"lukke" poems - Hello Poetry

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

0

Feb 6, 2016

Feb 6, 2016 at 11:55 AM UTC

holkenfeldt

Dengang vi ejede hele verden

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

47

Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem For at finde en sætning Eller blot et ord Dedikeret til os Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise At der i andre tider levede nogle som os Gående op og ned ad de samme gader Med fingrene flettede på præcis samme måde Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt Skulle vi ikke love hinanden At lukke øjnene til hver en tid Skærme os fra solen

0

Nov 29, 2016

Nov 29, 2016 at 8:04 AM UTC

Ishauldall

Vores første afsked skete ved fødslen og vi brugte resten af tiden på at finde hinanden igen

Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem For at finde en sætning Eller blot et ord Dedikeret til os Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise At der i andre tider levede nogle som os Gående op og ned ad de samme gader Med fingrene flettede på præcis samme måde Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt Skulle vi ikke love hinanden At lukke øjnene til hver en tid Skærme os fra solen

17

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

0

Oct 19, 2014

Oct 19, 2014 at 6:18 PM UTC

emilie-s-jensen

en stille søndag nat

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

64

jeg går på knæ for dig allerede inden du spørger og jeg lægger mig på alle fire så du kan tømme din rådne samvittighed ind i min forladte krop, udover min livløse hud. hvis du ikke kvæler mig, så beder jeg dig om det, og du skal stramme til og lukke din hånd om min hals indtil du kan mærke livløsheden i mig, så jeg kan mærke at jeg er i live.

0

Aug 19, 2014

Aug 19, 2014 at 3:57 PM UTC

khch

gratis luder

jeg går på knæ for dig allerede inden du spørger og jeg lægger mig på alle fire så du kan tømme din rådne samvittighed ind i min forladte krop, udover min livløse hud. hvis du ikke kvæler mig, så beder jeg dig om det, og du skal stramme til og lukke din hånd om min hals indtil du kan mærke livløsheden i mig, så jeg kan mærke at jeg er i live.

1

jeg føler mig ikke hjemme ikke på mine fjorten kvadratmeter som jeg betaler i dyre domme for jeg føler mig ikke hjemme i mit barndomshjem som jeg sjældent besøger jeg vil gerne føle mig hjemme på mine fjorten kvadratmeter men jeg kan ikke jeg hører hjemme et andet sted jeg kan heller ikke føle mig for meget hjemme i mit barndomshjem jeg kommer aldrig til at bo der permanent igen det bliver for hårdt at tage derfra efter endt visit man siger man har hjemme i et hjerte og så er det ligegyldigt hvor man bor passer det? jeg håber det passer jeg håber du vil lukke mig ind i dit hjerte så jeg kan føle mig hjemme igen det knækker mig snart indvendigt ikke at have et sted hvor jeg kan opholde mig hvor jeg kan være mig selv hvor jeg kan være permanent (Marolle)

0

Nov 12, 2014

Nov 12, 2014 at 1:26 PM UTC

marolle

hjem

jeg føler mig ikke hjemme ikke på mine fjorten kvadratmeter som jeg betaler i dyre domme for jeg føler mig ikke hjemme i mit barndomshjem som jeg sjældent besøger jeg vil gerne føle mig hjemme på mine fjorten kvadratmeter men jeg kan ikke jeg hører hjemme et andet sted jeg kan heller ikke føle mig for meget hjemme i mit barndomshjem jeg kommer aldrig til at bo der permanent igen det bliver for hårdt at tage derfra efter endt visit man siger man har hjemme i et hjerte og så er det ligegyldigt hvor man bor passer det? jeg håber det passer jeg håber du vil lukke mig ind i dit hjerte så jeg kan føle mig hjemme igen det knækker mig snart indvendigt ikke at have et sted hvor jeg kan opholde mig hvor jeg kan være mig selv hvor jeg kan være permanent (Marolle)

24

Alt er blevet mindre, mens tvivlen er blevet større Det er derfor jeg står og banker lydløst, på din splintrede trædør Det er som om du hverken kan se eller høre For jeg skriger dig jo i hovedet som aldrig før Intet, er det eneste du gør At lukke verdenen ude, er alt du tør. (f.b)

0

Sep 8, 2014

Sep 8, 2014 at 5:58 PM UTC

FrederikBartho

Anelser

Alt er blevet mindre, mens tvivlen er blevet større Det er derfor jeg står og banker lydløst, på din splintrede trædør Det er som om du hverken kan se eller høre For jeg skriger dig jo i hovedet som aldrig før Intet, er det eneste du gør At lukke verdenen ude, er alt du tør. (f.b)

