"livet" poems - Hello Poetry

Livet er et kort øyeblikk mellom to evigheter.

0

Mar 8, 2016

Mar 8, 2016 at 4:13 AM UTC

sarahk8

Livet

Livet er et kort øyeblikk mellom to evigheter.

2

Chancer er det, der gør livet, til noget at leve for. Chances is what, makes life, something worth living for

0

Oct 27, 2014

Oct 27, 2014 at 2:55 PM UTC

abelonia

Chances

Chancer er det, der gør livet, til noget at leve for. Chances is what, makes life, something worth living for

2

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

0

Feb 6, 2016

Feb 6, 2016 at 11:55 AM UTC

holkenfeldt

Dengang vi ejede hele verden

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

47

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

0

Nov 13, 2014

Nov 13, 2014 at 3:05 PM UTC

emilie-s-jensen

gatsby og daisy

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

17

Vi skal være nøgne sammen. Se solen stå op sammen, vi skal vågne i et sommerlykkeparadis. Sidde ved vandet, høre bølgerne SLÅ. Slå ind mod livet i os - mod bredderne af de skinnende, lysende strande. Vi skal slange os på landet, vikle os i tang og skum der bruser. Brusende beruset af vin og kærlighed. Blomstre i en symbiose; bonderoser og lavendler i lyng af lungers dybe vejrtrækninger, og galoperende elskende hjerteslag. Det er fremtiden. Fremtiden i en drøm jeg havde, dengang jeg vågnede op, - for år siden, for flere verdener siden.

0

Jan 28, 2016

Jan 28, 2016 at 3:15 AM UTC

holkenfeldt

Blomstersaft og lyserøde drømme;

Vi skal være nøgne sammen. Se solen stå op sammen, vi skal vågne i et sommerlykkeparadis. Sidde ved vandet, høre bølgerne SLÅ. Slå ind mod livet i os - mod bredderne af de skinnende, lysende strande. Vi skal slange os på landet, vikle os i tang og skum der bruser. Brusende beruset af vin og kærlighed. Blomstre i en symbiose; bonderoser og lavendler i lyng af lungers dybe vejrtrækninger, og galoperende elskende hjerteslag. Det er fremtiden. Fremtiden i en drøm jeg havde, dengang jeg vågnede op, - for år siden, for flere verdener siden.

1

Syrenernes store buketter af sprøde blomster springer ud og spreder en duft af sitrende lykke som jeg tager del af, når jeg kan overskue at smile og være mig selv. Jeg sidder under det. Og jeg ejer al den stilhed jeg gemmer på, som jeg kun tager med mig når jeg er alene i natten, på mine lange vandringsrejser i mine udtrådte gummisko, som minder mig om dig. Når jeg fortæller mig selv at jeg tager mine tanker i at gå på afveje og drømme om den magt vi kan få af hele verden på markerne med de grønne stængler. Og at hvis man skruer tiden tilbage, så kan man lære at leve livet rigtigt. Hvis jeg nu havde givet mig selv lov, og havde sluppet mig selv fri. Så kommer der blade på syrenernes grene, for jeg har siddet der i flere timer end jeg kan tælle på hænderne. Og mærket mine følelser, selvom der er tusindvis og på trods af at de i hober går i krig mod hinanden, for at fortælle mig modsatte ting og at livet går videre. Så jeg rejser mig op, og går videre mod nye velduftende blomster i et forsøg på at lære af min erindringer.

0

May 29, 2016

May 29, 2016 at 5:26 AM UTC

holkenfeldt

Syren

Syrenernes store buketter af sprøde blomster springer ud og spreder en duft af sitrende lykke som jeg tager del af, når jeg kan overskue at smile og være mig selv. Jeg sidder under det. Og jeg ejer al den stilhed jeg gemmer på, som jeg kun tager med mig når jeg er alene i natten, på mine lange vandringsrejser i mine udtrådte gummisko, som minder mig om dig. Når jeg fortæller mig selv at jeg tager mine tanker i at gå på afveje og drømme om den magt vi kan få af hele verden på markerne med de grønne stængler. Og at hvis man skruer tiden tilbage, så kan man lære at leve livet rigtigt. Hvis jeg nu havde givet mig selv lov, og havde sluppet mig selv fri. Så kommer der blade på syrenernes grene, for jeg har siddet der i flere timer end jeg kan tælle på hænderne. Og mærket mine følelser, selvom der er tusindvis og på trods af at de i hober går i krig mod hinanden, for at fortælle mig modsatte ting og at livet går videre. Så jeg rejser mig op, og går videre mod nye velduftende blomster i et forsøg på at lære af min erindringer.

