Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Lokummet Mar 2015
Jeg har lyst til alt muligt
men jeg har ikke lyst til noget
jeg har lyst til at gemme mig
men jeg har ikke lyst til forsvinde
fra din tankestrøm
jeg har lyst til at forsvinde
men jeg har ikke lyst til at glemmes af dig
jeg har lyst til at rejse
men jeg har ikke lyst til at forlade dig
jeg har lyst til at tage dig med
men jeg har ikke lyst til at skulle fremstå
som en særligt sympatisk person
jeg har lyst til alt muligt
men jeg har ikke lyst til noget
men jeg har lyst til
at have lyst til alt muligt
men jeg har ikke lyst til at gøre noget ved det
øh - øf - hø
Jeg har lyst til at trænge igennem dig,
jeg har lyst til at holde mine varme hænder om dit iskolde hjerte,
Jeg har lyst til at ryste forelskelse ind i dine knogler,
Jeg har lyst til at drysse mine glædestårer på dit sure morgensind,
jeg har lyst til at dine fingres nysgerrighed skal kæle for mit kærtegn
Jeg har lyst til at du skal indse, at eskapisme ikke er en nødvendighed
Jeg har lyst til ikke at være ulykkelig forelsket i dig længere...
andenrangs poet Oct 2014
TROR DU DET HER ER EN GOD IDE? JA. NEJ. JO DET ER. NEJ, VENT... IKKE ALLIGEVEL.
DET GÅR IKKE... VI OPFØRER OS SOM OM VI ER KÆRESTER.
ER VI KÆRESTER? NEJ, VEL? JO VI ER. MÅSKE LIDT? ELLER ER VI BARE VENNER? HVAD SYNES DU? JEG VED DET IKKE. VED DU DET HELLER IKKE? OKAY. JAMEN HVAD ER VI SÅ? HAR DU LYST TIL DET HER? HAR DU LYST TIL MIG? JEG HAR LYST TIL DIG. ELLER HAR JEG? JEG VED DET IKKE MEN KYS MIG NU. HVORFOR HOLDT DU OP? VAR DET IKKE RART? JO. ELLER.. JO DET VAR DET. ER DU SUR PÅ MIG? NEJ JEG ER IKKE SUR PÅ DIG. JEG ER SUR PÅ MIG. HVORFOR? JEG VED DET IKKE, HVOR SKULLE JEG OGSÅ VIDE DET FRA? GIDER DU IKKE GODT BARE GÅ? NEJ, BLIV. VENT.. JEG GÅR, DET ER BEDST. DET ER MIN SKYLD. ELLER ER DET DIN SKYLD? ELLER MIN OG DIN SKYLD? HVIS JEG BLIVER KYSSER DU MIG SÅ? JEG HAR LYST TIL AT KYSSE DIG. SÅ KYS MIG. OG STOP IGEN. NEJ BLIV VED. STOP. KYS MIG IGEN. STOP. HVAD ER DET HER? HVAD ER VI? DU VED DET IKKE? GODT. FOR JEG VED DET HELLER IKKE. SÅ KYS MIG NU OG STOP IGEN. BESLUT DIG. OKAY, KYS MIG. MEN TROR DU VIRKELIG DET HER ER EN GOD IDE?
KAOS.
Abelonia Oct 2014
træet står så bart udenfor, de få blade der er tilbage på det fine lille træ har den flotteste røde farve, de minder mig om et eventyr. Bare mit liv var et eventyr. Jeg ville være et varmt sted, min hud ville være gylden og mit hår ville være lyst efter solens blegende stråler.  Ved min side ville der står en mystisk fyr. Høj, slank, gyldenbrun hud og mørkt pjusket hår. Ja, det ville være et eventyr jeg gerne ville være en del af. Men sådan er livet bare ikke.
Lige nu sidder jeg midt i et skriftligt modul. Vejret er gråt. Varmen er forsvunder og erstattet med bidende kulde. Hvorfor sidder jeg her lige nu? hvad skal jeg overhoved bruge det til. Han snakker om fremtiden, lige for tiden, er det det eneste alle tænker på. FREMTIDEN. Du er ikke noget hvis du ikke har en fremtid foran dig bla. bla. Jeg fatter ikke hvorfor det skal være sådan, tænker du nogensinde over hvor meget vi glemmer nuet. De ting vi elsker er væk på få sekunder, og de kommer nok aldrig tilbage igen, men det værste er ikke at de ikke kommer igen, men at du ikke nød dem da du havde dem. Vi nød det ikke fuldt ud, vi er så grådige, vil vil have mere og mere og til sidst har vi intet. Jeg har ikke lyst til at tale om min fremtid. Jeg hader det virkelig. For jeg ved virkelig ikke hvad jeg vil bruge mit liv på og jeg har faktisk heller ikke lyst til at vide det. jeg vil gerne have det kommer, som det skal komme. Så plat som det lyder, vil jeg bare have at skæbnen skal lede min vej, for vi alle har en skæbne. Noget vi skal udrette i livet men som vi ikke selv kender til. Hvis vi vikrleig vidste alt, hvad var der så at lære og hvad kunne vi overhoved opleve? Den største ting vi glemmer er at tage chancer. Vi går og er bange for alt og alle og derfor tør vi aldrig gøre noget ud over det sædvanlige. Jeg tror det er noget som medierne har skabt. Medierne har fået os til at blive vanefaste mennesker uden personlighed og egne holdninger. Jeg hader det. Det er virkelig gået op for mig at der er meget jeg ikke kan lide ved vores samfund. Alt handler om status og om hvad folk synes om en. Men hvad nu hvis ingen synes om en? Hvad gør man så? skal man så bare lægge sig til og dø… Døden er en ting jeg har tænkt meget over på det sidste, men grunden til at jeg har tænkt over det er fordi jeg ikke forstår livet. Hvorfor lever vi overhoved. Vi skal jo alligevel dø og livet er sku næsten altid noget lort fordi vi ikke kan finde ud af at fokuserer på de små glæder og levet i nuet på grund af medierne som kun fremhæver alt lortet. Livet er ikke forståeligt. Det bliver det nok aldrig og hvis jeg skulle være ærlig ville jeg også være ligeglad om det sluttede nu, for jeg ser ikke frem til fremtiden og jeg kan ikke engang leve i nuet. Jeg skaber en silhuet af det jeg gerne vil. At gå hjem til en fremmede og ryge **** er nok  ikke at tage chancer og leve, selvom at jeg prøver at gøre det til det. Jeg troede virkelig ting som det ville gøre mig lykkelig og det gør det da også, men kun tildels. Jeg føler mig så tom, jeg føler ikke jeg har noget at byde verdenen og mine medmennesker. Jeg  ser virkelig op til de folk som gør det, folk som gerne vil være et forbillede for andre. De er sku cool. Men jeg har det bare ikke på den måde. Når jeg tænker over det, minder jeg nok meget om Hassel fra the fault in our stars. Døden er intet jeg frygter og jeg er egentlig også ligeglad om jeg bliver husket.
