Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Edna Sweetlove May 2015
A Tale of ****** Excitement by Herr Barty Maulwurf

Often **** tales of my past I am writing and sometimes they are a little rude and porny but now I will try to be only slightly profane at request of new friends I am making everywhere. This tale very sensual story is, told by master storyteller (which is me). Filthy bits included. *Danke sehr.


Although I so much hate repetitive to be, Barty Mole must as always apologise for his occasionally slight errors in English-writing as he writes the English language not so very top-class (but he ***** English girls' tongues lots and likes them his tonsils to wipe so good). I (me, Barty) am German person but special type of that because as I are half-and-half black/white (not striped or even top half white, bottom half black, but mixed-up goldene-brun colouring), by this I must explain mein Papa was black US soldier in Germany who did enormous number of bouncy-bouncies with various ladies including meine Mutti (note to monoglots: this means my Mummy) - who was part-time Lili Marlen type tarty number, great **** and much-used **** - for tinned milk, coffee, ciggies, silk stockings and comfy underwear with soft non-scratchy gussets for once instead of unlined which tickle *****-*****, also she was a major sort of a ****** in her day so combined business with pleasure, and why not, we got these bits under our ******* so use them or they dry up (so thinks der Barty.). Also please you will remember black market utterly rampant in post-war period because the kind ****** Allies smashed my beautiful homeland (Germany) to little bits and then guess what even worse Russkies came and stole anything leftovers and did mass rapings of anyone with two legs (or less, in fact easier as poor tarts can't run away), but my Mutti ran and avoided Ivans, she not any kind of idiot, not going to give it away for free, and not liking cheap rotgut ***** anyway. Also Russkies never wash bottoms-hole so not much fun in the sack with smelly-bummed Ivans.

Nowadays Barty (that's me) am not so young, indeed now out of work living in Hamburg (home of inventor of hamburgers, Herr Wendi McDonald-Burgerkoenig) but I remember some super **** going-ons from mine mis-spended youth and middle age, my God I was a right goer, make no mistake about that, I had more lady friends than most people have hot luncheons mainly because I inheritated huge lovepole (23 centimetres, well over 9 inches in UK/US measurement style) from my dear Poppa, God rest his swindling soul. And ladies like the big bronzed stick as ramrod lovepole, you bet your fat wobbly ***, dear reader, 100% sure.

As often I say to my multitudinous readers, I never accept that it is only top-class ***-event to make love-humpings between male person who is in all one piece (full complementing legs, arms, naughty pieces etc etc) and lady who in similar state of repair (2 legs, 2 arms, 2 boobos, back and front naughty areas also) so I shall now recall romantic interlude with one-legged groupie I am meeting at rocking Konzert in Berlin with famous German group DIE TOTEN HOSEN (this means "The Dead Trousers" look them up on Google you think I am joking? no, German musicians have great sense of humour and also almost for free get to **** a lot of birds).

This story are total true, swear it on Mummy's honour (big joke, what honour I hear you said out of side of mouth, but watch your manners please or I smash you one in your effing gob) this not so explicit as usual so much apologies to filthy pervies wanting cheap smuttings, you come in wrong place (*******).

So now here we go with telling of how I got on good and ***** with one-legged lady I meet in bar of Grosse Konzerthalle in Berlin after we go from Konzert by Toten Hosen - noise so fickende loud we not able to hear each other talk as we total deafened for at least 1 hour, so just wink over bar to each other and Robert is dein Onkel.

I digressed - when I saw really pretty girl at bar with **** three-inch bolt through her lips and I think, WOW, if she got so much metal in her face, what the Fick she got in her *******!!!!  I notice she leaning against wall, I think she a bit drunk but I find out she only got one leg and it's because she has only one leg she would go falling over if not lean on walls. Never mind, I think to myself, I'll try this out for size, in for a pfenning (penny), in for a pfund (pound), except now it's in for a cent, in for a euro which sounds naffs. So we have several dozen beers and a couple of schnapplis and she is good fun, laugh at all Barty's filthy jokes and innuendos and then, out of blue, she says with naughty giggling, "The night is young but we're not so effing young and when you have any more beers you don't stand up, fall flat on handsome face, and not able to get great big ****** up me to shove it", WOW I thought, this is some forward one-legged piece of work. So no more further ado and we jump in taxi (pay 50:50 as Barty is gent and refuse to allow her pay whole fare) and go to her place.

Hildegard is her name and she was pretty good looking bird, great booboes, narrow very **** waistlines, very cute botty sticking out like great big pair of rubber footballs, but let's be frank, liebe Freunde, her main claim to eternal fame in Barty's immense ***-memory bank was the leg-stump, only one of them she had. She tells me missing limb result of accident with vicious bacon-slicing machineries at LIDL and I not like to probe too deeply, because I leave the probing up to my 23cm (9 inch) lovepole instead.

Thus we had many love-makes that night and I got to find her stumpy-thing quite **** in weird kind of way, very smooth skin on it and odd colour (purplish) too. Only problem of was hard to do it Alsatian-style as she topple off bed and me with her, especially since we have many more beers down hatches by that time. Never mind, make up for this with very high class (FIVE STAR!) "neunundsechzig" (German for 69 just in case you not understand)! WOW she utter hot stuff in oral department store. Her tongue like starving St Bernard guzzling the bowl of nice fresh spring water on hottest summer day in century! Swallow everything, stray hairs and all.

Also Hildegard very noisy lady when she does the comings, which Barty likes very much indeed. Like demented demon being bashed around her head with three-metre long metal crowbar every single time she gets one off, she screamed. "Ooooooh, ich komme, ich komme, ach, ja, ja, ja, ja," she shrieks GOOD & LOUD like fat Wagnerian heroine with immensely red hot poker up backside-hole (which not far off the truth when Barty gets stuck into his fabbo ***-rhythm, like whirring up and down piston on Mitsubishi motor tricycle). Even allowing for drunken prematured senilities lapse, I happy to recall seven times for me that night and maybe twenty for her, WOW, what a filthy one-leg hornbag!

