"indtil" poems - Hello Poetry

"indtil" poems

Du danser rundt i kroppen på mig, med en gentagende melankolsk klang. Din krop er metrisk opbygget, bygget af sten - op. Et spareprojekt. Jeg skulle have kysset dig længere. Holdt dig tæt ind. Lad mig ikke gå alene i verden, For du gør mig så gal At mit indre bliver kvalmende og jeg græder Jeg kan mærke dine følelser, selvom jeg ikke er dig. Du, dig er kommaet for MIN død. Dræbt af en overdosis kærlighed, som var en envejs kærlighedaffære. Jeg flæber og græder, indtil du stopper med at betale med kys pakket ind i stjålne følelser fra andre.

0

Apr 22, 2015

Apr 22, 2015 at 8:38 AM UTC

Kommaet for min død

Du danser rundt i kroppen på mig, med en gentagende melankolsk klang. Din krop er metrisk opbygget, bygget af sten - op. Et spareprojekt. Jeg skulle have kysset dig længere. Holdt dig tæt ind. Lad mig ikke gå alene i verden, For du gør mig så gal At mit indre bliver kvalmende og jeg græder Jeg kan mærke dine følelser, selvom jeg ikke er dig. Du, dig er kommaet for MIN død. Dræbt af en overdosis kærlighed, som var en envejs kærlighedaffære. Jeg flæber og græder, indtil du stopper med at betale med kys pakket ind i stjålne følelser fra andre.

Continue reading...

du fik den af din mor og far den dag du blev født den dag du kom til verden uskyldig og ren og lille og uvidende det var den røde tråd meningen med dit liv og de gav den til dig så du kunne forlænge den og slå mindeværdige knuder på den og det gjorde du i mange år indtil han kom forbi og efter flere års forlængelse (forelskelse) klippede han den over med sine skarpe ord og den var i stykker og du var i stykker og meningen med dit liv var i stykker og selvom du var spejder dengang du gik i børnehave kunne ikke engang den stærkeste ***** knude binde den sammen binde dig sammen selvom du forsøgte ihærdigt dagligt men på din uniform sad intet **** mærke kun et bål mærke og det brændte indeni og han lod dig brænde indtil den røde tråd var forkullet sort sort som natten sort som dit sind og du fik den af din mor og far den dag du blev født og du døde den dag han tog den fra dig

0

Nov 12, 2014

Nov 12, 2014 at 8:36 AM UTC

den røde tråd pt. I

du fik den af din mor og far den dag du blev født den dag du kom til verden uskyldig og ren og lille og uvidende det var den røde tråd meningen med dit liv og de gav den til dig så du kunne forlænge den og slå mindeværdige knuder på den og det gjorde du i mange år indtil han kom forbi og efter flere års forlængelse (forelskelse) klippede han den over med sine skarpe ord og den var i stykker og du var i stykker og meningen med dit liv var i stykker og selvom du var spejder dengang du gik i børnehave kunne ikke engang den stærkeste ***** knude binde den sammen binde dig sammen selvom du forsøgte ihærdigt dagligt men på din uniform sad intet **** mærke kun et bål mærke og det brændte indeni og han lod dig brænde indtil den røde tråd var forkullet sort sort som natten sort som dit sind og du fik den af din mor og far den dag du blev født og du døde den dag han tog den fra dig

Continue reading...

de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu

0

Mar 13, 2016

Mar 13, 2016 at 5:21 PM UTC

de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu

Continue reading...

jeg bevarede roen lige indtil jeg river mine nye nylonstrømper på et rusten søm husk dit pas og husk din frakke det kan være koldt og måske vil det regne men vi ved det ikke så husk også en paraply jeg drukner i ord om blå sygesikring kommafejl og fejlagtige billeder på snapchat med misforståede ord så jeg sætter mig på tæppet og er ligeglad mens jeg ser mine følelser gå op i røg og slukker for min kaos maksine

0

Sep 27, 2014

Sep 27, 2014 at 4:42 PM UTC

emilie-s-jensen

jeg bevarede roen lige indtil jeg river mine nye nylonstrømper på et rusten søm husk dit pas og husk din frakke det kan være koldt og måske vil det regne men vi ved det ikke så husk også en paraply jeg drukner i ord om blå sygesikring kommafejl og fejlagtige billeder på snapchat med misforståede ord så jeg sætter mig på tæppet og er ligeglad mens jeg ser mine følelser gå op i røg og slukker for min kaos maksine

Continue reading...