Annesofie Olsen Jun 2016
Hendes sved på hendes lår når *** lå i det rigtige lys, lignet det kokain. Jeg havde lyst til tage det. Jeg har lyst til at tage kokain, som jeg har lyst til dig.
ungdomspoet Mar 2016
jeg forstår egentlig ikke hvorfor
jeg har det på den her måde
og jeg er egentlig ikke sikker på om
jeg har ret til at føle hvad jeg føler
og det er faktisk noget der er svært
for mig at beskrive med ord
altså hvad jeg føler
men jeg må jo konkludere at
du giver mig åndedragsbesvær
og en lille smule kuldegysninger
fordi min forestilling om hvad
vi kunne have sammen
er så utrolig smuk at det
gør mig så ked af det at tænke
på at det eneste du så
var bare hvor smuk jeg er
og jeg følte at når jeg kiggede
på dig så jeg alt din skrøbelighed
og al din sødme
som afspejler sig i den måde dine
øjne smiler på
når jeg siger at jeg syntes også at
du er smuk
på en måde hvor andre drenge ikke
er smukke
men at du som menneske er interessant
af den grund at du er kompleks og
sød
og jeg har aldrig oplevet at blive behandlet
så godt som du behandlede mig
og jeg tror mine mindreværdskomplekser
måske er lidt anderledes end så mange
andre teenage piger
fordi jeg ikke er bange for at jeg ikke er smuk
nok eller lækker eller har en flot krop
for det ved jeg godt at jeg er
og jeg er heldig
men det er så overfladisk at det gør ondt
fordi jeg har så lave tanker
om netop de værdier som gør at jeg syntes
at du er smuk
og jeg er så bange for at der aldrig vil
være nogen der syntes at jeg har et smukt indre
jeg er så bange for ikke at være god nok som
menneske
og jeg føler mig så ofte som en skal, som ikke
er mere værd end det du ser udadtil
fordi det altid er det som drenge
tillægger en værdi hos mig
og jeg ville så gerne have at du kunne se
at jeg var så meget mere end ***
og at jeg har så meget mere at byde på
og jeg er så skrøbelig inden i
jeg har set så meget og skåret mig på
alt hvad jeg tør røre ved
føler inderst inde at jeg ikke er noget værd
jeg er bare ikke sådan en pige man forelsker sig i
fordi det kræver jo mere end blot et kønt ansigt
hvorfor er der aldrig nogen der fortæller mig
at jeg er sød eller at jeg er godt menneske
der var engang en der elskede mig
men han var for bange for den kærlighed vi
havde fordi den var så ægte og konkret
at han aldrig turde indrømme det
han sagde den gang at jeg var det bedste menneske
han kendte og jeg havde virkelig et stort hjerte
og jeg var så kærlig og sød
jeg tror også det er derfor jeg altid vil elske
ham et eller andet sted inden i mig
og han var smuk af de samme grunde du er smuk
men også fordi han var ødelagt og knust inden i
og det fik mig til at føle
jeg havde fundet min ligemand
men du er så glad og ser de smukke ting i livet
og det tror jeg gav mig lyst til at dele det liv
du fra dine øjne
jeg ville så uendelig gerne være en del af det
og leve lidt i din radius hvor
livet er en dans på roser og du nyder bare
øl og gymnasie fester
venner og veninder
og kærlighed virkede ikke til at være en skræmmende
ting for dig
indtil du mødte mig
og det gik op for dig hvor destruktivt det kan være
følelsen af at have noget at miste
det var det sidste jeg ville have dig til at føle
men jeg kan næsten ikke styre mig selv
for det eneste jeg har lyst til er at skrive til dig
hvorfor vil du ikke give mig en chance
for at vise dig at der gemmer sig roser i mit sind
bag de røde læber og det lange bølgede hår (som du er så vild med)
og vise dig at den krop du rørte og hviskede i øret at den
var så fandens lækker
gemmer på en person som du rørte meget mere
med dine fine ord
og din person
men sandheden er jo bare at du er ligeglad med mig
at jeg blot bliver gjort til en ting igen
som du kan samle på og objektivisere
og indramme og hænge op på din væg af
trofæer
og dér kan jeg så pynte
men jeg længes efter så meget mere
jeg vil ikke blot hænge der
jeg vil røre din konkrete krop
og dit udefinerbare sind
og bare elske
noget om mit syn på mig selv og mænd(drenge) i mit liv
Michael R Burch Feb 2020
These are modern English translations of poems written in Middle English by the medieval poet Geoffrey Chaucer. A Chaucer bio follows the translated poems.

