"mening" poems
Die ou kniee knak en kraak
en maak geraas
, maar sal sukkel-sukkel teen die rand
hou om jou te dra.
**** *** ek kriekbeen,
in die laatnag na jou vra.
My ribbes is marimbas,
uitgehonger vir die hokmaak
van 'n antieke snaardrom hart.
Wat nou met mening elke been
se noot raak slaan en hammer
asof opnuut gevorm en gespeen.
En tog die kop raas soos
basyn geskal en bomval,
want binne woed die stryd
van goed teen kwaad.
Ek speel vir jou 'n simfonie:
Die lirieke dalk af, maar tog op maat.
Ag ek's sommer simpel,
dis die liefde wat so praat...
Sep 5, 2014
Sep 5, 2014 at 7:14 PM UTC
Sort røg og hvide læber, min livløse krop
etsmøgstomhed og hende
*** siger vi burde forsvinde
jeg siger ja
vi burde ikke gemme os, men vi er bange for at blive set
en stjernespækket himmel
cigaretter til deling
koldsved på min pande
for ingen andre giver det mening, men vi ved bedst
jeg føler mig guddommelig, *** behandler mig som noget større
jeg tager et hvæs, *** griber fat om mit skridt
jeg tantekysser bunden en sidste gang, kaster skoddet og dykker ind i natten.
f.b
Apr 24, 2014
Apr 24, 2014 at 9:32 AM UTC
De gik ind sammen. Han betalte hendes billet - selvfølgelig. Han sagde ikke noget, for det gjorde *** heller ikke. Han viste vej, og gik ned i den bagerste del af bussen. Han satte sig inderst i håb om, at *** ville sætte sig ved hans side. Det gjorde *** ikke. *** satte sig i den anden side af bussen...
Få minutters stilhed fik hende til, at skifte mening, så *** satte sig hos ham. De sagde ikke noget, men alle i bussen kunne høre deres skænderi. Klokken havde lige slået 23.23, og de kørte to forskellige veje, i en og samme bus.
Jul 29, 2014
Jul 29, 2014 at 8:15 PM UTC
Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål.
Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten.
Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner.
Ligesom du og jeg.
Håber du har fundet dig til rette blandt solene
Dec 14, 2014
Dec 14, 2014 at 10:59 AM UTC
Tung er tiden
på mine øjenvipper
mindet tatoveret
under mine øjenlåg
hvert et blik
et polaroid
skal viftes i vinden
for at blive klart
du er utydelige arme
en skygge
om dagen, om natten et
kvælertag under spotlight
om natten fremkaldes
højdefineret lys på stribe
med lukkede øjne
ses illusionen klarest:
hver nat kysser du mig for første gang
men der skal mere til
for at vække publikums gunst
selv den 14-årige på første række
råber: KLICHÉ
så du lader dine skarpe fingre
vandre ned til mit bryst
mærke pulsen for sidste gang
inden instruktørers planlagte
uventede vendepunkt:
kolde hænder om min hals
nu knækker filmen
nu knækker
dit stemmebånd så du må hviske
det er ikke dig, det er mig
det ER virkelig mig
siger du
sig det gen
sig det så mange gange
at ordene bliver baggrundsmusik
så kan du måske selv høre
hvor lidt mening den sætning giver
til tonen af er hjerte der slår
men det eneste du hører
er instruktørers jubelråb
da dine hænder strammer til om min hals
herfra hvor vi står
kan vi fotograferes fra alle vinkler
og kaldes kunst
et unikum, et stjerneskud da
lyset forsvinder fra mine øjne og
jeg falder
ind i vågen tilstand
har jeg blå mærker
efter dine fingrerspidser
Jul 20, 2014
Jul 20, 2014 at 10:06 AM UTC
Det roterer i rislende tørre lyde
Hypnotiserer og deprimerer
Rammer væggene og smælder
Tordner af tanker
Uendelig rotation
Væggene holder altid
Så tankerne smælder endnu
På en madras i et hvidt ***
Spinder du med stormen