Du vasker dine lagner hvide Renser dem for dårlig samvittighed Fjerner hvert et spor Vasker dem indtil de kun lugter af billigt vaskemiddel og skylder minderne ud i afløbet

0

Oct 24, 2016

Oct 24, 2016 at 12:33 PM UTC

Du vasker dine lagner hvide Renser dem for dårlig samvittighed Fjerner hvert et spor Vasker dem indtil de kun lugter af billigt vaskemiddel og skylder minderne ud i afløbet

Continue reading...

jeg går på knæ for dig allerede inden du spørger og jeg lægger mig på alle fire så du kan tømme din rådne samvittighed ind i min forladte krop, udover min livløse hud. hvis du ikke kvæler mig, så beder jeg dig om det, og du skal stramme til og lukke din hånd om min hals indtil du kan mærke livløsheden i mig, så jeg kan mærke at jeg er i live.

0

Aug 19, 2014

Aug 19, 2014 at 3:57 PM UTC

jeg går på knæ for dig allerede inden du spørger og jeg lægger mig på alle fire så du kan tømme din rådne samvittighed ind i min forladte krop, udover min livløse hud. hvis du ikke kvæler mig, så beder jeg dig om det, og du skal stramme til og lukke din hånd om min hals indtil du kan mærke livløsheden i mig, så jeg kan mærke at jeg er i live.

Continue reading...

*** farvede sit mørke hår til blonde lange lokker *** stiftede bekendtskab til vinden og lærte at løbe uden modvind *** forvandlede sine uendelige tåre til dråber af guld i dagevis ledte *** efter sin værdighed og sit smil men der vankede stive prygl da *** fandt dem bag din ryg du lo og du var overbevist om sejreren lå i dine hænder det troede *** også indtil *** fandt sig selv bag alt sorgen du havde pålagt hende *** rev kniven ud du havde placeret dybt mellem hendes ribben jeg havde regnet og håbet på *** ville tage kniven mod din strube men *** var stærkere end det

0

Dec 7, 2014

Dec 7, 2014 at 7:58 AM UTC

frederikke-hyldgaard

*** farvede sit mørke hår til blonde lange lokker *** stiftede bekendtskab til vinden og lærte at løbe uden modvind *** forvandlede sine uendelige tåre til dråber af guld i dagevis ledte *** efter sin værdighed og sit smil men der vankede stive prygl da *** fandt dem bag din ryg du lo og du var overbevist om sejreren lå i dine hænder det troede *** også indtil *** fandt sig selv bag alt sorgen du havde pålagt hende *** rev kniven ud du havde placeret dybt mellem hendes ribben jeg havde regnet og håbet på *** ville tage kniven mod din strube men *** var stærkere end det

Continue reading...

kigger lidt op på himlen hvor månen skinner blændende klart jeg indånder koldt varm røg inhaler og puster ud igen gentager handlingen indtil cigaretten er brændt ned til filteret og jeg skoder mens jeg i den handling indser at cigaretten bliver en perfekt metafor for livet fordi livet, ligesom cigaretten kræver at to ting bliver forenet at sædcellen møder ægget ligesom ilden møder cigaretten og livet kan begynde og langsom forsvinder livet mens vi gentager de samme handlinger igen og igen ånder ind og ud og alle brænder en dag ned til filteret hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge og man bliver skodet og begravet i den kolde jord

0

Mar 21, 2016

Mar 21, 2016 at 7:55 PM UTC

kigger lidt op på himlen hvor månen skinner blændende klart jeg indånder koldt varm røg inhaler og puster ud igen gentager handlingen indtil cigaretten er brændt ned til filteret og jeg skoder mens jeg i den handling indser at cigaretten bliver en perfekt metafor for livet fordi livet, ligesom cigaretten kræver at to ting bliver forenet at sædcellen møder ægget ligesom ilden møder cigaretten og livet kan begynde og langsom forsvinder livet mens vi gentager de samme handlinger igen og igen ånder ind og ud og alle brænder en dag ned til filteret hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge og man bliver skodet og begravet i den kolde jord

Continue reading...

Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten Glasset smadrede og splittede derefter til atomer Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din Der går dage og der går år Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden

0

Feb 2, 2015

Feb 2, 2015 at 4:09 PM UTC

frederikke-hyldgaard

et brev til dig

Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten Glasset smadrede og splittede derefter til atomer Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din Der går dage og der går år Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden

Continue reading...

Kan jeg? brænde mig selv ned med hud og neglerod hver en sprække af fregnede smil og skarpe vinterknogler havde man fingre af kul kunne man tegne sig selv op i silhuet en skælvene kvindes begyndende skygge tager form på halvmånens blege papir under fuldmånen er jeg en lysende diamant indtil da danser jeg på tåspidsen om bålet kan jeg se mig selv gå op i røg og damp stolt som den enøjede konge Skal jeg? presses sammen til noget du ikke genkender når vi støder ind i hinanden i gaderne tilfældigt, selvfølgeligt gyderne af vores måneskinsvandringer hvor vi drømte om en måne der var hel skal jeg samle månens stykker sammen uden dig til at smile når jeg ikke blot er konturer af vores drømme og jeg lyser gyderne op Må jeg? glemme at du fandtes den dag hvor der var måneformørkelse og du ikke dukkede op i gyden jeg så dig gå op i røg jeg så at ilden i dit hjerte aldrig brændte for mig må jeg vide at jeg kan blive en funklende diamant også efter at jeg brændte mine fingre på dit hjerte da du sagde at du elskede mig under månen og jeg vidste at du var aftagende

0

Jul 19, 2014

Jul 19, 2014 at 3:10 PM UTC

Måneformørkelse

Kan jeg? brænde mig selv ned med hud og neglerod hver en sprække af fregnede smil og skarpe vinterknogler havde man fingre af kul kunne man tegne sig selv op i silhuet en skælvene kvindes begyndende skygge tager form på halvmånens blege papir under fuldmånen er jeg en lysende diamant indtil da danser jeg på tåspidsen om bålet kan jeg se mig selv gå op i røg og damp stolt som den enøjede konge Skal jeg? presses sammen til noget du ikke genkender når vi støder ind i hinanden i gaderne tilfældigt, selvfølgeligt gyderne af vores måneskinsvandringer hvor vi drømte om en måne der var hel skal jeg samle månens stykker sammen uden dig til at smile når jeg ikke blot er konturer af vores drømme og jeg lyser gyderne op Må jeg? glemme at du fandtes den dag hvor der var måneformørkelse og du ikke dukkede op i gyden jeg så dig gå op i røg jeg så at ilden i dit hjerte aldrig brændte for mig må jeg vide at jeg kan blive en funklende diamant også efter at jeg brændte mine fingre på dit hjerte da du sagde at du elskede mig under månen og jeg vidste at du var aftagende

Continue reading...

Du er udefinerbar Du giver kun mening, når jeg placerer dig Et sted mellem mine sansers sammenfald Gennem kropslig perception Du er den nerve, der danser på min læbe En prik på grænselandets ukendte terræn Hvor ellers kun sorg og glæde bugter sig Mellem to mundvige Du er den hvide bue ved roden af min negl En betydningsnuance lige under overfladen Så fængende for min opmærksomhed Indtil du forsvinder Du er følelsen lige inden mine nys Et fremmedartet forventningsfænomen Skønt forårsaget af ubekendt irritament Så uforligneligt uforløst Du er varmen fra solstrålen mod min hud Der omfavner mig og kysser min kind Et momentant strejf af glæde og lykke Som stryger flygtigt forbi

0

May 4, 2015

May 4, 2015 at 11:00 AM UTC

helene-josephine

Udefinerbar (da)

Du er udefinerbar Du giver kun mening, når jeg placerer dig Et sted mellem mine sansers sammenfald Gennem kropslig perception Du er den nerve, der danser på min læbe En prik på grænselandets ukendte terræn Hvor ellers kun sorg og glæde bugter sig Mellem to mundvige Du er den hvide bue ved roden af min negl En betydningsnuance lige under overfladen Så fængende for min opmærksomhed Indtil du forsvinder Du er følelsen lige inden mine nys Et fremmedartet forventningsfænomen Skønt forårsaget af ubekendt irritament Så uforligneligt uforløst Du er varmen fra solstrålen mod min hud Der omfavner mig og kysser min kind Et momentant strejf af glæde og lykke Som stryger flygtigt forbi

Continue reading...

