"hvert" poems - Hello Poetry

"hvert" poems

Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.

0

Jul 27, 2015

Jul 27, 2015 at 4:36 PM UTC

marmaladescreams

Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.

Continue reading...

de to små streger skriger i mine øjne havde jeg været forsigtig, taget hvert skridt på æggeskaller og tænkt lange tanker, ville jeg løbe videre ubekymret i dette sekund og danse i nattens lys men nu nu, har jeg solens stråler i maven det smager bittert som om det ikke passer ind de lyseblå dråber fra mine øjne er krystalklare de skærer i mit sind og hvisker hvad jeg skal gøre de hvide vægge er kolde jeg ser min sorte pedicure og nu matcher den farven indeni jeg burde være tom men jeg fortsætter i ungdommens lange baner jeg tegner blomster på blankt papir og jeg smiler samtidig

0

Feb 27, 2015

Feb 27, 2015 at 8:59 AM UTC

de to små streger skriger i mine øjne havde jeg været forsigtig, taget hvert skridt på æggeskaller og tænkt lange tanker, ville jeg løbe videre ubekymret i dette sekund og danse i nattens lys men nu nu, har jeg solens stråler i maven det smager bittert som om det ikke passer ind de lyseblå dråber fra mine øjne er krystalklare de skærer i mit sind og hvisker hvad jeg skal gøre de hvide vægge er kolde jeg ser min sorte pedicure og nu matcher den farven indeni jeg burde være tom men jeg fortsætter i ungdommens lange baner jeg tegner blomster på blankt papir og jeg smiler samtidig

Continue reading...

en taxatur gennem nattens uforudsigelige. torsdag aften. klokken 01.00 hoppede jeg ind. klokken 01.15 hoppede jeg ud. på en gade jeg ikke kendte gik jeg op i en lejlighed som *** ikke boede i. i lejligheden overnattede *** overnattede jeg. sammen alligevel. vi snakkede så meget. sagde så lidt. hendes øjne sagde mere end hendes mund. *** vidste hvad *** ville have og jeg vidste det også. et afslørende blik og matchende undertøj gjorde grænserne for hvad vi kunne gøre ikkeeksisterende. jeg gav hende ikke hvad *** ville have. *** måtte vente det samme måtte jeg. *vandet er så kønt på overfladen men endnu kønnere er det at dykke ned på bunden og afsløre alle dets hemmeligheder. Udforske hvert et hjørne hvert et sandkorn og hver en nysgerrighed. først der kan du nyde overfladen.* (f.b)

0

Feb 20, 2015

Feb 20, 2015 at 4:33 PM UTC

udspring fra 10-meter vippen i reberbansgade

en taxatur gennem nattens uforudsigelige. torsdag aften. klokken 01.00 hoppede jeg ind. klokken 01.15 hoppede jeg ud. på en gade jeg ikke kendte gik jeg op i en lejlighed som *** ikke boede i. i lejligheden overnattede *** overnattede jeg. sammen alligevel. vi snakkede så meget. sagde så lidt. hendes øjne sagde mere end hendes mund. *** vidste hvad *** ville have og jeg vidste det også. et afslørende blik og matchende undertøj gjorde grænserne for hvad vi kunne gøre ikkeeksisterende. jeg gav hende ikke hvad *** ville have. *** måtte vente det samme måtte jeg. *vandet er så kønt på overfladen men endnu kønnere er det at dykke ned på bunden og afsløre alle dets hemmeligheder. Udforske hvert et hjørne hvert et sandkorn og hver en nysgerrighed. først der kan du nyde overfladen.* (f.b)

Continue reading...

smørhullets vide måler flere meter imens vi ligger begravet i hvert vores bjerg af dyner tildynget af puder, der slører vores syn på tilværelsen og på hinanden vi er blændet af ideen om hvordan det burde være hvordan vi burde ligge hvordan vi burde leve, elske og nyde sengen er vores helvede den burde være vores syvende himmel

0

Jul 25, 2014

Jul 25, 2014 at 8:37 PM UTC

kold kærlighed, kold seng

smørhullets vide måler flere meter imens vi ligger begravet i hvert vores bjerg af dyner tildynget af puder, der slører vores syn på tilværelsen og på hinanden vi er blændet af ideen om hvordan det burde være hvordan vi burde ligge hvordan vi burde leve, elske og nyde sengen er vores helvede den burde være vores syvende himmel

Continue reading...

