"livets" poems
gravlægger mine overskudsdage
nu kommer vakuumet
din efterklang i mine handlinger
tornadoer af ingenting indeni mine hulrum
nåleprik af skyld, af skam, af pinlighed
undskyld, undskyld, undskyld
når jeg fosser over med følelser som blod på det hvide lagen som
den første ************ på konfirmationskjolen: u v e l k o m m e n t
men jeg kan ikke binde mine knogler sammen og rejse mig op jeg
kan ikke findele min hud og klistre den over de
udsatte, røde muskler som et skjold jeg kan ikke
gravlægge situationen
din efterklang i mit liv i min identitet i min person
jeg vokser som ukrudt i livets grøft for jeg ved at
alle har ønsket om solen liggende under deres hud alle
sitrer af indebrændthed og
vi selvantænder
May 3, 2016
May 3, 2016 at 6:20 AM UTC
Så sidder vi her igen
Oppe men stadig nede
Det grå slør dækker dit ansigt
Hver onsdag
Jeg kigger op og møder dit blik
Men når verden udenfor altid rager til sig, så sidder vi her
Torsdag
Romantisk
Skulle man tro
Vi åbner øjnene op og lever videre fra igår
Ak man kunne ønske andet
Rugbrødsmadder er rådighedens beløb lige nu
Rødvinssjatterne fra weekendens strabadser afmærker sig på dugen
Fredag og fri
Her finder den nådesløse halvtomme kærlighed sig tid
Til dig
Til mig
Fristelser skal jo stilles og med sprit og vin i blodet, går det let
Vi lever og dog ikke
Vi er levende døde
Men vi er to
Os to
Mandag
Glansbilledet gemmes ikke væk, for det har aldrig været fremme
Ord over mad er ikke noget vi gør i
Men i tavshed er vi verdens mestre
Tirsdag sker det
Ikke
Byens larm en tidlig morgen
Togets forsinkelser minder mig om livets selvfølger, som jeg går og venter på
Nøglen drejes i
Onsdag
Jan 22, 2017
Jan 22, 2017 at 3:12 PM UTC
vi bevæger os
som tangplanter
i saltvand og vi
kysser livets udstrakte hænder
og fortæller
de andres historier
vi er dem der ikke er
normale
og jeg gør
det gerne om igen hver eneste dag
jeg vil blive ved
med at fortælle de andres
historier og kysse de udstrakte
hænder der troede på
min skabagtighed
Feb 2, 2015
Feb 2, 2015 at 6:19 PM UTC
Jeg vekker verden for tiden går: våkn opp
Vi kan være borte i morgen: stå opp
Jeg vekker verden, fordi jeg vil gi bort det jeg har,
I morgen kan vi miste den gaven
For hver dag er vi nærmere slutten
Som kan være starten av en ny begynnelse.
Så finn det stedet, din mening, din egen bølge,
Gi bort hjertet, gi bort alt,
Elsk,respekter andre, drøm,
Vær kul, vis verden at du er noen
Dag etter dag, tiden stopper ikke,
Jeg lever og vil oppleve hvert minutt.
Verdens farger i mitt blod,
Folkets **** med morgendagens luft,
Jeg skal vekke dere: Carpe Diem.
Stå opp med ordene på tunga, jeg lever
Fra nå av, ikke fra i morgen, fra nå av,
Har jeg ikke tid til å kaste tiden bort,
Skriv livets manus selv, og visk den aldri ut.
Alle har en vei å gå, alle er noen,
Og med hevet hode bærer de stolt sitt kors,
De kan lære deg å tro, vise deg vei.
Ikke vær redd for å kjempe for tilværelsen,
ikke vær redd for nederlag.
Jeg vekker verden, det er min vei,
Mitt oppdrag, min mening.
Så jeg sier nå til dere alle:
“Opplev hver dag, og bruk din gave.”
Og hvis du tror på kjærlighet,
Sørg for at den er gjensidig,
Sammen stå opp og se alltid samme vei,
Vær sammen til døden skiller dere ad.
DET er gaven.
Dec 19, 2017
Dec 19, 2017 at 8:46 AM UTC
udprintede ord
at finde tilbage til sin kerne, noget autentisk, noget egentligt
sort sengetæppe, forudbestemt uduelighed - skæbnens skrøbelighed
menneskelig fornægtelse og sorte huller
i sokkerne, i universet
at forsvinde fra det hele, fra alt det planlagte
bare tage afsted, ud i himmelrummet, alene
producere nostalgisk eller glad eller forelsket musik
fra en komet i rummet
tage sig en rundtur i stjernetegn, stjernetåger, astrofysisk
kigge på livets vidundere
ikke sige farvel, ikke sige på gensyn
bare flygte, fordufte
efterlade alle folk med alle deres forvirrende følelser til at rode sig selv ud
som barn ville jeg altid drømme om rumrejser
aeronautisk hjerte, dagdrømmer som altid
det mægtige, det endeløse, det u-udforskede
vægtløshed, universet!
så meget mere end bare moder jord
så meget mere end blot det konkrete og forståelige
per aspera
Nov 22, 2015
Nov 22, 2015 at 9:28 AM UTC
Jeg stræber efter at vise dig de lyserøde skyer jeg ser over horisonten så du måske kan finde dig selv i mængden. Jeg vil udforske alle verdens vulkaner og stirre dybt ned i deres smukke rødbrune øjne men dine blålige øjne vil altid være de smukkeste. Måske kan vi løse mysterier som ingen kender svaret på hvorefter vi vil dø med alle livets hemmeligheder. Vores lyserøde hjerter vil vokse store nok til at vi kan gemme alle verdens vidundere i alle former og størrelser som lyserøde skyer. Jeg vil åbne mit hjerte op så du kan se dig selv på samme måde som jeg ser dig.
