"hvilket" poems - Hello Poetry

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

0

Aug 22, 2019

Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC

victoria-wilhelm

Om metroen

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

72

Julen har ramt os direkte i vores korpus og kontanter jeg sidder bare her og er ved at kaste op over billedet der er tegnet af julen Lykke, varme, lys, gaver, god mad, kærlighed jeg kaster op jeg sidder bare her og har så meget indebrændt ulykke nærmest afsky Har du slet ikke ondt? Ondt i dit sind, hjerte og samvittighed jeg sidder bare her og savner hvilket vidst er en-vejs-savn du har ikke svaret mig i mange uger nu (Marolle)

0

Dec 24, 2014

Dec 24, 2014 at 5:53 AM UTC

marolle

En-vejs-savn

Julen har ramt os direkte i vores korpus og kontanter jeg sidder bare her og er ved at kaste op over billedet der er tegnet af julen Lykke, varme, lys, gaver, god mad, kærlighed jeg kaster op jeg sidder bare her og har så meget indebrændt ulykke nærmest afsky Har du slet ikke ondt? Ondt i dit sind, hjerte og samvittighed jeg sidder bare her og savner hvilket vidst er en-vejs-savn du har ikke svaret mig i mange uger nu (Marolle)

22

Alle jeg kan se - vil jeg ikke være. Ikke én. Alle typer, alle måder, alle alt. Nej. Og så sker det igen - tænker for meget, spekulerer. Overvejer, opvejer, sammenligner. Ingen er noget, men alle er alt. Og hvad så? Hvilket skridt tager man så, hvor går man hen og mener noget. Svært at distrahere fra det, man synes er irriterende.

0

Oct 7, 2014

Oct 7, 2014 at 9:52 AM UTC

whenwefeelastorm

Untitled

Alle jeg kan se - vil jeg ikke være. Ikke én. Alle typer, alle måder, alle alt. Nej. Og så sker det igen - tænker for meget, spekulerer. Overvejer, opvejer, sammenligner. Ingen er noget, men alle er alt. Og hvad så? Hvilket skridt tager man så, hvor går man hen og mener noget. Svært at distrahere fra det, man synes er irriterende.

15

Jeg kan ikke forstå hvorfor du sådan skal overvåge os? Du kan ikke forstå hvorfor du sådan skal være 3. hjul af os 4. Jeg kan ikke skrive frit på Twitter for du overvåger mig som en høg du sender spørgsmål til 1. og 2. hjul du skriver håndskrevne breve til 1. hjul du ringer til 2. hjul du snapchatter til os alle 3 men når vi alle er sammen siger du intet heller ikke på tomandshånd nævner du hvad du er så utilfreds med for hvis du er 3. hjul så er det jo mig der er 4. hjul. Jeg vil lade dig vide og jeg har ladet dig vide at vi aldrig har villet gøre dig til 3. hjul bevidst og jeg har sagt undskyld og du har accepteret du sagde, jeg jo kun kunne tale for mig selv hvilket jo er sandt og det har jeg så gjort du glemmer bare at tænke over, at det jo faktisk er mig der er det 4. hjul (Marolle)

0

Oct 21, 2014

Oct 21, 2014 at 9:52 AM UTC

marolle

4. hjul

Jeg kan ikke forstå hvorfor du sådan skal overvåge os? Du kan ikke forstå hvorfor du sådan skal være 3. hjul af os 4. Jeg kan ikke skrive frit på Twitter for du overvåger mig som en høg du sender spørgsmål til 1. og 2. hjul du skriver håndskrevne breve til 1. hjul du ringer til 2. hjul du snapchatter til os alle 3 men når vi alle er sammen siger du intet heller ikke på tomandshånd nævner du hvad du er så utilfreds med for hvis du er 3. hjul så er det jo mig der er 4. hjul. Jeg vil lade dig vide og jeg har ladet dig vide at vi aldrig har villet gøre dig til 3. hjul bevidst og jeg har sagt undskyld og du har accepteret du sagde, jeg jo kun kunne tale for mig selv hvilket jo er sandt og det har jeg så gjort du glemmer bare at tænke over, at det jo faktisk er mig der er det 4. hjul (Marolle)

25

det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder

0

Sep 13, 2016

Sep 13, 2016 at 3:29 AM UTC

Louiselarsen22

roskilde tanker pt 2

det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder

30

den hurtighed, der har omringet os er en, som vi alle forsøger at løbe i hælene på, omfavne og vise at vi elsker men vores Nike Free 4.0 bliver pludselig fyldt med bly mørkegrå, tonstunge, bindende blyklodser, der hiver og trækker kroppen ned i gruset, der smuldrer mellem fingrespidserne, alt imens hurtigheden får et kilometer langt forspring pludselig ligger vi der, pulsen falder ned til et punkt, hvor den dunker i takter, der bemærkes og føles noget lyd er omkring dig, præcis hvad det er, ved du ikke helt: det lyder dog bekendt, hvilket giver en blussende, varm fornemmelse i kinderne, og da hører du det - fuglekvidre en sammensætning af glade toner, der tilsammen udgør en melodi, som letter dig fra jorden de olivengrønne træer bliver tværet til siden, som om du kørte hånden over et vådt maleri, for du bevæger dig i bløde piruetter på tåspidsen, og mærker solens nuancer indeni langsomheden står ved din side og snurrer i cirkler sammen med dig, inderst inde, helt nede i maven, der ved du godt at noget er forandret, men det siger du ikke noget til.