Endorfiner pumper gennem mit blod for hvert like post follow Undskylder og gemmer min trang like post follow Wi-Fi er priotet No. 1 Impulsive depressive symptomer uden mit platoniske sociale netværk Rastløs uden Føler mig glemt når jeg ikke har været levende i flere dage Tager på lange trips Behøver ikke politikens rejseguide Verden er så nem og ligetil derinde Har prøvet rehab Holdte kun til de værste abstinenser gav mig wi-fi Er jeg afhængig eller bare et produkt af min tid?

0

Jul 15, 2015

Jul 15, 2015 at 3:17 PM UTC

Instagram ******

Endorfiner pumper gennem mit blod for hvert like post follow Undskylder og gemmer min trang like post follow Wi-Fi er priotet No. 1 Impulsive depressive symptomer uden mit platoniske sociale netværk Rastløs uden Føler mig glemt når jeg ikke har været levende i flere dage Tager på lange trips Behøver ikke politikens rejseguide Verden er så nem og ligetil derinde Har prøvet rehab Holdte kun til de værste abstinenser gav mig wi-fi Er jeg afhængig eller bare et produkt af min tid?

Continue reading...

de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu

0

Mar 13, 2016

Mar 13, 2016 at 5:21 PM UTC

de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu

Continue reading...

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

0

Oct 19, 2014

Oct 19, 2014 at 6:18 PM UTC

emilie-s-jensen

en stille søndag nat

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

Continue reading...

der sad vi 4 venner om et terrassebord en tidlig tirsdag morgen hvor solen var på vej op småfulde, glade og trætte efter én mandagsøl der blev til flere der blev til en flaske Southern Comfort og vi skal være stille for de andre i lejligheden sover men vi fniser og er fulde og Karina skal til eksamen i morgen så det er vigtigt vi er stille altanen vender ned mod gaden og udsigten er eventyrlig vi evaluerer aftenen og fniser igen vi prøver at fnise stille, Karina jo 4 venner der er enige om at denne aften har været sjov 4 venner der er enige om at onklen og nevøen kunne lære det da de blev smidt ud af dørmanden 4 venner der er enige om at vi hvert fald skal i skole i morgen eller det er jo faktisk senere i dag eller det er jo faktisk om 3 timer vi skal møde der bliver rullet en og den går på runde for 2 er det første gang for 2 er der ikke tal på gangen den kører rundt og rundt om bordet vi fniser igen, men dæmpet, Karina 3 tager hjem og 1 bliver tilbage vi fniser hele vejen til bussen hele vejen i bussen og hjem 3 bliver til 2, 2 bliver til 1 jeg er tilbage og når mine 14 kvadratmeter jeg går i seng smilende ikke fnisende, det gør 4 venner sammen bare smilende og føler mig velsignet over disse 4 venner og dér er alt udmærket (Marolle)

0

May 14, 2015

May 14, 2015 at 5:41 AM UTC

Mandag den 11. maj

der sad vi 4 venner om et terrassebord en tidlig tirsdag morgen hvor solen var på vej op småfulde, glade og trætte efter én mandagsøl der blev til flere der blev til en flaske Southern Comfort og vi skal være stille for de andre i lejligheden sover men vi fniser og er fulde og Karina skal til eksamen i morgen så det er vigtigt vi er stille altanen vender ned mod gaden og udsigten er eventyrlig vi evaluerer aftenen og fniser igen vi prøver at fnise stille, Karina jo 4 venner der er enige om at denne aften har været sjov 4 venner der er enige om at onklen og nevøen kunne lære det da de blev smidt ud af dørmanden 4 venner der er enige om at vi hvert fald skal i skole i morgen eller det er jo faktisk senere i dag eller det er jo faktisk om 3 timer vi skal møde der bliver rullet en og den går på runde for 2 er det første gang for 2 er der ikke tal på gangen den kører rundt og rundt om bordet vi fniser igen, men dæmpet, Karina 3 tager hjem og 1 bliver tilbage vi fniser hele vejen til bussen hele vejen i bussen og hjem 3 bliver til 2, 2 bliver til 1 jeg er tilbage og når mine 14 kvadratmeter jeg går i seng smilende ikke fnisende, det gør 4 venner sammen bare smilende og føler mig velsignet over disse 4 venner og dér er alt udmærket (Marolle)