Vælter fremover
Anstrengte bemærkninger
Smalltalks med mig selv
Stilhed i mig og rislen i dig
Blot fuld af ord der giver mening
Munden former lydene
Passerer læberne og rammer
Smælder mod væggen
Men ikke i mit ***
Bare ord
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 2:58 AM UTC
Du er udefinerbar
Du giver kun mening, når jeg placerer dig
Et sted mellem mine sansers sammenfald
Gennem kropslig perception
Du er den nerve, der danser på min læbe
En prik på grænselandets ukendte terræn
Hvor ellers kun sorg og glæde bugter sig
Mellem to mundvige
Du er den hvide bue ved roden af min negl
En betydningsnuance lige under overfladen
Så fængende for min opmærksomhed
Indtil du forsvinder
Du er følelsen lige inden mine nys
Et fremmedartet forventningsfænomen
Skønt forårsaget af ubekendt irritament
Så uforligneligt uforløst
Du er varmen fra solstrålen mod min hud
Der omfavner mig og kysser min kind
Et momentant strejf af glæde og lykke
Som stryger flygtigt forbi
May 4, 2015
May 4, 2015 at 11:00 AM UTC
jeg synes, jeg er den mest inspirerende person i verden. jeg kan alt muligt. jeg kan tegne, jeg kan skrive, jeg kan læse mine egne tanker, ikke altid fejlfrit, men mine følelser får jeg i hvert fald nogenlunde forstået, og jeg ved, hvem jeg kan lide og hvad jeg kan lide og hvem jeg var. jeg synes, mine følelser for hende der jeg på en måde elsker (det er i hvert fald det, jeg har læst mig frem til) er mere interessante end hende, det synes alle andre også, det ved jeg, det synes jeg er fornuftigt at synes, og jeg er fornuftigere end dem. jeg har god musiksmag og god tøjstil, og de fleste er dummere end jeg. nogle gange ønsker jeg, at de ikke ville være så dumme og uforstående og stabile, og nogle gange har jeg ondt af dem, fordi de ikke inspirerer mig, med mindre jeg tænker noget om dem. men så skifter jeg mening igen, jeg skifter mening, fordi jeg er glad for at jeg er sindsforstyrret og kan læse tanker og se mig ud af alting og rive mit ansigt fra hinanden og skabe kunst af de hjerneceller, der
ryger med ud.
Jan 12, 2015
Jan 12, 2015 at 5:09 PM UTC
Jeg forbyder en morskab
Med for mange principper
Som ingen rigtig forstår
Jeg selv tror, jeg selv ved, med ved det egentlig ikke
Et sats
Pest eller kolera
Som for andre
Blot er chancen
Den der tages
Hvor der gives
En kyklopisk spandfuld af egenskaber
Egenskaber jeg er blevet for gammel til
Eller måske er jeg blot for ung
Men ung og dum
Gammel og klog
Jeg finder da ingen mening
For hvem ved dét
Dét som ingen ved
Her i søgning efter mening
Hvorfor gør jeg det ikke
Hvorfor bliver jeg ved
Med at tænke
Det utænkte
Jun 25, 2015
Jun 25, 2015 at 10:01 AM UTC
Jeg er dårlig til at være vred
Jeg får ondt i maven, når jeg tænker onde tanker
Jeg kan ikke sige, hvad jeg mener, hvis min mening er ondskabsfuld
Jeg går med de vrede ord inden i mig selv
Jeg tænker dem, mener dem, overvejer og omformulerer dem
Jeg slipper dem ikke (måske tør jeg en dag)
Jeg tror det er bedst sådan
Jeg tror ikke nogen får noget ud af mine vrede ord
Jeg kan heldigvis klare at have dem i bur ind til videre
Jeg håber min omtanke holder føringen og lader dummer personer uvidne
Jeg skriver dem måske ned nu. Bare ordene, ikke mere. For ordene er vel ikke onde, før de er i kontekst og til eller om nogen.
Dumme
Uintiligente
Irriterende
Fatsvage
Taber
Et ord så slemt, at jeg ikke har det i mit ordforråd
Tarvelige
Ubetænksomme
Jeg hader dig!
