"lyden" poems - Hello Poetry

"lyden" poems

København. Jeg elsker dine lyse nætter. Det rødlige skær der siver ind mellem gardinerne når jeg slukker mit lys. Biler der kører forbi, sirener i det fjerne og lyden af folks liv der passerer mine vinduer. jeg sidder i et lyst mørke og tænker det her er mit hjem jeg vil aldrig hjem igen

0

Oct 27, 2014

Oct 27, 2014 at 3:00 PM UTC

København. Jeg elsker dine lyse nætter. Det rødlige skær der siver ind mellem gardinerne når jeg slukker mit lys. Biler der kører forbi, sirener i det fjerne og lyden af folks liv der passerer mine vinduer. jeg sidder i et lyst mørke og tænker det her er mit hjem jeg vil aldrig hjem igen

Continue reading...

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

0

Nov 13, 2014

Nov 13, 2014 at 3:05 PM UTC

emilie-s-jensen

gatsby og daisy

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

Continue reading...

når jeg går forbi storkespringvandet og dufter de nybagte croissanter deres varme sødme der fylder luften denne søndag morgen kan jeg høre mit hjerte knuse og lyden er altoverdøvende så jeg drejer rundt om hjørnet og lader mig selv fare vild i københavns snoede gader og husker de morgener jeg for vild i dine øjne og mine kolde hænder møder mine kolde læber berører piller kradser og begynder at bløde og dråberne er ikke alene de er aldrig alene tårerne falder løber langs min snehvide hud falder foran mig og går i et med regnens pytter og for ikke at gå i stykker for at føle mig hel falder jeg sammen med mit blod sammen med mine tårer til jorden og drukner i en pøl af croissanter sort kaffe kolde morgener varme lagner og tanken om at det hele blot er minder

0

Oct 18, 2014

Oct 18, 2014 at 1:40 AM UTC

jeg var (er) din om søndagen

når jeg går forbi storkespringvandet og dufter de nybagte croissanter deres varme sødme der fylder luften denne søndag morgen kan jeg høre mit hjerte knuse og lyden er altoverdøvende så jeg drejer rundt om hjørnet og lader mig selv fare vild i københavns snoede gader og husker de morgener jeg for vild i dine øjne og mine kolde hænder møder mine kolde læber berører piller kradser og begynder at bløde og dråberne er ikke alene de er aldrig alene tårerne falder løber langs min snehvide hud falder foran mig og går i et med regnens pytter og for ikke at gå i stykker for at føle mig hel falder jeg sammen med mit blod sammen med mine tårer til jorden og drukner i en pøl af croissanter sort kaffe kolde morgener varme lagner og tanken om at det hele blot er minder

Continue reading...

Nætter jeg faldt i søvn til blide toner i en salig strøm af længselsfuld lyrik citeret af stemmer i takt med dit hjertes **** bag brystkassen ved min kind Mens drømmende melodier faldt ind i rytmen fra dit rolige åndedrag og den stille efterklang af lyden fra tabte toner for altid at minde mig om dig

0

Apr 2, 2015

Apr 2, 2015 at 7:16 PM UTC

helene-josephine

Tabte toner (da)

Nætter jeg faldt i søvn til blide toner i en salig strøm af længselsfuld lyrik citeret af stemmer i takt med dit hjertes **** bag brystkassen ved min kind Mens drømmende melodier faldt ind i rytmen fra dit rolige åndedrag og den stille efterklang af lyden fra tabte toner for altid at minde mig om dig

Continue reading...

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter II

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

Continue reading...

Lyden af kommunikation, hører jeg en hvisken og taster der trykkes ned Mit blik fanger et træt ansigt To, tre, femten Jeg sider på en stol Jeg rækker en finger op Men den bliver ikke set i skoven af hænder Et host høres i det fjerne Et grin sendes igennem lokalet To, tre, femten Hendes tyssen lukker stilheden ind Jeg vender hovedet og kigger op En forsvinder ind i et andet univers To, tre, femten Jeg forsvinder

0

Mar 23, 2017

Mar 23, 2017 at 10:26 AM UTC

teresa-lykke-falk-jakobsen

To, tre, femten

Lyden af kommunikation, hører jeg en hvisken og taster der trykkes ned Mit blik fanger et træt ansigt To, tre, femten Jeg sider på en stol Jeg rækker en finger op Men den bliver ikke set i skoven af hænder Et host høres i det fjerne Et grin sendes igennem lokalet To, tre, femten Hendes tyssen lukker stilheden ind Jeg vender hovedet og kigger op En forsvinder ind i et andet univers To, tre, femten Jeg forsvinder

Continue reading...

