livet passerer gennem spejlet
drager parallel
hudløs uærlighed, den halve sandhed
vi skriver uden at tænke os om, hvorfor
tidlig bustur, fastfood-køb; pludseligt indblik i en andens hverdag
forbløffelse er en mærkelig størrelse
en skikkelse personificerer tanken om en andens liv
at føle sig tiltrukket af ideen om, at have kendt dem i en anden sammenhæng
det magiske hvis
bearbejdet, gennemtænkt, finpudsning
et øde ***, drænet for mennesker, lagt øde (ødelagt)
at kultivere kulturarven
ønskebarnets strabadser
et savnet ord

på et øde sted
som ej er kendt af
mange

der brænder to triste hjerter
en tankestreg forbinder dem
men tager ej hinanden til sig

og mørket ligger som et tæppe
varmer triste hjerter
på en kold og blæsende
juli nat

"de mennesker du har mistet
bær' en del af dem i dig
og sørg over
tabet
af dem
for hele dem
betyder noget
for hele dig"

og sorgen var bundet
som en knude
en bristende én
som et for løst bundet snørebånd
og selvom ordene flød fra ligeså triste munde
saltede af fortids minder
var kun stilheden nødvendig
for at forstå
....
at her kunne triste hjerter
mødes
og føle i fællesskab
og alt ville være helt ok

i nattens sidste time
brændte et let kys
på mundvigen

givet i hemmelighed
taget imod med en åbenhed
som hele verden
ville kunne se fra stjernernes
lys i mørket

tankestregen forbandt dem ej
men de åbne sår helede sammen
den nat i en omfavnelse

fra to triste hjerter

Jeg lover jeg ikke er gået fra min forstand
men siden jeg gik fra dig
bærer alle din jakke og ingen dit ansigt
Jeg kan slet ikke huske din krop
kun fremkalde dit blik da du bad mig blive
Det er jo ikke fordi jeg ikke stadig elsker dig
Jeg har jo altid kendt dig som var du min egen baglomme
Det er bare fordi jeg ikke kan genkende mig selv når jeg har de bukser på længere

Jeg ved godt det er sent og ensomt og vores læber har kendt hinanden før og old habits die hard men jeg prøver at gøre dig en tjeneste. I virkeligheden en akt af kærlighed, selvom det føles som det modsatte. For jeg er så mærket og du ved kun at være nøgen med nogen uden tøj på. Det bliver så svært hvis jeg skal føre hånden for dig og jeg har det ikke i mit hjerte at kæmpe meget mere. Jeg har allerede givet drømmen tilbage, den var ikke vores. Jeg græder når du bruger mit navn for så kan jeg ikke gemme mig mere. Det ved du godt. Dine hænder bliver en dyne også bliver det mig uklart hvem af os der passer på hvem.

Jeg forstår ikke hvordan heartbreak kan blive til radiohit
At være knust er den mest uproduktive følelse jeg har kendt
Alt står stadig selvom tiden ikke tager hensyn
Jeg ville ønske jeg havde mere at give af
så ville jeg ikke behøve at undskylde for ikke at kunne gå på kompromis
med mine overlevelsesmetoder,
bebrejd mig det ikke at omfavne
det eneste jeg ved hvordan man gør
At elske dig var som at gå i krig
- jeg kom ikke tilbage den samme
Sover med lyset tændt og telefonen på lyd