THREE RONDELS BY GEOFFREY CHAUCER: MERCILESS BEAUTY, ESCAPE, REJECTION,

Merciles Beaute ("Merciless Beauty")
by Geoffrey Chaucer
loose translation/interpretation by Michael R. Burch

Your eyes slay me suddenly;
their beauty I cannot sustain,
they wound me so, through my heart keen.

Unless your words heal me hastily,
my heart's wound will remain green;
for your eyes slay me suddenly;
their beauty I cannot sustain.

By all truth, I tell you faithfully
that you are of life and death my queen;
for at my death this truth shall be seen:
your eyes slay me suddenly;
their beauty I cannot sustain,
they wound me so, through my heart keen.



Original Middle English text:

Your yën two wol sle me sodenly,
I may the beaute of hem not sustene,
So woundeth hit through-out my herte kene.

And but your word wol helen hastily
My hertes wounde, whyl that hit is grene,
Your yën two wol sle me sodenly;
may the beaute of hem not sustene.

Upon my trouthe I sey yow feithfully,
That ye ben of my lyf and deth the quene;
For with my deth the trouthe shal be sene.
Your yën two wol sle me sodenly,
I may the beaute of hem not sustene,
So woundeth hit through-out my herte kene.



Escape
a rondel by Geoffrey Chaucer
loose translation/interpretation by Michael R. Burch

Since I’m escaped from Love and yet still fat,
I never plan to be in his prison lean;
Since I am free, I count it not a bean.

He may question me and counter this and that;
I care not: I will answer just as I mean.
Since I’m escaped from Love and yet still fat,
I never plan to be in his prison lean.

Love strikes me from his roster, short and flat,
And he is struck from my books, just as clean,
Forevermore; there is no other mean.
Since I’m escaped from Love and yet still fat,
I never plan to be in his prison lean;
Since I am free, I count it not a bean.



Original Middle English text:

Sin I fro love escaped am so fat,
I never thenk to ben in his prison lene;
Sin I am fre, I counte him not a bene.

He may answere, and seye this or that;
I do no fors, I speke right as I mene.
Sin I fro love escaped am so fat,
I never thenk to ben in his prison lene.

Love hath my name y-strike out of his sclat,
And he is strike out of my bokes clene
For ever-mo; ther is non other mene.
Sin I fro love escaped am so fat,
I never thenk to ben in his prison lene;
Sin I am fre, I counte him not a bene.
Explicit.






Rejection
by Geoffrey Chaucer
loose translation/interpretation by Michael R. Burch

Your beauty from your heart has so erased
Pity, that it’s useless to complain;
For Pride now holds your mercy by a chain.

I'm guiltless, yet my sentence has been cast.
I tell you truly, needless now to feign,—
Your beauty from your heart has so erased
Pity, that it’s useless to complain.

Alas, that Nature in your face compassed
Such beauty, that no man may hope attain
To mercy, though he perish from the pain;
Your beauty from your heart has so erased
Pity, that it’s useless to complain;
For Pride now holds your mercy by a chain.



Original Middle English text:

So hath your beaute fro your herte chaced
Pitee, that me ne availeth not to pleyne;
For Daunger halt your mercy in his cheyne.

Giltles my deth thus han ye me purchaced;
I sey yow soth, me nedeth not to feyne;
So hath your beaute fro your herle chaced
Pilee, that me ne availeth not to pleyne

Allas! that nature hath in yow compassed
So gret beaute, that no man may atteyne
To mercy, though he sterve for the peyne.
So hath your beaute fro your herte chaced
Pitee, that me ne availeth not to pleyne;
For daunger halt your mercy in his cheyne.



The Canterbury Tales: General Prologue
by Geoffrey Chaucer
loose translation/interpretation by Michael R. Burch

When April with her sweet showers
has pierced the drought of March to the root,
bathing the vines’ veins in such nectar
that even sweeter flowers are engendered;
and when the West Wind with his fragrant breath
has inspired life in every grove’s and glade’s
greenling leaves; and when the young Sun
has run half his course in Aries the Ram;
and while small birds make melodies
after sleeping all night with open eyes
because Nature pierces them so, to their hearts―
then people long to go on pilgrimages
and palmers to seek strange lands ...



Welcome, Summer
by Geoffrey Chaucer
loose translation/interpretation by Michael R. Burch

Now welcome, Summer, with your sun so soft,
since you’ve banished Winter with her icy weather
and driven away her long nights’ frosts.
Saint Valentine, in the heavens aloft,
the songbirds sing your praises together!

Now welcome, Summer, with your sun so soft,
since you’ve banished Winter with her icy weather.

We have good cause to rejoice, not scoff,
since love’s in the air, and also in the heather,
whenever we find such blissful warmth, together.

Now welcome, Summer, with your sun so soft,
since you’ve banished Winter with her icy weather
and driven away her long nights’ frosts.