Jeg sidder med min varme kaffe Og kigger ud af vinduet Der er ingen hjemme Ikke en stemme Jeg ligger mig ned under dynen Her føler jeg mig tryg Dynen føles som et varmt kram Mod min bare ryg Jeg lukker øjnene og nyder lyden Af regnen mod mit vindue Rejser mig aldrig igen Dette er mit lykkested Ingen bekymringer Ingen forpligtelser Kun mig Regnen Og min varme kaffe

0

Oct 23, 2014

Oct 23, 2014 at 12:44 PM UTC

Jeg sidder med min varme kaffe Og kigger ud af vinduet Der er ingen hjemme Ikke en stemme Jeg ligger mig ned under dynen Her føler jeg mig tryg Dynen føles som et varmt kram Mod min bare ryg Jeg lukker øjnene og nyder lyden Af regnen mod mit vindue Rejser mig aldrig igen Dette er mit lykkested Ingen bekymringer Ingen forpligtelser Kun mig Regnen Og min varme kaffe

Continue reading...

I New York City; * i en afgangshal med himmelrum og stjerner som loft hopper en gruppe asiatiske piger i takt med højtaler announcements på deres side humper en krop forbi iklædt pink handsker og pink sko glaskrystaller i øjnene én enkelt glaskrystal for enden af stokken under det højthængende flag overhaler jakkesæt og mappedyr turister og gamle mennesker og små børn og alle dem der altid bliver overhalet * I New York City; * på en gade der krydser med en anden ser jeg høje sko på det vinteroptrukne asfalt snefnug sætter sig fast i nyopsatte frisure jeg hører lyden af én enkelt hæl der fastlåses i sprækkerne mellem fortovskanten og én flise der optræder mønstre i fortovets cement mon alle på Manhattan bærer høje hæle i vintermånederne? * I New York City; * alle blikkene kører som elevatorer op og ned jeg tager trapperne op på perronen og jeg møder flere blikke altid dette i New York City; (og alle andre steder) blikke blikke øjne der løber op og ned af kroppe min krop, der er så kold. * I New York City; * jeg går og jeg går jeg befinder mig på L, M og F toget jeg er på Union Square igen jeg er på upper East Side køber franske bøger til et fransk-amerikansk oplæsnings-arrangement Rien ne s’oppose à la nuit, og New York City du viger heller ikke for natten ikke for blikke ikke for nogen. *

0

Aug 22, 2019

Aug 22, 2019 at 9:16 AM UTC

victoria-wilhelm

I New York City

I New York City; * i en afgangshal med himmelrum og stjerner som loft hopper en gruppe asiatiske piger i takt med højtaler announcements på deres side humper en krop forbi iklædt pink handsker og pink sko glaskrystaller i øjnene én enkelt glaskrystal for enden af stokken under det højthængende flag overhaler jakkesæt og mappedyr turister og gamle mennesker og små børn og alle dem der altid bliver overhalet * I New York City; * på en gade der krydser med en anden ser jeg høje sko på det vinteroptrukne asfalt snefnug sætter sig fast i nyopsatte frisure jeg hører lyden af én enkelt hæl der fastlåses i sprækkerne mellem fortovskanten og én flise der optræder mønstre i fortovets cement mon alle på Manhattan bærer høje hæle i vintermånederne? * I New York City; * alle blikkene kører som elevatorer op og ned jeg tager trapperne op på perronen og jeg møder flere blikke altid dette i New York City; (og alle andre steder) blikke blikke øjne der løber op og ned af kroppe min krop, der er så kold. * I New York City; * jeg går og jeg går jeg befinder mig på L, M og F toget jeg er på Union Square igen jeg er på upper East Side køber franske bøger til et fransk-amerikansk oplæsnings-arrangement Rien ne s’oppose à la nuit, og New York City du viger heller ikke for natten ikke for blikke ikke for nogen. *

Continue reading...

