"kulde" poems - Hello Poetry

Tænk dig at stå der og se det smukkeste i verden, når du stirrer tomt i kolde vandpytter. Fordi du ikke kender til andet. Tænk dig at efteråret sidder i dine krageben. Dit betonsind. Dit vinylhjerte føles palperet af kulde, at du har skadedyr i maven. Tænk dig at være anopsi-(tist) og alt du ønsker er at være en aerobe der lever af kaffekunst; men dit sind søber i inkurabel mercury Du inficeres af revolutionære misbrugere af forandring. Tænk at du ikke kan andet end at lade fremmedlegemerne borer i dit sind Tænk at være et segment af dig selv at dit deoxyribonucleic er forkert. At gå staccato rundt. Tænk dig at forsvinde.

0

Jan 5, 2015

Jan 5, 2015 at 1:57 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Deoxyribonucleic

Tænk dig at stå der og se det smukkeste i verden, når du stirrer tomt i kolde vandpytter. Fordi du ikke kender til andet. Tænk dig at efteråret sidder i dine krageben. Dit betonsind. Dit vinylhjerte føles palperet af kulde, at du har skadedyr i maven. Tænk dig at være anopsi-(tist) og alt du ønsker er at være en aerobe der lever af kaffekunst; men dit sind søber i inkurabel mercury Du inficeres af revolutionære misbrugere af forandring. Tænk at du ikke kan andet end at lade fremmedlegemerne borer i dit sind Tænk at være et segment af dig selv at dit deoxyribonucleic er forkert. At gå staccato rundt. Tænk dig at forsvinde.

17

engang var jeg sikker på at det aldrig ville være et problem at drikke morgenkaffe alene og det ville aldrig være et problem at ryge dagens første cigaret med vinduet lukket mens storbyen lever videre udenfor men så forsvandt du pludselig ud af min hoveddør og for første gang lukkede du døren bag dig og jeg fandt ud af at det alligevel regner på november-morgener og ambulancerne suser stadigvæk forbi mit vindue, den eneste forskel er blot at der ikke er nogen til at holde min hånd og det er det der gør hele den forskel som jeg troede var så ubetydelig og jeg åbner stadig vinduet inden dagens første cigaret, selv i gennemskærende efterårs- kulde fordi jeg ved at du synes det er det rareste og jeg hælder ekstra sukker i kaffen for at søde den bitre smag af svigt og jeg ved godt at det her efterspil er definitivt men jeg har alligevel lagt ekstranøglen til dig under måtten hvis du en dag skulle finde på at komme tilbage

0

Nov 12, 2014

Nov 12, 2014 at 4:21 AM UTC

emilie-s-jensen

efterspil

engang var jeg sikker på at det aldrig ville være et problem at drikke morgenkaffe alene og det ville aldrig være et problem at ryge dagens første cigaret med vinduet lukket mens storbyen lever videre udenfor men så forsvandt du pludselig ud af min hoveddør og for første gang lukkede du døren bag dig og jeg fandt ud af at det alligevel regner på november-morgener og ambulancerne suser stadigvæk forbi mit vindue, den eneste forskel er blot at der ikke er nogen til at holde min hånd og det er det der gør hele den forskel som jeg troede var så ubetydelig og jeg åbner stadig vinduet inden dagens første cigaret, selv i gennemskærende efterårs- kulde fordi jeg ved at du synes det er det rareste og jeg hælder ekstra sukker i kaffen for at søde den bitre smag af svigt og jeg ved godt at det her efterspil er definitivt men jeg har alligevel lagt ekstranøglen til dig under måtten hvis du en dag skulle finde på at komme tilbage

33

Jeg sad på broen, med fødderne svævende over himlen. Jeg så mit spejlbillede, men jeg kunne ikke genkende det. Det kunne ingen. Så jeg lod mig falde. Omringet af kulde og farven blå. Alene i rummet. Tættere på intet. Længere væk fra alting. Det eneste jeg havde tilbage var mig selv, men ham kendte jeg desværre ikke. f.b

0

May 25, 2014

May 25, 2014 at 4:31 PM UTC

FrederikBartho

22/05/14

Jeg sad på broen, med fødderne svævende over himlen. Jeg så mit spejlbillede, men jeg kunne ikke genkende det. Det kunne ingen. Så jeg lod mig falde. Omringet af kulde og farven blå. Alene i rummet. Tættere på intet. Længere væk fra alting. Det eneste jeg havde tilbage var mig selv, men ham kendte jeg desværre ikke. f.b

