Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"lille" poems
Da der intet var tilbage tog du mit sukkerkolde hjerte. Du tog det som man tager slik fra et lille barn. Men jeg er ikke nogen sukkerknald blot salt i forklædning.
0
Dec 27, 2014
Dec 27, 2014 at 5:05 AM UTC
Sukkerkolde hjerte
Ingen ****** med mig, en københavner For jeg er immun over røgen fra de Gule og blå kameler - selv når Du presser dem ned med din tunge, Og du fortæller mig hvor skøn du Synes min kolde krop er. Du euforiserer dig selv med Hash fra Christiania. Og lidt *** fra Vesterbro Ingen ****** med mig, en københavner Imens jeg dækker øjnene til, og Svinger ud foran en bil på Blegdamsvej Når jeg bander og svovler, over idioterne i Deres benzinslugende miljøforurenende biler Jeg cykler, hvor jeg vil - for cykelister Har da førsteret, selv på Lyngbyvejen En fredag aften. Ingen ****** med mig, en københavner Når jeg tager et sip af min lunkne Latte Og læser min egen halvkvalmende poesi Om mit efterårskolde kærlighedsliv På en lille kaffebar uden WIFI på Nørrebro For jeg er langt foran, på farten og lidt sejere end De andre poetiske narcisister Fra Nordjylland Ingen ****** med mig, en københavner For jeg har skandinavisk gennemsigtig hud Sjasket lyst hår, og fregner så mange at du Bliver grøn af misundelse For jeg er storbyens dronning Så kan du bare fucke hjem til Dit provinshul.
0
Dec 7, 2014
Dec 7, 2014 at 3:43 PM UTC
Ingen ****** med mig, en københavner
Petrichor lugten af eftertænksomhed. De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del. Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt. Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem. De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale. De lyser jo kun når alt andet sover. Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget. Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag. Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen. Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder. Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet. Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.
0
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 5:32 PM UTC
Mit vindue står åbent
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
0
Feb 15, 2015
Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC
hvis jeg mærkede efter
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
Continue reading...
112
Jeg samler på steder engang havde jeg massere af steder men nu har jeg kun mit lille hus hvor alt er trygt, trygt, trygt, i min seng kan min hjerne sove det intense tryk kan trygt forsvinde men selv der i MIN seng kan jeg føle mig alene
0
Sep 21, 2014
Sep 21, 2014 at 3:49 PM UTC
Fra en bus samtale
kom med mig bare bliv i nat du siger alle de ord jeg engang ville høre, men det føltes ikke rigtigt hvad forventer du at jeg skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du tager min hånd og siger du har ændret dig men søde, dine undskyldninger narrer mig ikke fordi for dig er det hele bare et spil så bare forfør mig nu for tiden har gjort mig stærk jeg er begyndt at komme videre jeg siger det her nu du har haft din chance og du ved jo godt at det er lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent jeg var ung og forelsket jeg gav dig alt hvad jeg havde men det var aldrig nok og nu vil du pludselig have kontakt du ved jo godt at det er lidt for sent gå hjem til din kæreste jeg slipper dig fri jeg elsker mig selv du har et problem men kom nu ikke og spørg mig om hjælp for du ved jo godt at det er lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent jeg kan elske med hele mit hjerte jeg ved jeg har så meget at give, jeg havde så meget at give men med en player som dig der har jeg mistet troen det er ikke den måde jeg skal leve mit liv det er bare lidt for sent det er bare lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent du ved jo godt at det er lidt for sent
0
Jan 3, 2016
Jan 3, 2016 at 5:11 PM UTC
aldrig har too little too late været mere passende
kom med mig bare bliv i nat du siger alle de ord jeg engang ville høre, men det føltes ikke rigtigt hvad forventer du at jeg skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du tager min hånd og siger du har ændret dig men søde, dine undskyldninger narrer mig ikke fordi for dig er det hele bare et spil så bare forfør mig nu for tiden har gjort mig stærk jeg er begyndt at komme videre jeg siger det her nu du har haft din chance og du ved jo godt at det er lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent jeg var ung og forelsket jeg gav dig alt hvad jeg havde men det var aldrig nok og nu vil du pludselig have kontakt du ved jo godt at det er lidt for sent gå hjem til din kæreste jeg slipper dig fri jeg elsker mig selv du har et problem men kom nu ikke og spørg mig om hjælp for du ved jo godt at det er lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent jeg kan elske med hele mit hjerte jeg ved jeg har så meget at give, jeg havde så meget at give men med en player som dig der har jeg mistet troen det er ikke den måde jeg skal leve mit liv det er bare lidt for sent det er bare lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent du ved jo godt at det er lidt for sent
Continue reading...
