"inde" poems - Hello Poetry

"inde" poems

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

0

Nov 13, 2014

Nov 13, 2014 at 3:05 PM UTC

emilie-s-jensen

gatsby og daisy

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

Continue reading...

curse the cigarette per ched between the inde x and the middle on th e left and curse it's phy sical continuity from w rist to arm to elbow to s houlder to ribs to torso t o leftleg to leftfoot cram ped in campus awkward slytherin shoelace concre te sidewalk enter McDon ald's and see u are trappe d --- yer surrounded and p oundin yer head on a wris twatch of visceral grease an d invincible greed and invis ible seeds of 'why cryin' ol' c hild why cryin'?'

0

Dec 4, 2013

Dec 4, 2013 at 9:43 PM UTC

any philosopher and he ended with an 'ugh!!'

curse the cigarette per ched between the inde x and the middle on th e left and curse it's phy sical continuity from w rist to arm to elbow to s houlder to ribs to torso t o leftleg to leftfoot cram ped in campus awkward slytherin shoelace concre te sidewalk enter McDon ald's and see u are trappe d --- yer surrounded and p oundin yer head on a wris twatch of visceral grease an d invincible greed and invis ible seeds of 'why cryin' ol' c hild why cryin'?'

Continue reading...

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

Continue reading...

Jeg håber at jeg er pigen, som du slap for tidligt og for hurtigt Fordi du var for ung og dum og usikker Men som du har fundet ud af NU Er hende du vil være sammen med. Du er desværre drengen, som er boret inde i mine tanker endnu. Specielt når jeg er fuld og træt og ensom For det du gjorde ved mig FØR Kan stadigvæk få kuldegysninger frem

0

Dec 12, 2015

Dec 12, 2015 at 1:38 PM UTC

The one who got away

Jeg håber at jeg er pigen, som du slap for tidligt og for hurtigt Fordi du var for ung og dum og usikker Men som du har fundet ud af NU Er hende du vil være sammen med. Du er desværre drengen, som er boret inde i mine tanker endnu. Specielt når jeg er fuld og træt og ensom For det du gjorde ved mig FØR Kan stadigvæk få kuldegysninger frem

Continue reading...

En skide forretning jeg kun har sat fødderne i siden vi fik én Sodastream, for regelmæssigt at købe nye smagsvarianter De sælger blendere og glas at drikke af, batterier og blinkende lyskæder når det er sæson for det En røvsyg butik, der alligevel formår at vække noget i live dybt inde i mig Det gipper i mig når jeg passerer deres butiksvinduer Det tager al modet i mig at ture lade mine øjne lede efter dig bag kassen derinde med din uniform på, i form af dine selvvalgte adidasbukser og forpligtet sorte t-shirt med logo trykt på ryggen Forpulede ALSTRØM Du er bare en fandens isenkræmmer der sælger lette hårde hvidevarer og diverse ting til husstanden så hvorfor både frygter jeg for dig, skønt går en omvej i centeret bare for at krydse dig?

0

Dec 29, 2014

Dec 29, 2014 at 2:26 PM UTC

En skide forretning jeg kun har sat fødderne i siden vi fik én Sodastream, for regelmæssigt at købe nye smagsvarianter De sælger blendere og glas at drikke af, batterier og blinkende lyskæder når det er sæson for det En røvsyg butik, der alligevel formår at vække noget i live dybt inde i mig Det gipper i mig når jeg passerer deres butiksvinduer Det tager al modet i mig at ture lade mine øjne lede efter dig bag kassen derinde med din uniform på, i form af dine selvvalgte adidasbukser og forpligtet sorte t-shirt med logo trykt på ryggen Forpulede ALSTRØM Du er bare en fandens isenkræmmer der sælger lette hårde hvidevarer og diverse ting til husstanden så hvorfor både frygter jeg for dig, skønt går en omvej i centeret bare for at krydse dig?

Continue reading...