To Rosemounde: A Ballade
by Geoffrey Chaucer
loose translation/interpretation by Michael R. Burch

Madame, you’re a shrine to loveliness
And as world-encircling as trade’s duties.
For your eyes shine like glorious crystals
And your round cheeks like rubies.
Therefore you’re so merry and so jocund
That at a revel, when that I see you dance,
You become an ointment to my wound,
Though you offer me no dalliance.

For though I weep huge buckets of warm tears,
Still woe cannot confound my heart.
For your seemly voice, so delicately pronounced,
Make my thoughts abound with bliss, even apart.
So courteously I go, by your love bound,
So that I say to myself, in true penance,
"Suffer me to love you Rosemounde;
Though you offer me no dalliance.”

Never was a pike so sauce-immersed
As I, in love, am now enmeshed and wounded.
For which I often, of myself, divine
That I am truly Tristam the Second.
My love may not grow cold, nor numb,
I burn in an amorous pleasance.
Do as you will, and I will be your thrall,
Though you offer me no dalliance.



Original Middle English text:

Madame, ye ben of al beaute shryne
As fer as cercled is the mapamounde,
For as the cristal glorious ye shyne,
And lyke ruby ben your chekes rounde.
Therwith ye ben so mery and so jocounde
That at a revel whan that I see you daunce,
It is an oynement unto my wounde,
Thogh ye to me ne do no daliaunce.

For thogh I wepe of teres ful a tyne,
Yet may that wo myn herte nat confounde;
Your semy voys that ye so smal out twyne
Maketh my thoght in joy and blis habounde.
So curtaysly I go with love bounde
That to myself I sey in my penaunce,
"Suffyseth me to love you, Rosemounde,
Thogh ye to me ne do no daliaunce."

Nas neuer pyk walwed in galauntyne
As I in love am walwed and ywounde,
For which ful ofte I of myself devyne
That I am trew Tristam the secounde.
My love may not refreyde nor affounde,
I brenne ay in an amorous plesaunce.
Do what you lyst, I wyl your thral be founde,
Thogh ye to me ne do no daliaunce.



A Lady without Paragon
by Geoffrey Chaucer
loose translation/interpretation by Michael R. Burch

Hide, Absalom, your shining tresses;
Esther, veil your meekness;
Retract, Jonathan, your friendly caresses;
Penelope and Marcia Catoun?
Other wives hold no comparison;
Hide your beauties, Isolde and Helen;
My lady comes, all stars to outshine.

Thy body fair? Let it not appear,
Lavinia and Lucretia of Rome;
Nor Polyxena, who found love’s cost so dear;
Nor Cleopatra, with all her passion.
Hide the truth of love and your renown;
And thou, Thisbe, who felt such pain;
My lady comes, all stars to outshine.

Hero, Dido, Laodamia, all fair,
And Phyllis, hanging for Demophon;
And Canace, dead by love’s cruel spear;
And Hypsipyle, betrayed along with Jason;
Make of your truth neither boast nor swoon,
Nor Hypermnestra nor Adriane, ye twain;
My lady comes, all stars to outshine.



“Cantus Troili” from Troilus and Criseide
by Petrarch
“If no love is, O God, what fele I so?” translation by Geoffrey Chaucer
modernization by Michael R. Burch

If there’s no love, O God, why then, so low?
And if love is, what thing, and which, is he?
If love is good, whence comes my dismal woe?
If wicked, love’s a wonder unto me,
When every torment and adversity
That comes from him, persuades me not to think,
For the more I thirst, the more I itch to drink!

And if in my own lust I choose to burn,
From whence comes all my wailing and complaint?
If harm agrees with me, where can I turn?
I know not, all I do is feint and faint!
O quick death and sweet harm so pale and quaint,
How may there be in me such quantity
Of you, ’cept I consent to make us three?

And if I so consent, I wrongfully
Complain, I know. Thus pummeled to and fro,
All starless, lost and compassless, am I
Amidst the sea, between two rending winds,
That in diverse directions bid me, “Go!”
Alas! What is this wondrous malady?
For heat of cold, for cold of heat, I die.



GEOFFREY CHAUCER BIO

Geoffrey Chaucer (circa 1340-1400) is generally considered to be the first major English poet, the greatest English poet of the Medieval Period, and the greatest English poet before Shakespeare. Chaucer is best known for The Canterbury Tales but was also a master of lyric forms such as the rondel and balade. Chaucer has been called the "Father of English literature" as well as the "Father of English poetry" and has been credited with helping to legitimize the English vernacular for literary purposes at a time when French and Latin were preferred by England's "upper crust." In fact, for more than three centuries after the Norman Conquest of England in 1066, no English king had spoken English! Chaucer helped change that, and he was also the first writer to have been buried in the Poets' Corner of Westminster Abbey.

Translator's note: There has been considerable confusion between the terms rondeau, rondel and roundel. Rather than dwelling on technicalities, I prefer the "a rose by any other name" approach. I believe "rondel" was the term being used for the English variety in Chaucer's day, although spellings were haphazard back then.



THE CONTINUING INFLUENCE OF GEOFFREY CHAUCER
by Michael R. Burch

This is my answer to a question posed on Quora ...

How did the literature of the Middle Ages affect the poetry of the ages to come?

It was like a chain reaction!

Take just one writer, Geoffrey Chaucer. He influenced English poets, poetry and literature in profound and important ways.