We meet a few more time for repeat bonky session but never so good as first time round, but that's because Barty sober next times, nothing new in the history of love there which is very philophical pensée. Also Barty's interest in the leggy-stump waned a bit after a couple of weeks.  But Barty has good live-action photos to keep his memories warm, WOW, they are some totally hot ones! I know Hildegard must have the equal happy memories of old Barty, bet she never saw such a big ***** as his ever again (NB: 23 cm lovepole)!

Mit freundlichen Gruessen
von Ihre
Bartholomew Mole (=Maulwurf)
(23 cm brown lovepole)
Mateuš Conrad Mar 2020
.a very prominent interlude of bitterness - something that needs to be drank as an antidote of the aftertaste of a brothel... bourbon - sickly-sweet bourbon of a brothel... otherwise the best beer on these isles: the original stout: st. guinness - second, 13... hop house lager by the same culprit... i don't know about you but a regular IPA doesn't float my boat... stale pale ale of 3 day old sputnik ***** excavation of bio-matter living off of iron shrapnel and termite ****... let's not go over-board with the bitterness of fenugreek seeds added to a curry... but... a hop lager is not an indian pale ale... because? well: because of the excited circumstance of extra bubbles! once upon a time that horrid absinthe period... last time i checked i became the st. peter of the drug details... ***** tells you too many truths come the moral-hangover the next day... but ms. amber in her guise of adele bloch-bauer by klimt: take her for a whiskey, take her for a bourbon... a chanel no. 5... or a brandy or a cognac... please excuse me from drinking the ales... goldwasser: athens, sparta, venice... dan dan Danzig... i'd call the genesis of world war II to be... that envy of the city-state... the little cosmopolitan high-heavens of a concentrated locum... of affairs of both tourism and the subsequent merchant class... that Danzig didn't belong to anyone: not really... does it even matter now? the current city-state model is... don't bother filtering the excesses... it has to become diluted... you'll find pockets of concentration near them... yes... homogenous... therefore solaced by that fact alone... only teasing incorporating outside influences... it's not going to be a replica venice or danzig... for that you'd need a window... st. peter designated the window into europe as a capital with an access to the sea... not land locked... even though i'm pretty sure that moscow has a river running through it... jump-start the window: a capital by the sea... hey presto! a window: the baltic sea into europe... words that become apparent: microcongestion of undigested souls... a schrödinger's cat... one foot in limbo... another foot in reicarnation... lob it or nutmeg the footie: it's a particle when observed and a wave when not observed... an orbit for the schematic... but a cloud when getting into the nitty-gritty details: specifics oblong... misnomer... if my ******* into a tissue, subsequently flushed... then a baptism of a shower... is not a genocide? then... bullseye... the ***** that made it into the ****... it's an abortion mid-week... i'd count that ****** come a certain count of months... otherwise... well... there's that cat of his... one foot in limbo and one foot in reincarnation... wasn't it the western exhausted theological mind: from that god of the omni- litany looking toward the budding-ha-ha? abortion... prized ***** makes it to the egg... ah... ****** from the argument of effort... me and the basic schematics of genocide... otherwise: schrödinger's cat... one foot in limbo... one foot in reicarnation... better still... Farinelli! drop the ******* don a niqab! the muslims and an eye-fetish... mind you... i do have a hand-fetish... "fetish"... i can count five of hers and only four of mine... fingers! unless she is a proper Arab bride with roots of synonyms in the Ukraine... and she has butcher's hands... hot-dog fingers... and a kardashian thick-*** that is just readied for a 12" dung-digger of ******... while at the same time... breaking the floral patterns of a porcelain geisha's... "missing tongue O"...

manícorona: peanut-crown!

               in between the hype and...
in between the trough...
and the happy pigglets of prop
and grandour...

little charlie little dervish of
a dar: gift...
                        win-win scenario...
i'm worried about...
constipation...
           terribly bothered...
                    
         but there's also the fact that
i haven't seen a dentist for...
a donkey can count a decade:
at least that's my hope...

my tooth filling has become lose...
having finished with yesterday's
etc. i tried to fall to sleep...

the pain came as a blunt object
in need of sharpening...
it wasn't a sharp object per se:
to begin with...

the radio was off...
the dream of falling asleep to the sound
of rain like it might be
a song off the cure's disintegration
album: lost...

                 i concluded:
it must be a dream...
how else explain this trivial pain
of a tooth when all the bones lay
intact in a body in an impeding grave?

to have been lullabied by a trivial
pain of a loose filling...
                   i'll give it until monday
to check a dental clinic...
i'll wait... because:
god only knows i am bound
to learn something new from
this crazed - infuriating pain -

          but at least that has
constipation covered...
    fear not: ****** **** of the golem heights!
no chelsea smile up your alley:
any time soon...

        the crown virus...
sooner or later: yes my liege...
yes my sire...
i'm sure the africans will... jump the queue...
we've been raising money for
a malaria vaccine...
i'm sure they'll be quick-on-the-mark
to raise money for the crown-virus
epicenter! europe!

oh... come come... komme komme, meine liebe!
it's true!
the europeans will be fundraising
money for malaria...
while the africans will be fundraising
money for the peanut-crown virus...

or... i like that one quote i heard,
"somewhere"...
   a stewardess asks a mother whether
or not her son would like some peanuts...
the mother says... he's allergic to peanuts...
he's allergic to maize... air...
glutten... ******* haribo gelatin and all...
he's allergic to hiccups...