7

Stå fram, du, som skjules i mørket. Stå fram inn i verden. Det kan være uhyggelig; Det kan være urolig; Det kan oppvekke gru innafor deg som du ikke visste var til; Det kan føles som om jordas lunger puster deg inn og spytter deg ut; Men sånt har det alltid vært. En vismann har sagt før: Syn uten handling er kun en drøm. Handling uten syn fordriver tiden. Syn med handling kan forandre verden. Reis deg opp; ta på livet, grip tilværelse, møt folk, snakk språk, drøm sagn, bygg ting, slå deg ned, få barn, les, gråt, le, rop, løp, hopp, ta feil, gå deg vill; så blir ekte tilfredstillelse til.

0

Jan 20, 2018

Jan 20, 2018 at 5:52 PM UTC

alexander-constantine

Stå Fram

Stå fram, du, som skjules i mørket. Stå fram inn i verden. Det kan være uhyggelig; Det kan være urolig; Det kan oppvekke gru innafor deg som du ikke visste var til; Det kan føles som om jordas lunger puster deg inn og spytter deg ut; Men sånt har det alltid vært. En vismann har sagt før: Syn uten handling er kun en drøm. Handling uten syn fordriver tiden. Syn med handling kan forandre verden. Reis deg opp; ta på livet, grip tilværelse, møt folk, snakk språk, drøm sagn, bygg ting, slå deg ned, få barn, les, gråt, le, rop, løp, hopp, ta feil, gå deg vill; så blir ekte tilfredstillelse til.

18

Det var et paradigmeskift dengang, den tirsdag for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt. Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig. Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger. Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af. Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig, at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig: For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg. Der blev stille, for du sagde ikke noget. Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer. Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour og glemme dagene og græde lidt mere og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.

0

Feb 13, 2015

Feb 13, 2015 at 1:09 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Nemmere

Det var et paradigmeskift dengang, den tirsdag for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt. Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig. Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger. Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af. Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig, at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig: For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg. Der blev stille, for du sagde ikke noget. Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer. Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour og glemme dagene og græde lidt mere og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.

18

Vores bløde stemmer Blev væk i mængden af mennesker Allerede inden det hele var for sent; Da stjernene lyste klart på himlen. men, før jeg blev fanget af hjernens psykedeliske blomsterhær. Floraen i mit indre, dræbt af syrenbuskenes smukke små vidundere, da min udstråling blev fortabt. Og mit syn svækket. Er for fuld til at ane noget af jeres indre Fuld på livet spørger de. Fuld af lort siger jeg. Mutationer i kærlighedslivet Dele af mig taget væk, skiftet ud. Med kemisk opløslige følelser. Du får mine øjne til at løbe i vand. Bliver het fanatisk, elektrisk, allergisk. Gå væk, når du kysser, men bliv ved.

0

Jun 1, 2015

Jun 1, 2015 at 2:57 AM UTC

holkenfeldt

HVAD LIVET ER FULD AF (DOME II)

Vores bløde stemmer Blev væk i mængden af mennesker Allerede inden det hele var for sent; Da stjernene lyste klart på himlen. men, før jeg blev fanget af hjernens psykedeliske blomsterhær. Floraen i mit indre, dræbt af syrenbuskenes smukke små vidundere, da min udstråling blev fortabt. Og mit syn svækket. Er for fuld til at ane noget af jeres indre Fuld på livet spørger de. Fuld af lort siger jeg. Mutationer i kærlighedslivet Dele af mig taget væk, skiftet ud. Med kemisk opløslige følelser. Du får mine øjne til at løbe i vand. Bliver het fanatisk, elektrisk, allergisk. Gå væk, når du kysser, men bliv ved.