Chaucer was the first major poet to write primarily in English. Before Chaucer the majority of poetry produced in England had been written in other languages: Anglo-Saxon (heavily Germanic), French, Greek and Latin. At the time Chaucer wrote, English kings were still speaking French, the language of the crown, and the courts of law were still being conducted in Latin. Obviously, the choice of a major poet to write his masterpieces in “******” English had a profound influence on writers to come. And not only on poetry, but on all English literature and even the language itself.

But for all his English-ness, Chaucer was a cosmopolitan poet. His influences included French poets, Ovid, Dante, Petrarch, and Boccaccio. Through his continental influences, Chaucer helped broaden and deepen English poetry and literature. For example, Chaucer wrote English rondels patterned after the French.

Chaucer’s characters such as the Wife of Bath seem alive and fully-fleshed, and no doubt influenced how Shakespeare drew characters of his like Falstaff. Thus Chaucer had tremendous influence on English playwrights, through his own and Shakespeare’s continuing influence.

Chaucer has also been credited with introducing iambic pentameter and rhyme royal to the English language. With his early version of iambic pentameter, Chaucer was able to write longer poems that seemed natural and conversational while maintaining an enjoyable rhythm. The more musical English poets would follow his lead. For instance, the mellifluous Edmund Spenser claimed to be the reincarnation of Chaucer. That is some influence!

We can see the influences of Chaucer — iambic pentameter, fully-fleshed characters, etc. — in the highly popular plays of playwrights like Christopher Marlowe and William Shakespeare. So Chaucer helped make English poetry popular. He was like Elvis inspiring the Beatles. John Lennon once said, “Before Elvis there was nothing.” Modern English language poets might opine, “Before Chaucer there was nothing, or very little.”

Keywords/Tags: Geoffrey Chaucer, roundel, rondel, translation, escape, escaped, love, fat, prison, break, lean, bean, free, plan, roster, list, book, books, clean, count
Jane Deer Oct 2014
København.
Jeg elsker dine lyse nætter.
Det rødlige skær der siver ind mellem gardinerne når jeg slukker mit lys.
Biler der kører forbi, sirener i det fjerne og lyden af folks liv der passerer  mine vinduer.
jeg sidder i et lyst mørke og tænker
det her er mit hjem
jeg vil aldrig hjem igen
hendes øjenlåg var farvelagte
hendes læber tøvede sjældent
ordene var limet fast tæt til hendes
månehvide hud, og *** smilte kun,
når ingen andre så det
for lykken var et sted, der gemte sig,
og kun viste sig, når ingen andre så på
hendes mor havde fortalt hende, at unge
kvinder som hende ofte endte ud som
sindssyge,  men *** tog det let, og trak
på skuldrene som man nu gør, når
ens ord bliver intetsigende

*** fortalte mig en hverdagsaften foran
københavns rådhus, at *** havde læst
for meget Charles Bukowski til at forelske
sig, og det var sådan en aften, jeg havde
lyst til at kysse de altsigende læber
det var sådan en aften, hvor københavn
hang fast i baggrunden
det var sådan en aften, hvor jeg opdagede,
hvor meget jeg kunne holde af et andet
menneske
at lege mor og tørre op
og vaske op og at gå op i
et andet menneske
helt så samvittigheden
klistrer på din tunge,
helt så du glemmer din hud
i dørkarmen
sætter aftryk af blod
i badeværelset, og efterlader  hemmeligheder
i gulvsprækkerne
hvisker historier til væggene, alle
dem jeg aldrig fik fortalt dig
jeg var hende, der rakte kolde
hænder ud i et naivt forsøg på at
få dig til at smile i marts
opdrog dig med moderlige øjne
og blå ord, jeg ellers kun skrev ned
holdte dig i hånden, og lod dig ikke
bevæge dig yderligere
indtil du omsider kunne gå selv
vidste ikke dengang,
du ville gå længere ud,
end du selv kunne  bunde
lærte dig at holde om pigeskuldre
så det skar i organer af glæde
lod dig blive afhængig, og lod dig
skænke samvittighed op til randen
af glasset, så vinen smagte af
cork og følelser, der gav mig lyst
til at stikke tre fingre i halsen
måske bliver jeg væk en dag,
drukner
mig selv så jeg måske er væk
snart
- digte om et papmachesind
Der var lange nætter med digte der gav dig lyst til at lægge dig under jorden
Du græd stille ned i puden og ønskede at se mig lykkelig
men solen er ikke længere genert og kysser dine kinder blidt
Du studerer mig som værende forelsket og tager jakken af
Du mærker ikke længere kulden fra min krop, men bader dig i vandet af nye tider
Der var dage du havde lyst til at give slip på mig, men inden du lod mig svæve
Fandt jeg et lille lys og jeg er nu ikke længere i mørket
Jeg håber du ved, at du gav mig styrken
Og at du må have tiltroen til at der ikke findes øjeblikke jeg ikke kan overkomme mere
har tæt på lyst til at fortælle dig, at jeg har savnet dig,
så jeg lader min tunge glide op ad mine tænder,
så jeg ikke siger noget, jeg vil have tilbage igen om lidt
du tværer din pegefinger langs skjortens  ensomme
luftrum, her er vi næsten alene, når grådige øjne spiser
sig mætte i urørte læber med en mild duft af klementiner
vi var bare blomster i en generation, der holdte
op med at læse bøger og samle på kastanjer i efteråret
kan  mærke, hvordan min rygsøjle giver lyde fra sig,
når du siger mit navn
kan mærke, hvordan mit hjerte reagerer, når andre
siger dit navn højt
jeg kan ikke være den person, du ønsker, og jeg
ønskede alt for meget dengang, da jeg blot var et barn
at jeg glemte den virkelige verden og mig selv et
sted i din håndflade, hvor jeg kun føler mig hjemme
- digte om alt det, der vandaliserer os
Ingen ****** med mig, en københavner
For jeg er immun over røgen fra de
Gule og blå kameler - selv når
Du presser dem ned med din tunge,
Og du fortæller mig hvor skøn du
Synes min kolde krop er.
Du euforiserer dig selv
med Hash fra Christiania.
Og lidt *** fra Vesterbro