                           there's a winking match
involving imitation chess between
the very sick psychiatrists
and the mildly sick schizophrenics...
a bilingual comes along into their foray...
and asks: who's multiplying
and who's in charge of division?
all a splendid metaphor... wouldn't you agree?
there... metaphor...
already the focus is gone... splinters...
some go to metaphysics,
some go to metaphors...
some go to orthography...
some go to: telepathy...
        some go down the para-
hello, my name is Norman...

         it's natural then... darwinism in action...
hold a peanut to a crowd of
people allergic to peanuts...
the joy of cashews...
the joys of pecans...
   cashews, pecans, brazilians...
macademians... hazels and waldorff's...

no other feeling...
like a ripe hop lager in between
a bourbon's drip drip drip...
      
                   horrid breaking up an already
comfortable ideology... isn't it?
when something like this speaks for itself
and the "lamm von gott" is brought before
the altar...
                           darwinism sings!
sings! like the brian jonestown massacre...
this is my body... my peanut...
brought to a cult of peanut-allergy-riddled
anemics and haemophiliacs...
        
the darwinian ideology fizzles out...
when it's not longer looking up through
the telescope of a primate's ***...
but looking through the form most primodial...
i've been gardening for the past week...
i've watched an earthworm here...
an earthworm there...
        life without eyes without ears
without music... but this idiotic god-given
impetus, imperative, "will": "freedom"...
virus... crown virus...

sooner or later we'll all be kings and queens,
sneezing and waiting for the entire
small intestine to come out of our noses
like glue: glut and gelatin pieces
wobbling where once bones stood
to be later broken...

a beer in between these slugs of bourbon
will do just that...
all good when it concerns
of apes and men...
           the similarity greatly helps...
but of course we'll borrow from other
skeletons...
                  no one ever heard of a headache
from having "too much"...
i.e. od przybytku: głowa nie boli...
o ale boli boli boli...

      constipation...
            the peanut crown virus...
and a loose tooth filling...
                ***** blondes and "how many"
light-bulb jokes it would take
for a tsunami of bleached ***** hairs to turn
into a happy cousin itsy-bitsy:
a spider cravat... what else?

otherwise history...
   either a wet-dream or a castration...
              or the bull wrestled by the horns...
or a dog wrestled by either kicking it in
the ******* or wrestling with its mandible jaw...
echoes of warriors...
warriors and pirates... the lesser muscles
of a farmer? a blacksmith?
              either a wet-dream or a castration...
lost avenues of "heroes":
all leading to: up my ***... otherwise known
as my original churchill's V...
the welsh longbow men: ditto the fwench...

such a shame that so much of history
is to be filtered when the children learn of it...
and whenever returning to it...
it's as stale as an antique's roadshow...
or it's: skimmed over...
whatever natural selection gave...
i don't know whether it's natural
to witness this historiological selection...

some would say:
too much of a congested toilet: n'est-ce pas?
too many of the dead are still haunting us...
natural selection contra:
historiological selection...
                             the ape versus the virus...
it is over-inflated...
where are the boils, the blisters...
the glutton spew of ****?
                              
                     this is... it?
panic riddled neurotics?
   so... so... twiddle-thumb-twiddle-toe...
where are all the psychotic:
airing of the soul examples?
smoke and mirrors...
   if i see a *****?
   i'll let you know!
          we'll huddle and watch
tom hanks win an oscar for
Philadeplhia...
                          show me a *****
******* a zombie...
         this, this grand disguise as flu...
it's almost a precursor
to a greater joke...
       of... phantom limbs that
had grenades worth of champagne
bottles being uncorked as
the origin of the demise of...
if only they named the ship Prometheus...
Titanic is so general...
     Atlas... Hyperion...
                  Oceanus...
                                   you can't expect
to keep an adjective as a noun: afloat...
or could have... could you?

but about time you listen to all the darwinists...
when the seas are: a'rough...
ask them about not looking up from
that telescope via a monkey's ****...
about the darwinism of a...
very original... very basic: a first...
first in line end result...
that might have been us...

                 tough luck bringing
no wine and no bread...
to the congregation...
nut-allergy riddled whisperers and soon-enough
to be drop-off counts of: the sieve...
the peanut! crown - and:
if only it was as simple as a reconquista
of what the goths left behind having
stalled spain's worth
and having died off in north africa...

now's the time to stop looking through
a darwinistic: famous detail of:
the peeled banana on the inner-sleeve...
the root or yellow...
teasing you unpeeled for all that was
the velvet, the velvet and the underground...
a very pushy bladder...
i mean: fickle bladder little gremlin
with a yappy-yappy for a mouth...
and it's not the sort of mouth that echoes:
hungry! hungry!
the sort of mouth, though...
give it the plumber...
                          
        how very pedestrian of me.
Du aner ikke, hvor forelsket jeg var i dig.
Du har ingen idé om, hvor betaget jeg var af dig.
Og du ved slet ikke, hvor meget du sårede mig.

Selvom alt, hvad jeg følte for dig er væk -

Popper du stadigvæk ind i mit hoved.
Kan jeg sagtens få kuldegysninger ved tanken om dig,
Og føle dit bankende hjerte mod min nøgne krop.

Dårlige vaner er nemlig svære at komme af med.
Specielt, når du var min.
ungdomspoet Jan 2016
kom med mig
bare bliv i nat
du siger alle de ord jeg engang ville høre, men det føltes ikke rigtigt
hvad forventer du at jeg skal sige
du ved jo godt at det er lidt for sent
du tager min hånd
og siger du har ændret dig
men søde, dine undskyldninger narrer mig ikke
fordi for dig er det hele bare et spil
så bare forfør mig nu
for tiden har gjort mig stærk
jeg er begyndt at komme videre
jeg siger det her nu
du har haft din chance
og du ved jo godt at det er lidt for sent
en lille smule for forket
og jeg kan ikke vente
men du ved lige hvad du skal sige
du ved jo godt at det er lidt for sent
du siger at du drømmer om mit ansigt
men det er ikke mig du savner
du kan bare godt lide det du ser nu
men for at være ærlig
er det helt ligemeget nu
for du ved jo godt at det er lidt for sent