Continue reading...

Du vasker dine lagner hvide Renser dem for dårlig samvittighed Fjerner hvert et spor Vasker dem indtil de kun lugter af billigt vaskemiddel og skylder minderne ud i afløbet

0

Oct 24, 2016

Oct 24, 2016 at 12:33 PM UTC

Du vasker dine lagner hvide Renser dem for dårlig samvittighed Fjerner hvert et spor Vasker dem indtil de kun lugter af billigt vaskemiddel og skylder minderne ud i afløbet

Continue reading...

Tung er tiden på mine øjenvipper mindet tatoveret under mine øjenlåg hvert et blik et polaroid skal viftes i vinden for at blive klart du er utydelige arme en skygge om dagen, om natten et kvælertag under spotlight om natten fremkaldes højdefineret lys på stribe med lukkede øjne ses illusionen klarest: hver nat kysser du mig for første gang men der skal mere til for at vække publikums gunst selv den 14-årige på første række råber: KLICHÉ så du lader dine skarpe fingre vandre ned til mit bryst mærke pulsen for sidste gang inden instruktørers planlagte uventede vendepunkt: kolde hænder om min hals nu knækker filmen nu knækker dit stemmebånd så du må hviske det er ikke dig, det er mig det ER virkelig mig siger du sig det gen sig det så mange gange at ordene bliver baggrundsmusik så kan du måske selv høre hvor lidt mening den sætning giver til tonen af er hjerte der slår men det eneste du hører er instruktørers jubelråb da dine hænder strammer til om min hals herfra hvor vi står kan vi fotograferes fra alle vinkler og kaldes kunst et unikum, et stjerneskud da lyset forsvinder fra mine øjne og jeg falder ind i vågen tilstand har jeg blå mærker efter dine fingrerspidser

0

Jul 20, 2014

Jul 20, 2014 at 10:06 AM UTC

Tung er tiden på mine øjenvipper mindet tatoveret under mine øjenlåg hvert et blik et polaroid skal viftes i vinden for at blive klart du er utydelige arme en skygge om dagen, om natten et kvælertag under spotlight om natten fremkaldes højdefineret lys på stribe med lukkede øjne ses illusionen klarest: hver nat kysser du mig for første gang men der skal mere til for at vække publikums gunst selv den 14-årige på første række råber: KLICHÉ så du lader dine skarpe fingre vandre ned til mit bryst mærke pulsen for sidste gang inden instruktørers planlagte uventede vendepunkt: kolde hænder om min hals nu knækker filmen nu knækker dit stemmebånd så du må hviske det er ikke dig, det er mig det ER virkelig mig siger du sig det gen sig det så mange gange at ordene bliver baggrundsmusik så kan du måske selv høre hvor lidt mening den sætning giver til tonen af er hjerte der slår men det eneste du hører er instruktørers jubelråb da dine hænder strammer til om min hals herfra hvor vi står kan vi fotograferes fra alle vinkler og kaldes kunst et unikum, et stjerneskud da lyset forsvinder fra mine øjne og jeg falder ind i vågen tilstand har jeg blå mærker efter dine fingrerspidser

Continue reading...