Strøg ned ad strøget forleden nat. En fredag aften fyldt med fordrukne gamle som unge tumlende rundt på brostenene. Engang var de blanke, nu ikke så meget, men jeg nyder lyden af mine træsåler mod de sorte sten. Alt idyl og selv stjernerne kan man se . En mand med en sjov hat spiller en sang, han giver et smil som jeg går forbi. Jeg synes jeg har hørt den før men ved ikke hvor. Kigger til højre, hvad fanden sker der?? En måned til jul med hvad ser jeg? Overflod af vulgært julepynt i vinduet. Vinduet bliver smadret i skærmen for alt er dækket af røde og gyldne kugler, julekugler! Med glimmer og balloner og en nisse til 495,- Jeg strøg ned ad strøget. Gamle fordrukne mennesker som tror de stadig er 20. Den ene øl efter den anden og så en flaske af det røde. Unge fordrukne BØRN som ikke har lært en skid. Stramme hvide bukser og en breezer i hver hånd. "Undskyld men hvor gammel er du, din refleks er ved at falde af". Men selvom brostenene protestere i foragt, mens de drukner i absinth og bliver kvælt i bræk, vil de smuldre af overlast og stadig lade som om de er nylagt. Jeg strøg ned ad strøget og vidste ikke hvor jeg skulle hen.

0

Dec 3, 2015

Dec 3, 2015 at 3:37 PM UTC

Strøg ned ad strøget forleden nat. En fredag aften fyldt med fordrukne gamle som unge tumlende rundt på brostenene. Engang var de blanke, nu ikke så meget, men jeg nyder lyden af mine træsåler mod de sorte sten. Alt idyl og selv stjernerne kan man se . En mand med en sjov hat spiller en sang, han giver et smil som jeg går forbi. Jeg synes jeg har hørt den før men ved ikke hvor. Kigger til højre, hvad fanden sker der?? En måned til jul med hvad ser jeg? Overflod af vulgært julepynt i vinduet. Vinduet bliver smadret i skærmen for alt er dækket af røde og gyldne kugler, julekugler! Med glimmer og balloner og en nisse til 495,- Jeg strøg ned ad strøget. Gamle fordrukne mennesker som tror de stadig er 20. Den ene øl efter den anden og så en flaske af det røde. Unge fordrukne BØRN som ikke har lært en skid. Stramme hvide bukser og en breezer i hver hånd. "Undskyld men hvor gammel er du, din refleks er ved at falde af". Men selvom brostenene protestere i foragt, mens de drukner i absinth og bliver kvælt i bræk, vil de smuldre af overlast og stadig lade som om de er nylagt. Jeg strøg ned ad strøget og vidste ikke hvor jeg skulle hen.

Continue reading...

Jeg savnr at elskes, at varmes, at kunne elske. Der sker noget som jeg ikke kender til og der rører sig noget i hele min krop, den ryster, den ryster afsindigt meget. Jeg vågner og hører lyden af en knorren og fuglene i baggrunden, det er nat, jeg kunne mærke dig i et par sekunder, inden jeg drukner i sorg og det er kulsort. Hvad er det sker? I hvad befinder jeg mig? Jeg løber væk fra det onde, men kan kun finde læ under et træ fyldt med sorte fugle. Hvad er det der sker? Hvorfor er der ingen der kan røre mig, holde om mig, varme mig? Jeg er forladt og dog er alt og alle rundt om mig.

0

Feb 1, 2015

Feb 1, 2015 at 2:51 AM UTC

Jeg savnr at elskes, at varmes, at kunne elske. Der sker noget som jeg ikke kender til og der rører sig noget i hele min krop, den ryster, den ryster afsindigt meget. Jeg vågner og hører lyden af en knorren og fuglene i baggrunden, det er nat, jeg kunne mærke dig i et par sekunder, inden jeg drukner i sorg og det er kulsort. Hvad er det sker? I hvad befinder jeg mig? Jeg løber væk fra det onde, men kan kun finde læ under et træ fyldt med sorte fugle. Hvad er det der sker? Hvorfor er der ingen der kan røre mig, holde om mig, varme mig? Jeg er forladt og dog er alt og alle rundt om mig.

Continue reading...

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

0

Oct 11, 2015

Oct 11, 2015 at 5:44 PM UTC

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

Continue reading...

pigen der tavst traver gennem skoven der efterhånden er helt nøgen og iagttager de gyldne blade der er faldet med hendes rødvinsfarvede læber suger *** grådigt på den sidste cigaret *** kunne finde i lommen og vinden hiver i hendes lange lysebrune bølgede hår men *** er ligeglad, for *** kan kun tænke på at en dag, snart, vil *** forsvinde fra dette sted i ørene danser der stille toner komponeret af engle og sunget af Bon Iver pigens øjne er store og runde, og vidt åbne for *** prøver at sluge så meget af denne følelse før det er for sent igen og lyset der titter igennem de spinkle grene atter er forsvundet og erstattet af en grå tåge hendes tanker står så stille, samtidig med at stemmerne aldrig nogensinde stopper med at hviske til hende de hvisker, at en pige som hende aldrig vil blive lykkelig pigen griner da lyden af ordene giver genlyd i hendes hovede, *** havde nemlig for længst affundet sig med at lykken er den nøgne skov, gyldne blade, rødvinslæber, cigaretter, de sidste solstråler og Bon Iver

