"indefra" poems - Hello Poetry

Jeg kravlede gennem dine snævre årer da dit hjerte gik i brand og krampede ind til en krævende muskel selv disse blodrøde læber der kyssede dig indefra kvæles i din hjerteåre der er ikke plads til mig her og du var den største løgner da du sagde at jeg var kommet hjem

0

Aug 16, 2014

Aug 16, 2014 at 5:39 PM UTC

Denblpige

Untitled

Jeg kravlede gennem dine snævre årer da dit hjerte gik i brand og krampede ind til en krævende muskel selv disse blodrøde læber der kyssede dig indefra kvæles i din hjerteåre der er ikke plads til mig her og du var den største løgner da du sagde at jeg var kommet hjem

11

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

Det var et paradigmeskift dengang, den tirsdag for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt. Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig. Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger. Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af. Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig, at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig: For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg. Der blev stille, for du sagde ikke noget. Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer. Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour og glemme dagene og græde lidt mere og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.

0

Feb 13, 2015

Feb 13, 2015 at 1:09 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Nemmere

Det var et paradigmeskift dengang, den tirsdag for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt. Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig. Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger. Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af. Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig, at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig: For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg. Der blev stille, for du sagde ikke noget. Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer. Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour og glemme dagene og græde lidt mere og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.

18

dine flotte, bløde læber, der burde møde mine, hele mine brugte læber, men i stedet, langsomt mimer, desperat eller måske er det bare mine tanker, for hver gang jeg ser dit navn, så synker mit hjerte, helt ned til mine fødder, knuser alle mine organer på vejen ned hver gang jeg ser dit navn, så tænker jeg på den aften, den følelse, de læber, den ydmygelse, som ikke kan forstås, men kun føles langsomt, trægt, som du var i slowmotion, fuldstændig som jeg er der, lige nu, kan jeg mærke hvordan det føles, dine flotte øjne, der ikke længere kiggede på mig, men på jorden, for at undgå mig, dine flotte læber, der snakkede med hende, i stedet for at snakke med mig, din trang til at gå, gå langt væk fra mig, langsomt, lige forbi mig, langsomt, og som dine flotte læber, langsomt mimer, desperat, bevæger mit hjerte sig ned, langsomt, bliver jeg mast, indefra langsomt dræber synet af dit navn, mindet, mig,

0

Jan 8, 2015

Jan 8, 2015 at 5:19 PM UTC

Ordogdetder

mast indefra

dine flotte, bløde læber, der burde møde mine, hele mine brugte læber, men i stedet, langsomt mimer, desperat eller måske er det bare mine tanker, for hver gang jeg ser dit navn, så synker mit hjerte, helt ned til mine fødder, knuser alle mine organer på vejen ned hver gang jeg ser dit navn, så tænker jeg på den aften, den følelse, de læber, den ydmygelse, som ikke kan forstås, men kun føles langsomt, trægt, som du var i slowmotion, fuldstændig som jeg er der, lige nu, kan jeg mærke hvordan det føles, dine flotte øjne, der ikke længere kiggede på mig, men på jorden, for at undgå mig, dine flotte læber, der snakkede med hende, i stedet for at snakke med mig, din trang til at gå, gå langt væk fra mig, langsomt, lige forbi mig, langsomt, og som dine flotte læber, langsomt mimer, desperat, bevæger mit hjerte sig ned, langsomt, bliver jeg mast, indefra langsomt dræber synet af dit navn, mindet, mig,

43

Stemmer udefra Overdøver larmen indefra Tomme tankestrømme flyder med kraft Gennem mine hjerneceller. Slår mod kanten af mit hoved Indre afbrudt af ydre Bølgerne af lyd skærer i mine øre Døv for toner og stemmeføring Men ikke for valg af ord. Tunge larmende fraser - Spyttes vildt ud gennem fedtede læber I et desperat forsøg på at Slette sporene i sandet.

0

Jul 16, 2015

Jul 16, 2015 at 6:27 AM UTC

holkenfeldt

Hav

Stemmer udefra Overdøver larmen indefra Tomme tankestrømme flyder med kraft Gennem mine hjerneceller. Slår mod kanten af mit hoved Indre afbrudt af ydre Bølgerne af lyd skærer i mine øre Døv for toner og stemmeføring Men ikke for valg af ord. Tunge larmende fraser - Spyttes vildt ud gennem fedtede læber I et desperat forsøg på at Slette sporene i sandet.

13

Endu en dag hvor jeg kan mærke helt indefra min knogler at det bliver en dag med uro i kroppen det er ubehageligt at min krop sumre og ryster jeg kan ikke sidde stille jeg har allermest lyst til at løbe rundt bare for at få den irriterende sumren væk eller kradse min hud op så jeg kun mærker det det er sjovt for hver gang jeg har sådan en dag lægger jeg meget mere mærke til min vejrtræknings rytme og det ret så ubehageligt det får mig til at gå i helt panik det føltes nemlig som at min vejrtræknings rytme er forkert hvilket giver mig endu mere uro som så får mig til at overtænke når jeg så overtænker går det næsten altid galt og forvirre kun mig selv meget mere end jeg er i forvejen.

0

Mar 17, 2015

Mar 17, 2015 at 1:43 PM UTC

annesofie-olsen

Uro

Endu en dag hvor jeg kan mærke helt indefra min knogler at det bliver en dag med uro i kroppen det er ubehageligt at min krop sumre og ryster jeg kan ikke sidde stille jeg har allermest lyst til at løbe rundt bare for at få den irriterende sumren væk eller kradse min hud op så jeg kun mærker det det er sjovt for hver gang jeg har sådan en dag lægger jeg meget mere mærke til min vejrtræknings rytme og det ret så ubehageligt det får mig til at gå i helt panik det føltes nemlig som at min vejrtræknings rytme er forkert hvilket giver mig endu mere uro som så får mig til at overtænke når jeg så overtænker går det næsten altid galt og forvirre kun mig selv meget mere end jeg er i forvejen.