Ingen ****** med mig, en københavner
Imens jeg dækker øjnene til, og
Svinger ud foran en bil på Blegdamsvej
Når jeg bander og svovler, over idioterne i
Deres benzinslugende miljøforurenende biler
Jeg cykler, hvor jeg vil - for cykelister
Har da førsteret, selv på Lyngbyvejen
En fredag aften.

Ingen ****** med mig, en københavner
Når jeg tager et sip af min lunkne Latte
Og læser min egen halvkvalmende poesi
Om mit efterårskolde kærlighedsliv
På en lille kaffebar uden WIFI på Nørrebro
For jeg er langt foran, på farten og lidt sejere end
De andre poetiske narcisister
Fra Nordjylland

Ingen ****** med mig, en københavner
For jeg har skandinavisk gennemsigtig hud
Sjasket lyst hår, og fregner så mange at du
Bliver grøn af misundelse
For jeg er storbyens dronning
Så kan du bare fucke hjem til
Dit provinshul.
Grålige toner turnerer rundt, isnende.
Smaragder, forklædt som mine bankede, tunge og paniske hjerteslag.
Febrilsk narrer vi hinanden til at være glade
Følelses-dækkende smil og hjerter, I dette
mørke, som har sænket sig ned over os.
Alle går vi rundt med minder, miner, sorte og triste.
Trængede efter lyst og lys kaster vi os over hinanden.
Skyder med en stjerneregn af følelser mod personlige parader.
Når solen kaster sig over mig og jeg stiger til vejrs.
Vi skal forenes og forsones, vi vil kende til hiannden.
Så husker du mig, så vil du kendes ved mig.
nogen gange er det bare den nøgne, raffinerede idé
om os to, der kører til havets nattevind alt for sent for
at ryge cigaretter, du købte med fra berlin og dufte salt
i mellem sætningerne, imens vi lader sand gro fast på
blege kindben
nogen gange er det bare den nøgne, raffinerede idé
om os to, der skal tilbringe al tidens mængde sammen,
der gør, jeg bliver siddende, og spørger, om du har
lyst til mere kaffe
- digte om alt det, der vandaliserer os
Kys mig til mine læber er sprukne, mit hår er uglet og det eneste du har lyst til er mig.
- forbudt kærlighed?
Hazel May 2017
Tåget himmel
Tågede tanker
Tåge hoved
Synkende anker
Flåden til søs
Gør hvad vi kan for at høst
Tager den til land, tager den til kyst
Har du lyst? Har du lyst?
Master og skuder i sigte
Gør hvad vi kan for at sigte
Rammer plet, rammer plet
Gør hvad vi kan, vi skal jo forpligte  
sejler i havn, til ukendte steder  
Slås om vor land, på ukendte steder
Tåget himmel
Tågede tanker
Tåge hoved
Jeg er dét synkende anker
-Hazel
Elizabeth Mar 2015
SÅR DER HELER PÅ LÆBEN,
RU HÅNDOVERFLADER
OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND

*** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT
JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER
*** SIGER HVORFOR
OG JEG VED DET IKKE
OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE
MEN JEG SIGER INGENTING
OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD
MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG

JEG GÅR PÅ EN STI
DEN ER 11
OG DER ER INGEN MENNESKER
SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK
OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK
IMENS JEG VRÆLER BANDEORD
OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD
SELVOM INTET GIVER POTE
OG JEG ER FORDÆRVET INDENI
TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET
OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG
MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES?

JEG TAGER UD OM LØRDAGEN
FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG
SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG
DEN GLÆDE DER NU FINDES
TUNGE ØJENLÅG
TEQUILA
TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE
OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER
TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE
MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD?

JEG TAGER HJEM
MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN
ELLER ER DET TOGET
ELLER METROEN
FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN
ALTING ER JO SLØRET
FORHELVEDE DET GØR ONDT.

JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER
JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ
VÅGNER DAGEN EFTER
SORTE RANDER UNDER ØJNENE
OG TØMMERMÆND
ER DET HELE DÉT VÆRD?

MED KRØLLEDE PENGESEDLER,
FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER,
OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN
GÅR JEG UD
MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR?

LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN
NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET
JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND?

JEG SIDDER VED RADIATOREN
DEN ER VARM OG SYMPATISK
IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS
ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET
MEN ER JEG IKKE OKAY NU?

JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN
OG KÆFTEN BRÆNDER
KU DET BLIVE MERE KAOTISK
KU DET?
DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN
JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD
HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI
IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP?

