Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"kendt" poems
på et øde sted som ej er kendt af mange der brænder to triste hjerter en tankestreg forbinder dem men tager ej hinanden til sig og mørket ligger som et tæppe varmer triste hjerter på en kold og blæsende juli nat "de mennesker du har mistet bær' en del af dem i dig og sørg over tabet af dem for hele dem betyder noget for hele dig" og sorgen var bundet som en knude en bristende én som et for løst bundet snørebånd og selvom ordene flød fra ligeså triste munde saltede af fortids minder var kun stilheden nødvendig for at forstå .... at her kunne triste hjerter mødes og føle i fællesskab og alt ville være helt ok i nattens sidste time brændte et let kys på mundvigen givet i hemmelighed taget imod med en åbenhed som hele verden ville kunne se fra stjernernes lys i mørket tankestregen forbandt dem ej men de åbne sår helede sammen den nat i en omfavnelse fra to triste hjerter
0
Jul 7, 2015
Jul 7, 2015 at 2:15 PM UTC
triste hjerter
livet passerer gennem spejlet drager parallel hudløs uærlighed, den halve sandhed vi skriver uden at tænke os om, hvorfor tidlig bustur, fastfood-køb; pludseligt indblik i en andens hverdag forbløffelse er en mærkelig størrelse en skikkelse personificerer tanken om en andens liv at føle sig tiltrukket af ideen om, at have kendt dem i en anden sammenhæng det magiske hvis bearbejdet, gennemtænkt, finpudsning et øde *** drænet for mennesker, lagt øde (ødelagt) at kultivere kulturarven ønskebarnets strabadser et savnet ord
0
Dec 7, 2015
Dec 7, 2015 at 4:13 PM UTC
én dag, en tanke
Jeg lover jeg ikke er gået fra min forstand men siden jeg gik fra dig bærer alle din jakke og ingen dit ansigt Jeg kan slet ikke huske din krop kun fremkalde dit blik da du bad mig blive Det er jo ikke fordi jeg ikke stadig elsker dig Jeg har jo altid kendt dig som var du min egen baglomme Det er bare fordi jeg ikke kan genkende mig selv når jeg har de bukser på længere
0
Dec 14, 2018
Dec 14, 2018 at 2:31 PM UTC
Fremmedgjort