jeg synes, jeg er den mest inspirerende person i verden. jeg kan alt muligt. jeg kan tegne, jeg kan skrive, jeg kan læse mine egne tanker, ikke altid fejlfrit, men mine følelser får jeg i hvert fald nogenlunde forstået, og jeg ved, hvem jeg kan lide og hvad jeg kan lide og hvem jeg var. jeg synes, mine følelser for hende der jeg på en måde elsker (det er i hvert fald det, jeg har læst mig frem til) er mere interessante end hende, det synes alle andre også, det ved jeg, det synes jeg er fornuftigt at synes, og jeg er fornuftigere end dem. jeg har god musiksmag og god tøjstil, og de fleste er dummere end jeg. nogle gange ønsker jeg, at de ikke ville være så dumme og uforstående og stabile, og nogle gange har jeg ondt af dem, fordi de ikke inspirerer mig, med mindre jeg tænker noget om dem. men så skifter jeg mening igen, jeg skifter mening, fordi jeg er glad for at jeg er sindsforstyrret og kan læse tanker og se mig ud af alting og rive mit ansigt fra hinanden og skabe kunst af de hjerneceller, der ryger med ud.

0

Jan 12, 2015

Jan 12, 2015 at 5:09 PM UTC

jeg synes, jeg er den mest inspirerende person i verden. jeg kan alt muligt. jeg kan tegne, jeg kan skrive, jeg kan læse mine egne tanker, ikke altid fejlfrit, men mine følelser får jeg i hvert fald nogenlunde forstået, og jeg ved, hvem jeg kan lide og hvad jeg kan lide og hvem jeg var. jeg synes, mine følelser for hende der jeg på en måde elsker (det er i hvert fald det, jeg har læst mig frem til) er mere interessante end hende, det synes alle andre også, det ved jeg, det synes jeg er fornuftigt at synes, og jeg er fornuftigere end dem. jeg har god musiksmag og god tøjstil, og de fleste er dummere end jeg. nogle gange ønsker jeg, at de ikke ville være så dumme og uforstående og stabile, og nogle gange har jeg ondt af dem, fordi de ikke inspirerer mig, med mindre jeg tænker noget om dem. men så skifter jeg mening igen, jeg skifter mening, fordi jeg er glad for at jeg er sindsforstyrret og kan læse tanker og se mig ud af alting og rive mit ansigt fra hinanden og skabe kunst af de hjerneceller, der ryger med ud.

Continue reading...

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:42 PM UTC

[en dans på roser]

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

Continue reading...

mine øjne klistrer på himlen udenfor vinduet der er ikke en afskygning af blå eller gul jo længere jeg kigger går det op for mig at farven er grumset som rester af kaffe i morgenens krus det er nuancen 45 på farvepaletten den matcher ikke de falske roser i min vindueskarm de er cremefarvet på den uægte måde alt imens de andre attenårige drikker lattes med mønstre i køber bobler og brus og danser i høje hæle, mens de kommunikerer hvert sekund så så, sidder jeg blandt lilla blomster på mit sengebetræk og skriver ord i rækkefølge, ser på himlens ene farve jeg er ikke iblandt andre

0

Feb 28, 2015

Feb 28, 2015 at 6:31 AM UTC

ikke iblandt andre

mine øjne klistrer på himlen udenfor vinduet der er ikke en afskygning af blå eller gul jo længere jeg kigger går det op for mig at farven er grumset som rester af kaffe i morgenens krus det er nuancen 45 på farvepaletten den matcher ikke de falske roser i min vindueskarm de er cremefarvet på den uægte måde alt imens de andre attenårige drikker lattes med mønstre i køber bobler og brus og danser i høje hæle, mens de kommunikerer hvert sekund så så, sidder jeg blandt lilla blomster på mit sengebetræk og skriver ord i rækkefølge, ser på himlens ene farve jeg er ikke iblandt andre

Continue reading...