0

Apr 26, 2015

Apr 26, 2015 at 3:37 PM UTC

sara-p

snurretop

den hurtighed, der har omringet os er en, som vi alle forsøger at løbe i hælene på, omfavne og vise at vi elsker men vores Nike Free 4.0 bliver pludselig fyldt med bly mørkegrå, tonstunge, bindende blyklodser, der hiver og trækker kroppen ned i gruset, der smuldrer mellem fingrespidserne, alt imens hurtigheden får et kilometer langt forspring pludselig ligger vi der, pulsen falder ned til et punkt, hvor den dunker i takter, der bemærkes og føles noget lyd er omkring dig, præcis hvad det er, ved du ikke helt: det lyder dog bekendt, hvilket giver en blussende, varm fornemmelse i kinderne, og da hører du det - fuglekvidre en sammensætning af glade toner, der tilsammen udgør en melodi, som letter dig fra jorden de olivengrønne træer bliver tværet til siden, som om du kørte hånden over et vådt maleri, for du bevæger dig i bløde piruetter på tåspidsen, og mærker solens nuancer indeni langsomheden står ved din side og snurrer i cirkler sammen med dig, inderst inde, helt nede i maven, der ved du godt at noget er forandret, men det siger du ikke noget til.

8

Jeg tager mig selv i at savne dig imellem sekunder Og tænker på da du vågnede en morgen og røg en cigaret i vindueskarmen i køkkenet, og jeg lagde mærke til dig. Måden du kiggede ud på gaden og beundrede den. Den var åben, hvilket du misundede den for. Det kunne du aldrig være. Der var altid noget ved dig, som forblev et mysterie for mig. Jeg kunne ikke finde ud af dig, og jeg tror heller ikke, at du kunne finde ud af dig selv. Det er nok derfor du ikke længere ryger i mine vindueskarme. Men jeg savner dig alligevel imellem sekunder, fordi nok er gaden stadig åben, men den vil aldrig længere være det samme uden dig til at drikke rom med imens vi kigger på mennesker. Gaden er lukket for mig nu ligesom du var dengang.

0

Dec 6, 2015

Dec 6, 2015 at 6:20 PM UTC

llcb

Imellem sekunder

Jeg tager mig selv i at savne dig imellem sekunder Og tænker på da du vågnede en morgen og røg en cigaret i vindueskarmen i køkkenet, og jeg lagde mærke til dig. Måden du kiggede ud på gaden og beundrede den. Den var åben, hvilket du misundede den for. Det kunne du aldrig være. Der var altid noget ved dig, som forblev et mysterie for mig. Jeg kunne ikke finde ud af dig, og jeg tror heller ikke, at du kunne finde ud af dig selv. Det er nok derfor du ikke længere ryger i mine vindueskarme. Men jeg savner dig alligevel imellem sekunder, fordi nok er gaden stadig åben, men den vil aldrig længere være det samme uden dig til at drikke rom med imens vi kigger på mennesker. Gaden er lukket for mig nu ligesom du var dengang.

5

jeg vil vende enhver sten, enhver bog, ethvert papir så jeg kan køre det våde stof hen over fladen og fjerne støvmolekylerne ligesom køre gennem værelset som en rengørende orkan jeg vil skrubbe hver en død hudcelle af, al snavs, alle dårlige følelser intet andet end opgaven foran mig: gør rent de døde hudceller, de hengemte støv-fnug, de døde følelser der hæmmer for udviklingen, henslængt over mit mentale værelse, som gamle sokker, som den glemte madpakke en ond cyklus af, at ville have det godt men ikke kunne overskue at ordne det, der skal til - hvilket leder til større energiunderskud og jeg er ved at eksplodere af rodet, beskidt, indelukket!! jeg vil tørre hele værelset af, endevende det hele til det er R E N T jeg vil åbne vinduerne på mit værelse i mit hoved jeg vil gøre rent

0

May 11, 2016

May 11, 2016 at 12:24 PM UTC

en-anonym-skikkelse

RENGØRING

jeg vil vende enhver sten, enhver bog, ethvert papir så jeg kan køre det våde stof hen over fladen og fjerne støvmolekylerne ligesom køre gennem værelset som en rengørende orkan jeg vil skrubbe hver en død hudcelle af, al snavs, alle dårlige følelser intet andet end opgaven foran mig: gør rent de døde hudceller, de hengemte støv-fnug, de døde følelser der hæmmer for udviklingen, henslængt over mit mentale værelse, som gamle sokker, som den glemte madpakke en ond cyklus af, at ville have det godt men ikke kunne overskue at ordne det, der skal til - hvilket leder til større energiunderskud og jeg er ved at eksplodere af rodet, beskidt, indelukket!! jeg vil tørre hele værelset af, endevende det hele til det er R E N T jeg vil åbne vinduerne på mit værelse i mit hoved jeg vil gøre rent

