"idag" poems - Hello Poetry

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

min far har altid sagt at jeg skulle tage det sure med det søde at jeg skulle nyde livet, og de morgner som er røde dog så jeg kun natten sort, jeg så det hele galt mit spørgsmål er, hvordan jeg kunne ende så fortabt og fatalt ikke et barn, endnu ikk’ en voksen, døde øjne og coked op på lykkepiller hvor længe lever jeg endnu og fortæl mig, hvornår er det tågen forsvinder? jeg prøver at ånde ud fra den røgsky jeg mig befinder men det er bare som om jeg mangler en stifinder kærlighed, siger de kærlighed, håber vi men idag er det penge og analsex og selv de fattigste i DK har råd til et kompleks vi er bundet på hænder og fødder skatter og politi, for de første ord vi snakker i dk er egoisme og “pansersvin” selvorienteret, disorienteret vi er alle født så uendeligt privligeret opvokset med en guldske i røven, vi spiller alle så fandens civiliseret -Cathrine Berendt

0

Jan 22, 2015

Jan 22, 2015 at 3:42 AM UTC

anonymoushhh

velfærdsstat

min far har altid sagt at jeg skulle tage det sure med det søde at jeg skulle nyde livet, og de morgner som er røde dog så jeg kun natten sort, jeg så det hele galt mit spørgsmål er, hvordan jeg kunne ende så fortabt og fatalt ikke et barn, endnu ikk’ en voksen, døde øjne og coked op på lykkepiller hvor længe lever jeg endnu og fortæl mig, hvornår er det tågen forsvinder? jeg prøver at ånde ud fra den røgsky jeg mig befinder men det er bare som om jeg mangler en stifinder kærlighed, siger de kærlighed, håber vi men idag er det penge og analsex og selv de fattigste i DK har råd til et kompleks vi er bundet på hænder og fødder skatter og politi, for de første ord vi snakker i dk er egoisme og “pansersvin” selvorienteret, disorienteret vi er alle født så uendeligt privligeret opvokset med en guldske i røven, vi spiller alle så fandens civiliseret -Cathrine Berendt

22

begyndte at græde i danskundervisningen idag men det er da også uforsvarlig at en ung pige med en depression på bagen og friske sår på håndledet skal side og analysere digte der handler om selvmordsforsøg og netop dét som *** går rundt og kæmper med at hendes evne til at forstå disse digte bliver til en skrøbelighed og denne helt samme skrøbelighed kommer nu til syne for hele klassen og alt hendes arbejde for at virke glad falder pludselig til jorden og *** føler sig gennemsigtig som om at hendes langærmede bluse nu ikke er lang nok til at skjule de lange sår på hendes håndled og de er til offentligt skue og skaber frygt og rædsel og alligevel sidder de bare dér og kigger med store øjne som om *** er et fremmed dyr der taler følelsernes sprog og det lyder som vulapyk i deres øre fordi de aldrig selv har følt apatien aldrig har indset at der ikke er noget der er værd at leve for

0

Jan 14, 2016

Jan 14, 2016 at 8:18 AM UTC

ungdomspoet

skrøbelighed

begyndte at græde i danskundervisningen idag men det er da også uforsvarlig at en ung pige med en depression på bagen og friske sår på håndledet skal side og analysere digte der handler om selvmordsforsøg og netop dét som *** går rundt og kæmper med at hendes evne til at forstå disse digte bliver til en skrøbelighed og denne helt samme skrøbelighed kommer nu til syne for hele klassen og alt hendes arbejde for at virke glad falder pludselig til jorden og *** føler sig gennemsigtig som om at hendes langærmede bluse nu ikke er lang nok til at skjule de lange sår på hendes håndled og de er til offentligt skue og skaber frygt og rædsel og alligevel sidder de bare dér og kigger med store øjne som om *** er et fremmed dyr der taler følelsernes sprog og det lyder som vulapyk i deres øre fordi de aldrig selv har følt apatien aldrig har indset at der ikke er noget der er værd at leve for

18