64
du fik den af din mor og far den dag du blev født den dag du kom til verden uskyldig og ren og lille og uvidende det var den røde tråd meningen med dit liv og de gav den til dig så du kunne forlænge den og slå mindeværdige knuder på den og det gjorde du i mange år indtil han kom forbi og efter flere års forlængelse (forelskelse) klippede han den over med sine skarpe ord og den var i stykker og du var i stykker og meningen med dit liv var i stykker og selvom du var spejder dengang du gik i børnehave kunne ikke engang den stærkeste ***** knude binde den sammen binde dig sammen selvom du forsøgte ihærdigt dagligt men på din uniform sad intet **** mærke kun et bål mærke og det brændte indeni og han lod dig brænde indtil den røde tråd var forkullet sort sort som natten sort som dit sind og du fik den af din mor og far den dag du blev født og du døde den dag han tog den fra dig
0
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 8:36 AM UTC
den røde tråd pt. I
Du holder mig vågen om natten, Jeg tænker på de ting du siger Selvom du ofte gør noget andet. Når himlen er i brand, glemmer jeg at kigge ud. Min sjæl er for fuld. Liderlige øl strømmer som blod i årene. Fuldemandssange om kærlighed Ikke ægte kærlighed, men kærlighed til den kærlighed som ingen af os føler, men mærker helt ind til skindet. Du flår mig som et lille dyr. Forvildet i tusmørket. Når jeg ligger her, med tanker, som kan starte en apokalypse Tvivler jeg på det hele, på ham, på hende og alle de andre. Undtagen dig, undtagen os og undtagen vores samtaler.
0
Jan 27, 2015
Jan 27, 2015 at 4:51 AM UTC
Synkende tanker
jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det  begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden
0
Mar 2, 2015
Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC
hvis jeg mærkede efter II
jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det  begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden
Continue reading...
22
Balancen er daglig mellem om vi efterlader et hul i den tid vi har fået os, eller om tidens dyne er lappet fra højre og venstre med oplevelser af træhuler med meterlange lyskæder og lidt for meget indomita vin en ydmyg tirsdag aften. Er der en ting jeg ved, så er det at vi ikke selv bestemmer start - og sluttidspunkter, og **** altså vi bestemmer nok heller ikke selv hvilke dage solen skal glo lidt på os, fordi den synes vi er smukke. Det er der en gud eller en tilfældighed eller en kærlighed eller måske min uvidenhed til at afgøre. Men jeg ved en ting, som forlyder således; din tid er til din disponering. Det er den gave tiden har givet dig, nu hvor den har dårlig samvittighed over at den er begrænset.  Du vælger selv for fanden, og du vælger dagligt. Hver dag, hele tiden. Så vælg det som er godt for dig. Kys dem du vil, fordi du for helvede fik for meget vin og elsker dem en lille smule det øjeblik. Lav den opgave om moskusokse i nordnorge, fordi viljen til fuldførelse gavner mere end du overhovedet aner. Skriv det læserbrev, fordi der skal gøres noget ved det problem og du har lysten til udførelsen af initiativet. Du kender dig og jeg kender mig, og tiden kan sku godt bruges på en velunderrettet og skøn, skøn, skøn måde samtidig. Så brug din tid, så du gør godt for smukke du.