ER DET STRÆKMÆRKERNE,
DET RUNDE ANSIGT,
POLLENALLERGIEN,
MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE
ELLER BARE MIN PERSONLIGHED
DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?
Altid vil jeg længes efter i går, for nu
Kvæles jeg i kærlighedens mønstre og i strandens liderlighed.
Havspermen, klatrer op af klitterne, i klitterne
Tegner ringe i musklerne.
En ukendt mængder af mønstrede kjoler
En forsvunden lyst og begær.
Her skal vi drikke hvidvin og spise jordbær siger vi.
Her skal vi smile og le på ny siger i.
Men her skal de ende her skal de dø.
Så jeg længes efter i går.
ungdomspoet Dec 2015
en at kigge på når jeg vågner søndag morgen
- en der vil tage min hånd og danse rundt med mig
- en at dele de ting der gør mig lykkelig med
- en at dele de ting der gør mig bedrøvet med
- en som vil have et godt forhold til min familie
- en der får tiden til at stoppe i stressede morgner blot ved et kys
- en at tage med ud at se på kunst
- en at diskutere politik og læse avis med
- en som kigger på mig som om jeg var den eneste i verden
- en der ville tage med mig til Paris
- en som vil kysse min nakke blidt i søvne
- en at drikke morgenkaffe og ryge morgensmøger med
- en der kan få mig til at grine når jeg har mindst lyst til det
- en der vil fortælle mig at jeg er en tåbe når jeg opfører mig ligeledes
- en der vil fortælle mig at jeg er kærlig når jeg opfører mig ligeledes
- en at læse mine digte højt for
- en som vil tage med mig på eventyr og ikke være bange
- en der får mig til at føle som den bedste version af mig selv
- en at lytte til lækker musik med
- en at tænke på når man hører dårlige kærlighedssange
- en som tør dele sine tanker og følelser med mig
- en at lytte til
- en at leve for
- en at elske med
- en at kysse på
- en at have tillid til
- en som elsker mig på trods af mine fejl
- en der kan se mine kvaliteter som kvaliteter
- en som syntes at disse ting også er væsentlige
ungdomspoet Mar 2016
de er hårdt at sige farvel
til en du elsker
eller har elsket
lige meget hvad der bliver sagt
eller hvordan det bliver gjort
fordi ordet farvel er symbolet
på en afsked og ikke løsrivelse
i den forstand at man sagtens
kan sige farvel uden at give slip
og jeg tror aldrig helt at jeg har
sluppet dig
eller at du har sluppet mig
selvom vi sagde farvel for
længe længe siden
og jeg savner dig stadig
nogle gange når tiden går baglæns
og jeg mindes alle de gange du
rørte mig med dine lange fingre
og dit skæve smil der afslørede
skæve tænder
og jeg elskede hvert sekund med
dig
selv de sekunder hvor jeg havde
lyst til at rive dit hovede af
fordi du frustrede mig så meget
da du var inkompetent i forhold
til at være ærlig overfor dig selv
og mig
nu ville jeg bare ønske at jeg havde
holdt fast på dig og sørget for at
du følte dig tryg så du kunne være
ærlig
men nu ligger vi i to forskellige ender
af landet og savner hinanden
for vi ved ikke hvordan vi skal være
venner for det var vi vel egentlig aldrig
men jeg har ikke sluppet dig fri endnu
du vil stadig altid være min store kærlighed
og hvem ved om du finder din vej
ind i min radius igen
så vi kan smelte sammen
og ligge i din seng på en gade i København
og drømme om et mere spændene liv
men lige nu har du en anden
som ikke er mig
og selvom jeg godt ved at du ikke
elsker hende som du elsker mig
er det stadig kærlighed
og jeg elsker at du endelig har turde
at satse lidt på dig selv
for du ved jeg syntes du var det hele
værd, selvom du ikke selv kunne se
at du var andet end ét stort rod
du ved jeg ønsker dig alt det bedste
så indtil vi mødes igen
skal du vide at det altid er hårdt at
sige farvel
og da jeg fortalte dig at det var for sent
nu
var dét det sværeste jeg nogensinde har
gjort
fordi jeg ikke har givet slip endnu
ungdomspoet Jul 2016
jeg føler mig lidt som glas
gennemsigtigt og skrøbeligt
og du jonglerer med mig
kaster mig op i luften
og griber mig igen
men jeg ved at du en dag
vil være ufokuseret og
taber mig
så jeg smadrer
jeg har aldrig troet på mennesker
der siger
jeg vil altid elske dig
for kærligheden er ikke en konstant
men minder i virkeligheden mere
om en ekspontitelfunktion
som bølger
og der skal arbejdes for at den kan
vokse
det er vel også derfor jeg ikke tror på
ægteskabsløftet
mest fordi jeg ikke stoler på kærligheden
jeg ved at den er utilregnelig og ustyrlig
men det jeg har mest lyst til er bare at forelske mig
helt vildt og ukontrolleret
men jeg tør ikke
når kærlighed ikke er en konstant følelse
men noget man skal kæmpe for
og er i konstant bevægelse
jeg er ikke sikker på at jeg er stærk nok
tvivlen på om der findes en derude
som tør kæmpe for mig
vokser i mine hjertekamre
og jeg er bange for at tillægge mine egne
følelser for dig værdi
for hvad nu hvis jeg tager fejl
og der rent faktisk findes en konstant kærlighed
at det måske er det jeg føler for dig?
tanken skræmmer mig mere end døden selv
som egentlig er et dårligt eksempel
fordi jeg altid har fundet døden
smuk og ren og fredfyldt
men måske vil jeg i min grav drømme
om et liv med dig som jeg aldrig fik
fordi jeg er rædselsslagen for at
elske
Kys mig til mine læber er sprukne, mit hår er uglet og det eneste du har lyst til er mig.
- mandags tanker og tirsdags melankoli.
Jeg er ******* furious
På renden til døden
En pine i skallen
Vores samfund er af pacifisme
Du bliver smidt ud hvis du krummer hår
Du bliver smidt i spjældet hvis du ******* slår
Jeg lover dig min kære
Du er ikke alene
Vi skal lige have noget på det rene
Mit alu-bat rammer dit klamme fjæs
Og jeg råber til jeg bliver ******* hæs?
Du er så ******* imbecil
At jeg får lyst til at skyde dig med en pil
Dine grimme bryn og snottede tryne
Ja fandme om du skal gemme dig under din dyne
For du har gjort mig farlig
Og bare roligt det er ikke arveligt
Men jeg smadrer dit kranie
For det eneste du snakker om
Er dit ******* terrarie
Din stemme piver i mit hoved
Jeg brænder dig sort af sod
Min kære lille mide
Hold kæft jeg får dig til at lide
Bare vent og se
Jeg kommer til at le
jeg er pacifist og har nu lavet et børnehavedigt
J Golem Apr 2015
Jeg tror mennesket stræber efter ansvarsløshed. Vi bliver født uden ansvar; i den totale afmagt. Til sidst er vi ligeså skrøbelige og uselvstændige som i begyndelsen, og ind i mellem det og den, så prøver folk at påtage sig opgaver og roller for at tildele årene og dagene noget værdi. Hertil følger ansvar. Men frihed under ansvar er ikke frihed. Når man erkender, at man forsøgte at tillægge noget nogen værdi, så er man bundet af frigørelsen. Så ser man at uanset hvilken værdi, man har lyst til at give, kan man give, så værdien pludselig får værdi, og man frigøres fra frigørelsen. Det er frihed uden ansvar og selvstændighed og årets frugt.
ungdomspoet Mar 2015
forevigt
jeg trasker stille rundt på mine stylter
som gør mig syv centimeter længere
kigger op mod himlen hvor stjernerne
aldrig har lyst så klart før
undtagen den gang da vi sad på din
altan og smilte med røde roser i munden
og røgen i vores lunger dansede
vi sad under præcis de samme stjerner
jeg betragtede himlen og tænkte
det kunne aldrig blive mere perfekt
at side under denne sorte himmel
med nogen andre end dig