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

0

Oct 11, 2015

Oct 11, 2015 at 5:44 PM UTC

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

Continue reading...

åh hvor er du afhængig af den forbandede nikotin du kan jo ikke give slip du kan jo ikke vælge han er din e-cigaret en midlertidig løsning mod en konstant trang du savner dine cigaretter men de er jo bare så skadelige de er jo bare så fandens farlige du tager en cigaret mellem dine læber tændes den du inhalerer ikke du sidder bare med den til den går ud så finder du din e-cigaret frem igen og suger indtil dine lunger kaster op for så virker cigaretterne knap så fristende så er trangen knap så stor (f.b)

0

Feb 12, 2015

Feb 12, 2015 at 6:41 PM UTC

åh hvor er du afhængig af den forbandede nikotin du kan jo ikke give slip du kan jo ikke vælge han er din e-cigaret en midlertidig løsning mod en konstant trang du savner dine cigaretter men de er jo bare så skadelige de er jo bare så fandens farlige du tager en cigaret mellem dine læber tændes den du inhalerer ikke du sidder bare med den til den går ud så finder du din e-cigaret frem igen og suger indtil dine lunger kaster op for så virker cigaretterne knap så fristende så er trangen knap så stor (f.b)

Continue reading...

Det er jo på mange måder klart at jeg stadig er sur Det er jo effekten ved at være svigtet Det gør ondt i hjertet så hjernen ender op vred og bitter Så det er jo klart at jeg kigger tomt på dig og råber af dig hen over køkkenbordet Det er jo effekten ved at være svigtet Og hver gang vi taler om det så er det som at det fungerer i teorien men virker bare ikke helt i praksis Vi ender jo stadig op med døde blikke og vrede i lungerne Den her aften skændtes vi helt indtil en vigtig sandhed røg ud af mig; at jeg nok egentlig bare er vred, fordi jeg sad en time i bus for at komme i skole dengang og måtte dele seng med mor og de andre siden der ikke var penge til varme dengang Den vigtige sandhed om; at jeg nok egentlig bare stadig er vred i dag fordi jeg blev svigtet af dig dengang Vrede er jo en effekt af svigt så det er jo klart at jeg stadig hader dig lidt Nu ligger jeg i min bunke af vasketøj på gulvet og tænker; at det nok egentlig var meget godt at jeg fandt ud af det nu. Nu har jeg formodentlig sparet mig selv for hundredevis af psykologtimer som 64årig Bare ved at vide det, som nok egentlig er klart

0

Nov 19, 2015

Nov 19, 2015 at 6:06 PM UTC

Det er jo klart

Det er jo på mange måder klart at jeg stadig er sur Det er jo effekten ved at være svigtet Det gør ondt i hjertet så hjernen ender op vred og bitter Så det er jo klart at jeg kigger tomt på dig og råber af dig hen over køkkenbordet Det er jo effekten ved at være svigtet Og hver gang vi taler om det så er det som at det fungerer i teorien men virker bare ikke helt i praksis Vi ender jo stadig op med døde blikke og vrede i lungerne Den her aften skændtes vi helt indtil en vigtig sandhed røg ud af mig; at jeg nok egentlig bare er vred, fordi jeg sad en time i bus for at komme i skole dengang og måtte dele seng med mor og de andre siden der ikke var penge til varme dengang Den vigtige sandhed om; at jeg nok egentlig bare stadig er vred i dag fordi jeg blev svigtet af dig dengang Vrede er jo en effekt af svigt så det er jo klart at jeg stadig hader dig lidt Nu ligger jeg i min bunke af vasketøj på gulvet og tænker; at det nok egentlig var meget godt at jeg fandt ud af det nu. Nu har jeg formodentlig sparet mig selv for hundredevis af psykologtimer som 64årig Bare ved at vide det, som nok egentlig er klart