May 18, 2015
May 18, 2015 at 9:03 AM UTC
Jeg vekker verden for tiden går: våkn opp
Vi kan være borte i morgen: stå opp
Jeg vekker verden, fordi jeg vil gi bort det jeg har,
I morgen kan vi miste den gaven
For hver dag er vi nærmere slutten
Som kan være starten av en ny begynnelse.
Så finn det stedet, din mening, din egen bølge,
Gi bort hjertet, gi bort alt,
Elsk,respekter andre, drøm,
Vær kul, vis verden at du er noen
Dag etter dag, tiden stopper ikke,
Jeg lever og vil oppleve hvert minutt.
Verdens farger i mitt blod,
Folkets **** med morgendagens luft,
Jeg skal vekke dere: Carpe Diem.
Stå opp med ordene på tunga, jeg lever
Fra nå av, ikke fra i morgen, fra nå av,
Har jeg ikke tid til å kaste tiden bort,
Skriv livets manus selv, og visk den aldri ut.
Alle har en vei å gå, alle er noen,
Og med hevet hode bærer de stolt sitt kors,
De kan lære deg å tro, vise deg vei.
Ikke vær redd for å kjempe for tilværelsen,
ikke vær redd for nederlag.
Jeg vekker verden, det er min vei,
Mitt oppdrag, min mening.
Så jeg sier nå til dere alle:
“Opplev hver dag, og bruk din gave.”
Og hvis du tror på kjærlighet,
Sørg for at den er gjensidig,
Sammen stå opp og se alltid samme vei,
Vær sammen til døden skiller dere ad.
DET er gaven.
Dec 19, 2017
Dec 19, 2017 at 8:46 AM UTC
Det er blot ord på papir
Men ord der skal skrives
Og røg fra min mund
Men røg der skal ind og ud
Har ingen mening, ingen tanke bag
Men ingenting fylder alt for meget
Fordi mit liv fylder for lidt
Drukner jeg i intetheden
Og lader mine tanker forsvinde i ordene
Som ikke bliver talt men skrevet ned.
Jeg mangler at åbne op
Men istedet strammer jeg op
Lukker i for verdenen omkring
Og skriver blot ord på papir
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 7:37 AM UTC
Du er lidt som en matematik opgave
Du ikke let
Du er skide svær
Jeg fatter dig ikke
Du er forvirrende
Jeg kan ikke finde ud af dig
Men jeg bliver ved med at prøve at løse dig
Og til sidst giver det mening.
Mar 3, 2015
Mar 3, 2015 at 11:58 AM UTC
Jeg er en idé, skaberen af spillets regler
jeg er, hvad du tænker, i det billede du maler
mening formes med værktøj abstrakt som farverne
til evig tid hos bjergene og hos larverne
jeg er ikke vandet, men bølgen derpå
spejlende kommer fornemmelsen af, hvad vi aldrig vil nå
hvordan kan ikke vides, hvorfor skal ikke kendes
hvad der er at finde, skal søges i hans og i hendes
forsæt omend en vej er af tvivlen og latteren
for i dette taler jeg igennem forfatteren
Dec 26, 2015
Dec 26, 2015 at 7:10 AM UTC
jeg er kommet til et punkt
hvor jeg er begyndt at overanalysere i dansktimerne
det siger min dansklærer ihvertfald
*** siger:
men hvad er historiens reelle mening?
jeg er kommet til et punkt
hvor det ikke gør ondt mere
fordi jeg er blevet
vant
til smerten
vant
til historierne
jeg overser
alt
og alligevel
overanalysere jeg
stadig
alt det, der ikke er reelt
Nov 30, 2014
Nov 30, 2014 at 1:07 PM UTC
der er så mange ting der ikke giver mening
som ikke lægger sig som det perfekte puslespil
men i store bunker som faldende blade om efteråret
May 31, 2015
May 31, 2015 at 4:21 PM UTC
Dina ögon påminner mig om galaxen, färgglad och djup.
Ditt leende är solskenet, eftersom det lyser genom gott och dåligt.
Och ditt hjärta ... Åh, hur det sprider sig.
Hjärtans vänlighet slår som pinnar på en ståltrumma, vibrerar och slår mot alla som hör det med känslor. Du är en krusning i tiden men din mening går klart igenom minnen från alla andra. Du är min vän och du är min gåva. Det här är min gåva till dig.
