"livs" poems - Hello Poetry

I am that strong girl Who cares but, don't say Who cries and feel the pain Who acts mysterious but, she knows it's just a game She thinks but, her thoughts are all over the place She knows she is bigger but, still playing with those beginners what a waste! She's been hurt so many times, now she doesn’t know where to begin in this race Are they with us? Or are they our enemies? But, now she knows them by the face She gives what she needed the most But, they don't know She asks herself “do they really deserve it?” every time she forgets herself Yeah that girl, who questions every relationship she has Like there's a lot of them .. But when she give, she gives hard Love hard, livs hard She knows how much she is Beautiful But does she ? She always says it to herself But is she really? Because she got lost between the words she write You know, it's the only way to express herself She doesn’t tell anybody if she was sad She doesn't even cry She just says “I hate the world” Basic right? But she says it in her own way She says it with hope inside, she knows there is a better way, she got to discover it , but with out herself? Oh darling what a sad story you have But they don't know they judge you from the outside But you are who you are and you don't care.

0

Dec 2, 2016

Dec 2, 2016 at 2:46 AM UTC

EBTI

I am that strong girl

I am that strong girl Who cares but, don't say Who cries and feel the pain Who acts mysterious but, she knows it's just a game She thinks but, her thoughts are all over the place She knows she is bigger but, still playing with those beginners what a waste! She's been hurt so many times, now she doesn’t know where to begin in this race Are they with us? Or are they our enemies? But, now she knows them by the face She gives what she needed the most But, they don't know She asks herself “do they really deserve it?” every time she forgets herself Yeah that girl, who questions every relationship she has Like there's a lot of them .. But when she give, she gives hard Love hard, livs hard She knows how much she is Beautiful But does she ? She always says it to herself But is she really? Because she got lost between the words she write You know, it's the only way to express herself She doesn’t tell anybody if she was sad She doesn't even cry She just says “I hate the world” Basic right? But she says it in her own way She says it with hope inside, she knows there is a better way, she got to discover it , but with out herself? Oh darling what a sad story you have But they don't know they judge you from the outside But you are who you are and you don't care.

32

I mit livs sommer er jeg Midnatsdans på køkkengulvet med fars dyre hvidvin. Anonyme beskeder til smukke ansigter. Stress med aflevering; mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag. Smuglede smil til usunde sataner med lidt for rodet hår og hoved. Sparring på cigaretter. Færdigbag da alt andet er for ekstravagant. Iskold øl på brandvarm asfalt, og brandvarme blik til iskolde drenge. Meterlange køer, men hver en krone værd. Togkonsulent med en gave til dig på 750 kr. , og derefter en halv time for sent på arbejdet. Uventede komplimenter fra uventede mennesker, og uventede oplevelser på uventede tider. I mit livs vinter lever jeg ånder lidt for ivrigt efter pauser. Neglelak som krakelerer i kanterne efter blot en dag. Dage uden at se solen selvom solen er evigt eksisterende på himlen. Køber ikke koncertbilletten, fordi muligheden jo nok opstår en anden gang. Støv som har permanent bopæl i hjørnet, og ridsen tværs over computeren som er kommet for at blive. Lampen uden pæren og pæren med blåt skær. Mangel på sokker. Sætninger man fortryder, ligesåvel som sætninger man ønsker man havde indført. Mangel på søvn, tid og mad i køleskabet. Kendskab til hemmeligheder, som er hemmeligt at man har kendskab til. Og alt-alt-alt for mange valg at træffe og truffe.

0

Jan 25, 2015

Jan 25, 2015 at 2:55 PM UTC

llcb

I mit livs sommer

I mit livs sommer er jeg Midnatsdans på køkkengulvet med fars dyre hvidvin. Anonyme beskeder til smukke ansigter. Stress med aflevering; mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag. Smuglede smil til usunde sataner med lidt for rodet hår og hoved. Sparring på cigaretter. Færdigbag da alt andet er for ekstravagant. Iskold øl på brandvarm asfalt, og brandvarme blik til iskolde drenge. Meterlange køer, men hver en krone værd. Togkonsulent med en gave til dig på 750 kr. , og derefter en halv time for sent på arbejdet. Uventede komplimenter fra uventede mennesker, og uventede oplevelser på uventede tider. I mit livs vinter lever jeg ånder lidt for ivrigt efter pauser. Neglelak som krakelerer i kanterne efter blot en dag. Dage uden at se solen selvom solen er evigt eksisterende på himlen. Køber ikke koncertbilletten, fordi muligheden jo nok opstår en anden gang. Støv som har permanent bopæl i hjørnet, og ridsen tværs over computeren som er kommet for at blive. Lampen uden pæren og pæren med blåt skær. Mangel på sokker. Sætninger man fortryder, ligesåvel som sætninger man ønsker man havde indført. Mangel på søvn, tid og mad i køleskabet. Kendskab til hemmeligheder, som er hemmeligt at man har kendskab til. Og alt-alt-alt for mange valg at træffe og truffe.

