"kradser" poems - Hello Poetry

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

når jeg går forbi storkespringvandet og dufter de nybagte croissanter deres varme sødme der fylder luften denne søndag morgen kan jeg høre mit hjerte knuse og lyden er altoverdøvende så jeg drejer rundt om hjørnet og lader mig selv fare vild i københavns snoede gader og husker de morgener jeg for vild i dine øjne og mine kolde hænder møder mine kolde læber berører piller kradser og begynder at bløde og dråberne er ikke alene de er aldrig alene tårerne falder løber langs min snehvide hud falder foran mig og går i et med regnens pytter og for ikke at gå i stykker for at føle mig hel falder jeg sammen med mit blod sammen med mine tårer til jorden og drukner i en pøl af croissanter sort kaffe kolde morgener varme lagner og tanken om at det hele blot er minder

0

Oct 18, 2014

Oct 18, 2014 at 1:40 AM UTC

nikoline

jeg var (er) din om søndagen

når jeg går forbi storkespringvandet og dufter de nybagte croissanter deres varme sødme der fylder luften denne søndag morgen kan jeg høre mit hjerte knuse og lyden er altoverdøvende så jeg drejer rundt om hjørnet og lader mig selv fare vild i københavns snoede gader og husker de morgener jeg for vild i dine øjne og mine kolde hænder møder mine kolde læber berører piller kradser og begynder at bløde og dråberne er ikke alene de er aldrig alene tårerne falder løber langs min snehvide hud falder foran mig og går i et med regnens pytter og for ikke at gå i stykker for at føle mig hel falder jeg sammen med mit blod sammen med mine tårer til jorden og drukner i en pøl af croissanter sort kaffe kolde morgener varme lagner og tanken om at det hele blot er minder

56

.I mørket hvor hundene miaver og kattene gør der vandrer en mand, og en kvinde i slør siger intet, som kun generte tør alting har ændret ingenting, så alt er som før nattens gule øjne og dødbringende klør de/den kradser sig gennem realiteten på en søvnig chauffør Den nat beviser, at det kun er de hellige der dør. f.b

0

Jun 6, 2014

Jun 6, 2014 at 1:45 PM UTC

FrederikBartho

Tdnevmo

.I mørket hvor hundene miaver og kattene gør der vandrer en mand, og en kvinde i slør siger intet, som kun generte tør alting har ændret ingenting, så alt er som før nattens gule øjne og dødbringende klør de/den kradser sig gennem realiteten på en søvnig chauffør Den nat beviser, at det kun er de hellige der dør. f.b

8

Hvor er jeg alene med mine øjeblikke Som jeg sidder her fyldt op med dem Det kradser af dig i min hals Men jeg kan ikke hoste nu Hvor er jeg ene om at kende de ord Hoste dem op og gengive dem I mit øre er der stille som dødt vand Men halsen er forlængst stoppet til Jeg kan ikke tale, ikke fortælle Og til hvem skulle jeg det Som om øjeblikkene stoppede da du forsvandt Jeg smager på dine mørke øjne Og holder om dine ord til de sidder fast på min hånd Klistrer som din stemme på mine læber Min mund er tør For du har taget det hele

0

Dec 13, 2014

Dec 13, 2014 at 6:55 PM UTC

annastorm

Du kradser i min hals

Hvor er jeg alene med mine øjeblikke Som jeg sidder her fyldt op med dem Det kradser af dig i min hals Men jeg kan ikke hoste nu Hvor er jeg ene om at kende de ord Hoste dem op og gengive dem I mit øre er der stille som dødt vand Men halsen er forlængst stoppet til Jeg kan ikke tale, ikke fortælle Og til hvem skulle jeg det Som om øjeblikkene stoppede da du forsvandt Jeg smager på dine mørke øjne Og holder om dine ord til de sidder fast på min hånd Klistrer som din stemme på mine læber Min mund er tør For du har taget det hele

16

et persoligt *** kontra et privat *** dramatiserende effekt; pilfingret højrøstet at kaste ord op i luften og krydse fingre for, at de lander i en meningsfuld enhed et solidt grundlag, en grundlæggende spørgsmål irettesættelse og tvivlsommelighed en helt er opbygget af oldtidens sten, tårer og menneskelige idealer heltemod er et koncept; udødeligt og uopnåeligt bølgerne vasker glasskår op på stranden, fremviser resultatet af et fler-årigt tilfældigt slibe-arbejde glassets kanter slides langsomt ned og bliver omdannet til noget mere appellerende, noget man ønsker at røre så rundt og blødt at det føles forkert så modificeret fra gadens skarpe skår at det er uundgåeligt at samle op som en hånd der konstant flytter sig til et uvelkomment område, kradser skorpen af et nyligt helet sår tiltrækningskraft bølgen bærer gaver vi smider skadelige genstande i havet, men havet returnerer det menneskevenligt; kanteløst en fjer daler langsomt men rammer også bunden