15

Endu en dag hvor jeg kan mærke helt indefra min knogler at det bliver en dag med uro i kroppen det er ubehageligt at min krop sumre og ryster jeg kan ikke sidde stille jeg har allermest lyst til at løbe rundt bare for at få den irriterende sumren væk eller kradse min hud op så jeg kun mærker det det er sjovt for hver gang jeg har sådan en dag lægger jeg meget mere mærke til min vejrtræknings rytme og det ret så ubehageligt det får mig til at gå i helt panik det føltes nemlig som at min vejrtræknings rytme er forkert hvilket giver mig endu mere uro som så får mig til at overtænke når jeg så overtænker går det næsten altid galt og forvirre kun mig selv meget mere end jeg er i forvejen.

0

Mar 17, 2015

Mar 17, 2015 at 1:43 PM UTC

annesofie-olsen

Uro

Endu en dag hvor jeg kan mærke helt indefra min knogler at det bliver en dag med uro i kroppen det er ubehageligt at min krop sumre og ryster jeg kan ikke sidde stille jeg har allermest lyst til at løbe rundt bare for at få den irriterende sumren væk eller kradse min hud op så jeg kun mærker det det er sjovt for hver gang jeg har sådan en dag lægger jeg meget mere mærke til min vejrtræknings rytme og det ret så ubehageligt det får mig til at gå i helt panik det føltes nemlig som at min vejrtræknings rytme er forkert hvilket giver mig endu mere uro som så får mig til at overtænke når jeg så overtænker går det næsten altid galt og forvirre kun mig selv meget mere end jeg er i forvejen.

8

Det er værre nu end før. Jeg regnede jo med at det var en fejl og at du så skævt i øjeblikket, men du ringer ikke og du ser på mig, som var jeg en fremmed for dig. Det er værre nu end før. Som har jeg taget fat i et håndtag og opdaget at døren er låst og jeg ikke har nøglen. Og jeg ved jo godt at når alt er sagt, så er der ikke meget tilbage at sige og endnu mindre tilbage at gøre, men jeg er så dybt ulykkelig. Og jeg ved jo også godt at jeg nok aldrig ville komme tilbage til dig, men jeg ville ønske at jeg stadigvæk var i dine tanker, bare en gang imellem; som at altanen ser tom ud nu, eller om jeg nu var i toget, der kørte forbi, eller om jeg er glad. Jeg fortalte dig, at jeg var ulykkelig for to uger siden og du kiggede på mig og sagde, at du var glad nu, hvilket gjorde mig langt mere ulykkelig. Nedlagt. Ødelagt. End jeg var før. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op; Jeg kunne jo prøve at glemme dig, men jeg ved godt at du er en del af mig og at jeg mangler dig, selvom jeg nok ville have en langt større chance for at være rigtig glad, hvis jeg kunne være foruden. Jeg tager hatten af for alt det du kan; glemme mig, ikke mangle mig og være lykkelig.

0

May 5, 2017

May 5, 2017 at 6:18 AM UTC

llcb

Tillykke

Det er værre nu end før. Jeg regnede jo med at det var en fejl og at du så skævt i øjeblikket, men du ringer ikke og du ser på mig, som var jeg en fremmed for dig. Det er værre nu end før. Som har jeg taget fat i et håndtag og opdaget at døren er låst og jeg ikke har nøglen. Og jeg ved jo godt at når alt er sagt, så er der ikke meget tilbage at sige og endnu mindre tilbage at gøre, men jeg er så dybt ulykkelig. Og jeg ved jo også godt at jeg nok aldrig ville komme tilbage til dig, men jeg ville ønske at jeg stadigvæk var i dine tanker, bare en gang imellem; som at altanen ser tom ud nu, eller om jeg nu var i toget, der kørte forbi, eller om jeg er glad. Jeg fortalte dig, at jeg var ulykkelig for to uger siden og du kiggede på mig og sagde, at du var glad nu, hvilket gjorde mig langt mere ulykkelig. Nedlagt. Ødelagt. End jeg var før. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op; Jeg kunne jo prøve at glemme dig, men jeg ved godt at du er en del af mig og at jeg mangler dig, selvom jeg nok ville have en langt større chance for at være rigtig glad, hvis jeg kunne være foruden. Jeg tager hatten af for alt det du kan; glemme mig, ikke mangle mig og være lykkelig.

38

Jeg har skrevet med koens saft Den er gennemsigtig Mælkehvid Hvilket gør mig til den usynlige kunstner Som ikke har råd til farverne, Og de tilføres ikke i denne verden Gratis.

0

Oct 26, 2015

Oct 26, 2015 at 1:24 PM UTC

lisette-margrethe-

Farver

Jeg har skrevet med koens saft Den er gennemsigtig Mælkehvid Hvilket gør mig til den usynlige kunstner Som ikke har råd til farverne, Og de tilføres ikke i denne verden Gratis.

7