7

nøgne trætoppe på en mørkeblå himmel som ligner det mønster min løbende mascara malede på min hvide kinder efter hver nat hvor du fortalte mig smukke ting om mit skrøbelige væsen men alligevel ville du ikke lukke mig ind i dit sind lavet af glas hver gang mit hovede rungede og mine årer var fyldte med klar ***** og døsende rødvin så kiggede du på mig med et blik som sagde hvor jeg dog elsker dig men du kunne aldrig sige det og jeg lærte efter at have brugt to år af min gymnasie tid på at rende rundt efter dig og behage dig da du endelig kyssede en anden og kiggede i hendes unge funklende blå øjne istedet for mine grove safir grønne øjne at jeg havde spildt min tid på at elske dig og brænde mærker i min hud som aldrig vil hele så nu har jeg lært at det i sandhed er dine tynde ben der vandrer rundt i en labyrint og ikke kan finde mig jeg kan ikke få dig til at elske mig hvis du ikke gør det og nu har jeg givet op på dig hvis dine lange fingre en dag skulle lange ud efter mig så skærer jeg dem af din ubetydelige krop

0

Mar 24, 2015

Mar 24, 2015 at 2:11 PM UTC

ungdomspoet

afsked

nøgne trætoppe på en mørkeblå himmel som ligner det mønster min løbende mascara malede på min hvide kinder efter hver nat hvor du fortalte mig smukke ting om mit skrøbelige væsen men alligevel ville du ikke lukke mig ind i dit sind lavet af glas hver gang mit hovede rungede og mine årer var fyldte med klar ***** og døsende rødvin så kiggede du på mig med et blik som sagde hvor jeg dog elsker dig men du kunne aldrig sige det og jeg lærte efter at have brugt to år af min gymnasie tid på at rende rundt efter dig og behage dig da du endelig kyssede en anden og kiggede i hendes unge funklende blå øjne istedet for mine grove safir grønne øjne at jeg havde spildt min tid på at elske dig og brænde mærker i min hud som aldrig vil hele så nu har jeg lært at det i sandhed er dine tynde ben der vandrer rundt i en labyrint og ikke kan finde mig jeg kan ikke få dig til at elske mig hvis du ikke gør det og nu har jeg givet op på dig hvis dine lange fingre en dag skulle lange ud efter mig så skærer jeg dem af din ubetydelige krop

28

Danser rundt i neonlys imens månen synger godnatsange for mig mine øjne begynder langsomt at lukke ned men søvn blev det ikke til bare endu en drøm jeg har knæstrømper på du er i mine tanker jeg bliver ved med at danse solens stråler skinder ind på mine lår mit hår er blåt.

0

Feb 20, 2015

Feb 20, 2015 at 6:10 PM UTC

annesofie-olsen

overtræt

Danser rundt i neonlys imens månen synger godnatsange for mig mine øjne begynder langsomt at lukke ned men søvn blev det ikke til bare endu en drøm jeg har knæstrømper på du er i mine tanker jeg bliver ved med at danse solens stråler skinder ind på mine lår mit hår er blåt.

11

Lad nu blot dit øje sig lukke Ingensinde må du lade dig såre Da som han ej gjorde sig dig fortjent Thi han fortjener ej heller din tåre

0

Nov 23, 2015

Nov 23, 2015 at 6:47 PM UTC

helene-josephine

Lad nu blot

Lad nu blot dit øje sig lukke Ingensinde må du lade dig såre Da som han ej gjorde sig dig fortjent Thi han fortjener ej heller din tåre

4

alle ved at der er noget særligt ved dagens første cigaret og nattens stilhed men jeg venter stadig på den dag jeg bliver træt af tanken om dig og dine smilende øjne jeg ved ikke hvor lang tid der går men dagen kommer og jeg vil tage imod den som var den en kærlig hånd jeg vil ikke længere dykke efter svar i dine havblå øjne for jeg er bange for at du vil lukke dem i og aldrig lukke mig ud det sner ikke endnu men følelsen af at skulle på afvænning for dine kys føles som kom den som en brise en decembermorgen og jeg er blevet taget på sengen og har ikke andet end din t-shirt på jeg venter stadig på den dag jeg bliver træt af tanken om dig også selvom jeg ved at den aldrig kommer