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

0

Apr 12, 2018

Apr 12, 2018 at 4:00 PM UTC

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

Continue reading...

hvis ingen vil være med så lad os lege alene tagfat under dynerne når mørket falder på hvis folk spørger sover vi men de ved bedre og vi er ligeglade for vi er i øjeblikket mine kraveben skaber hjerter i dine skuldre og dine åndedræt fanger mig i en hule af sikkerhed med dine øjne låser du mig inde og med dit hjerte holder du fast på drømmen vi havde engang

0

Oct 7, 2014

Oct 7, 2014 at 2:41 PM UTC

hvis ingen vil være med så lad os lege alene tagfat under dynerne når mørket falder på hvis folk spørger sover vi men de ved bedre og vi er ligeglade for vi er i øjeblikket mine kraveben skaber hjerter i dine skuldre og dine åndedræt fanger mig i en hule af sikkerhed med dine øjne låser du mig inde og med dit hjerte holder du fast på drømmen vi havde engang

Continue reading...

You all remember the romantic fickleness of being fifteen, right? Of course you do. Everything was Brand New. (But we faced the world with Bright Eyes) Once again I’m sealing up my dried-on spilt blue dye With a kiss between the lines of liquor boxes Wondering in which book my nose was buried During the moment that time casually hopped aboard a timeless train with a clocked-out rate Its silent departure breeding a fantastical escape. Only the ironic forlon echo comes much later. They don’t tell girls who waste their youth away between the lines of pseudonyms Between the shelves of musty libraries Every other warm summer day until dusk Just how old you’ll feel in the reminiscence of inde-alternative and cardboard boxes.

0

May 6, 2013

May 6, 2013 at 10:29 PM UTC

You all remember the romantic fickleness of being fifteen, right? Of course you do. Everything was Brand New. (But we faced the world with Bright Eyes) Once again I’m sealing up my dried-on spilt blue dye With a kiss between the lines of liquor boxes Wondering in which book my nose was buried During the moment that time casually hopped aboard a timeless train with a clocked-out rate Its silent departure breeding a fantastical escape. Only the ironic forlon echo comes much later. They don’t tell girls who waste their youth away between the lines of pseudonyms Between the shelves of musty libraries Every other warm summer day until dusk Just how old you’ll feel in the reminiscence of inde-alternative and cardboard boxes.

Continue reading...

Jeg ofre mig hele tiden jeg giver mig selv til folk som kun giver halvt tilbage Kan du tage min arbejdsvagt? Ja Vil du med i byen og 2 dage i streg? Ja Vil du besøge mig og så spiser vi sammen? Ja Din flis-jakke er hæslig, skal jeg lave en ny? Ja Denne konstante cirkel af ting jeg skal, gøre og nå den gør mig sindssyg Jeg vil hellere ligge i min seng føle spændingerne forlade min krop og mærke hvor øm den egentlig er af at jeg har glemt at lytte til mig selv Jeg vil hellere se på skyer eller bare på himlen om den er lyserød, med skyer på eller blå Jeg vil hellere trække vejret dybt helt ned i lungerne, helt ned i maven og mærke den friske luft inde i mig Tankerne i mit hoved danser disco og jeg er ikke selv inviteret men det er ikke som at gå i byen ikke som 2-dage-i-streg-bytur mere som en konstant orkan hvor mit ydre er orkanens rolige øje for hvordan kan du være så rolig, Maria? Jeg ved det ikke Jo det ved jeg Har ikke haft tid til at tænke over det fordi der er en ny ofring at bringe Ingen tid til eftertanke eller fortanke Før jeg ved af det er cirklen startet igen Forfra eller bagfra Det er det med cirkler lige meget hvor den starter så vil den nå hele vejen rundt Ingen tid til eftertanke (Marolle)

