Things we regret Things which makes us proud And things, which we want to do over We are but men And as men We do a lot of stupid things But that's how life is And life can't be controlled...* [orginal version] *Jeg er et menneske der gør mange dumme ting Det er jeg klar over Men jeg er nu blot et menneske Og mennesker gør dumme ting Ting vi fortryder Ting vi er stolte over Og ting, som vi vil gøre om igen Vi er nu engang kun mennesker Og som mennesker gør vi mange dumme ting Men sådan er livet nu engang Og livet, kan vi ikke kontrollere....*

Continue reading...

skylandskab; en person med begge ben på jorden, frostudsigt, overstået oplevelse, forvildet hjemve, ufatteligt fænomen, forvasket følelse, lavthængende skyer, vinterstemning, en håbefuld pessimist, indirekte rettelse, kultur-clash, udmattende velvillighed, brat slutning, frustrerende kultur, klarsindet stress, overdreven pædagogik, uvelkommen tåge, mut venlighed, sprogbarriere, menneske-mur, vendekåbe-mentalitet, uventet følelsesløshed, pludseligt perspektiv, typisk kommentar, sikkerhedsorienteret mentalitet, velkendt landskab, nyopdagede fremmede, utroligt solskin, uoplagt inspiration, rodet tilstedeværelse,

0

Nov 7, 2015

Nov 7, 2015 at 11:34 AM UTC

en-anonym-skikkelse

flytur - hjemrejsen (4.11.15)

skylandskab; en person med begge ben på jorden, frostudsigt, overstået oplevelse, forvildet hjemve, ufatteligt fænomen, forvasket følelse, lavthængende skyer, vinterstemning, en håbefuld pessimist, indirekte rettelse, kultur-clash, udmattende velvillighed, brat slutning, frustrerende kultur, klarsindet stress, overdreven pædagogik, uvelkommen tåge, mut venlighed, sprogbarriere, menneske-mur, vendekåbe-mentalitet, uventet følelsesløshed, pludseligt perspektiv, typisk kommentar, sikkerhedsorienteret mentalitet, velkendt landskab, nyopdagede fremmede, utroligt solskin, uoplagt inspiration, rodet tilstedeværelse,

Continue reading...

hvad skal der til for at vaske følelsen af spøgelseseksistensen af sig? hvad skal der til for at føle sig menneskelig? gøre sig til et menneske uden spindelvæv af stilhed vævet om relationerne svømme i tør venskabelighed den fjerne omsorg det er nemt at forveksle med tilpashed sådan må man lære at leve med livet og tage ingenting i stiv arm den epokegørende intetsigende hverdag uden at forhippe sig afsted at ikke haste ikke snuble over hverdagens benspænd at der ikke sker noget: g r o u n d b r e a k i n g det er så banalt

0

Aug 31, 2016

Aug 31, 2016 at 5:05 AM UTC

en-anonym-skikkelse

den epokegørende banalitet

hvad skal der til for at vaske følelsen af spøgelseseksistensen af sig? hvad skal der til for at føle sig menneskelig? gøre sig til et menneske uden spindelvæv af stilhed vævet om relationerne svømme i tør venskabelighed den fjerne omsorg det er nemt at forveksle med tilpashed sådan må man lære at leve med livet og tage ingenting i stiv arm den epokegørende intetsigende hverdag uden at forhippe sig afsted at ikke haste ikke snuble over hverdagens benspænd at der ikke sker noget: g r o u n d b r e a k i n g det er så banalt

Continue reading...

Du har aldrig læst mine digte Du ved ikke at de alle er skrevet til dig Jeg ville have læst dem alle for dig den dag du opdagede hvor dybt i mit hoved jeg egentlig lever Jeg ville have læst dem så du forstod den sandhed der gemmer sig bag hver strofe og hver sætning Så du forstod at jeg blot er et menneske Hvis historier aldrig er blevet genfortalt At jeg hverken har vinger eller gæller og hverken besidder tro eller overbevisninger og at du er den eneste sandhed jeg kender At du er essensen af alt hvad der er godhed og at verdens ondskab smelter ved dine fødder og at din krop minder om den mest ensomme af alle enge under den mest blå af alle himler.

0

Apr 11, 2015

Apr 11, 2015 at 3:18 PM UTC

Du har aldrig læst mine digte Du ved ikke at de alle er skrevet til dig Jeg ville have læst dem alle for dig den dag du opdagede hvor dybt i mit hoved jeg egentlig lever Jeg ville have læst dem så du forstod den sandhed der gemmer sig bag hver strofe og hver sætning Så du forstod at jeg blot er et menneske Hvis historier aldrig er blevet genfortalt At jeg hverken har vinger eller gæller og hverken besidder tro eller overbevisninger og at du er den eneste sandhed jeg kender At du er essensen af alt hvad der er godhed og at verdens ondskab smelter ved dine fødder og at din krop minder om den mest ensomme af alle enge under den mest blå af alle himler.