0
Dec 8, 2014
Dec 8, 2014 at 5:43 PM UTC
Balance
jeg sidder og stirrer ud i mørket en kold september nat karl william synger om at "vi ku' ha' gjort så meget" og jeg ved ikke om det er vinden eller tanken om de sørgerlige rester af dig og mig der får tårer til at falde som glas på mine elfenbenskinder kaffen er blevet bitter og kold ligesom det jeg føler indeni men mine hænder klamrer sig til koppen som om den indeholder det sidste af dig jeg har aldrig fundet ud af hvorfor jeg sidder der nat efter nat og stirrer ud i mørket måske håber jeg bare at se dig få bare et eneste glimt af dig som et stjerneskud på himlen i et milisekund men der kommer aldrig nogen eller noget og endnu en lille del af mig dør så jeg tænder en cigaret og lader den brænde mellem mine læber for godt nok vil du altid være en del af mig men du får ikke lov til at være den der tager livet af mig
0
Sep 17, 2014
Sep 17, 2014 at 3:13 PM UTC
kan du mærke mig
Han fortalte hende, at han ville bytte hende "men er tidsfristen ikke nået efter 11 år?" Nej For der er en reklamationsfejl, Sagde han, Du gør mig ikke glad. Han har byttet hende til mig, Lille bitte mig, Og i min lykkerus leder jeg efter et byttemærke på mig selv
0
Nov 6, 2014
Nov 6, 2014 at 3:13 AM UTC
Byttemærke
min mor har altid set på mig som en kat *** kan ikke fordrage det dyr betegnelsen var baseret på et digt *** engang hørte noget om en kat der strejfede rundt og ikke havde nogen ejermand for den var helt sin egen trods min mor ikke kan fordrage katte er der én kat *** elsker ubetinget den sorte kat fra digtet og jeg har altid været katten der ikke ville fanges, ikke ville tæmmes eller bestemmes så min mor gav op og lod mig gå mine egne veje et og et halvt år gammel og store øjne min mor prøvede at beskytte og nusse om mig men allerede der var jeg blevet til en kat jeg svarede hende "det skal du ikke kymre dig om mor" så drejede jeg om og spaserede væk min mor kunne aldrig beskytte den sorte kat så *** lærte at elske den, netop fordi den er helt sin egen og ingen andres
0
Nov 26, 2014
Nov 26, 2014 at 5:48 PM UTC
lille sorte kat
det hele er et halvt år siden tid er sådan en mærkelig målestok det er slet ikke blevet nemmere bare blevet mindre væsenligt hvis det havde været søndag havde jeg nok grædt en lille smule
0
Oct 1, 2016
Oct 1, 2016 at 4:58 PM UTC
hmm ingen titel
Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.
0
Dec 11, 2015
Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC
selvfølgeligheder
Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.
Continue reading...
92
Jeg er ******* furious På renden til døden En pine i skallen Vores samfund er af pacifisme Du bliver smidt ud hvis du krummer hår Du bliver smidt i spjældet hvis du ******* slår Jeg lover dig min kære Du er ikke alene Vi skal lige have noget på det rene Mit alu-bat rammer dit klamme fjæs Og jeg råber til jeg bliver ******* hæs Du er så ******* imbecil At jeg får lyst til at skyde dig med en pil Dine grimme bryn og snottede tryne Ja fandme om du skal gemme dig under din dyne For du har gjort mig farlig Og bare roligt det er ikke arveligt Men jeg smadrer dit kranie For det eneste du snakker om Er dit ******* terrarie Din stemme piver i mit hoved Jeg brænder dig sort af sod Min kære lille mide Hold kæft jeg får dig til at lide Bare vent og se Jeg kommer til at le
0
Jan 26, 2015
Jan 26, 2015 at 9:08 AM UTC
dø nu din imbecile snotunge af en pestilens
Du får din daglig opmærksomhed hver dag når du lige lægger et billede op af din morgen kaffe og smøg På din insta profil med dine 13K følger Poster lige et billede af et par nye sneaks eller en tur i byen med tøserne i jeres fake pels jakker dagen efter er det billede af din veninde på en af Københavns kaffebare med teksten " kaffe med min" Endu et billede kommer op af et par sneaks og en lille salatbar  et selfie sniger sig os ind alle billederne skal passe til dit feed og hvis du ikke får nok likes sletter du det igen reposter   når du lige kan få nogen flere likes du har din Mac læbesift på og perfekte optegnet øjenbryn Du er en rigtig insta tøs!