Continue reading...

jeg kunne skrive lange breve, sange og digte om dine hænder, der altid er blødere end mine, når jeg lader mine fingerspidse kærtegne dem. dine skuldre, som jeg lader min kind hvile på, når du holder mig i dine arme. dine små mørke krøller, der kilder din nakke, og som kun jeg må lade mine fingre glide igennem. og jeg ved jo godt, at det er åndsvagt og tåbeligt, men når dine læber beder mig om at gå og dine øjne tigger mig om at blive, falder mit indre sammen i små stykker og salte dråber løber ned at mine kinder. jeg ved jo godt, at du ikke mener det, når du siger at jeg ikke kan blive i dine hvide lagner for evigt, men dine ord trænger alligevel ind i mine inderste kamre og lukker op for alle tænkelige smerter som mine årer kan rumme. jeg ved jo også godt, at jeg ikke kan blive ved med at kysse dine fløjsbløde læber indtil ingenting gør ondt mere, men når dine brune øjne kigger på mig og vores næser er en millimeter fra berøring, vil den evige længsel ikke tage ende.

0

Mar 27, 2015

Mar 27, 2015 at 7:32 PM UTC

jeg kunne skrive lange breve, sange og digte om dine hænder, der altid er blødere end mine, når jeg lader mine fingerspidse kærtegne dem. dine skuldre, som jeg lader min kind hvile på, når du holder mig i dine arme. dine små mørke krøller, der kilder din nakke, og som kun jeg må lade mine fingre glide igennem. og jeg ved jo godt, at det er åndsvagt og tåbeligt, men når dine læber beder mig om at gå og dine øjne tigger mig om at blive, falder mit indre sammen i små stykker og salte dråber løber ned at mine kinder. jeg ved jo godt, at du ikke mener det, når du siger at jeg ikke kan blive i dine hvide lagner for evigt, men dine ord trænger alligevel ind i mine inderste kamre og lukker op for alle tænkelige smerter som mine årer kan rumme. jeg ved jo også godt, at jeg ikke kan blive ved med at kysse dine fløjsbløde læber indtil ingenting gør ondt mere, men når dine brune øjne kigger på mig og vores næser er en millimeter fra berøring, vil den evige længsel ikke tage ende.

Continue reading...

Vi havde et godt efterår os to. I skyggen af træet gennem enden af sommeren, indtil blade af bronze faldt i hovedet på os. Små kys på mit ansigt mens jeg sov, som fik mig til at drømme hver nat imens du så på mine fregner og små lykkelige, lukkede øjenlåg. Men ungdoms kærlighed er vel lavet af plastik, og nu er plastikken brandt fast på kogepladen i mit køkken af aluminium, og jeg skal rydde det hele op. Og det eneste jeg laver nu er at spekulere på om det enten er for sent til at drikke kaffe eller for tidligt til at drikke mig fuld, og jeg er trist efter dig. Nu spiser jeg ude hele tiden, selvom det er sidst på måneden og de halvtredsere jeg har kan tælles på en hånd, fordi jeg er bange for at brænde mere på i køkkenet. Men en halv pakke smøger, et par hundrede kroner og en nuddelboks kunne jeg leve af, hvis du ville kysse mine fregner igen.

0

Jul 21, 2015

Jul 21, 2015 at 8:57 PM UTC

Vi havde et godt efterår os to. I skyggen af træet gennem enden af sommeren, indtil blade af bronze faldt i hovedet på os. Små kys på mit ansigt mens jeg sov, som fik mig til at drømme hver nat imens du så på mine fregner og små lykkelige, lukkede øjenlåg. Men ungdoms kærlighed er vel lavet af plastik, og nu er plastikken brandt fast på kogepladen i mit køkken af aluminium, og jeg skal rydde det hele op. Og det eneste jeg laver nu er at spekulere på om det enten er for sent til at drikke kaffe eller for tidligt til at drikke mig fuld, og jeg er trist efter dig. Nu spiser jeg ude hele tiden, selvom det er sidst på måneden og de halvtredsere jeg har kan tælles på en hånd, fordi jeg er bange for at brænde mere på i køkkenet. Men en halv pakke smøger, et par hundrede kroner og en nuddelboks kunne jeg leve af, hvis du ville kysse mine fregner igen.