Jag är glad att vi träffades. Jag hoppas att din krusning gör att du gör något omöjligt.
----------------------------------
To Cat, because she understands.
Feb 26, 2020
Feb 26, 2020 at 11:33 AM UTC
Dette er et opråb
Om tid og sted
Hvem du er og hvem du ikke er
Sig din mening
Råb det ud så selv spidsen af Jupiter kan høre det
Mal et billede hæng det op i byen
Forbliv ukendt eller stå frem
Hør på de andre
Vigtigste af alt forbliv dig selv
Apr 11, 2015
Apr 11, 2015 at 10:59 AM UTC
Jeg er kommet til et punkt
hvor jeg er begyndt at overanalysere i dansktimerne
det siger min dansklærer ihvertfald
*** siger:
men hvad er historiens reelle mening?
jeg er kommet til et punkt
hvor det ikke gør ondt mere
fordi jeg er blevet
vant
til smerten
vant
til historierne
jeg overser
alt
og alligevel
overanalysere jeg
stadig
alt det, der ikke er reelt
Apr 7, 2015
Apr 7, 2015 at 1:59 PM UTC
Havet giver mening for mig
Da det forklæder sig
Som skønhed og rolighed
Men narrer den der vil udforske
Med uendelighed og ukendthed
Havet giver mening for mig.
May 27, 2015
May 27, 2015 at 6:17 PM UTC
jag skulle ljuga om jag inte erkände att jag minns dig
jag minns hur din famn var som en vagga för min trötta kropp
jag minns hur ditt leende satte ett stopp på allt jag trodde att jag var
för med dig så räckte inte mina andetag eller trösten jag trodde skulle göra dig hel
det räckte inte med maten jag fyllde din kyl med eller när jag träffade dina vänner som kollade på tjejer som om de vore tårtor i ett skyltfönster
precis som du gjorde
du höll upp mig med ett snöre med saxen nära till hands
snälla klipp ner mig och låt mig träffa marken innan du hinner skada mig igen
tänk om jag hade sagt så
tänk om jag sa åt dig att sluta
istället lät du mig vakna i fläckar av blod och i en kropp som inte längre kändes som min
men du lät mig aldrig vara ledsen för det var ju din själ som skulle vara trasig
det var ju du som förtjänade sympati
för en gång sa du ju
f ö r l å t
och om jag inte säger okej till allt du vill så är det mitt eget fel
det är mitt fel att dina ögon inte längre är blå
men att mitt lår är lila från ditt grepp
jag minns den mörka parkeringsplatsen och hur jag gick från skratt till chock av din hand runt min hals
tänk om det hade varit suddigt som en dröm
istället minns jag mer än jag önskar
hur allt var så naturligt och självklart för dig
och då var det redan för sent att säga nej
min rygg mot din vägg blev min plats och jag skämdes över såren som du skapade
för kanske var det jag som låtit dem ta form
smärta
du bar en mantel av svek och ändå kunde jag inte se igenom dig
din skönhet försvann i ögonblicket mitt namn och våldtäkt nämndes i samma mening
men även nu känns det fortfarande som att jag vill säga okej
att allt är...
okej
Jul 10, 2021
Jul 10, 2021 at 8:20 PM UTC
Uitgezonderd honderd verschillen
van mening die een cent
van waarde zouden willen
dragen zonder dat jij ze kent,
heb ik je altijd lief gehad.
Bijna volgt het jubilee,
bijna tijd voor twee,
bijna morgen, bijna Parijs,
bijna zonder wolkengrijs.
Ik raap je op en neem je mee
als broze schelpjes van de zee.
Wat heb ik geluk dat jij er bent.
Je houdt me recht en kost geen cent.
Apr 29, 2019
Apr 29, 2019 at 1:14 PM UTC
Knowing and feeling that it will all end, is maby far fetched, but maby there is some truth to it,
All i can say is,
When words end its clear as day and as silent as night.
When words no longer matter, when words have no more mening behind it ,no more emotion, no more weight and no more reason.
It clear as day and silent as night.
That your heart has stopped.
Mar 6, 2020
Mar 6, 2020 at 3:26 AM UTC