0

Nov 23, 2015

Nov 23, 2015 at 12:33 PM UTC

pigen med de rødvinsfarvede læber

pigen der tavst traver gennem skoven der efterhånden er helt nøgen og iagttager de gyldne blade der er faldet med hendes rødvinsfarvede læber suger *** grådigt på den sidste cigaret *** kunne finde i lommen og vinden hiver i hendes lange lysebrune bølgede hår men *** er ligeglad, for *** kan kun tænke på at en dag, snart, vil *** forsvinde fra dette sted i ørene danser der stille toner komponeret af engle og sunget af Bon Iver pigens øjne er store og runde, og vidt åbne for *** prøver at sluge så meget af denne følelse før det er for sent igen og lyset der titter igennem de spinkle grene atter er forsvundet og erstattet af en grå tåge hendes tanker står så stille, samtidig med at stemmerne aldrig nogensinde stopper med at hviske til hende de hvisker, at en pige som hende aldrig vil blive lykkelig pigen griner da lyden af ordene giver genlyd i hendes hovede, *** havde nemlig for længst affundet sig med at lykken er den nøgne skov, gyldne blade, rødvinslæber, cigaretter, de sidste solstråler og Bon Iver

Continue reading...

Man sku ha været barn af en anden verden Tænk sig aldrig at skulle tabe noget på gulvet Eller aldrig plages af lyden af service fra køkkenet Mit livs værste dage har været alle dage Og de dage hvor jeg har underlagt mig systemet Jeg kan ikke holde alle lydene ud Jeg har ikke lyst til andet end at spise nudler I sengen med en jeg elsker Jeg kan ikke fungere ret længe ad gangen uden hende *** ser mine bare fødder og mine udvoksede kønshår *** ser mine tårer og hører mig græde 500 kilometer væk Kun hende vil jeg se om kun hende drejer min verden Og kun kan jeg undvære hende fordi jeg ved *** kommer tilbage

0

Sep 3, 2014

Sep 3, 2014 at 2:09 PM UTC

STRØMAFBRYDELSE

Man sku ha været barn af en anden verden Tænk sig aldrig at skulle tabe noget på gulvet Eller aldrig plages af lyden af service fra køkkenet Mit livs værste dage har været alle dage Og de dage hvor jeg har underlagt mig systemet Jeg kan ikke holde alle lydene ud Jeg har ikke lyst til andet end at spise nudler I sengen med en jeg elsker Jeg kan ikke fungere ret længe ad gangen uden hende *** ser mine bare fødder og mine udvoksede kønshår *** ser mine tårer og hører mig græde 500 kilometer væk Kun hende vil jeg se om kun hende drejer min verden Og kun kan jeg undvære hende fordi jeg ved *** kommer tilbage

Continue reading...

du har brugt to år på at fortælle mig at regnen på din rude, lyden af dråberne, der faldt tungt, lød som mit grin; beroligende og uendeligt at bladene, der falder til jorden, midt i oktober, så sørgelige ud, og du svor på at sådan en sorg, den mangel af glæde og lys, sådan skulle jeg aldrig føle og smagen af kaffe, dit yndlings drug, var præcis som du så mig; varm, stærk, vedvarende og efterlod dig med tanken om, hvornår du kunne få mere tre uger har jeg nu været foruden disse ord din berøring dit nærvær tre uger fyldt med kaffe, regn og efterår, men intet har jeg hørt måske du skulle have brugt mindre tid på at snakke og mere tid på at elske mig

0

Jun 14, 2014

Jun 14, 2014 at 3:59 AM UTC

du har brugt to år på at fortælle mig at regnen på din rude, lyden af dråberne, der faldt tungt, lød som mit grin; beroligende og uendeligt at bladene, der falder til jorden, midt i oktober, så sørgelige ud, og du svor på at sådan en sorg, den mangel af glæde og lys, sådan skulle jeg aldrig føle og smagen af kaffe, dit yndlings drug, var præcis som du så mig; varm, stærk, vedvarende og efterlod dig med tanken om, hvornår du kunne få mere tre uger har jeg nu været foruden disse ord din berøring dit nærvær tre uger fyldt med kaffe, regn og efterår, men intet har jeg hørt måske du skulle have brugt mindre tid på at snakke og mere tid på at elske mig