jeg var ung og forelsket
jeg gav dig alt hvad jeg havde
men det var aldrig nok
og nu vil du pludselig have kontakt
du ved jo godt at det er lidt for sent
gå hjem til din kæreste
jeg slipper dig fri
jeg elsker mig selv
du har et problem
men kom nu ikke og spørg mig om hjælp
for du ved jo godt at det er lidt for sent
en lille smule for forket
og jeg kan ikke vente
men du ved lige hvad du skal sige
du ved jo godt at det er lidt for sent
du siger at du drømmer om mit ansigt
men det er ikke mig du savner
du kan bare godt lide det du ser nu
men for at være ærlig
er det helt ligemeget nu
for du ved jo godt at det er lidt for sent

jeg kan elske med hele mit hjerte
jeg ved jeg har så meget at give, jeg havde så meget at give
men med en player som dig
der har jeg mistet troen
det er ikke den måde jeg skal leve mit liv
det er bare lidt for sent
det er bare lidt for sent
en lille smule for forket
og jeg kan ikke vente
men du ved lige hvad du skal sige
du ved jo godt at det er lidt for sent
du siger at du drømmer om mit ansigt
men det er ikke mig du savner
du kan bare godt lide det du ser nu
men for at være ærlig
er det helt ligemeget nu
for du ved jo godt at det er lidt for sent
du ved jo godt at det er lidt for sent
Abelonia Oct 2014
træet står så bart udenfor, de få blade der er tilbage på det fine lille træ har den flotteste røde farve, de minder mig om et eventyr. Bare mit liv var et eventyr. Jeg ville være et varmt sted, min hud ville være gylden og mit hår ville være lyst efter solens blegende stråler.  Ved min side ville der står en mystisk fyr. Høj, slank, gyldenbrun hud og mørkt pjusket hår. Ja, det ville være et eventyr jeg gerne ville være en del af. Men sådan er livet bare ikke.
Lige nu sidder jeg midt i et skriftligt modul. Vejret er gråt. Varmen er forsvunder og erstattet med bidende kulde. Hvorfor sidder jeg her lige nu? hvad skal jeg overhoved bruge det til. Han snakker om fremtiden, lige for tiden, er det det eneste alle tænker på. FREMTIDEN. Du er ikke noget hvis du ikke har en fremtid foran dig bla. bla. Jeg fatter ikke hvorfor det skal være sådan, tænker du nogensinde over hvor meget vi glemmer nuet. De ting vi elsker er væk på få sekunder, og de kommer nok aldrig tilbage igen, men det værste er ikke at de ikke kommer igen, men at du ikke nød dem da du havde dem. Vi nød det ikke fuldt ud, vi er så grådige, vil vil have mere og mere og til sidst har vi intet. Jeg har ikke lyst til at tale om min fremtid. Jeg hader det virkelig. For jeg ved virkelig ikke hvad jeg vil bruge mit liv på og jeg har faktisk heller ikke lyst til at vide det. jeg vil gerne have det kommer, som det skal komme. Så plat som det lyder, vil jeg bare have at skæbnen skal lede min vej, for vi alle har en skæbne. Noget vi skal udrette i livet men som vi ikke selv kender til. Hvis vi vikrleig vidste alt, hvad var der så at lære og hvad kunne vi overhoved opleve? Den største ting vi glemmer er at tage chancer. Vi går og er bange for alt og alle og derfor tør vi aldrig gøre noget ud over det sædvanlige. Jeg tror det er noget som medierne har skabt. Medierne har fået os til at blive vanefaste mennesker uden personlighed og egne holdninger. Jeg hader det. Det er virkelig gået op for mig at der er meget jeg ikke kan lide ved vores samfund. Alt handler om status og om hvad folk synes om en. Men hvad nu hvis ingen synes om en? Hvad gør man så? skal man så bare lægge sig til og dø… Døden er en ting jeg har tænkt meget over på det sidste, men grunden til at jeg har tænkt over det er fordi jeg ikke forstår livet. Hvorfor lever vi overhoved. Vi skal jo alligevel dø og livet er sku næsten altid noget lort fordi vi ikke kan finde ud af at fokuserer på de små glæder og levet i nuet på grund af medierne som kun fremhæver alt lortet. Livet er ikke forståeligt. Det bliver det nok aldrig og hvis jeg skulle være ærlig ville jeg også være ligeglad om det sluttede nu, for jeg ser ikke frem til fremtiden og jeg kan ikke engang leve i nuet. Jeg skaber en silhuet af det jeg gerne vil. At gå hjem til en fremmede og ryge **** er nok  ikke at tage chancer og leve, selvom at jeg prøver at gøre det til det. Jeg troede virkelig ting som det ville gøre mig lykkelig og det gør det da også, men kun tildels. Jeg føler mig så tom, jeg føler ikke jeg har noget at byde verdenen og mine medmennesker. Jeg  ser virkelig op til de folk som gør det, folk som gerne vil være et forbillede for andre. De er sku cool. Men jeg har det bare ikke på den måde. Når jeg tænker over det, minder jeg nok meget om Hassel fra the fault in our stars. Døden er intet jeg frygter og jeg er egentlig også ligeglad om jeg bliver husket.
Smilende, glad og fuld af energi
Blomstende og fantasifuld, - narrer jeg dem til at tro at jeg er glad.
Bilder mig selv det samme ind.
Tror, føler og mærker glæden      vælte ind over mig.
Ikke hele tiden, glimt af lykke.     Men i en melankolsk og sentimental tilstand dybest.
Desperat for at komme ud, bryde kæden op og vælte ud med sol-strålende sprudlende livsglæde.
   Jeg kommer ovenpå, jeg er ovenpå, jeg er i sommerhumør selvom vi er i oktober.
det lykkedes mig, min lykkefangst
Jeg er OK.
Be My Metaphor Apr 2014
*** var ødelagt. Revet op indenfra.
Det plagede hende, og *** frygtede, at det ville være der for altid.
Hvordan han bevægedede hendes følelser.
Hvordan han hviskede til hende.
Hvordan han rørte hende.

