Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"hverken" poems
Alt er blevet mindre, mens tvivlen er blevet større Det er derfor jeg står og banker lydløst, på din splintrede trædør Det er som om du hverken kan se eller høre For jeg skriger dig jo i hovedet som aldrig før Intet, er det eneste du gør At lukke verdenen ude, er alt du tør. (f.b)
0
Sep 8, 2014
Sep 8, 2014 at 5:58 PM UTC
Anelser
Jeg tager det stille og roligt denne gang, jeg forventer intet af fremtiden, men jeg forventer troskab og ærlighed, hvis jeg skal blive i det. Jeg vil være der for ham og støtte ham, men jeg vil hverken kontrollere ham eller bestemme over ham, jeg vil stole på ham og lade ham nyde sit liv med sine venner og veninder, men jeg forventer han kun vil have min kærlighed og det er nok for ham. Jeg kan virkelig godt lide ham, jeg er stolt af ham og elsker hans personlighed, han er helt sig selv og han er ikke bange for hvad andre tænker. Jeg elsker når han kysser mig når vi vågner, nusser mig og putter sig helt op ad mig, hele natten, ligemeget hvor varmt det er, er han altid helt tæt på mig hele natten. Han er fantastisk og han fandt mig og omvendt i en svær tid, men den tid har ændret mig både fysisk og psykisk. Jeg elsker mit nye jeg og det er sikkert også derfor det her er rigtigt denne gang, fordi jeg endelig har fundet mig selv og jeg elsker mig selv
0
Apr 24, 2018
Apr 24, 2018 at 4:53 AM UTC
Daydreaming 4#
søvnløsheden banker på men braser ind uden tilladelse og jeg ved hverken hvad jeg skal gøre af hænder fødder hjerne hjerte tårer latter sorg og glæde sjæl og følelse for post-depressionen bliver siddende lidt endnu og den bliver siddende lidt for længe til jeg er gennemhullet af savn og 7 års post-depressioner
0
Oct 21, 2014
Oct 21, 2014 at 7:21 PM UTC
post-depressionen
Frustrationer med et snært af Apati Partiløse vandringer uden Sans For hverken hoved eller hale En drømmeåbenbaring om alt Og intet Et skrig fra barnsben af Hold nu din kæft Jeg kan ikke rumme Tanker Jeg kan ikke holde Kæft Tøjler kan ingen binde Kæft NU! jeg er træt drømmeløs Nej jeg lytter ikke Hold din Kæft For drømme måske For mig og for dig er Intet En drøm nej Du skal holde din kæft Der kontrolleres af andre Strunge sagde Kontrol? lort nok jeg siger Hold din kæft De kæfter alle op jeg hører Ikke De skal holde deres kæft De synger ikke godt De holder aldrig kæft ALDRIG KÆFT KÆFT! HOLD den nu? Jeg beder Tigger Såmænd bestikker For at i skal holde jeres kæft Jeg holder sgu aldrig kæft.
0
Jan 19, 2015
Jan 19, 2015 at 7:18 AM UTC
endeløs
uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare
0
Nov 18, 2015
Nov 18, 2015 at 1:17 PM UTC
skyer
uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare
Continue reading...
47
Rødvinsrusen komplicere vores normale nærvær Frem og tilbage om hvorvidt dette er korrekt, frem og tilbage om hvorvidt dette er forkert. Jeg kigger i dine øjne, tilbage kigger du! Samtalen stopper BRAT!!! Mine ord er blevet til ligegyldige sætninger og jeg prøver at danne *** af noget, hvor højde, længde og bredde ikke eksistere. dybden er bare ikke dyb nok! Så her sidder jeg som jeg altid har gjordt Lader mine tanker danne min virkelighed og lader realiteten fortælle mig om min uvirkelighed. Jeg lytter hverken til eller fra.