4

du bad mig om at vente her på hjørnet af frederiksberg allé mens du gik den modsatte vej og du så dig aldrig tilbage som om du ikke var i tvivl men alligevel tog du mine hænder og sagde at jeg bare skulle stole på dig og dit (sidste) kys brænder stadig på mine frost kolde læber jeg har ventet i en menneskealder og jeg har set en verden af københavn som ellers bare ville have passeret mine øjne som små ubetydelige skygger vejret har skiftet mere end før og jeg ligner mest af alt en der har gået sit livs walk of shame for jeg er stadig klædt i den sorte kjole og de små sko med hæl som du forærede mig dengang læbestiften er intakt endnu og jeg smager af daggamle cigaretter og whisky og luften blandes af duften af chanel og vores søde minder den københavnske vinter slider ikke så meget på mit sind når jeg tænker på det og mine følelser smelter jeg kan nok godt vente fem minutter endnu men du kom aldrig forbi frederiksberg allé igen og du afleverede aldrig mit hjerte tilbage selvom du havde lovet det da du tog mine hænder og kyssede mig (for sidste gang)

0

Oct 29, 2014

Oct 29, 2014 at 2:31 PM UTC

emilie-s-jensen

gadehjørnet

du bad mig om at vente her på hjørnet af frederiksberg allé mens du gik den modsatte vej og du så dig aldrig tilbage som om du ikke var i tvivl men alligevel tog du mine hænder og sagde at jeg bare skulle stole på dig og dit (sidste) kys brænder stadig på mine frost kolde læber jeg har ventet i en menneskealder og jeg har set en verden af københavn som ellers bare ville have passeret mine øjne som små ubetydelige skygger vejret har skiftet mere end før og jeg ligner mest af alt en der har gået sit livs walk of shame for jeg er stadig klædt i den sorte kjole og de små sko med hæl som du forærede mig dengang læbestiften er intakt endnu og jeg smager af daggamle cigaretter og whisky og luften blandes af duften af chanel og vores søde minder den københavnske vinter slider ikke så meget på mit sind når jeg tænker på det og mine følelser smelter jeg kan nok godt vente fem minutter endnu men du kom aldrig forbi frederiksberg allé igen og du afleverede aldrig mit hjerte tilbage selvom du havde lovet det da du tog mine hænder og kyssede mig (for sidste gang)

31

Man sku ha været barn af en anden verden Tænk sig aldrig at skulle tabe noget på gulvet Eller aldrig plages af lyden af service fra køkkenet Mit livs værste dage har været alle dage Og de dage hvor jeg har underlagt mig systemet Jeg kan ikke holde alle lydene ud Jeg har ikke lyst til andet end at spise nudler I sengen med en jeg elsker Jeg kan ikke fungere ret længe ad gangen uden hende *** ser mine bare fødder og mine udvoksede kønshår *** ser mine tårer og hører mig græde 500 kilometer væk Kun hende vil jeg se om kun hende drejer min verden Og kun kan jeg undvære hende fordi jeg ved *** kommer tilbage

0

Sep 3, 2014

Sep 3, 2014 at 2:09 PM UTC

khch

STRØMAFBRYDELSE

Man sku ha været barn af en anden verden Tænk sig aldrig at skulle tabe noget på gulvet Eller aldrig plages af lyden af service fra køkkenet Mit livs værste dage har været alle dage Og de dage hvor jeg har underlagt mig systemet Jeg kan ikke holde alle lydene ud Jeg har ikke lyst til andet end at spise nudler I sengen med en jeg elsker Jeg kan ikke fungere ret længe ad gangen uden hende *** ser mine bare fødder og mine udvoksede kønshår *** ser mine tårer og hører mig græde 500 kilometer væk Kun hende vil jeg se om kun hende drejer min verden Og kun kan jeg undvære hende fordi jeg ved *** kommer tilbage

13

du er lænket til din sengs ynkelige undertrykkelse fars vuggeviser skygger for din livsglædes melodi for dæmonerne i dine drømme er kendte skikkelser djævelens afkom ser du i dit spejlbilledes selvportræt knuste glas afslører kærlighedens farve på din hud pillerne formår at trøste din angst bedre end jeg gør jeg kan ikke forklare dig mit livs kaotiske tragedier for først må du forstå din egen sørgmodige kamp så jeg skriver det i digte som du aldrig vil læse højt

0

Mar 3, 2015

Mar 3, 2015 at 4:02 PM UTC

Clindballe

fars vuggeviser

du er lænket til din sengs ynkelige undertrykkelse fars vuggeviser skygger for din livsglædes melodi for dæmonerne i dine drømme er kendte skikkelser djævelens afkom ser du i dit spejlbilledes selvportræt knuste glas afslører kærlighedens farve på din hud pillerne formår at trøste din angst bedre end jeg gør jeg kan ikke forklare dig mit livs kaotiske tragedier for først må du forstå din egen sørgmodige kamp så jeg skriver det i digte som du aldrig vil læse højt

9

jeg er vitterligt talt en elendig maler men hvis jeg nu ejede alle verdens farver ville jeg alligevel gøre mig så pokkers umage og med abstrakte og forsigtige penselstrøg male alle dine dage fine, yndefulde lyserøde farver og din himmel, den rareste lyseblå jeg ville fjerne alt det sorte, der skulle indtræffe i dit livs snoede stier og erstatte dem med en varm, gul farve, der ville udfylde dig med alverdens lykke og glæde fordi mindre end dette, burde ej være optimalt, for én som du

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:34 PM UTC

Louiselarsen22

[en farverig sandhed]

jeg er vitterligt talt en elendig maler men hvis jeg nu ejede alle verdens farver ville jeg alligevel gøre mig så pokkers umage og med abstrakte og forsigtige penselstrøg male alle dine dage fine, yndefulde lyserøde farver og din himmel, den rareste lyseblå jeg ville fjerne alt det sorte, der skulle indtræffe i dit livs snoede stier og erstatte dem med en varm, gul farve, der ville udfylde dig med alverdens lykke og glæde fordi mindre end dette, burde ej være optimalt, for én som du

7