Continue reading...

jeg vågner her på mit yndlings sted badet i morgensol og kan dufte resterne af chanel og rødvinen fra i går og hjemmebagte boller og nymalet kaffe til at starte dagen på jeg kan høre dig grine i køkkenet og den ring af ætsende syre der havde dannet sig om mit hjerte forsvinder som var du helende medicin følelsesløs havde jeg været så længe at jeg helt havde glemt hvordan det var at føle og hvorfor det jeg føler lige er for dig ved jeg ikke men lige nu er det okay ikke at vide og bare nyde for det er så ubegribeligt men det er okay så jeg lukker øjnene og sover ubesværet videre mens lyden og følelsen af dig og dit dyrebare nærvær svæver hen over mig som en beskyttende skygge og snart vil vi drikke dagens første kop kaffe på terrassen og det hele vil stadig forekomme mig så ubegribeligt ... men det er okay så længe du er her

0

Oct 13, 2014

Oct 13, 2014 at 7:02 PM UTC

emilie-s-jensen

jeg vågner her på mit yndlings sted badet i morgensol og kan dufte resterne af chanel og rødvinen fra i går og hjemmebagte boller og nymalet kaffe til at starte dagen på jeg kan høre dig grine i køkkenet og den ring af ætsende syre der havde dannet sig om mit hjerte forsvinder som var du helende medicin følelsesløs havde jeg været så længe at jeg helt havde glemt hvordan det var at føle og hvorfor det jeg føler lige er for dig ved jeg ikke men lige nu er det okay ikke at vide og bare nyde for det er så ubegribeligt men det er okay så jeg lukker øjnene og sover ubesværet videre mens lyden og følelsen af dig og dit dyrebare nærvær svæver hen over mig som en beskyttende skygge og snart vil vi drikke dagens første kop kaffe på terrassen og det hele vil stadig forekomme mig så ubegribeligt ... men det er okay så længe du er her

Continue reading...

jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra

0

Nov 11, 2014

Nov 11, 2014 at 4:57 AM UTC

jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra

Continue reading...

Og som jeg forestiller mig fremtiden Overvældes jeg af en kvalmende følelse Jeg vil ingen anden end dig Lad mig blive gammel mens jeg ligger på dit bryst Og lytter til lyden af dine rolige åndedrag Tanken om at du måske en dag Ikke er her længere Får tårerne til at krybe frem Min mave snorer sig sammen Prøver at glemme tanken Men det er for sent De snurrer rundt og gør mig svimmel Jeg troede aldrig at jeg ville blive så Involveret i dig Du skræmmer mig Fra vid og sans Vær sød ikke at knuse mit hjerte

0

Nov 4, 2013

Nov 4, 2013 at 4:33 PM UTC

Mandag (uden dig)

Og som jeg forestiller mig fremtiden Overvældes jeg af en kvalmende følelse Jeg vil ingen anden end dig Lad mig blive gammel mens jeg ligger på dit bryst Og lytter til lyden af dine rolige åndedrag Tanken om at du måske en dag Ikke er her længere Får tårerne til at krybe frem Min mave snorer sig sammen Prøver at glemme tanken Men det er for sent De snurrer rundt og gør mig svimmel Jeg troede aldrig at jeg ville blive så Involveret i dig Du skræmmer mig Fra vid og sans Vær sød ikke at knuse mit hjerte

Continue reading...

intet kan plastificere mine knogler som syrener du kaster sten på glas og lyden af det ødelæggende er på mange måder tilfredsstillende men noget inde i min krop synker jeg skulle mene at det var vand men det kan være svært at tænke klart når efeu kravler hen af overfladen på mit kranie

0

Feb 9, 2015

Feb 9, 2015 at 10:04 AM UTC

intet kan plastificere mine knogler som syrener du kaster sten på glas og lyden af det ødelæggende er på mange måder tilfredsstillende men noget inde i min krop synker jeg skulle mene at det var vand men det kan være svært at tænke klart når efeu kravler hen af overfladen på mit kranie

Continue reading...

