"hverdagen" poems - Hello Poetry

*** ser ham altid ud af øjenkrogen ser han hende? med smilet limet fast på de tørre læber kæmper *** sig igennem hverdagen, som er fyldt til randen med tanker om ham tårerne presser på *** fremtvinger solskin i sindet selv på overskyede dage ingen ord, kun øjenkontakt på ét sekund falder hendes facade sammen og *** starter forfra imorgen

0

Apr 30, 2014

Apr 30, 2014 at 6:24 PM UTC

tesler

Ham

*** ser ham altid ud af øjenkrogen ser han hende? med smilet limet fast på de tørre læber kæmper *** sig igennem hverdagen, som er fyldt til randen med tanker om ham tårerne presser på *** fremtvinger solskin i sindet selv på overskyede dage ingen ord, kun øjenkontakt på ét sekund falder hendes facade sammen og *** starter forfra imorgen

17

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

0

Feb 22, 2016

Feb 22, 2016 at 2:28 PM UTC

050198

Glæden ved de små øjeblikke

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

4

Jeg græder nogle gange i hverdagen fordi jeg er lykkelig Og når først man er lykkelig har man noget at miste Så jeg er bange i øjeblikket, men om fredagen griner jeg, fordi der drikker jeg mig selv fuld Og så er jeg modig nok til ikke at være bange for at være lykkelig. Så kan jeg frit kysse mine cigaretter og gøre frie ting, som lykkelige mennesker nu gør. fordi likøren holder min lykke i hånden og hjælper den ud ad kassen i mit kranie hvor den normalt gemmer sig blandt mit ego og andre ulovlige tanker.

0

Sep 16, 2015

Sep 16, 2015 at 3:47 PM UTC

llcb

likørlykkelykkør

Jeg græder nogle gange i hverdagen fordi jeg er lykkelig Og når først man er lykkelig har man noget at miste Så jeg er bange i øjeblikket, men om fredagen griner jeg, fordi der drikker jeg mig selv fuld Og så er jeg modig nok til ikke at være bange for at være lykkelig. Så kan jeg frit kysse mine cigaretter og gøre frie ting, som lykkelige mennesker nu gør. fordi likøren holder min lykke i hånden og hjælper den ud ad kassen i mit kranie hvor den normalt gemmer sig blandt mit ego og andre ulovlige tanker.

20