bliver ved med at spole vores liv tilbage
vi er verdens største kærlighedsdrama
en roman der kunne sælge tusinde kopier
for vores læber er groet sammen og syet
med nål og tråd
og det gør ondt at sprætte op
jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud
og lade min blomsterhave tilgro igen
bange for at du altid vil være syet sammen
men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit
ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne
tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund

jeg ligger her alene på en torsdag aften
og dufter lidt af sort kaffe og grå røg
i den seng hvor du engang lå ved siden af
og fyldte min seng med kærlighed
men nu er her kun mig
tomhed på hvide lagner
min fornuft er forsvundet
jeg vil ikke gå en til dag uden dig
mit skelet visner uden dig
ikke meget for at indrømme det
men jeg har brug for dig
det er ikke en mulighed at leve uden
hvordan endte jeg her
en pige som mig bliver ikke forelsket
men da jeg så gjorde
var det forevigt
Mercedes Oct 2014
Kan du i det mindste ikke bare åbne min besked?
så jeg kan se, at du har set
mit hjerte
Nu er det syv timer gammelt
mit røde hjerte
og du har ikke lyst til at læse det
av
L S Tesler Sep 2014
jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller,
svømme rundt i havet som venter på mig i dine
brune øjne
jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold
november nat
jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre
af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser
drømme om dine omfavnelser imens du er i en
koma af søvn, som var du næsten borte
mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn
efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende
hænder, når du endelig får din vilje
kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet
næste morgen,
når din seng er kold, fordi jeg listede ud i
natten kl 4
ungdomspoet Oct 2014
Tankerne kører rundt i hovedet på mig, som en karrusel snurrer de mig rundt
Jeg kigger ned, rør ved mit hår, har lyst til en smøg
Jeg betragter flammen da jeg tænder: jeg ryger i stilhed
Jeg er halv beruset, jeg tænker på dig
Jeg suger røgen ind og trækker vejret dybt, lader det fylde tomrummet i mit hjerte
Det føltes som at danse på knust glas
Jeg kan mærke smerten, jeg kan se at mine fødder bløder
Men jeg bliver ved og ved med at danse, til de smukke toner som fylder mit hoved og dæmper smerten
Jeg danser, som om at intet var galt
Jeg er ligeglad
Jeg ville danse i 1000 år, bare for at få hans opmærksomhed
SE mig
Den rigtige mig
Den pige der danser sensuelt rundt på gulvet, rør ved sit hår og ryger cigaretter – er det mig? Kan du se det?
- om kærlighed og alkohol
Christina Sep 2014
Man sku ha været barn af en anden verden
Tænk sig aldrig at skulle tabe noget på gulvet
Eller aldrig plages af lyden af service fra køkkenet
Mit livs værste dage har været alle dage
Og de dage hvor jeg har underlagt mig systemet
Jeg kan ikke holde alle lydene ud
Jeg har ikke lyst til andet end at spise nudler
I sengen med en jeg elsker
Jeg kan ikke fungere ret længe ad gangen uden hende
*** ser mine bare fødder og mine udvoksede kønshår
*** ser mine tårer og hører mig græde 500 kilometer væk
Kun hende vil jeg se om kun hende drejer min verden
Og kun kan jeg undvære hende fordi jeg ved *** kommer tilbage

— The End —