8

nej, jeg har ikke sommerfugle i maven jeg har skadedyr de æder mig op indefra og fortæller at jeg kun er grimmere indeni end udenpå det trykker og trykker det river mig kun ned ligesom en vinternat i februar jeg forfryses og græder mine tårer når at fryse til is jeg optages af månens skær månen er den eneste som kærtegner mit humør min lidelse forstørres jeg falder mine øjne falder snart af fordi jeg gnider i dem så meget det er den eneste bevægelse min motorik har lært mig

0

Nov 9, 2014

Nov 9, 2014 at 12:01 PM UTC

rebecca-elly

skadedyr

nej, jeg har ikke sommerfugle i maven jeg har skadedyr de æder mig op indefra og fortæller at jeg kun er grimmere indeni end udenpå det trykker og trykker det river mig kun ned ligesom en vinternat i februar jeg forfryses og græder mine tårer når at fryse til is jeg optages af månens skær månen er den eneste som kærtegner mit humør min lidelse forstørres jeg falder mine øjne falder snart af fordi jeg gnider i dem så meget det er den eneste bevægelse min motorik har lært mig

17

impulsen til at skrive med store bogstaver for ligesom at lade noget af al den kaotiske energi der sliber mig op indefra som sandpapir ud som om livet gentager sig ikke flere emner end tre, der ligesom bare kører på repeat med forskellig indpakning jeg kan skrive en hel sang om, hvordan jeg fortrød at mase en bille fordi jeg ikke gad smide den ud af vinduet som normalt men jeg føler at jeg har hørt det hele før som om vi drukner i ekkoer i nedslidte ideer i nylonstrømper der løber i bølger af opbrugte stemmer sådan en undren om, hvorvidt enhver sætning indenfor de eksisterende sprog allerede er blevet sagt eller skrevet eller tænkt om nogen har artikuleret denne sætning i samme præcise formulering eller om der er r u m m e l i g h e d til mig

0

Apr 23, 2016

Apr 23, 2016 at 6:07 PM UTC

en-anonym-skikkelse

livet i loop

impulsen til at skrive med store bogstaver for ligesom at lade noget af al den kaotiske energi der sliber mig op indefra som sandpapir ud som om livet gentager sig ikke flere emner end tre, der ligesom bare kører på repeat med forskellig indpakning jeg kan skrive en hel sang om, hvordan jeg fortrød at mase en bille fordi jeg ikke gad smide den ud af vinduet som normalt men jeg føler at jeg har hørt det hele før som om vi drukner i ekkoer i nedslidte ideer i nylonstrømper der løber i bølger af opbrugte stemmer sådan en undren om, hvorvidt enhver sætning indenfor de eksisterende sprog allerede er blevet sagt eller skrevet eller tænkt om nogen har artikuleret denne sætning i samme præcise formulering eller om der er r u m m e l i g h e d til mig

13

du umulige kærlighed snart glemt, men alligevel forevigt gemt inde i min indre og ydre bevidsthed du popper oftes op i mine tanker, de gange jeg foruroliget passerer; destinationer, individer, genstande dér minder mig om dig jeg kæmper stadig med afvendelsen af gamle vaner der gang på gang, har formået at sætte hele mit tankesystem i livlige flammer, som har brændt mig op, indefra og ud jeg ligger nu alene i græsset glimtende illusioner springer så fint frem på den mørke nattehimmel som det sidste jeg ser inden jeg lukker begge mine øjne i og møder dig i en af mine mange drømme åh så naivt og med forvrængede forhåbninger om du og jeg tørrer blidt, med knyttet hånd en tåre af min venstre kind, mens jeg lader den højre dråbe løbe hele vejen ned til starten af mit kraveben og dæmpet, fortæller jeg mig selv lavmælt med en snert af gråd i mit slidte stemmebånd at dét forvrængede tankesystem her er bygget på, at jeg så ynkeligt går og venter ivrigt og utålmodigt på dét jeg på én og samme tid absolut er bevidst om, aldrig kommer til at ske udover i mine drømme

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 6:05 PM UTC

Louiselarsen22

[opslugt]

du umulige kærlighed snart glemt, men alligevel forevigt gemt inde i min indre og ydre bevidsthed du popper oftes op i mine tanker, de gange jeg foruroliget passerer; destinationer, individer, genstande dér minder mig om dig jeg kæmper stadig med afvendelsen af gamle vaner der gang på gang, har formået at sætte hele mit tankesystem i livlige flammer, som har brændt mig op, indefra og ud jeg ligger nu alene i græsset glimtende illusioner springer så fint frem på den mørke nattehimmel som det sidste jeg ser inden jeg lukker begge mine øjne i og møder dig i en af mine mange drømme åh så naivt og med forvrængede forhåbninger om du og jeg tørrer blidt, med knyttet hånd en tåre af min venstre kind, mens jeg lader den højre dråbe løbe hele vejen ned til starten af mit kraveben og dæmpet, fortæller jeg mig selv lavmælt med en snert af gråd i mit slidte stemmebånd at dét forvrængede tankesystem her er bygget på, at jeg så ynkeligt går og venter ivrigt og utålmodigt på dét jeg på én og samme tid absolut er bevidst om, aldrig kommer til at ske udover i mine drømme

26