Continue reading...

blev formet og mast og presset ind i en cirkel forklædt som en ramme, der gjorde det vanedannende at være en udgave af mig selv, jeg ikke kunne genkende så jeg kendte ikke nogen, og følte mig hjemløs i min egen entré gik ture ved din opgang, og læste dit navn op indtil mine læber blødte af savnet fra dine nøgne fingerspidser og blå øjne, der kunne få mig til at smile med tårer i øjnene jeg var altid elleve år gammel i undertøj på din højre side med dine ribben op ad mine egne lænede mig så meget op ad dig, at jeg glemte at trække vejret selv om det så var på marmorgulvet i dit køkken med ømme ankler af berøringer havde kun klaustrofobi, da du ikke var her jeg var kun et menneske, da jeg elskede dig havde kun hjemve da jeg holdte op igen

0

Jun 2, 2015

Jun 2, 2015 at 6:48 AM UTC

kristine-jensen

vanekærlighed II

blev formet og mast og presset ind i en cirkel forklædt som en ramme, der gjorde det vanedannende at være en udgave af mig selv, jeg ikke kunne genkende så jeg kendte ikke nogen, og følte mig hjemløs i min egen entré gik ture ved din opgang, og læste dit navn op indtil mine læber blødte af savnet fra dine nøgne fingerspidser og blå øjne, der kunne få mig til at smile med tårer i øjnene jeg var altid elleve år gammel i undertøj på din højre side med dine ribben op ad mine egne lænede mig så meget op ad dig, at jeg glemte at trække vejret selv om det så var på marmorgulvet i dit køkken med ømme ankler af berøringer havde kun klaustrofobi, da du ikke var her jeg var kun et menneske, da jeg elskede dig havde kun hjemve da jeg holdte op igen

Continue reading...

hendes øjenlåg var farvelagte hendes læber tøvede sjældent ordene var limet fast tæt til hendes månehvide hud, og *** smilte kun, når ingen andre så det for lykken var et sted, der gemte sig, og kun viste sig, når ingen andre så på hendes mor havde fortalt hende, at unge kvinder som hende ofte endte ud som sindssyge, men *** tog det let, og trak på skuldrene som man nu gør, når ens ord bliver intetsigende *** fortalte mig en hverdagsaften foran københavns rådhus, at *** havde læst for meget Charles Bukowski til at forelske sig, og det var sådan en aften, jeg havde lyst til at kysse de altsigende læber det var sådan en aften, hvor københavn hang fast i baggrunden det var sådan en aften, hvor jeg opdagede, hvor meget jeg kunne holde af et andet menneske

0

Sep 27, 2015

Sep 27, 2015 at 5:11 AM UTC

kristine-jensen

hendes øjenlåg var farvelagte hendes læber tøvede sjældent ordene var limet fast tæt til hendes månehvide hud, og *** smilte kun, når ingen andre så det for lykken var et sted, der gemte sig, og kun viste sig, når ingen andre så på hendes mor havde fortalt hende, at unge kvinder som hende ofte endte ud som sindssyge, men *** tog det let, og trak på skuldrene som man nu gør, når ens ord bliver intetsigende *** fortalte mig en hverdagsaften foran københavns rådhus, at *** havde læst for meget Charles Bukowski til at forelske sig, og det var sådan en aften, jeg havde lyst til at kysse de altsigende læber det var sådan en aften, hvor københavn hang fast i baggrunden det var sådan en aften, hvor jeg opdagede, hvor meget jeg kunne holde af et andet menneske

Continue reading...

Hver gang vi skændes ender jeg op med kolde og sorte og våde øjne og jeg tænker hver gang; Nu er vi ikke længere far og datter. Nu hader han mig ligeså meget som jeg hader det han råber. Nu vil min far ikke have mig som datter, fordi to er nok og jeg er ikke god nok til at være det. Men altså; Jeg har jo svært nok ved at finde ud af at være mit eget menneske, hvordan i alverden skulle jeg vide, hvordan man skal være hans datter ? Jeg egner mig nok bare ikke til erhvervet.

0

Oct 24, 2015

Oct 24, 2015 at 6:27 PM UTC

Ny datter søges i alderen 7-12

Hver gang vi skændes ender jeg op med kolde og sorte og våde øjne og jeg tænker hver gang; Nu er vi ikke længere far og datter. Nu hader han mig ligeså meget som jeg hader det han råber. Nu vil min far ikke have mig som datter, fordi to er nok og jeg er ikke god nok til at være det. Men altså; Jeg har jo svært nok ved at finde ud af at være mit eget menneske, hvordan i alverden skulle jeg vide, hvordan man skal være hans datter ? Jeg egner mig nok bare ikke til erhvervet.

Continue reading...

jeg må dagligt minde mig selv om hvor jeg er at *** er min mor og han er et rigtigt menneske og mens jeg børster tænder sortner det for mig og jeg ser nye ansigter i mit hoved jeg spørger mig selv hvem af dem er jeg

0

Nov 5, 2014

Nov 5, 2014 at 3:45 PM UTC

jeg må dagligt minde mig selv om hvor jeg er at *** er min mor og han er et rigtigt menneske og mens jeg børster tænder sortner det for mig og jeg ser nye ansigter i mit hoved jeg spørger mig selv hvem af dem er jeg

Continue reading...

du var på så mange måder helt udsædvanlig uopdragen, egoistisk, at du ikke længere gavnede mig, men nærmere blev et pragteksemplar på, hvordan jeg ikke skulle være så tak, tak fordi du gjorde mig til et bedre menneske

0

Jun 13, 2015

Jun 13, 2015 at 2:23 PM UTC

du var på så mange måder helt udsædvanlig uopdragen, egoistisk, at du ikke længere gavnede mig, men nærmere blev et pragteksemplar på, hvordan jeg ikke skulle være så tak, tak fordi du gjorde mig til et bedre menneske

Continue reading...