15

Luften er tyk af tanker og løgne. Foragt og fordærv Det regner som syreregn ætsende med depressioner og angst der gør luften giftig og usigtbar. Vores lunger giver op. Lykkepiller flyder i grundvandet, lammer al ægthed fra livet, der ikke længere er noget værd. En hel nation på stoffer, der har glemt - skaderne er for store, tilværelsen intetsigende. Det er ligemeget. Vi er høje på materialisme og transparent lykke.

0

Jan 3, 2015

Jan 3, 2015 at 11:27 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Miljø

Luften er tyk af tanker og løgne. Foragt og fordærv Det regner som syreregn ætsende med depressioner og angst der gør luften giftig og usigtbar. Vores lunger giver op. Lykkepiller flyder i grundvandet, lammer al ægthed fra livet, der ikke længere er noget værd. En hel nation på stoffer, der har glemt - skaderne er for store, tilværelsen intetsigende. Det er ligemeget. Vi er høje på materialisme og transparent lykke.

16

jeg sidder og stirrer ud i mørket en kold september nat karl william synger om at "vi ku' ha' gjort så meget" og jeg ved ikke om det er vinden eller tanken om de sørgerlige rester af dig og mig der får tårer til at falde som glas på mine elfenbenskinder kaffen er blevet bitter og kold ligesom det jeg føler indeni men mine hænder klamrer sig til koppen som om den indeholder det sidste af dig jeg har aldrig fundet ud af hvorfor jeg sidder der nat efter nat og stirrer ud i mørket måske håber jeg bare at se dig få bare et eneste glimt af dig som et stjerneskud på himlen i et milisekund men der kommer aldrig nogen eller noget og endnu en lille del af mig dør så jeg tænder en cigaret og lader den brænde mellem mine læber for godt nok vil du altid være en del af mig men du får ikke lov til at være den der tager livet af mig

0

Sep 17, 2014

Sep 17, 2014 at 3:13 PM UTC

emilie-s-jensen

kan du mærke mig

jeg sidder og stirrer ud i mørket en kold september nat karl william synger om at "vi ku' ha' gjort så meget" og jeg ved ikke om det er vinden eller tanken om de sørgerlige rester af dig og mig der får tårer til at falde som glas på mine elfenbenskinder kaffen er blevet bitter og kold ligesom det jeg føler indeni men mine hænder klamrer sig til koppen som om den indeholder det sidste af dig jeg har aldrig fundet ud af hvorfor jeg sidder der nat efter nat og stirrer ud i mørket måske håber jeg bare at se dig få bare et eneste glimt af dig som et stjerneskud på himlen i et milisekund men der kommer aldrig nogen eller noget og endnu en lille del af mig dør så jeg tænder en cigaret og lader den brænde mellem mine læber for godt nok vil du altid være en del af mig men du får ikke lov til at være den der tager livet af mig

35

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

0

May 13, 2015

May 13, 2015 at 4:23 PM UTC

marolle

Landsbypigen

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

43

KRYSTALLER SKÆRES OP MED ET KREDITKORT. VED GODT AT DET ER NOGET LORT, MEN JEG RULLER EN SEDDEL OG GIVER LIVET ABORT. DET GÅR DIREKTE TIL HJERNEN OG NU SER JEG SORT. JEG BEGYNDER AT DRØMME OG SER EN PIGE I LÅRKORT. FANGET I SIT EGET KOKAIN-FORT. *** STÅR PÅ ALLE FIRE SOM VAR *** EN HJORT. VIL IKKE HAVE *** MEN GERNE KNEPPES HÅRDT. JEG VED AT HVIS JEG KASTER HENDE SEDDLEN OG SIGER "APPORT" - ER *** SOM RUSEN; HURTIGT BORT'. f.b

0

Jul 9, 2014

Jul 9, 2014 at 6:41 AM UTC

FrederikBartho

KDJDKDFNSLDBSFLDNSBS!