*** talte altid om det. *** talte altid om ham.
*** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld.
Det gjorde ondt.
Det gjorde ondt at skulle høre på. Det gjorde ondt, at *** bebrejdede ham alt. Det gjorde ondt at se hende give op.

Det gjorde ondt, at vide hvordan *** havde det.  
Det var en smerte som forsatte, hvor hendes historie slap.
Tankerne om hvordan det kunne have udviklet sig...
Jeg har selv været der.

Jeg kender den forsættende smerte.
*** tror, at *** forstår det. Men *** vækker bare minder.
Og jeg vil gøre alt for at passe på hende. For at hendes smerte aldrig skal nå så lang. For at *** kan komme lidt videre.
For at *** kan få et liv.

Men *** må stole på mig. *** må føle kærligheden.
*** skal føle min kærlighed.
Men hvad er kærlighed uden tillid?
    
                                                              *SK
*** står foran ham finere end nogensinde  
Hendes hud er bogstavlig talt silke, i en nuance af hudfarve han ikke har set før,
Glinsende silke med øjne og mund
Og frodige bryster, der pludselige ligner puder
Øjnene og munden smelten sammen lige foran ham og danner et kridhvidt kors
Hånlige grin larmer i hans ører og luften bliver udefinerbart tynd
Han ved det er hende, men en ondskab farer op i ham som om han var fanden selv
Grinet forlader hendes krop og svæver som uendelige gebisser om hans hoved
Langt væk kan han tyde hendes stemme der beder ham om at slappe af og komme til sig selv
Men, han lader sig ej snydes og er nu helt overbevist om det ikke er hende
Knytnæver markerer hendes krop og *** er ikke længere af silke
*** er blod og kød der snart ikke er til at samle
Pludselig er der et helt publikum omkring ham der studerer hans akt nøje,
de skuer til hinanden mens de ryster på hovederne
Tårerne har overbemandet ham og i kampens hede bliver der uendeligt stille
*** er ikke til at se nogen steder
anna charlotte Aug 2016
Jeg gik hjem og sov med dynen han sidst brugte hos mig
For måske var han ikke min længere, men det var den og det er det tætteste jeg nogensinde ville komme på ham igen
Echoes Of A Mind Mar 2016
Jeg ligger i sneen
Og føler ingenting.
Kulden rør mig ikke,
For den har allerede
Gnavet sig ind til mine ben...

Et ensomt snefnug falder på min kind,
Blidt det rammer,
Men jeg mærker det ik'
Hvorefter det langsomt smelter
Og triller ned ad min kind
Som de tåre
Jeg har grædt i tusindvis...

Mine fodspor i sneen
Er snart dækket af hvidt
Jeg tænker,
At dette ville
Du nok gerne have set...

Dette hvide landskab,
Der skinner så blidt.
Og jeg smiler,
Men kun et øjeblik.
Før jeg erindre,
At sådan blev det ik'...

Frosten bider mig i næsen,
Men i øjeblikket er jeg
Et halv-sociopatisk væsen
Og derfor
Ænser jeg den ik'...

For jeg ved ik' hvordan
Jeg skal komme igennem dagen,
Som uret snart slår an...

Den sidste dag, den sidste time,
Før du lægges endeligt til hvile.
Men lige nu vil jeg ikke tænke,
Ikke føle, ikke mærke sorgens lænke,
Der langsomt tynger mig ned...

Jeg vil blot ligge her i sneen
Før jeg går ind
Og lægger de sidste roser
På kisten...
Dansklæren gav en opgave om at skrive et digt om sorg indenfor det semantiske skema: vinter....vi fik 3 minutter og dette digt er mit resultat af den opgave.....sjovt nok beskriver det meget godt min følelsesmæssige tilstand lige for tiden....nu hvor jeg efter 3 hårde uger endelig tillader mig selv at gå ned med den stress, som jeg har gået rundt og kæmpet for at holde i skak...
Expect a lot of poems to be released since I have nothing else to do while being tied to the bed due to stress
Uret tikker
Tikker tikker tikker
Jeg tigger
Beder
Tigger tigger tigger
Om du måske
Beder mig
Komme

Tilbage
bøs bøs bøs, jeg når snart til at det bliver til en ikkeeksisterende følelse
Maja Klit Jun 2015
Målet er at ramme flaskebunden.
Derefter sættes samme mål.

REPEAT REPEAT REPEAT
(Det er blevet normens faste procedure)

Målet er at være stilikonet. Tiltrække gade fotograferne. Genvejen til de fem minutters berømmelse.

KNIPS KNIPS KNIPS
(Det hele er blevet en farverolade)

Målet er at pisse byen gul. Urban gødning er vel det rette ord når køen til de røde bokse er for lang.

SSH SSH SSH
(Kan ikke længere se forskel på øl tis vand)

Målet er at score. Så mange singler samlet med håbløse forventninger.

SUT MIG SUT MIG SUT MIG
( Det er det nærmeste de kan komme kærlighed)

Målet er at have en fest. Sild i tønder til hjernedøde beats.

BASS DROP BASS DROP BASS DROP
(Når de gode endelig kommer til lukkes festen af de euforiseredes konsekvenser)
llcb Oct 2015
Løftede fingre, sænkede bryn, små suk og lange sug af sju i smug og altid brug af dug på bordet og bordkort til kernefamilien, og kerner i brødet til børnene og bøn ved bordet af brødrene, og smil til hinanden og for andre og ikke for sjov, aldrig for sjov. Samtaler om skole og skolehjemsamtaler for hjemmets ejere, høje forventniger i fryseren og mælk i køleskabet, og smørret står ude så et barn går i seng med en varm kind og får kold aftensmad af kolde ansigter. Skråt op med hjertet er i hjemmet for hjemmet er hos hjertet, men nogle gange sidder hjertet bare fast i fryseren, så det er svært at komme væk derfra med hjertet i takt.