Aug 11, 2015
Aug 11, 2015 at 4:25 PM UTC
Mød mig på de rene linjer
Dans på de mørke gulve
Skab ro hvor uroen hvisker
Mal mine tanker hvide
For de er så sorte
Dans med tanken om lykke
Til de ulykkelige toner
Kron de ukronede
Og tal til de fremmede lyde
Vogt dig for de forbandede
Og fri dig fra noget andet
Hvisk til mig, fortæl at alt er okay
Tys på mine fordomme og alt der
Høre med
Fortæl mig at livet er farligt
Og at jeg skal tage den med ro
Mød mig hætteklædt
Og klæd mig på
Til livets omstændigheder
Og uheldigheder
Mød mig på linen hvor de danser
Selvom der ik er plads til flere end to
Sep 27, 2017
Sep 27, 2017 at 4:21 PM UTC
Konstance konstance,
mit hoved ligger i trance
Mister grebet om livets balance,
savner de sidste dages nuance
For Djævlen er så småt,
ved at danse i blåt
Flammernes varme er blot,
falske i enden af livets plot
Vi rejser os for senere at falde,
dog forbliver hanens gjalde
En ny dag vil kalde,
Den må andre dog bifalde
Jeg bladre til den sidste side,
og lader andre leve og blive
I det grønne æble jeg bide,
ikke længere er jeg i live
Træets immortale grønhed,
maler over min dødelighed
Broderen græder sin sidste afsked,
nu ved Gud endelig besked
Jun 17, 2016
Jun 17, 2016 at 7:33 PM UTC
Stor og stærk som en marmorsten,
Hans blå bedrageriske øjne.
Facaden dækker den pinefulde leen
Samt de enigmatiske løgne.
Overvældende følelse af ansvarlighed;
Forventningerne er høje.
Det skyller ind over hans dyster sind,
Han lader sig nu bøje.
Den urene og maliciøse ravn,
Omslutter hans inkurable krop.
Ølflasker i hans favn,
Stakkels fyr kan ikke holde op.
Svagt blinkende gadelygter,
Viser vejen til sandheden; livets fjende.
Den han med hele hjertet frygter,
Hvornår ville denne lidelse ende?
- Lejla Hott
May 27, 2019
May 27, 2019 at 6:21 AM UTC
*** kiggede
på morgensolen
der stod op.
hendes små fingerspidser
der forsigtigt kørte
over gardinet
som hans hænder havde strøget
over hendes fine porcelæns hud
i gårsdagens virvar.
folk der slentrede
ad gadens stræder.
de synes hver og en
at have noget forskelligt at fortælle
om livets mange gåder.
*** lukkede sine glasøjne
og tænkte blot
på kærlighed og bløde læber
Jul 28, 2015
Jul 28, 2015 at 8:01 AM UTC
alle ved at dagens første cigaret
er noget helt specielt
lige præcis som den første kærlighed
brænder den sig fast i den
nøgne morgen-hud
og efterlader lyserøde ar
alle de steder den (han) rørte dig
Dec 11, 2014
Dec 11, 2014 at 6:46 PM UTC
Jag undrar, känner Lady vad jag känner?
Bjöd ut henne på middag, ville vara mer än bara vänner.
Opera musik, något fint vin, pasta och ***** frikadeller.
Bildar mig en framtid med henne som vackra akvareller, slurpar upp spaghettin och undrar om hon kommer finnas på andra änden.
Men Lady var intresserad av andra grejer.
Eh.
Bagateller.
Sånt som händer.
Ett snedsteg man lär sig av i livets lidande.
Har ändå inte tid för romantik, måste lufsa vidare.
Bort från tragedi, monarki och slavdrivare.
Bort från folk som berikar sig med att tro att alla andras perspektiv av dom är genom en stjärnkikare.
Men man är ju närsynt som få.
Dammar in dimman vill försvinna, övervinna alla hinder men det är svårt.
Ger eloge till alla er som finner fingret ni kan stoppa ringen på, men förstå.
Paniken som uppstår av insikten att tiden rinner, broar brinner,
tjejer som du känner vill hellre vara dina vänner för dom väntar på Mister grå.
**** it..
Det ba så.
Låt det gå
vilken låt
stå på tå
låt musiken föra dig till morgondagen,
glöm igår.
Låt dom skörda,
fortsätt så.
Tills du når
varje mål.
Låt tiden läka alla sår.
Dec 10, 2019
Dec 10, 2019 at 1:57 PM UTC