0

Aug 5, 2015

Aug 5, 2015 at 7:02 PM UTC

Ingen tid til eftertanke

Jeg ofre mig hele tiden jeg giver mig selv til folk som kun giver halvt tilbage Kan du tage min arbejdsvagt? Ja Vil du med i byen og 2 dage i streg? Ja Vil du besøge mig og så spiser vi sammen? Ja Din flis-jakke er hæslig, skal jeg lave en ny? Ja Denne konstante cirkel af ting jeg skal, gøre og nå den gør mig sindssyg Jeg vil hellere ligge i min seng føle spændingerne forlade min krop og mærke hvor øm den egentlig er af at jeg har glemt at lytte til mig selv Jeg vil hellere se på skyer eller bare på himlen om den er lyserød, med skyer på eller blå Jeg vil hellere trække vejret dybt helt ned i lungerne, helt ned i maven og mærke den friske luft inde i mig Tankerne i mit hoved danser disco og jeg er ikke selv inviteret men det er ikke som at gå i byen ikke som 2-dage-i-streg-bytur mere som en konstant orkan hvor mit ydre er orkanens rolige øje for hvordan kan du være så rolig, Maria? Jeg ved det ikke Jo det ved jeg Har ikke haft tid til at tænke over det fordi der er en ny ofring at bringe Ingen tid til eftertanke eller fortanke Før jeg ved af det er cirklen startet igen Forfra eller bagfra Det er det med cirkler lige meget hvor den starter så vil den nå hele vejen rundt Ingen tid til eftertanke (Marolle)

Continue reading...

aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så dejlig som den nu gør med dig hele min krop er fyldt til randen med bobler i tusind farver og jeg kan ikke holde dem inde de bruser ud af mig og farver himlen og skyerne i regnbuens farver i stedet for mit melankolske blik render jeg nu rundt med det dummeste smil og ligner en der rent faktisk for en stund er lykkelig aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så ægte som den nu gør med dig jeg var engang så naiv at jeg troede jeg havde mødt den eneste ene men nu er det som om han blot var et langt mareridt for du gør mig slet ikke bange som han for du svarer altid og skriver søde ord jeg ved at du ikke forlader mig så nu ligger jeg her for en stund og er tryg aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så rigtig som den nu gør med dig for mit sind har altid været et puslespil men det var som om at da du kiggede på mig faldt alle brikkerne bare på plads og du så mig klarer for den jeg er end nogen anden nogensinde har gjort så for første gang nogensinde skriver jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt men for en kort stund når du kigger på mig er jeg forelsket?

0

Nov 9, 2015

Nov 9, 2015 at 1:34 PM UTC

den euforiske følelse

aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så dejlig som den nu gør med dig hele min krop er fyldt til randen med bobler i tusind farver og jeg kan ikke holde dem inde de bruser ud af mig og farver himlen og skyerne i regnbuens farver i stedet for mit melankolske blik render jeg nu rundt med det dummeste smil og ligner en der rent faktisk for en stund er lykkelig aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så ægte som den nu gør med dig jeg var engang så naiv at jeg troede jeg havde mødt den eneste ene men nu er det som om han blot var et langt mareridt for du gør mig slet ikke bange som han for du svarer altid og skriver søde ord jeg ved at du ikke forlader mig så nu ligger jeg her for en stund og er tryg aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så rigtig som den nu gør med dig for mit sind har altid været et puslespil men det var som om at da du kiggede på mig faldt alle brikkerne bare på plads og du så mig klarer for den jeg er end nogen anden nogensinde har gjort så for første gang nogensinde skriver jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt men for en kort stund når du kigger på mig er jeg forelsket?

Continue reading...

den måde sammensætningen af vokaler og konsonanter flød gled smuttede hen over dine læber rev fat i mig så langt inde at det næsten ikke kunne mærkes du åbnede op til dine inderste blodårer lige foran min trommehinde verbalt brutalt genialt du er en demo på mine tideligere dårlige idéer du strejfer de hengemte tankepakker jeg ellers havde pakket så fint ind i blødt papir og gemt langt, langt ned under min seng