KRYSTALLER SKÆRES OP MED ET KREDITKORT. VED GODT AT DET ER NOGET LORT, MEN JEG RULLER EN SEDDEL OG GIVER LIVET ABORT. DET GÅR DIREKTE TIL HJERNEN OG NU SER JEG SORT. JEG BEGYNDER AT DRØMME OG SER EN PIGE I LÅRKORT. FANGET I SIT EGET KOKAIN-FORT. *** STÅR PÅ ALLE FIRE SOM VAR *** EN HJORT. VIL IKKE HAVE *** MEN GERNE KNEPPES HÅRDT. JEG VED AT HVIS JEG KASTER HENDE SEDDLEN OG SIGER "APPORT" - ER *** SOM RUSEN; HURTIGT BORT'. f.b

2

DU LEVER I DIN EGEN BOBLE DIT EGET UNIVERS OG ALT KØRER FOR DIG DU BRUGER NATTEN OG DAGEN PÅ DIN TING PÅ LIGE DET DU ELSKER OG KAN DIT LIV HANDLER OM DEN ENE TING DU KAN DU GLEMMER ALT OMKRING DIG DU SMILER OG ER GLAD HELT IND I DIT HJERTE DU VÅGNER OP I ET KOLDT *** INTET LYS DU VÅGENDE OP FRA VIRKELIGHEDEN TIL KRIG OG ØDELÆGGELSE LIVET VISER SIG FRA SIN MØRKE SIDE DEN TING DU ELSKER DEN TING DU KAN ER BRAT STEMMEN SIGER TIL DIG; UNDSKYLD MEN DU KOMMER ALDRIG TIL AT DANSE IGEN DU FORSTÅR DET IKKE DU DANSER VIDERE SELVOM ALT GØR ONDT ALT ER I MOD DIG DU ER ALENE DIN BEDSTEVEN BLEV DIT VÆRSTE MARERIDT NU SKAL DU FINDE DIG SELV IGEN FINDE EN PLADS I LIVET UDEN DIT KÆRESTE EJE DU KOMMER DESVÆRRE ALDRIG TIL AT DANSE IGEN MIN PIGE

0

May 2, 2016

May 2, 2016 at 5:28 PM UTC

arpitapetersen

Når gulvtæppet bliver revet op under dig

DU LEVER I DIN EGEN BOBLE DIT EGET UNIVERS OG ALT KØRER FOR DIG DU BRUGER NATTEN OG DAGEN PÅ DIN TING PÅ LIGE DET DU ELSKER OG KAN DIT LIV HANDLER OM DEN ENE TING DU KAN DU GLEMMER ALT OMKRING DIG DU SMILER OG ER GLAD HELT IND I DIT HJERTE DU VÅGNER OP I ET KOLDT *** INTET LYS DU VÅGENDE OP FRA VIRKELIGHEDEN TIL KRIG OG ØDELÆGGELSE LIVET VISER SIG FRA SIN MØRKE SIDE DEN TING DU ELSKER DEN TING DU KAN ER BRAT STEMMEN SIGER TIL DIG; UNDSKYLD MEN DU KOMMER ALDRIG TIL AT DANSE IGEN DU FORSTÅR DET IKKE DU DANSER VIDERE SELVOM ALT GØR ONDT ALT ER I MOD DIG DU ER ALENE DIN BEDSTEVEN BLEV DIT VÆRSTE MARERIDT NU SKAL DU FINDE DIG SELV IGEN FINDE EN PLADS I LIVET UDEN DIT KÆRESTE EJE DU KOMMER DESVÆRRE ALDRIG TIL AT DANSE IGEN MIN PIGE

27

I stjärnornas ljus utan boning utan hus. Hör vindens svaga sång livet tystnar på en gång. I luften viskas hemligheter resandes i evigheter. Världen är blott en dröm djupt i din sömn. Stig på i nattens famn följ med oss om du kan.

0

May 4, 2015

May 4, 2015 at 2:31 PM UTC

sebastian2w

Nattens Famn

I stjärnornas ljus utan boning utan hus. Hör vindens svaga sång livet tystnar på en gång. I luften viskas hemligheter resandes i evigheter. Världen är blott en dröm djupt i din sömn. Stig på i nattens famn följ med oss om du kan.