Continue reading...

jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra

0

Nov 11, 2014

Nov 11, 2014 at 4:57 AM UTC

jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra

Continue reading...

jeg skulle jo have en lejlighed på månen og få den til at bevæge sig som en meteor, gøre månen til et måneskud mens jeg sad i vinduet overfor mig og vi så på hinandens passioner. på et tidspunkt aftalte jeg at give mine øjne en ny farve så ofte jeg havde tid til at lakere dem, jeg aftalte at blive så god til kunst at jeg kunne ryste ametyst af mine hænder uden at have egentlige ideer. jeg skulle kalde mig cigaret- fjæs fordi mit ansigt nogle gange gik i røg, når det var for langt oppe i skyerne og så skulle jeg komme op at skændes, indtil jeg plukkede en blomst fra floden udenfor lejlighed- en og bad mig lægge den i et glas vand indtil den lugtede. jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

0

Jan 12, 2015

Jan 12, 2015 at 5:06 PM UTC

jeg skulle jo have en lejlighed på månen og få den til at bevæge sig som en meteor, gøre månen til et måneskud mens jeg sad i vinduet overfor mig og vi så på hinandens passioner. på et tidspunkt aftalte jeg at give mine øjne en ny farve så ofte jeg havde tid til at lakere dem, jeg aftalte at blive så god til kunst at jeg kunne ryste ametyst af mine hænder uden at have egentlige ideer. jeg skulle kalde mig cigaret- fjæs fordi mit ansigt nogle gange gik i røg, når det var for langt oppe i skyerne og så skulle jeg komme op at skændes, indtil jeg plukkede en blomst fra floden udenfor lejlighed- en og bad mig lægge den i et glas vand indtil den lugtede. jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

Continue reading...

Jeg er så stresset Med hovedet under vandet, så jeg ikke kan få vejret. Så jeg græder og græder Indtil der kun er blod og organer tilbage i min krop Så jeg vågner op tørstig Men stadig med hovedet under vand.

0

Oct 14, 2015

Oct 14, 2015 at 5:07 PM UTC

O2 + H2O + C21H30O5

Jeg er så stresset Med hovedet under vandet, så jeg ikke kan få vejret. Så jeg græder og græder Indtil der kun er blod og organer tilbage i min krop Så jeg vågner op tørstig Men stadig med hovedet under vand.

Continue reading...

Jeg lader vægten af mit hoveds overarbejde holde dig til jorden (bare lidt endnu). Aldrig før har jeg følt noget så tomt som hullet i mit hjertet. Aldrig før har jeg været så bange for sten. Jeg lover dig at den dag mit hovede lader dig svæve elegant til vejrs vil jeg give slip på min frygt men indtil da ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Du må forstå at jeg ikke forstår hvor du er og jeg vil lede under hver en sten i verden hvis det kan bringe dig tilbage. Måske jeg skulle starte med den hvor dit navn er indgraveret i. Der hvor jeg skulle slippe din hånd og give den videre til et håb om liv efter døden. Men jeg holder stadig fast som anker der sidder fast under sten.

0

Jun 7, 2015

Jun 7, 2015 at 3:37 PM UTC

Jeg lader vægten af mit hoveds overarbejde holde dig til jorden (bare lidt endnu). Aldrig før har jeg følt noget så tomt som hullet i mit hjertet. Aldrig før har jeg været så bange for sten. Jeg lover dig at den dag mit hovede lader dig svæve elegant til vejrs vil jeg give slip på min frygt men indtil da ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Du må forstå at jeg ikke forstår hvor du er og jeg vil lede under hver en sten i verden hvis det kan bringe dig tilbage. Måske jeg skulle starte med den hvor dit navn er indgraveret i. Der hvor jeg skulle slippe din hånd og give den videre til et håb om liv efter døden. Men jeg holder stadig fast som anker der sidder fast under sten.

Continue reading...