2

Vinterkulda sprer seg i rommet Biter seg fast i nakken Stålet fryser Det har sluttet å dryppe Alt som gjenstår er kulde Og en kald klump med kjøtt Hjertet er revet ut Det slår ikke mer Døden deler ikke på kjærlighet

0

May 31, 2013

May 31, 2013 at 8:58 PM UTC

jonathan-dyhre

Untitled

Vinterkulda sprer seg i rommet Biter seg fast i nakken Stålet fryser Det har sluttet å dryppe Alt som gjenstår er kulde Og en kald klump med kjøtt Hjertet er revet ut Det slår ikke mer Døden deler ikke på kjærlighet

9

får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte indvendig blæst, hul rusker bladende af træerne, efterladt på gaderne tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum forladt, drænet for mennesker, for energi overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås sætter præg på dig som en krakeleret glasrude, der kun mangler ét prik for at brase sammen så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes dit sammenbrud din modtagelighed skrøbelig årstiden reflekterer dit kollaps min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand at gå gennem en kold og ensom gade november kommer, dernæst de koldeste måneder må hellere skaffe en vinterjakke og håbe på forår

0

Oct 25, 2015

Oct 25, 2015 at 10:15 AM UTC

en-anonym-skikkelse

kulde

får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte indvendig blæst, hul rusker bladende af træerne, efterladt på gaderne tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum forladt, drænet for mennesker, for energi overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås sætter præg på dig som en krakeleret glasrude, der kun mangler ét prik for at brase sammen så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes dit sammenbrud din modtagelighed skrøbelig årstiden reflekterer dit kollaps min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand at gå gennem en kold og ensom gade november kommer, dernæst de koldeste måneder må hellere skaffe en vinterjakke og håbe på forår

22

den mørke tid kommer os i møde den møder os ikke med glæde og kram nej den møder dig ikke lige så varmt som da du mødte ham nej den kommer med kulde med blæst og uhygge ingen kan føle sig trygge nej vi gemmer os under facader under smil og under grin og endnu en gang forsøges mørket at druknes med den billige vin c.t

0

Nov 21, 2014

Nov 21, 2014 at 12:12 PM UTC

carololololo

den mørke tid

den mørke tid kommer os i møde den møder os ikke med glæde og kram nej den møder dig ikke lige så varmt som da du mødte ham nej den kommer med kulde med blæst og uhygge ingen kan føle sig trygge nej vi gemmer os under facader under smil og under grin og endnu en gang forsøges mørket at druknes med den billige vin c.t

17

"man kan, hvad man vil" det sagde du selv da du tog mit hjerte i dine lune hænder efter 6 måneder i den evige kulde du og jeg dig og mig vi er så meget men lige nu, er vi ingenting længsel er vores drivkraft kærligheden er skrøbelig og vi skal passe på så vi ikke knuser den igen lad os prøve igen lad os elske igen det føles som gamle dage når dine øjne smiler til mig og minder mig om hvorfor jeg hoppede i det blå hav de består af til at starte med lygtepælens skær krammer din mørkegrønne bil med duggede ruder fordi vi trækker vejret istedet for at snakke jeg forsvinder i lyserøde skyer når du fortæller mig at du har savnet mig inden du trækker i mit halstørklæde for at lade vores læber mødes jeg ser ikke andet end hvad vi kunne blive du og jeg dig og mig igen

0

Oct 29, 2014

Oct 29, 2014 at 12:49 PM UTC

tesler

man kan, hvad man vil

"man kan, hvad man vil" det sagde du selv da du tog mit hjerte i dine lune hænder efter 6 måneder i den evige kulde du og jeg dig og mig vi er så meget men lige nu, er vi ingenting længsel er vores drivkraft kærligheden er skrøbelig og vi skal passe på så vi ikke knuser den igen lad os prøve igen lad os elske igen det føles som gamle dage når dine øjne smiler til mig og minder mig om hvorfor jeg hoppede i det blå hav de består af til at starte med lygtepælens skær krammer din mørkegrønne bil med duggede ruder fordi vi trækker vejret istedet for at snakke jeg forsvinder i lyserøde skyer når du fortæller mig at du har savnet mig inden du trækker i mit halstørklæde for at lade vores læber mødes jeg ser ikke andet end hvad vi kunne blive du og jeg dig og mig igen