10

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

0

Oct 19, 2014

Oct 19, 2014 at 6:18 PM UTC

emilie-s-jensen

en stille søndag nat

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

64

en integral har den funktion at hvis man differentierer den ender man op med den originale ligning uændret alt er som før måske er det derfor jeg troede at endnu en chance til endnu en idiot ville give mig ro i sjælen styr på livet og mine udregninger var korrekte 12 næsten 13 men resultatet var katastrofalt og jeg kunne strege det over men jeg satte to streger under i stedet

0

Mar 18, 2015

Mar 18, 2015 at 4:49 AM UTC

nikoline

differentieret kærlighed

en integral har den funktion at hvis man differentierer den ender man op med den originale ligning uændret alt er som før måske er det derfor jeg troede at endnu en chance til endnu en idiot ville give mig ro i sjælen styr på livet og mine udregninger var korrekte 12 næsten 13 men resultatet var katastrofalt og jeg kunne strege det over men jeg satte to streger under i stedet

27

Man kender kun til oplevelsen af lykke efter den er erfaret, og det blot er et minde. Et minde om den sommer; med tusindevis af grin og tonsvis af cigaretter. Dyne på terrassen og brændemærker i foret. ******* glæde på et skyhøjt niveau. Guld værd. Man får en bid af en tidløs lykke, som gør en tosset af kærlighed til livet - og til de man deler livet med. Flere lykkelige øjeblikke end nogensinde før. Men lykke er til for at smages; og ikke for at spises. Og efter sommer kommer vinter; kryber sig op og ånder en i nakken. Den uundgåelige vinter vi alle foragter, hvor farver bliver nedtonede og grin dæmpede. Skal sluges som grå grød på en søndag morgen. Jeg kan kun håbe at jeg får serveret en knivspids lykke igen næste år. Det er min livret

0

Feb 5, 2015

Feb 5, 2015 at 1:40 PM UTC

llcb

Smagen af lykke

Man kender kun til oplevelsen af lykke efter den er erfaret, og det blot er et minde. Et minde om den sommer; med tusindevis af grin og tonsvis af cigaretter. Dyne på terrassen og brændemærker i foret. ******* glæde på et skyhøjt niveau. Guld værd. Man får en bid af en tidløs lykke, som gør en tosset af kærlighed til livet - og til de man deler livet med. Flere lykkelige øjeblikke end nogensinde før. Men lykke er til for at smages; og ikke for at spises. Og efter sommer kommer vinter; kryber sig op og ånder en i nakken. Den uundgåelige vinter vi alle foragter, hvor farver bliver nedtonede og grin dæmpede. Skal sluges som grå grød på en søndag morgen. Jeg kan kun håbe at jeg får serveret en knivspids lykke igen næste år. Det er min livret

5

10cc spiller uendeligt følelser jeg ikke troede fandtes Brusende som sommeren når den skyller livet op på land "And you're looking for an answer in her eyes" Synger for mine egne skjulte skatte Afkroge af følelser jeg ikke havde før 10cc kender mig bedre end jeg selv Bruser sommerens liv frem på en vinterdag

0

Jan 28, 2015

Jan 28, 2015 at 5:10 PM UTC

annastorm

10cc kender mig bedre end jeg selv

10cc spiller uendeligt følelser jeg ikke troede fandtes Brusende som sommeren når den skyller livet op på land "And you're looking for an answer in her eyes" Synger for mine egne skjulte skatte Afkroge af følelser jeg ikke havde før 10cc kender mig bedre end jeg selv Bruser sommerens liv frem på en vinterdag

7

Er jeg den eneste der ved at jorden er ved at gå under? Begraver sig selv i undergang og drømmesvigt. Er jeg den eneste der ikke længere kan se sig selv i øjnene og leve - Men jeg kan se stjerner og de skinner som bløde ferskner ikke gør det. Jeg ser mørke og opfinder selv patetiske solglimt. Vi længtes efter ægtheden og det hudløse, uden at vide hvad det er. Vi tør ikke mere. At elske at leve at spise eller dø. Men vi har bløde ferskner og lange nætter der pumper vores hjerteblod af espresso shots.

0

Jan 16, 2015

Jan 16, 2015 at 2:11 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Om livet (og ferskner?)