Jeg vekker verden for tiden går: våkn opp Vi kan være borte i morgen: stå opp Jeg vekker verden, fordi jeg vil gi bort det jeg har, I morgen kan vi miste den gaven For hver dag er vi nærmere slutten Som kan være starten av en ny begynnelse. Så finn det stedet, din mening, din egen bølge, Gi bort hjertet, gi bort alt, Elsk,respekter andre, drøm, Vær kul, vis verden at du er noen Dag etter dag, tiden stopper ikke, Jeg lever og vil oppleve hvert minutt. Verdens farger i mitt blod, Folkets **** med morgendagens luft, Jeg skal vekke dere: Carpe Diem. Stå opp med ordene på tunga, jeg lever Fra nå av, ikke fra i morgen, fra nå av, Har jeg ikke tid til å kaste tiden bort, Skriv livets manus selv, og visk den aldri ut. Alle har en vei å gå, alle er noen, Og med hevet hode bærer de stolt sitt kors, De kan lære deg å tro, vise deg vei. Ikke vær redd for å kjempe for tilværelsen, ikke vær redd for nederlag. Jeg vekker verden, det er min vei, Mitt oppdrag, min mening. Så jeg sier nå til dere alle: “Opplev hver dag, og bruk din gave.” Og hvis du tror på kjærlighet, Sørg for at den er gjensidig, Sammen stå opp og se alltid samme vei, Vær sammen til døden skiller dere ad. DET er gaven.

0

Dec 19, 2017

Dec 19, 2017 at 8:46 AM UTC

nomatterhowbright

Jeg vekker verden

Jeg vekker verden for tiden går: våkn opp Vi kan være borte i morgen: stå opp Jeg vekker verden, fordi jeg vil gi bort det jeg har, I morgen kan vi miste den gaven For hver dag er vi nærmere slutten Som kan være starten av en ny begynnelse. Så finn det stedet, din mening, din egen bølge, Gi bort hjertet, gi bort alt, Elsk,respekter andre, drøm, Vær kul, vis verden at du er noen Dag etter dag, tiden stopper ikke, Jeg lever og vil oppleve hvert minutt. Verdens farger i mitt blod, Folkets **** med morgendagens luft, Jeg skal vekke dere: Carpe Diem. Stå opp med ordene på tunga, jeg lever Fra nå av, ikke fra i morgen, fra nå av, Har jeg ikke tid til å kaste tiden bort, Skriv livets manus selv, og visk den aldri ut. Alle har en vei å gå, alle er noen, Og med hevet hode bærer de stolt sitt kors, De kan lære deg å tro, vise deg vei. Ikke vær redd for å kjempe for tilværelsen, ikke vær redd for nederlag. Jeg vekker verden, det er min vei, Mitt oppdrag, min mening. Så jeg sier nå til dere alle: “Opplev hver dag, og bruk din gave.” Og hvis du tror på kjærlighet, Sørg for at den er gjensidig, Sammen stå opp og se alltid samme vei, Vær sammen til døden skiller dere ad. DET er gaven.

Continue reading...

selvom vinden ikke længere hvisker dit navn, og selvom jeg har kysset andre læber, der var næsten lige så kolde som dine har jeg ikke glemt hvordan din tunge foldede sig som en rutsjebane, når du sad i bagagerummet med en cigaret i din højre hånd, og hvordan du kunne kysse mig og røre mig kun med øjnene, som altid smilede til mig selv når de var slørede af tårer jeg bar altid min kærlighed for dig i min inderste blodårer fordi jeg vidste at det var det mest sårbare jeg ejede, mere sårbart end luften i mine lunger, eller det troede jeg i hvert fald for du er her ikke længere, du er langt væk og jeg kan ikke længere sende dig tanker eller ord eller smile ad vores minder, for jeg har foræret kærligheden i mine årer til en anden

0

Sep 21, 2015

Sep 21, 2015 at 8:18 PM UTC

et digt om hvad engang var

selvom vinden ikke længere hvisker dit navn, og selvom jeg har kysset andre læber, der var næsten lige så kolde som dine har jeg ikke glemt hvordan din tunge foldede sig som en rutsjebane, når du sad i bagagerummet med en cigaret i din højre hånd, og hvordan du kunne kysse mig og røre mig kun med øjnene, som altid smilede til mig selv når de var slørede af tårer jeg bar altid min kærlighed for dig i min inderste blodårer fordi jeg vidste at det var det mest sårbare jeg ejede, mere sårbart end luften i mine lunger, eller det troede jeg i hvert fald for du er her ikke længere, du er langt væk og jeg kan ikke længere sende dig tanker eller ord eller smile ad vores minder, for jeg har foræret kærligheden i mine årer til en anden

Continue reading...