0

Nov 12, 2014

Nov 12, 2014 at 4:02 PM UTC

tesler

tanken om dig

alle ved at der er noget særligt ved dagens første cigaret og nattens stilhed men jeg venter stadig på den dag jeg bliver træt af tanken om dig og dine smilende øjne jeg ved ikke hvor lang tid der går men dagen kommer og jeg vil tage imod den som var den en kærlig hånd jeg vil ikke længere dykke efter svar i dine havblå øjne for jeg er bange for at du vil lukke dem i og aldrig lukke mig ud det sner ikke endnu men følelsen af at skulle på afvænning for dine kys føles som kom den som en brise en decembermorgen og jeg er blevet taget på sengen og har ikke andet end din t-shirt på jeg venter stadig på den dag jeg bliver træt af tanken om dig også selvom jeg ved at den aldrig kommer

24

Sammenlagt har jeg nok brugt flere måneder på at findes i regnen taget imod de åbne slusers indhold som var de en nyåbnet chipspose man ikke kan lade være med at æde når først man er begyndt. Begynder mine mange dage med at gnide sandet ud af øjnene fordi jeg glemmer at lukke dem i mine drømme under min hud er der tilkalkede badekar fyldt med antikvariater finder et minde frem på reol fire åh hvor det føles fint at være den sidste farve tilbage på jorden ingen kender mig som fortovets tørre pletter efter gadens travlhed er skyllet bort fodsporene gemt væk i afløbet. Der står jeg tilbage som en nydelig udstilling plaskvåd af jordens ånde dueblå og dynamisk svøbt i københavns gardiner

0

Jan 30, 2019

Jan 30, 2019 at 3:18 PM UTC

lauraamstutz

dueblå og dynamisk

Sammenlagt har jeg nok brugt flere måneder på at findes i regnen taget imod de åbne slusers indhold som var de en nyåbnet chipspose man ikke kan lade være med at æde når først man er begyndt. Begynder mine mange dage med at gnide sandet ud af øjnene fordi jeg glemmer at lukke dem i mine drømme under min hud er der tilkalkede badekar fyldt med antikvariater finder et minde frem på reol fire åh hvor det føles fint at være den sidste farve tilbage på jorden ingen kender mig som fortovets tørre pletter efter gadens travlhed er skyllet bort fodsporene gemt væk i afløbet. Der står jeg tilbage som en nydelig udstilling plaskvåd af jordens ånde dueblå og dynamisk svøbt i københavns gardiner

24

jeg købte gule tulipaner, der stod og åndede frost, og lagde sig som et tykt lag af dug mod beskidte ruder de var på tilbud i det lokale supermarked vidste ikke længere, hvem jeg skulle forære dem til, men det var rart at være i besiddelse af noget, der var mere håbløst end jeg selv noget, der var skrøbeligere end mit sind så jeg satte dem ikke i vand, da jeg formede dem ned i en transparent vase i køkkenruden ventede på, de ville visne dø af sult ventede på de ville skille sig ad dø af ensomhed lovede mig selv at holde lige så længe som dem stoppede et par dage senere med at drømme, og begyndte at lukke øjnene i, når jeg krydsede veje

0

Jun 15, 2015

Jun 15, 2015 at 3:25 PM UTC

kristine-jensen

håbløse erindringer

jeg købte gule tulipaner, der stod og åndede frost, og lagde sig som et tykt lag af dug mod beskidte ruder de var på tilbud i det lokale supermarked vidste ikke længere, hvem jeg skulle forære dem til, men det var rart at være i besiddelse af noget, der var mere håbløst end jeg selv noget, der var skrøbeligere end mit sind så jeg satte dem ikke i vand, da jeg formede dem ned i en transparent vase i køkkenruden ventede på, de ville visne dø af sult ventede på de ville skille sig ad dø af ensomhed lovede mig selv at holde lige så længe som dem stoppede et par dage senere med at drømme, og begyndte at lukke øjnene i, når jeg krydsede veje

21

·De vil have jeg lukker op· ·Men lukke op for hvad?· ·Hvad er det de vil have?…..altså, udover!!· ·De tror jeg er det de har brug for· ·Men jeg ved bedre· ·Jeg prøver at forklare mine følelser· ·Men jeg er ligesom dem· ·"Dårlig" til at pakke (den) det ind· ·Så jeg siger det lige ud, ligsom de gør· ·Jeg siger, INGENTING·

0

Apr 25, 2017

Apr 25, 2017 at 6:54 AM UTC

HazelLamb

LUK DIG OP KVINDE!!

·De vil have jeg lukker op· ·Men lukke op for hvad?· ·Hvad er det de vil have?…..altså, udover!!· ·De tror jeg er det de har brug for· ·Men jeg ved bedre· ·Jeg prøver at forklare mine følelser· ·Men jeg er ligesom dem· ·"Dårlig" til at pakke (den) det ind· ·Så jeg siger det lige ud, ligsom de gør· ·Jeg siger, INGENTING·

10