Er jeg den eneste der ved at jorden er ved at gå under? Begraver sig selv i undergang og drømmesvigt. Er jeg den eneste der ikke længere kan se sig selv i øjnene og leve - Men jeg kan se stjerner og de skinner som bløde ferskner ikke gør det. Jeg ser mørke og opfinder selv patetiske solglimt. Vi længtes efter ægtheden og det hudløse, uden at vide hvad det er. Vi tør ikke mere. At elske at leve at spise eller dø. Men vi har bløde ferskner og lange nætter der pumper vores hjerteblod af espresso shots.

6

min far har altid sagt at jeg skulle tage det sure med det søde at jeg skulle nyde livet, og de morgner som er røde dog så jeg kun natten sort, jeg så det hele galt mit spørgsmål er, hvordan jeg kunne ende så fortabt og fatalt ikke et barn, endnu ikk’ en voksen, døde øjne og coked op på lykkepiller hvor længe lever jeg endnu og fortæl mig, hvornår er det tågen forsvinder? jeg prøver at ånde ud fra den røgsky jeg mig befinder men det er bare som om jeg mangler en stifinder kærlighed, siger de kærlighed, håber vi men idag er det penge og analsex og selv de fattigste i DK har råd til et kompleks vi er bundet på hænder og fødder skatter og politi, for de første ord vi snakker i dk er egoisme og “pansersvin” selvorienteret, disorienteret vi er alle født så uendeligt privligeret opvokset med en guldske i røven, vi spiller alle så fandens civiliseret -Cathrine Berendt

0

Jan 22, 2015

Jan 22, 2015 at 3:42 AM UTC

anonymoushhh

velfærdsstat

min far har altid sagt at jeg skulle tage det sure med det søde at jeg skulle nyde livet, og de morgner som er røde dog så jeg kun natten sort, jeg så det hele galt mit spørgsmål er, hvordan jeg kunne ende så fortabt og fatalt ikke et barn, endnu ikk’ en voksen, døde øjne og coked op på lykkepiller hvor længe lever jeg endnu og fortæl mig, hvornår er det tågen forsvinder? jeg prøver at ånde ud fra den røgsky jeg mig befinder men det er bare som om jeg mangler en stifinder kærlighed, siger de kærlighed, håber vi men idag er det penge og analsex og selv de fattigste i DK har råd til et kompleks vi er bundet på hænder og fødder skatter og politi, for de første ord vi snakker i dk er egoisme og “pansersvin” selvorienteret, disorienteret vi er alle født så uendeligt privligeret opvokset med en guldske i røven, vi spiller alle så fandens civiliseret -Cathrine Berendt

22

Natten omslutter os som ringe af stål. Jeg vil se igennem dine øjne, transparent hele vejen. Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen. Tåget og tung af medicin ser jeg dig. Mørke og reptiløjne. Kolde som sne. Kyniske. Solsystemet danser over jorden af bregner. Man er forpligtet til at tænke håbefuldt, men jeg tænker ikke håbefuldt. - men famler i blinde med kolde hænder. Isblå negle og blodmangel. Lad os gå sammen, tænker jeg, men tier. Sætter mig i stedet sammen med de andre og vi klipper huller i hinandens hud. Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og drager mig ud i natten. Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig. Der er en indebrændt stemme i min hals og for enden af halsen sidder munden. Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke, men med sammenbidte tænder, skriger jeg. Efter hvad aner jeg ikke. Inhalerer det sidste marv ud af dagen og hoster den ud med bræk. Samfundet er dødt, og jeg vil ikke længere forestille mig livet med lungerne fyldte af kviksølv. Jovist har vi været i det grønne. Jovist. Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig. Jeg ligger søvnløs i mælkevejen diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud. Stjernedød. Jeg lytter til deres stemmer, ser dem igennem øjnene og på et tidspunkt går jeg hjem.