0

Jan 25, 2014

Jan 25, 2014 at 7:12 AM UTC

Din tyngdekraft

den måde sammensætningen af vokaler og konsonanter flød gled smuttede hen over dine læber rev fat i mig så langt inde at det næsten ikke kunne mærkes du åbnede op til dine inderste blodårer lige foran min trommehinde verbalt brutalt genialt du er en demo på mine tideligere dårlige idéer du strejfer de hengemte tankepakker jeg ellers havde pakket så fint ind i blødt papir og gemt langt, langt ned under min seng

Continue reading...

det kan mærkes i maven og hjertet det gør ondt som bare fanden det kommer i jag og forsvinder langsomt denne tomme følelse af noget der burde være der men ikke er denne tomme følelse af savn til noget man ikke kan sætte en finger på savn af selskab, savn af kram, savn af nogen der mærker på min sjæl savner ikke den overfladiske socialisation hvor jeg pænt sidder og lytter for sådan er jeg opdraget ”bla bla bla, mine problemer bla bla bla, men hvordan har du det egentlig, Maria?” min svar er altid ”det har jeg ikke tænkt over” for det har jeg ikke, det er ikke en løgn har travlt med at få styr på alt det lort som folk bliver ved med at læsse af på mig alle deres problemer med boligselskaber, mennesker de ikke kan lide, pengeproblemer, drengeproblemer, arbejdsproblemer, skoleproblemer, venneproblemer jeg er træt og det er først når jeg er alene at jeg kan mærke hvordan jeg har det mærke mig selv og mærke ensomheden mærke min sjæl og den skræmmer mig jeg ved ikke hvem jeg skal sige det til eller hvordan jeg skal forklare det ”hej, jeg har det ad helvede til, der er en klump af kaos, ensomhed og noget andet ubeskriveligt der trykker inde i min mave” for hvad ville folk ikke tænke Maria er altid glad, *** vil altid lytte *** smiler frejdigt og laver hendes ting men sådan er jeg slet ikke jeg er i stykker (Marolle)

0

Nov 29, 2015

Nov 29, 2015 at 8:39 AM UTC

det kan mærkes i maven og hjertet det gør ondt som bare fanden det kommer i jag og forsvinder langsomt denne tomme følelse af noget der burde være der men ikke er denne tomme følelse af savn til noget man ikke kan sætte en finger på savn af selskab, savn af kram, savn af nogen der mærker på min sjæl savner ikke den overfladiske socialisation hvor jeg pænt sidder og lytter for sådan er jeg opdraget ”bla bla bla, mine problemer bla bla bla, men hvordan har du det egentlig, Maria?” min svar er altid ”det har jeg ikke tænkt over” for det har jeg ikke, det er ikke en løgn har travlt med at få styr på alt det lort som folk bliver ved med at læsse af på mig alle deres problemer med boligselskaber, mennesker de ikke kan lide, pengeproblemer, drengeproblemer, arbejdsproblemer, skoleproblemer, venneproblemer jeg er træt og det er først når jeg er alene at jeg kan mærke hvordan jeg har det mærke mig selv og mærke ensomheden mærke min sjæl og den skræmmer mig jeg ved ikke hvem jeg skal sige det til eller hvordan jeg skal forklare det ”hej, jeg har det ad helvede til, der er en klump af kaos, ensomhed og noget andet ubeskriveligt der trykker inde i min mave” for hvad ville folk ikke tænke Maria er altid glad, *** vil altid lytte *** smiler frejdigt og laver hendes ting men sådan er jeg slet ikke jeg er i stykker (Marolle)

Continue reading...

et rystende maleri. han har brugt lang tid på det, får jeg at vide det ligner noget et barn har tegnet. bogstaverne er runde og vaklende og skæve. han har malet farverne ind over hinanden. det rammer som en snestorm, som en iskold bølge inde i hjernen, tårerne som spor af følelsen kernen af et menneske, hvem er man når den svinder, når den ryster og hiver efter vejret og falder og langsomt smelter bort? det er smertefuldt at være vidne til. forsvinder han? er det hans sidste maleri? ikke til at holde ud, jeg må væk, jeg må besøge ham eller skrive et digt, jeg må gøre noget for ellers flyder jeg over af salte, kolde bølger der vælder