Men hvis man en dag får løsrevet hjertet fra fryseren
så selvom det højst sandsynligvis er iskoldt
så kan det heldigvis i rette temperatur
tø op, varmes og banke igen
andenrangs poet Nov 2014
engang var jeg sikker
på at det aldrig
ville være et problem
at drikke morgenkaffe
alene og det ville aldrig være
et problem at ryge dagens
første cigaret med vinduet
lukket mens storbyen
lever videre udenfor
men så forsvandt
du pludselig ud af
min hoveddør og for første
gang lukkede du døren bag dig
og jeg fandt ud af at det alligevel
regner på november-morgener
og ambulancerne suser stadigvæk
forbi mit vindue, den eneste forskel
er blot at der ikke er nogen
til at holde min hånd og det er
det der gør hele den forskel
som jeg troede var så ubetydelig
og jeg åbner stadig vinduet
inden dagens første cigaret, selv
i gennemskærende efterårs-
kulde fordi jeg ved at du synes
det er det rareste og jeg hælder ekstra
sukker i kaffen for at søde den
bitre smag af svigt og jeg ved
godt at det her efterspil er definitivt
men jeg har alligevel lagt ekstranøglen
til dig under måtten
hvis du en dag skulle finde på
at komme tilbage
llcb Jun 2015
Du ser i mine blå øjne og fortæller mig at jeg er typen.
Typen som folk forelsker sig i i juni måned for at aldrig se igen til august. Typen som fortæller en historie der efterlader folk med åbne munde og vandede øjne. Og som danser på vejen fordi at *** stoler på at bilerne stopper for hendes skyld. Typen som taler så tæt på en at man næsten burde kysse, men det er bare for at se ens øjenfarve i mørket. Typen som giver ærlige komplimenter om ens ansigt ud ad det blå og ikke forventer gengæld. Typen som man tænker over bagefter, men aldrig nok til at komme tilbage til. Typen som man kun kysser en gang.

Jeg lever og ånder for at forelske folk

Og hvor er det dog trist at være et tidsfordriv på et eller andet punkt.
sådan kan man komme skævt ind på hinanden
fordrejet komme til at smile til den andens tårer og kramme en, der helst vil være alene
llcb Nov 2015
Det er jo på mange måder klart
at jeg stadig er sur
Det er jo effekten
ved at være svigtet
Det gør ondt i hjertet
så hjernen ender op
vred og bitter
Så det er jo klart
at jeg kigger tomt på dig
og råber af dig
hen over køkkenbordet
Det er jo effekten
ved at være svigtet
Og hver gang vi taler om det
så er det som
at det fungerer i teorien
men virker bare ikke helt i praksis
Vi ender jo stadig op med
døde blikke
og vrede i lungerne  

Den her aften skændtes vi
helt indtil en vigtig sandhed
røg ud af mig;
at jeg nok egentlig bare er vred,
fordi jeg sad
en time
i bus
for at komme i skole
dengang
og måtte dele seng
med mor
og de andre
siden der ikke var penge
til varme
dengang
Den vigtige sandhed om;
at jeg nok egentlig bare stadig er vred
i dag
fordi jeg blev svigtet af dig
dengang

Vrede er jo en effekt af svigt
så det er jo klart
at jeg stadig hader dig lidt

Nu ligger jeg i min bunke af vasketøj på gulvet og tænker;
at det nok egentlig var meget godt at jeg fandt ud af det nu.
Nu har jeg formodentlig sparet mig selv for hundredevis af psykologtimer som 64årig
Bare ved at vide det, som nok egentlig
er klart
Johanne Borup Jan 2015
jeg
skulle jo
have en lejlighed
på månen og få den
til at bevæge sig som en
meteor,  gøre månen til et
måneskud mens jeg sad i
vinduet overfor mig og
vi så på hinandens
passioner. på
et tidspunkt
aftalte jeg
at give
mine øjne
en ny farve så
ofte jeg havde tid
til at lakere dem, jeg
aftalte at blive så god til
kunst at jeg kunne ryste
ametyst af mine hænder
uden at have egentlige
ideer. jeg skulle
kalde mig
cigaret-
fjæs fordi
mit ansigt nogle
gange gik i røg, når
det var for langt oppe
i skyerne og så skulle jeg
komme op at skændes, indtil
jeg plukkede en blomst fra
floden udenfor lejlighed-
en og bad mig lægge
den i et glas vand
indtil den
lugtede.

jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.
emma Feb 2016
at det hele godt kan blive lidt tomt når man er alene i en to værelses og der kører politi forbi ude foran og der er en opvask der stadig ikke har taget sig selv og jeg kan ikke komme ud af døren uden at falde over sko og jeg har blokeret dig på snapchat og har også lyst til at fjerne dig som ven på facebook for du er sguda for fanden en nar men så igen fortjener du også at kunne følge med i hvor godt jeg (forhåbentligt) får det lige snart for selvom jeg har ondt i maven hjertet hovedet over beskeder bestående af kun et ord kunne det også bare være mig der er bange for at skulle forblive alene i en toværelses med blå blink igennem ruden og et fad med nachos der sidder fast og en dobbeltseng der kan rumme meget mere end mig og noget rod jeg ikke har energi til at fjerne ligesom jeg ikke har energi til at lave de afleveringer jeg har for til om en halv time selvom det burde jeg virkelig for jeg har lige fået en skriftlig advarsel fra gymnasiet men hvad nytter det når man ikke engang har energi til at gå i bad eller sætte kommaer eller slukke for hjernen når den tænker at det bedste svar man kan give er slukkede telefoner og halvhjertede beskeder det kan jo for fanden være ligegyldigt men det er det bare ikke
anna charlotte Jan 2015
elektroniske beats bliver spyttet ud ad højtalerne, placeret bagerest i lokalet
syrerne blikke bliver kastet spydigt i hovedet på mig, fra pigerne bagerest i lokalet
hengivne blink bliver sendt til mig fra hele rummest fyre, selv fra dem bagerest i lokalet
stærke hænder bliver smidt overalt på mig, også selvom du står bagerest i lokalet
vilde kys bliver kysset på mig, selvom der er mindst tredive mennersker og en månerejse mellem os
voldsomme fodtrin bliver placeret i  gulvet af mig, for at komme ned bagerest i lokalet
men blot for at finde dig, i den anden ende af lokalet
Laura Meyer Mar 2015
Nogen dage vil det stadig overvælde
Det vil komme i bølger
Og de dage, vil det at leve være forkert
Gardinerne vil forblive for, lyset vil forblive slukket
De dage vil opkald og andre håndsrækninger fra den omkringliggende verden forblive ubesvaret
Det er på disse dag, at sengen er det eneste rigtige sted at befinde sig
Og selv den mindste bevægelse er utænkelig
Man er krøbet tilbage i den, ih så velkendte hule
Og der bor man for en stund
Lammet
Og der indser man, at man i dette sekund ikke lever.
O N N Feb 2015
På vejen med Gyldne træer
                       Idyliske huse
                       Ensomme søvnfyldte øjne