38

Og der låg jeg så Ødelagt, af din mangel på ord Jeg ville græde, men det kunne jeg ikke Så himlen gjorde det for mig Med fødderne ude fra dynen Så jeg kunne mærke kulden, jeg genkendte fra dig Den kulde jeg troede var lagt som et sjal om dig, viste sig at komme fra dit dybeste kammer Jeg kiggede på mine fingre, og de mindede mig om de mange gange jeg ville ønske de var svøbet om dig, som en baconsvøbt pølse, fra vognen ved Nørreport. Du lærte mig at elske de små ting i livet, selvom du selv var stor Lille som jeg er, må jeg vel bare forlade den tanke om os, jeg så standhaftigt holder mig fast ved

0

Nov 16, 2014

Nov 16, 2014 at 6:53 PM UTC

annacharlotte

Himlen græder

Og der låg jeg så Ødelagt, af din mangel på ord Jeg ville græde, men det kunne jeg ikke Så himlen gjorde det for mig Med fødderne ude fra dynen Så jeg kunne mærke kulden, jeg genkendte fra dig Den kulde jeg troede var lagt som et sjal om dig, viste sig at komme fra dit dybeste kammer Jeg kiggede på mine fingre, og de mindede mig om de mange gange jeg ville ønske de var svøbet om dig, som en baconsvøbt pølse, fra vognen ved Nørreport. Du lærte mig at elske de små ting i livet, selvom du selv var stor Lille som jeg er, må jeg vel bare forlade den tanke om os, jeg så standhaftigt holder mig fast ved

10

Sommerens sol i mine øjne Efterårets blade under mine fødder Vinterens kulde mod min kind Forårets spiren i min øregang

0

Dec 4, 2016

Dec 4, 2016 at 10:40 AM UTC

teresa-lykke-falk-jakobsen

Aarstiderne

Sommerens sol i mine øjne Efterårets blade under mine fødder Vinterens kulde mod min kind Forårets spiren i min øregang

4

at stryge ind sidste sekund på en impuls, overraskende for alle inklusiv en selv (eller måske for ingen udover sig selv) et sæde i midten; yogamåtter, barnevogne, gamle damer overhørt bussamtale: "det er en skam at leve sit liv i frygt" kulde, ujævne brosten bussen som fristed for kulden for livet vinter

0

Dec 4, 2015

Dec 4, 2015 at 6:06 PM UTC

en-anonym-skikkelse

bus

at stryge ind sidste sekund på en impuls, overraskende for alle inklusiv en selv (eller måske for ingen udover sig selv) et sæde i midten; yogamåtter, barnevogne, gamle damer overhørt bussamtale: "det er en skam at leve sit liv i frygt" kulde, ujævne brosten bussen som fristed for kulden for livet vinter

9

Et lys i et vindue En hånd på en kind Jeg mærker varme som kulde Dit væsens hvirvelvind Mon mørket lader sig overgive Når lyset brændes til bund Når du kærtegner mine læber Kysser min mund Et lys fra mit vindue En ukendt profil Jeg lader mørket være skillevæggen Og natten vores mysterie Du kigger uden at se Og jeg er væk i et øjeblik For netop det vi frygtede Var sådan som det gik Et lys i et vindue Et fortrukket gardin En endeløs nat Og en dag vi aldrig fik

0

Oct 8, 2019

Oct 8, 2019 at 4:13 PM UTC

sofieschau

Et lys i et vindue

Et lys i et vindue En hånd på en kind Jeg mærker varme som kulde Dit væsens hvirvelvind Mon mørket lader sig overgive Når lyset brændes til bund Når du kærtegner mine læber Kysser min mund Et lys fra mit vindue En ukendt profil Jeg lader mørket være skillevæggen Og natten vores mysterie Du kigger uden at se Og jeg er væk i et øjeblik For netop det vi frygtede Var sådan som det gik Et lys i et vindue Et fortrukket gardin En endeløs nat Og en dag vi aldrig fik

20