0

Sep 9, 2015

Sep 9, 2015 at 1:00 PM UTC

en-anonym-skikkelse

et rystende maleri. han har brugt lang tid på det, får jeg at vide det ligner noget et barn har tegnet. bogstaverne er runde og vaklende og skæve. han har malet farverne ind over hinanden. det rammer som en snestorm, som en iskold bølge inde i hjernen, tårerne som spor af følelsen kernen af et menneske, hvem er man når den svinder, når den ryster og hiver efter vejret og falder og langsomt smelter bort? det er smertefuldt at være vidne til. forsvinder han? er det hans sidste maleri? ikke til at holde ud, jeg må væk, jeg må besøge ham eller skrive et digt, jeg må gøre noget for ellers flyder jeg over af salte, kolde bølger der vælder

Continue reading...

Støvet dufter af dig. Du, et gammelt minde Tabt, og trådt ned i de slidte gulvbrædder Som en flig har du boret dig ind under huden, og dybt inde rammer du en nerve. Jeg har ledt steder jeg vidste du ikke var, for at finde en anden smerte. Jeg har fløjet sammen med spurve i retninger du ikke er, for at finde et andet sind. Jeg har hejst hvide flag, og begravet stride økser, men alligevel har blodet strømmet som en flod i Amazonas sumpede skovbunde. Jeg snittede med vilje forkerte initialer ind i træetskerne, fordi jeg vidste at du ikke ville besøge min fremtidsseance.

0

Feb 15, 2018

Feb 15, 2018 at 4:58 PM UTC

Støvet dufter af dig. Du, et gammelt minde Tabt, og trådt ned i de slidte gulvbrædder Som en flig har du boret dig ind under huden, og dybt inde rammer du en nerve. Jeg har ledt steder jeg vidste du ikke var, for at finde en anden smerte. Jeg har fløjet sammen med spurve i retninger du ikke er, for at finde et andet sind. Jeg har hejst hvide flag, og begravet stride økser, men alligevel har blodet strømmet som en flod i Amazonas sumpede skovbunde. Jeg snittede med vilje forkerte initialer ind i træetskerne, fordi jeg vidste at du ikke ville besøge min fremtidsseance.

Continue reading...

Du bidder i din underlæbe til den er helt blodig og hudløs. Dine hænder er gemt inde i dine alt for lange ærmer. Neglelakken farver dine nedbidte negle grå, den er halvt afpillet og krakeleret, så der kun er en lille plet af grå tilbage. Dine øjne er mere røde end blå og de ser ned på dine sammenkrøllede tær og skæve fødder. Dit blonde hår er uglet efter et forsøg på at rive det ud af din blege blødende hovedbund i frustration. Du skriger, men skrigene når ikke ud til nogen. Bare der var nogen der ville fortælle dig at det du prøver at flygte fra er noget indeni. Det kommer krybende op igennem din ømme mave på de mest uventede tidspunkter. Den kryber sig videre op til din hals og den kvæler dig så du bliver nødt til at snappe efter vejret. Du tænker, men tankerne er kun disse negative tanker som du så *** får når du er alene om natten under din ikke så varme dyne. Du kan flygte så længe du vil, men den vil altid være i dig.

0

Aug 16, 2015

Aug 16, 2015 at 12:59 PM UTC

Du bidder i din underlæbe til den er helt blodig og hudløs. Dine hænder er gemt inde i dine alt for lange ærmer. Neglelakken farver dine nedbidte negle grå, den er halvt afpillet og krakeleret, så der kun er en lille plet af grå tilbage. Dine øjne er mere røde end blå og de ser ned på dine sammenkrøllede tær og skæve fødder. Dit blonde hår er uglet efter et forsøg på at rive det ud af din blege blødende hovedbund i frustration. Du skriger, men skrigene når ikke ud til nogen. Bare der var nogen der ville fortælle dig at det du prøver at flygte fra er noget indeni. Det kommer krybende op igennem din ømme mave på de mest uventede tidspunkter. Den kryber sig videre op til din hals og den kvæler dig så du bliver nødt til at snappe efter vejret. Du tænker, men tankerne er kun disse negative tanker som du så *** får når du er alene om natten under din ikke så varme dyne. Du kan flygte så længe du vil, men den vil altid være i dig.