En vej kun Forundt de færeste
                  Forfulgt af de fleste

Rejsen dertil er Hård
                         Farlig
                         Trættende

Men også
                 Givene
                 Forklarende
                 Dræbene

Den kan kun fuldføres på enehånd
Kun jeg kan komme igennem

Denne vej kræver respekt
                      Respekten for at klare rejsen
                      Respekten for at ofre alt
                      Respekten for at stå alene tilbage

Jeg står nu foran målstrejen
                              Et fatamogana
                              Uvirkeligheden
         ­                     De sørgeliges paradis

Var det rejsen værd?
Jeg bor nu på de fortabtes gang nr 4
andenrangs poet Aug 2014
jeg vil stå et sted og vente på dig. der vil jeg stå til alle tider. jeg fortæller dig ikke hvor, du finder mig nok når (hvis) du en dag får brug for det. jeg ved hvad der er det rigtige at gøre, men hvordan skal man kunne gøre det rigtige når det føles så forkert. jeg ved jeg burde gå. men det er meget nemmere bare at blive stående her. fordi et lille håb brænder om at du en dag vil komme tilbage og finde mig. indtil da vil jeg stå lige der og vente på dig. og der vil jeg stå til alle tider.
anna charlotte Nov 2014
Og der låg jeg så
Ødelagt, af din mangel på ord
Jeg ville græde, men det kunne jeg ikke
Så himlen gjorde det for mig
Med fødderne ude fra dynen
Så jeg kunne mærke kulden, jeg genkendte fra dig
Den kulde jeg troede var lagt som et sjal om dig, viste sig at komme fra dit dybeste kammer
Jeg kiggede på mine fingre, og de mindede mig om de mange gange jeg ville ønske de var svøbet om dig, som en baconsvøbt pølse, fra vognen ved Nørreport.
Du lærte mig at elske de små ting i livet, selvom du selv var stor
Lille som jeg er, må jeg vel bare forlade den tanke om os, jeg så standhaftigt holder mig fast ved
Det der aldrig skete
enden er nær
enden på vores struktur-givne frihed
jeg har aldrig rigtig været andet end elev
først og fremmest
produktionens indlærte prioritering i min knoglemarv vi knækker uden skemaer over vores hverdag, hver dag er ikke vores
jeg har drømt om sommeren, om varmen og nu er den her den stikker
piskesmældssmil på solskinsform vi sveder
ingen gylden middelvej forude
vi fortsætter af den grå middelvej
slørede gråzoner
v a r m e b ø l g e r
jeg keder mig; jeg er overvældet
alt er for meget og
alt er for lidt
smiler til damen med demens i min gård, tænker på vejarbejdet på støvet
mine lår er klistret fast til stolen jeg føler mig
smaragdgrøn og rislende som en å

vi lukker af for verden de sagde ikke farvel til mig
er det kikset at være ordentlig? kan jeg tillade mig at smile til jer? kan jeg sige godmorgen uden at rødme over min akavethed?

TOLERANT ER IKKE ENSBETYDENDE MED SVAG

VENLIG ER IKKE SYNONYM FOR MINDREVÆRDIG

der ligger så meget forude og jeg kan ikke rigtig begribe det ikke forestille mig mere end det, der skal overkommes

en eller anden gang må det jo komme til mig

det der livsglæde
Cecilie Andersen Sep 2017
Jeg kan mærke dine hænder tage fat om min tynde slappe arm. Jeg sparker og slår uden at opnå noget, og et skrig flår i halsen på mig, men det vil ikke ud. Det kan ikke komme ud, for det samler sig bare til spyt i højre mundvig og ligger sig i lag med alle de ord jeg ikke fik sagt.

Nærm dig ikke og hold ikke om mig, for jeg vil ikke have, at du skal høre min vejrtrækken og mine gisp. Jeg vil ikke vise dig, at mit hjerte galoperer og hamrer indtil min krop ryster af rædsel og, at jeg har trykken for ørerne og blod rosende til mine kinder, som bliver varme og farves røde, for ikke engang min angst vil jeg forære dig.

Tåre der ikke får lov til at flyde ud, føles som det grove sandpapir min far plejede at bruge til sine lyse afskårne træstykker. Lader jeg tårerne flyde føles det som det glas han engang kom til at ødelægge i raseri, og alt blev til små, skarpe glasskår i den sølvfarvede-stål-håndvask. Pludselig ved jeg hvordan han havde det dengang, hvor alt gik i flammer og alt spildte over. Jeg skriger under vand og er holdt fast med lænker og ræb, imens sten bliver smidt mod mig. Jeg lukker de tunge øjenlåg ned over mine matte øjne.
TRANSLATED:
Screams
I can feel your hands grasping my thin limp arm. I am kicking and punching without achieving anything and a scream flays in my throat, but it won't get out. It can not get out, because it just accumulates in saliva in the right side of my mouth and lies in pickle with all of the words I did not say.