Jeg er så så fuld og her er tomme flasker på perronen, som triller rundt i vinden, og de minder mig om folk. Tomme eller ødelagte eller begge dele eller lidt af hvert Jeg er så så fuld og jeg tager hjem alene for at vågne til tømmermænd og mascara på puden i stedet for en som dig, fordi du leger med din lighter og mit hjerte er lavet af papir. Derfor er jeg så så fuld og alene på perronen Venter på at noget tager mig hjem så jeg selv kan krølle papiret sammen i min brystkasse på endnu en lørdag aften.

0

Oct 8, 2015

Oct 8, 2015 at 12:33 PM UTC

Jeg er så så fuld og her er tomme flasker på perronen, som triller rundt i vinden, og de minder mig om folk. Tomme eller ødelagte eller begge dele eller lidt af hvert Jeg er så så fuld og jeg tager hjem alene for at vågne til tømmermænd og mascara på puden i stedet for en som dig, fordi du leger med din lighter og mit hjerte er lavet af papir. Derfor er jeg så så fuld og alene på perronen Venter på at noget tager mig hjem så jeg selv kan krølle papiret sammen i min brystkasse på endnu en lørdag aften.

Continue reading...

Jeg siger ubertænksome ord for tiden Snubler over mig selv Taler vågent i søvne Krummer tæer når jeg er alene Straffer mig selv psykisk Gemmer mig bag flovhed Komplet forvirring er min dagligdag Lær at føle dig hjemme her er allerede druknet Glemmer frem og tilbage Vil så meget men gør så lidt For jeg er forvirret - komplet forvirret Tager to skridt tilbage for hvert fremad.

0

Oct 1, 2015

Oct 1, 2015 at 4:55 PM UTC

Jeg siger ubertænksome ord for tiden Snubler over mig selv Taler vågent i søvne Krummer tæer når jeg er alene Straffer mig selv psykisk Gemmer mig bag flovhed Komplet forvirring er min dagligdag Lær at føle dig hjemme her er allerede druknet Glemmer frem og tilbage Vil så meget men gør så lidt For jeg er forvirret - komplet forvirret Tager to skridt tilbage for hvert fremad.

Continue reading...

Hvorfor lader du mig hænge Når du ved jeg afhænger af dig Jeg lyser Men aflyser Så snart du er tæt Vi danser på solen Jeg bliver kun forbrændt Mens du Bliver gylden I et ikke-eksisterende to-mands moment Du iscenesætter en historie Som så *** er fortalt Men som dog Fortælles forskelligt En historie som burde være kompromiser og engelsang Men som blot Er en giftig afhængighed Jeg bygger op Mens du river ned Jeg tæller hvert sekund Du fortsætter Jeg fortsætter Hvorfor er vi ikke ærlige Det er dét Igen af os ved En erklæring Holder jeg inde Mens jeg tror På en kommende løsning Men jeg ved Og du ved Der ingen er I giftig afhængighed

0

Jun 25, 2015

Jun 25, 2015 at 10:32 AM UTC

Giftig afhængighed

Hvorfor lader du mig hænge Når du ved jeg afhænger af dig Jeg lyser Men aflyser Så snart du er tæt Vi danser på solen Jeg bliver kun forbrændt Mens du Bliver gylden I et ikke-eksisterende to-mands moment Du iscenesætter en historie Som så *** er fortalt Men som dog Fortælles forskelligt En historie som burde være kompromiser og engelsang Men som blot Er en giftig afhængighed Jeg bygger op Mens du river ned Jeg tæller hvert sekund Du fortsætter Jeg fortsætter Hvorfor er vi ikke ærlige Det er dét Igen af os ved En erklæring Holder jeg inde Mens jeg tror På en kommende løsning Men jeg ved Og du ved Der ingen er I giftig afhængighed

Continue reading...