Continue reading...

I mine årer pumper Kemiske stoffer Fornuftig som jeg er Betaler jeg ej selv Jeg snører min kære Moder Til at lade Kemiske stoffer Pumpe rundt i mit blod Jeg har danset natten Ud For der er kemiske Stoffer Pumpende i mit Blod Det var hvidere end Det typiske Bartoilet Snuden længere ned Hovedet tilbage Ah Det svier Sitrer Smager af Pis Jeg har kemiske stoffer inde I mig.

0

Feb 12, 2015

Feb 12, 2015 at 5:34 AM UTC

amalie-kjr-andersen

I mine årer pumper Kemiske stoffer Fornuftig som jeg er Betaler jeg ej selv Jeg snører min kære Moder Til at lade Kemiske stoffer Pumpe rundt i mit blod Jeg har danset natten Ud For der er kemiske Stoffer Pumpende i mit Blod Det var hvidere end Det typiske Bartoilet Snuden længere ned Hovedet tilbage Ah Det svier Sitrer Smager af Pis Jeg har kemiske stoffer inde I mig.

Continue reading...

angsten den fanger mig, låser mig inde langsomt kvæles jeg og bliver drænet for kræfter den overtager mit sind min krop og mit liv

0

Dec 1, 2014

Dec 1, 2014 at 4:38 PM UTC

angsten den fanger mig, låser mig inde langsomt kvæles jeg og bliver drænet for kræfter den overtager mit sind min krop og mit liv

Continue reading...

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger hvem er du? en afspejling af andre sømmet fast sammenhængskraft og kraftanstrengelse hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden ellers er alt vendt på vrangen som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet en nikkedukke, en dårlig vane ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre) tumulten er identitetsskabende, men der er grænser (mål, man endelig indhenter) dybt inde ved du hvem du er himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig kan se resten af verden med klare øjne spejlblanke dig

0

Dec 22, 2015

Dec 22, 2015 at 5:58 PM UTC

en-anonym-skikkelse

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger hvem er du? en afspejling af andre sømmet fast sammenhængskraft og kraftanstrengelse hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden ellers er alt vendt på vrangen som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet en nikkedukke, en dårlig vane ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre) tumulten er identitetsskabende, men der er grænser (mål, man endelig indhenter) dybt inde ved du hvem du er himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig kan se resten af verden med klare øjne spejlblanke dig

Continue reading...

Jeg savner din duft og dit smil Og dit rolige blik Dit nærvær der gjorde mig tryg og glad Og dine varme knus da du omfavnede mig Du dømte mig aldrig Du elskede mig og du viste det Jeg kan knap nok huske det Men dine knus var perfekte Du er her stadig men bare ikke hos mig Hvor jeg ellers følte at du tilhørte Men mennesker tilhører ikke hinanden Og det ved jeg også godt Jeg prøver at acceptere det Og selvom jeg tænker på dig hver dag Så er det ved at gå op for mig At jeg heller ikke tilhører dig Jeg tror at jeg har givet slip Men inderst inde vil du jo altid være den bedste Og jeg ville altid vælge dig frem for alt og alle Også selvom at vi ikke har talt i flere år

0

Dec 20, 2015

Dec 20, 2015 at 12:44 PM UTC

Jeg savner din duft og dit smil Og dit rolige blik Dit nærvær der gjorde mig tryg og glad Og dine varme knus da du omfavnede mig Du dømte mig aldrig Du elskede mig og du viste det Jeg kan knap nok huske det Men dine knus var perfekte Du er her stadig men bare ikke hos mig Hvor jeg ellers følte at du tilhørte Men mennesker tilhører ikke hinanden Og det ved jeg også godt Jeg prøver at acceptere det Og selvom jeg tænker på dig hver dag Så er det ved at gå op for mig At jeg heller ikke tilhører dig Jeg tror at jeg har givet slip Men inderst inde vil du jo altid være den bedste Og jeg ville altid vælge dig frem for alt og alle Også selvom at vi ikke har talt i flere år