0
May 17, 2017
May 17, 2017 at 1:42 PM UTC
Hvidvin
Sandheden er hvad sandheden er Den er hverken mere eller mindre sand eller usand
0
Apr 25, 2017
Apr 25, 2017 at 6:18 PM UTC
Sand·[kasse]
Kære (…..) Jeg har set at du sidder alene for dig selv, omgivet af venner. Der er hverken mørkt eller lyst omkring dig. Du sidder bare og kigger på, og observere dine omgivelser Jeg sidder på den anden side i samme selskab som du. Jeg er ligeså stille som du er, jeg siger hverken til eller fra på dette tidspunkt. Vi kigger på hinanden men ikke på samme tid. Jeg kan mærke at du tænker på noget, debatere du med dig selv? Gør dine tanker også dig skør? Jeg ved du ser jeg sidder alene for mig selv, omgivet af venner!.
0
May 7, 2017
May 7, 2017 at 3:47 PM UTC
Kære.
Du har aldrig læst mine digte Du ved ikke at de alle er skrevet til dig Jeg ville have læst dem alle for dig den dag du opdagede hvor dybt i mit hoved jeg egentlig lever Jeg ville have læst dem så du forstod den sandhed der gemmer sig bag hver strofe og hver sætning Så du forstod at jeg blot er et menneske Hvis historier aldrig er blevet genfortalt At jeg hverken har vinger eller gæller og hverken besidder tro eller overbevisninger og at du er den eneste sandhed jeg kender At du er essensen af alt hvad der er godhed og at verdens ondskab smelter ved dine fødder og at din krop minder om den mest ensomme af alle enge under den mest blå af alle himler.
0
Apr 11, 2015
Apr 11, 2015 at 3:18 PM UTC
Essens
støj på kanalen defekt, bristet, glitch det er mørkt og det regner og jeg kan ikke se stjernerne hverken figurativt eller reelt lysforurening, så meget liv og så mange skæbner støvet sammen under ét tag; universets at lægge en beskyttende arm om menneskeligheden at give en kold skulder omdrejninger, verdens navn, verdens navle spøgelser, både reelt og figurativt efterladt tomrum, som et billede med en udklippet skikkelse i vrede, såret, impulsivt - med en dårlig saks med ujævne kanter, antydningen af en person bag fraværet ikke nok til at identificere ikke nok til at være tilstrækkeligt, higende og frastødt på samme tid frustreret og opgivende malplaceret og ambivalent båret med vinden øjet af stormen; stille bevægelse overalt afbrudt vender vi tilbage efter de tekniske problemer?
0
Dec 3, 2015
Dec 3, 2015 at 3:50 PM UTC
midlertidig afbrydelse
jeg er glad for en gangs skyld ingen der overskygger mig hverken en dum tøs, eller en liderlig dreng jeg er mig selv er helt nyt sted LANGT væk fra dig men selvom jeg er glad ville jeg faktisk ønske... at jeg var glad, sammen med dig
0
Aug 15, 2015
Aug 15, 2015 at 8:58 PM UTC
Untitled
Livet for mig Livet for mig er ikke nemt Lige meget hvad der sker, for mig er det slemt Jeg græder i søvn, jeg sover om dagen Om natten er jeg vågen og ringer med skæbnen Det dig, siger skæbnen, kun dig der skal til Tag et skridt ud af døren og vær klar over hvad du vil Jeg ved hvad jeg vil og jeg vil have det nu Så sig til mig skæbne hvorfor lyver du Husk dog bare skolen, mit job og mit liv Jeg havde drømme og venner, din frygtelige tyv Men jeg kan ikke slås, hverken med dig eller mig selv Min sjæl er klar til at betale denne gæld Undskyld skæbne, ved at jeg elsker dig Hvis en har taget fejl så var det sikkert ikke dig Jeg må jo først leve livet før livet lytter Endelig kan jeg se at min livsfrygt ikke nytter Din kærlighed er uendelig og det min dumhed ogs’ Kan du huske dengang jeg tænkte vi to skulle slås? Jeg skal nok forstå hvor jeg skal hen og hvorfor Indtil da er jeg taknemmelig for alt det jeg får
0
Oct 24, 2018
Oct 24, 2018 at 7:07 AM UTC
Livet for mig
jeg siger jeg savner dig men ærligtalt så kan ikke hverken huske din stemme din duft din varme eller din kærlighed sidstnævnte, kan jeg måske ikke huske fordi den aldrig eksisterede
0
May 31, 2016
May 31, 2016 at 4:18 PM UTC
Untitled