0

Dec 3, 2015

Dec 3, 2015 at 5:04 PM UTC

en-anonym-skikkelse

sårbart / uredigeret /kanter

et persoligt *** kontra et privat *** dramatiserende effekt; pilfingret højrøstet at kaste ord op i luften og krydse fingre for, at de lander i en meningsfuld enhed et solidt grundlag, en grundlæggende spørgsmål irettesættelse og tvivlsommelighed en helt er opbygget af oldtidens sten, tårer og menneskelige idealer heltemod er et koncept; udødeligt og uopnåeligt bølgerne vasker glasskår op på stranden, fremviser resultatet af et fler-årigt tilfældigt slibe-arbejde glassets kanter slides langsomt ned og bliver omdannet til noget mere appellerende, noget man ønsker at røre så rundt og blødt at det føles forkert så modificeret fra gadens skarpe skår at det er uundgåeligt at samle op som en hånd der konstant flytter sig til et uvelkomment område, kradser skorpen af et nyligt helet sår tiltrækningskraft bølgen bærer gaver vi smider skadelige genstande i havet, men havet returnerer det menneskevenligt; kanteløst en fjer daler langsomt men rammer også bunden

20

Når historien presses sammen til én stund Holder vejret og betragter en andens liv Med alle følelser griber ud efter øjeblikket Og halser efter handlingen som én der vil være med Kaster stjålne blikke efter situationernes virkelighed Håber på at mennesket vil vende om Se på én og ændre retning Men med handlingen som livet ændres kursen uden mig Kradser lydløst væggen tynd For at holde luften inde Men når øjeblikket er gået i stå Og historien blot fortsætter i mit hoved Er det at virkeligheden rammer som en lussing Starter op og sættes i omdrejninger Huskes handlingen efter Har øjeblikket undfanget virkeligheden Mennesket rækker ikke ud efter mig Men når jeg stopper tankernes forudrettede mønster Vender han sig om og kigger på mig Smiler adskildt fra en verden der formidler drømme jeg ikke kendte til

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 3:05 AM UTC

annastorm

Betragtende

Når historien presses sammen til én stund Holder vejret og betragter en andens liv Med alle følelser griber ud efter øjeblikket Og halser efter handlingen som én der vil være med Kaster stjålne blikke efter situationernes virkelighed Håber på at mennesket vil vende om Se på én og ændre retning Men med handlingen som livet ændres kursen uden mig Kradser lydløst væggen tynd For at holde luften inde Men når øjeblikket er gået i stå Og historien blot fortsætter i mit hoved Er det at virkeligheden rammer som en lussing Starter op og sættes i omdrejninger Huskes handlingen efter Har øjeblikket undfanget virkeligheden Mennesket rækker ikke ud efter mig Men når jeg stopper tankernes forudrettede mønster Vender han sig om og kigger på mig Smiler adskildt fra en verden der formidler drømme jeg ikke kendte til

22

den søde smag af røg på flaske kradser i halsen dejlig eftersmag, fyldig og rød jeg hviner en lørdag aften fordi jeg ikke har drukket vin jeg er tørstig efter den mættende følelse af forførelse og beundrelse jeg vil danse med verden og drikke vin med dig i måneskinnet du skrev engang med sorte bogstaver at hvis jeg nogensinde var ensom så havde jeg jo dit nummer og du skrev "bare dig og mig og måneskin" jeg ved ikke om det var den søde vin der fik dig til at hvine efter mig men det var ihvertfald ikke dit røde hjerte som bankede for mit røgede sind så måske jeg bare skulle hvine noget mere og drikke min røde vin alene uden dig og måneskin

0

Oct 25, 2014

Oct 25, 2014 at 7:39 PM UTC

ungdomspoet

vin

den søde smag af røg på flaske kradser i halsen dejlig eftersmag, fyldig og rød jeg hviner en lørdag aften fordi jeg ikke har drukket vin jeg er tørstig efter den mættende følelse af forførelse og beundrelse jeg vil danse med verden og drikke vin med dig i måneskinnet du skrev engang med sorte bogstaver at hvis jeg nogensinde var ensom så havde jeg jo dit nummer og du skrev "bare dig og mig og måneskin" jeg ved ikke om det var den søde vin der fik dig til at hvine efter mig men det var ihvertfald ikke dit røde hjerte som bankede for mit røgede sind så måske jeg bare skulle hvine noget mere og drikke min røde vin alene uden dig og måneskin

22

læsser af på dig selvom du irriterer mig og kradser din vej ind i folks liv med de bare næver er bare sunket lavt i dag i guess? en dum vrede. det er ikke fremkaldt af dig sorry

0

Sep 9, 2015

Sep 9, 2015 at 5:26 PM UTC

en-anonym-skikkelse

en dårlig aften

læsser af på dig selvom du irriterer mig og kradser din vej ind i folks liv med de bare næver er bare sunket lavt i dag i guess? en dum vrede. det er ikke fremkaldt af dig sorry

6