0
Dec 20, 2014
Dec 20, 2014 at 5:58 PM UTC
Insta tøsen
Der er mørkt over København Som en dødstrussel. Den, du fik i foregårs på lægens kontor Der hvor han tøvede og sagde "Du må hellere sidde ned" Siden har du været tavs. Tavs som ind i Helvede. Et sted du ikke ender, men et sted, som du føler du er. Kræften æder dig op, gør dig svag og lille. Tankevækkende, når du burde være den store.
0
Nov 13, 2014
Nov 13, 2014 at 1:40 PM UTC
Mørkt til det sidste
Cry quietly in a corner Don't make a big scene Don't let anyone know your hurting Remember not to be mean Cry quietly in a corner Don't drown anyone in your sorrow You only have to live through today You can **** yourself tomorrow Cry quietly in a corner Shield yourself from the world For all they know you just like to cause trouble Just a bratty lille girl Cry quietly in a corner They'll never know whats wrong When you try to tell they say Those **** emo songs Cry quietly in a corner Like the whiner they think you are Like they care about the reason Your wrist looks like it has bars
0
Apr 20, 2011
Apr 20, 2011 at 4:46 PM UTC
Quietly
høje og lange som halsen på giraffer tynde som et skellets silhuet perfekte som den første dreng du forelsker dig i falske som den første dreng der knuser dit hjerte smukke som tankerne bag et abstrakt kunstværk selvsikre som en dreng der lige har mistet sin uskyld *min mor betragter mig: mit nøgne torsdags ansigt efter en lang dag og et langt bad og siger, "jammen Rebekka du er jo meget smukkere end alle de piger uden make-up" jeg ler af hendes bemærkning, det skal *** jo sige jeg er jo hendes eget lille kunstværk jeg tror ikke på hende hvorfor gør jeg egentlig ikke det?*
0
Oct 30, 2014
Oct 30, 2014 at 6:35 PM UTC
modeller
jeg ved ikke hvor denne pludselige hjertebanken kom fra det var som om at den lune august-vind førte følelser med sig, som jeg aldrig havde tænkt at jeg kunne føle for dig og det skræmmer mig mere nu end nogensinde før for jeg har efterhånden prøvet alt og endt med at sluge mine egne ord jeg har skåret mig på glasskår af knuste hjerter og brændt mig på en lidenskab så vild at du sjælendt vil finde mage men med dig er det som om jeg er genfødt jeg føler mig som en lille uskyldig pige som ikke kan lade være med at fnise og angsten for at du ikke vil have mig gror i mig, som en vild plante snor den sig rundt om mit hjerte og fanger mine følelser så jeg ikke længere har mod på at åbne min blødende mund, der dufter af kaffe for du er mere end blot end dreng du er min bedste ven og du kiggede på mig som ingen anden dreng har gjort før og du rørte ved min nøgne krop, så min verden i et kort sekund stod stille følelserne inden i mig er uforklarlige og jeg nægter at sige det højt jeg ville aldrig kunne indrømme det men jeg tror jeg er ved at falde for dig og det får mig til at føle mig mere i live end jeg har været i utrolig lang tid og selvom mit hjerte stadig bløder tror jeg måske du ville være den rette til at sy mig sammen igen
0
Sep 16, 2015
Sep 16, 2015 at 1:17 PM UTC
sensommer
Pas på Jeg skyder skarpt Bevæbnet med en AK47, Øjemålet rettet mod Den endelige destination Drages af neonlysets skær i natten Amatør af eget kød og blod Danser i søgen efter den lille død Kærtegner den blidt En euforiserende fornemmelse Raser ud i form af skrig Efterlades i en stønnende tilstand Begår selvmord Ensomnia Med min egen Kærlighedspistol
0
Oct 26, 2015
Oct 26, 2015 at 1:36 PM UTC
Kærlighedspistolen