Don't get close and don't hold me, for I do not want you to hear my breathing and my gasps. I don't want to show you my heart galloping and hammering until my body shakes in horror and that I have oppression in the ears and blood rushing to my cheeks till they get hot and are being colored red, for not even my fear I will give you.

Tears that are not allowed to flow feels like the coarse sandpaper my father used to use for his light cut pieces. If I let the tears flow, it would feel like the glass he once wreaked in anger, and everything turned into small, sharp glass pieces in the silver-colored-steel sink. Suddenly I know how he felt when it all was flaming and everything spilled over. I'm screaming under water and stuck with chains and belch while stones are being thrown at me. I close the heavy eyelids over my matte eyes.
Najwa Kareem Oct 2017
I've heard it said once.
I've heard it said twice.
I've heard it said a third time.
Told to me, a fourth.

Said by a Ghanese.
Said by a mother from Greece.
Said by an Ethopian.
Said by a man also Iranian.

Are you from Somalia?
Bist du von Marokko?
Kommen Sie aus Eritrea?
Are you from Ethopia?
From Indonesia?
Nay. Ich komme aus den USA. Aus Amerika.
"But America is better than here."

Where in America do you come from?, I'm asked sometimes.
Washington.
Why are you here?
To live here.
"But America is better than here."

This is what they've heard. So this is what they think.
​This is what she's been told. So this is what she believes.
This is what Lady Liberty says. So this is what he knows.
This is what the land of the free and the home of the brave, the land of opportunity preaches. So this is what they understand.
This is what those living the American dream said. So this is what many believe.

​"But America is better than here."
It depends on how you look at it.
It depends on what's important to you. What you value.
When you say better, what do you mean by better?

"But America is better than here."
In some ways, yes.  In some ways, no.
Every land has its' up sides and its' down sides.

Besuchen Sie oder bleiben Sie hier?
Ich bin hier bleiben.
Germany ist gut.
Es gibt gute und nicht gute Dinge über Germany.
"But America is better than here."

I know why I've chosen to live in Germany.
There are a number of reasons.

"But America is better than here."
Annesofie Olsen Jun 2015
Svæver rundt, i et univers af realitet og illusioner
En flugt, fra det virkelig liv, som slet ikke er virkeligt
Hvem og hvor er jeg ?
Spørgsmål jeg stiller mig selv lidt for ofte
Det eneste jeg rigtigt vil, er at komme væk for en kort stund
Men fylder i stedet mig selv med alkohol og andre ting
Prøver at passe ind, imens mine tanker råber af mig
Jeg skal væk og det er nu.
Annesofie Olsen Dec 2016
Vågner op og igen i dag er det bare en ubetydelig dag i ferien, jeg behøves ikke engang vide om det er Mandag, eller Torsdag. Igen i dag skal jeg nok bare alligevel bare ligge og dovne den i min seng. Mens jeg ser i mellen 3-7 afsnit af Gossip Girl, mens jeg kigger min insta i gemmen 100 gange. Og det er det samme der bliver vist, der er alligevel intet af det der siger mig en skid. Udover jeg let bliver påvirket, nok også en smule jaloux over se folk der er sammen med folk.          

Prøver ihærdig at komme i kontakt med folk med at sende en latterlig snap af mig selv. Men ingen af dem svare rigtigt, det er os okay. Jeg bliver ved med stirre ned i mobilen, og når jeg ikke kigger ned i skærmen på mobilen, ser jeg op på skærmen på computeren. Jeg føler mig som den største taber fordi jeg er så afhængig at at være online på de socialemedier, konstant. Jeg prøver at trøste mig selv med at jeg i det mindste godt selv ved det.

Det sitre i min krop, og rastløsheden snurre rundt i min krop. Jeg kan virkelig tydeligt mærke det. Samt kan jeg mærke min krop er fyldt med energi og vrede, over jeg ikke laver noget. Ligger på gulvet og har tåre i øjnene.
anna charlotte May 2017
en 'dump ham paa din doermaatte dreng'
en aften
en fyr du elsker med hele kroppen, udover dit hjerte
en fyr du er bange for at love for meget
en fyr hvis smerte du fjerner, kun for at efterlade en ny
en af de fyrer der gentager ham selv 10 gange, fordi han er nervoes
en af de slags fyrer hvis haender sveder naar du holder ham i haanden
en af de slags fyrer der afslutter deres tilbud om et besoeg hos dem med  'men kun hvis du VIRKELIG har lyst'
en af de slags fyrer der er bange for at de vil dig mere end du vil dem
en af de slags fyre der synes det er acceptabelt at komme i dig uden at spoerge om du er paa ppiller
en af de fyrer der tager lidt for haardt fat naar han krammer dig
en af de fyrer du aldrig rigtigt kunne lide, indtil det gik op for dig at du aldrig rigtigt havde ham
Andrea Svanne Oct 2014
det handler ikke om dig længere
eller hvad du gjorde
nej
nu handler det om at komme videre
flygte
det er jeg så god til nu
jeg vil flygte væk
fra det jeg flygtede til
efter jeg flygtede
fra
dig
llcb Mar 2016
Nogengange
kan jeg trække vejret indtil jeg føler mig skæv; så ilt bliver til lattergas og jeg begynder at svæve
Når jeg trækker vejret for dybt
Når jeg tænker for meget
Når jeg ikke kan få noget søvn
Når humøret bliver mørkeblåt
Så bliver ilt til min alkohol selvom min promille er 0.00

Så jeg føler mig som en misbruger i øjeblikket, fordi jeg trækker vejret dybt når jeg tænker, og jeg tænker alt for meget

Jeg burde komme på afvænning;
Væk fra al den tankegang der gør mig så skæv og svævende og sørgelig
Tilbage til ilten mit hjerte kender og min hjerne savner

Jeg håber at alt kommer til at gå;
At jeg snart bliver andre farver end mørkeblå

— The End —