0

Dec 21, 2014

Dec 21, 2014 at 4:24 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Til jeg gik hjem

Natten omslutter os som ringe af stål. Jeg vil se igennem dine øjne, transparent hele vejen. Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen. Tåget og tung af medicin ser jeg dig. Mørke og reptiløjne. Kolde som sne. Kyniske. Solsystemet danser over jorden af bregner. Man er forpligtet til at tænke håbefuldt, men jeg tænker ikke håbefuldt. - men famler i blinde med kolde hænder. Isblå negle og blodmangel. Lad os gå sammen, tænker jeg, men tier. Sætter mig i stedet sammen med de andre og vi klipper huller i hinandens hud. Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og drager mig ud i natten. Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig. Der er en indebrændt stemme i min hals og for enden af halsen sidder munden. Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke, men med sammenbidte tænder, skriger jeg. Efter hvad aner jeg ikke. Inhalerer det sidste marv ud af dagen og hoster den ud med bræk. Samfundet er dødt, og jeg vil ikke længere forestille mig livet med lungerne fyldte af kviksølv. Jovist har vi været i det grønne. Jovist. Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig. Jeg ligger søvnløs i mælkevejen diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud. Stjernedød. Jeg lytter til deres stemmer, ser dem igennem øjnene og på et tidspunkt går jeg hjem.

37

Nået til et punkt hvor glæden ved venners tvunget smil og gnisten i deres døende øjne afspejler sjælen som nu i takt med at alderen forfalder 17 år og fanget fanget i en tilstand mellem fantasi og virkelighed for virkeligheden er at alle vil såre en drømme vil forblive drømme dog holder fantasien en i gang fantasien om livet som følger livet efter gymnasiet når drenge bliver til mænd deltidsjobs bliver til en fuldtidskarrierer og bekendte forsvinder med den bidende vind hvor kun de få forbliver tilbage og det triste, men dog smukke er at de få som forbliver tilbage er de som delte al smerten al forvirringen og håbløsheden 17 år og fanget fanget i virkeligheden med ****** up venner, med fælles drømme de holder virkeligheden for nar med lange nætter fyldt med tung røg og dulmende vin hvad skulle man gøre uden dem

0

Mar 24, 2015

Mar 24, 2015 at 3:11 PM UTC

sortsjael

17

Nået til et punkt hvor glæden ved venners tvunget smil og gnisten i deres døende øjne afspejler sjælen som nu i takt med at alderen forfalder 17 år og fanget fanget i en tilstand mellem fantasi og virkelighed for virkeligheden er at alle vil såre en drømme vil forblive drømme dog holder fantasien en i gang fantasien om livet som følger livet efter gymnasiet når drenge bliver til mænd deltidsjobs bliver til en fuldtidskarrierer og bekendte forsvinder med den bidende vind hvor kun de få forbliver tilbage og det triste, men dog smukke er at de få som forbliver tilbage er de som delte al smerten al forvirringen og håbløsheden 17 år og fanget fanget i virkeligheden med ****** up venner, med fælles drømme de holder virkeligheden for nar med lange nætter fyldt med tung røg og dulmende vin hvad skulle man gøre uden dem

24

kigger lidt op på himlen hvor månen skinner blændende klart jeg indånder koldt varm røg inhaler og puster ud igen gentager handlingen indtil cigaretten er brændt ned til filteret og jeg skoder mens jeg i den handling indser at cigaretten bliver en perfekt metafor for livet fordi livet, ligesom cigaretten kræver at to ting bliver forenet at sædcellen møder ægget ligesom ilden møder cigaretten og livet kan begynde og langsom forsvinder livet mens vi gentager de samme handlinger igen og igen ånder ind og ud og alle brænder en dag ned til filteret hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge og man bliver skodet og begravet i den kolde jord

0

Mar 21, 2016

Mar 21, 2016 at 7:55 PM UTC

ungdomspoet

cigaretter

kigger lidt op på himlen hvor månen skinner blændende klart jeg indånder koldt varm røg inhaler og puster ud igen gentager handlingen indtil cigaretten er brændt ned til filteret og jeg skoder mens jeg i den handling indser at cigaretten bliver en perfekt metafor for livet fordi livet, ligesom cigaretten kræver at to ting bliver forenet at sædcellen møder ægget ligesom ilden møder cigaretten og livet kan begynde og langsom forsvinder livet mens vi gentager de samme handlinger igen og igen ånder ind og ud og alle brænder en dag ned til filteret hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge og man bliver skodet og begravet i den kolde jord

23