Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"krig" poems
Den dag var det som om, at selv himlens blå bebrejdede min eksistens. Regnen faldt anderledes. Det hele var anderledes. Dem. Jeg. Hvem? Jeg tror, at jeg bevægede mig - Sørgede for ikke at se mig tilbage. Ej heller frem. Forpustet, forkommen, forladt. Blå. begyndte jeg at se monstre i spejlet i stedet for under sengen som ja, dengang. Fortroligheder var gemt i gulvsprækkerne, hvilke der viskede historier til væggene om stort og blåt. Om hvordan længere ud, ikke var langt nok. Om at der kun var mig, og at ej heller det var nok. Om at blive afhængig, og hvordan organer skæres. Om hvordan to fingre i halsen og et sind i krig kan romantiseres. Om at samvittigheden bliver for ivrig. At vi skal knuselske alt blåt, at det aldrig bliver blåt nok, at vi en dag nok skal blive væk.
0
Apr 8, 2015
Apr 8, 2015 at 11:50 AM UTC
Blåligt
Syrenernes store buketter af sprøde blomster springer ud og spreder en duft af sitrende lykke som jeg tager del af, når jeg kan overskue at smile og være mig selv. Jeg sidder under det. Og jeg ejer al den stilhed jeg gemmer på, som jeg kun tager med mig når jeg er alene i natten, på mine lange vandringsrejser i mine udtrådte gummisko, som minder mig om dig. Når jeg fortæller mig selv at jeg tager mine tanker i at gå på afveje og drømme om den magt vi kan få af hele verden på markerne med de grønne stængler. Og at hvis man skruer tiden tilbage, så kan man lære at leve livet rigtigt. Hvis jeg nu havde givet mig selv lov, og havde sluppet mig selv fri. Så kommer der blade på syrenernes grene, for jeg har siddet der i flere timer end jeg kan tælle på hænderne. Og mærket mine følelser, selvom der er tusindvis og på trods af at de i hober går i krig mod hinanden, for at fortælle mig modsatte ting og at livet går videre. Så jeg rejser mig op, og går videre mod nye velduftende blomster i et forsøg på at lære af min erindringer.
0
May 29, 2016
May 29, 2016 at 5:26 AM UTC
Syren
DU LEVER I DIN EGEN BOBLE DIT EGET UNIVERS OG ALT KØRER FOR DIG DU BRUGER NATTEN OG DAGEN PÅ DIN TING PÅ LIGE DET DU ELSKER OG KAN DIT LIV HANDLER OM DEN ENE TING DU KAN DU GLEMMER ALT OMKRING DIG DU SMILER OG ER GLAD HELT IND I DIT HJERTE DU VÅGNER OP I ET KOLDT *** INTET LYS DU VÅGENDE OP FRA VIRKELIGHEDEN TIL KRIG OG ØDELÆGGELSE LIVET VISER SIG FRA SIN MØRKE SIDE DEN TING DU ELSKER DEN TING DU KAN ER BRAT STEMMEN SIGER TIL DIG; UNDSKYLD MEN DU KOMMER ALDRIG TIL AT DANSE IGEN DU FORSTÅR DET IKKE DU DANSER VIDERE SELVOM ALT GØR ONDT ALT ER I MOD DIG DU ER ALENE DIN BEDSTEVEN BLEV DIT VÆRSTE MARERIDT NU SKAL DU FINDE DIG SELV IGEN FINDE EN PLADS I LIVET UDEN DIT KÆRESTE EJE DU KOMMER DESVÆRRE ALDRIG TIL AT DANSE IGEN MIN PIGE
0
May 2, 2016
May 2, 2016 at 5:28 PM UTC
Når gulvtæppet bliver revet op under dig
Det blæser men vinden er ikke kold nu Du er jo lige her hos mig Der er noget magisk over indre by om aftenen og der er noget magisk over dig på alle tider af døgnet Jeg følger dig gerne i krig hvis bare du fører an Du er min start og min slutning og alt ind i mellem Du er mit hele og jeg ville ikke have det på nogen anden måde
0
Sep 11, 2016
Sep 11, 2016 at 2:51 PM UTC
Mit hjertes hjem
Du kom til mig med ordene At, at forlade denne verden var dit ønske Jeg besad intet værdigt svar Men fra mit eget sind jeg vidste At, at være i krig med sin egen apokalypse Er en evig og endeløs krig Jeg har intet svar Men jeg forstod dig godt
0
Aug 26, 2014
Aug 26, 2014 at 3:39 PM UTC
Apokalypse
To høje søjler Støder sammen, rammes af solens stråler, fra øst. I vest flettes der fingre, varmen i mellem, smelter glas. Sådan går digtet om du og jeg, “metaforer i krig”. Jeg slås uden om de tunge kys, og jeg drysser din berøring med kobber. Våde kys og din kobberkrop bliver grøn. Kemien kaster vandpatroner på kobberkroppens fysiske følelser. Vandstanden steg og lavt blev højt.
0
Jul 18, 2018
Jul 18, 2018 at 6:39 PM UTC
Untitled