Hvilken side af mit ansigt vil du nu ramme? Hvilken farve vil dine øjne være? Hvilken lyd vil dine ord udforme, når de rammer mig i mit dybeste indre? Klokken 07:42 går jeg ned ad trappen. Synet af dine pupiller som svulmer op ved tanken om dine næste ord. Smerten når de rammer, som en kold håndflade på mine sprukne kinder, borer sig igennem mit kød og giver genlyd i mine knogler. Skyggen fra mine arme som dækker mit ansigt. Vil du nogensinde kunne se igennem smerten og strømmen af ord, eller fylder min eksistens for lidt i forhold til dit ego? Når min krop visner og falder sammen på stengulvet, afviger lyden af dine skridt og mine øjenlåg lukker sig og omfagner min krop.

0

Feb 24, 2015

Feb 24, 2015 at 2:11 PM UTC

Hvilken side af mit ansigt vil du nu ramme? Hvilken farve vil dine øjne være? Hvilken lyd vil dine ord udforme, når de rammer mig i mit dybeste indre? Klokken 07:42 går jeg ned ad trappen. Synet af dine pupiller som svulmer op ved tanken om dine næste ord. Smerten når de rammer, som en kold håndflade på mine sprukne kinder, borer sig igennem mit kød og giver genlyd i mine knogler. Skyggen fra mine arme som dækker mit ansigt. Vil du nogensinde kunne se igennem smerten og strømmen af ord, eller fylder min eksistens for lidt i forhold til dit ego? Når min krop visner og falder sammen på stengulvet, afviger lyden af dine skridt og mine øjenlåg lukker sig og omfagner min krop.

Continue reading...

lyden af a-mennesker lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm regndråberne løber om kap på mit vindue blomsterne på mit natbord er derimod visne jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet havet bruser et sted langt væk herfra bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni alting sker lige nu. i universet lyser stjerner og solen brænder sin evige brand fordømt og velsignet

0

Mar 2, 2016

Mar 2, 2016 at 8:17 AM UTC

en-anonym-skikkelse

det hele udenfor

lyden af a-mennesker lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm regndråberne løber om kap på mit vindue blomsterne på mit natbord er derimod visne jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet havet bruser et sted langt væk herfra bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni alting sker lige nu. i universet lyser stjerner og solen brænder sin evige brand fordømt og velsignet

Continue reading...

Med kolde hænder der arbejder i halv hast. Lytter til Bella note fra en klarinet som var det de parisiske gader fra en tegnefilm. Lykke og ro strømmer i kroppen, baggrundsstøjen fra folkemængden toner ud, klarinet i øret. Klassikerene fortsætter, la vie en rose høres nu og jeg er glad så glad. Tiden står næsten stille. Hvad franske toner gør ved dig. Har fluks taget en rejse til den franske hovedstad og jeg bliver der.

0

Oct 10, 2015

Oct 10, 2015 at 3:09 AM UTC

tænker sig væk, lyden af klarinet

Med kolde hænder der arbejder i halv hast. Lytter til Bella note fra en klarinet som var det de parisiske gader fra en tegnefilm. Lykke og ro strømmer i kroppen, baggrundsstøjen fra folkemængden toner ud, klarinet i øret. Klassikerene fortsætter, la vie en rose høres nu og jeg er glad så glad. Tiden står næsten stille. Hvad franske toner gør ved dig. Har fluks taget en rejse til den franske hovedstad og jeg bliver der.

Continue reading...

formen på et teenagehjertes begær en streng eller en klat eller et levende, pulserende væsen der bevæger sig i en hvilken retning den vil, på jagt efter ofre, snylteplante, plet på væggen, på lungerne, på himmelvævet smagen af et uskyldigt strejf på kinden varmen fra en hånd på ryggen, lænden, en længsel lyset fra forvirrede følelser, genskæret fra de forvirrede signaler gadelampen, dine converse, vores stemmer LYDEN: en banken - vi er her virkelig. det er virkeligt at vi er her - det er lige her, vi er.

0

Sep 7, 2015

Sep 7, 2015 at 4:47 PM UTC

en-anonym-skikkelse

formen på et teenagehjertes begær en streng eller en klat eller et levende, pulserende væsen der bevæger sig i en hvilken retning den vil, på jagt efter ofre, snylteplante, plet på væggen, på lungerne, på himmelvævet smagen af et uskyldigt strejf på kinden varmen fra en hånd på ryggen, lænden, en længsel lyset fra forvirrede følelser, genskæret fra de forvirrede signaler gadelampen, dine converse, vores stemmer LYDEN: en banken - vi er her virkelig. det er virkeligt at vi er her - det er lige her, vi er.

Continue reading...