Jeg er et sandkorn i Sahra et ud af mange jeg er her bare, indtil den dag jeg bliver blæst væk blæst væk af vinden hvor mon jeg lander ? jeg ved det i hvert fald ikke jeg kan lande hvor som helst på bunden eller på toppen men det slutter jo ikke her for om jeg er på toppen eller bunden blæser jeg væk igen hen til et nyt sted jeg blæser hele tiden væk.

0

Mar 26, 2015

Mar 26, 2015 at 12:17 PM UTC

annesofie-olsen

Jeg er et sandkorn i Sahra et ud af mange jeg er her bare, indtil den dag jeg bliver blæst væk blæst væk af vinden hvor mon jeg lander ? jeg ved det i hvert fald ikke jeg kan lande hvor som helst på bunden eller på toppen men det slutter jo ikke her for om jeg er på toppen eller bunden blæser jeg væk igen hen til et nyt sted jeg blæser hele tiden væk.

Continue reading...

Væk fra svedlugt, lunkne bajere, og gennemsnitsdanskere I sølvmånens skær danser de deres holografiske sjæle ud som i en drømmepsykose glimter og reflekterer Iført 90'ernes restparti født i den forkerte generation Du finder dem ikke på hvert gadehjørne De overholder normen i dagslys Besætter byen i natten Fylder luften med Dr. Frank'n'Furterfremstillelse og identitetsdigteri Følg skyggerne hen til euforiserende og bizarre rytmer Du vil føle dig velkommen For alle er ens på hver deres måde

0

Apr 30, 2015

Apr 30, 2015 at 3:31 PM UTC

Væk fra svedlugt, lunkne bajere, og gennemsnitsdanskere I sølvmånens skær danser de deres holografiske sjæle ud som i en drømmepsykose glimter og reflekterer Iført 90'ernes restparti født i den forkerte generation Du finder dem ikke på hvert gadehjørne De overholder normen i dagslys Besætter byen i natten Fylder luften med Dr. Frank'n'Furterfremstillelse og identitetsdigteri Følg skyggerne hen til euforiserende og bizarre rytmer Du vil føle dig velkommen For alle er ens på hver deres måde

Continue reading...

hvorfor sove når man kan lave skolearbejde???!?? lad os blot synke i dette mudder af ligegyldighed og falde ind i vanernes vold, kan man undslippe? kan man forsvinde fra Det Skemalagte Liv? et klip-selv-ud liv, masseproduceret lige præcis til dig og dine behov skal vi ikke sige det i hvert fald. det er n e m t nemt konformt, kedeligt, gråt

0

Sep 9, 2015

Sep 9, 2015 at 5:04 PM UTC

en-anonym-skikkelse

masseproduktion af blomstrende hjerner (dyb ironi)

hvorfor sove når man kan lave skolearbejde???!?? lad os blot synke i dette mudder af ligegyldighed og falde ind i vanernes vold, kan man undslippe? kan man forsvinde fra Det Skemalagte Liv? et klip-selv-ud liv, masseproduceret lige præcis til dig og dine behov skal vi ikke sige det i hvert fald. det er n e m t nemt konformt, kedeligt, gråt

Continue reading...

Bladene forsvandt langsomt og stille fra træets grene, og gjorde det endnu mere skrøbeligt, end det allerede var. Med hvert vindpust hørte der en risiko for, at det ville knække, brase, falde til jorden. Som træet er jeg. Jeg er træet, som har mistet mine blade i stormen.

0

Nov 14, 2014

Nov 14, 2014 at 8:59 AM UTC

Bladene forsvandt langsomt og stille fra træets grene, og gjorde det endnu mere skrøbeligt, end det allerede var. Med hvert vindpust hørte der en risiko for, at det ville knække, brase, falde til jorden. Som træet er jeg. Jeg er træet, som har mistet mine blade i stormen.

Continue reading...