Continue reading...

det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder

0

Sep 13, 2016

Sep 13, 2016 at 3:29 AM UTC

roskilde tanker pt 2

det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder

Continue reading...

den hurtighed, der har omringet os er en, som vi alle forsøger at løbe i hælene på, omfavne og vise at vi elsker men vores Nike Free 4.0 bliver pludselig fyldt med bly mørkegrå, tonstunge, bindende blyklodser, der hiver og trækker kroppen ned i gruset, der smuldrer mellem fingrespidserne, alt imens hurtigheden får et kilometer langt forspring pludselig ligger vi der, pulsen falder ned til et punkt, hvor den dunker i takter, der bemærkes og føles noget lyd er omkring dig, præcis hvad det er, ved du ikke helt: det lyder dog bekendt, hvilket giver en blussende, varm fornemmelse i kinderne, og da hører du det - fuglekvidre en sammensætning af glade toner, der tilsammen udgør en melodi, som letter dig fra jorden de olivengrønne træer bliver tværet til siden, som om du kørte hånden over et vådt maleri, for du bevæger dig i bløde piruetter på tåspidsen, og mærker solens nuancer indeni langsomheden står ved din side og snurrer i cirkler sammen med dig, inderst inde, helt nede i maven, der ved du godt at noget er forandret, men det siger du ikke noget til.

0

Apr 26, 2015

Apr 26, 2015 at 3:37 PM UTC

den hurtighed, der har omringet os er en, som vi alle forsøger at løbe i hælene på, omfavne og vise at vi elsker men vores Nike Free 4.0 bliver pludselig fyldt med bly mørkegrå, tonstunge, bindende blyklodser, der hiver og trækker kroppen ned i gruset, der smuldrer mellem fingrespidserne, alt imens hurtigheden får et kilometer langt forspring pludselig ligger vi der, pulsen falder ned til et punkt, hvor den dunker i takter, der bemærkes og føles noget lyd er omkring dig, præcis hvad det er, ved du ikke helt: det lyder dog bekendt, hvilket giver en blussende, varm fornemmelse i kinderne, og da hører du det - fuglekvidre en sammensætning af glade toner, der tilsammen udgør en melodi, som letter dig fra jorden de olivengrønne træer bliver tværet til siden, som om du kørte hånden over et vådt maleri, for du bevæger dig i bløde piruetter på tåspidsen, og mærker solens nuancer indeni langsomheden står ved din side og snurrer i cirkler sammen med dig, inderst inde, helt nede i maven, der ved du godt at noget er forandret, men det siger du ikke noget til.

Continue reading...

intet kan plastificere mine knogler som syrener du kaster sten på glas og lyden af det ødelæggende er på mange måder tilfredsstillende men noget inde i min krop synker jeg skulle mene at det var vand men det kan være svært at tænke klart når efeu kravler hen af overfladen på mit kranie

0

Feb 9, 2015

Feb 9, 2015 at 10:04 AM UTC

intet kan plastificere mine knogler som syrener du kaster sten på glas og lyden af det ødelæggende er på mange måder tilfredsstillende men noget inde i min krop synker jeg skulle mene at det var vand men det kan være svært at tænke klart når efeu kravler hen af overfladen på mit kranie

Continue reading...

Jeg kan høre grin og høje råb Lange suk og næser som forsigtigt snøfter De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak. Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang. Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag. Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel. Jeg er her, det er aften. Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke. Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det. For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.

0

Apr 24, 2015

Apr 24, 2015 at 2:11 PM UTC

Jeg kan høre grin og høje råb Lange suk og næser som forsigtigt snøfter De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak. Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang. Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag. Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel. Jeg er her, det er aften. Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke. Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det. For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.

Continue reading...