"husker" poems - Hello Poetry

"husker" poems

Tomorrow is game day all across Husker land Everyone is excited,the Ducks just don't understand My bird shot is ready The remote is in my hand I promise to yell and go crazy Hell, yeah, I’m a fan I will cheer on them Cornhuskers Tomorrow is Gameday Some ducks are going to die!!!! Let's get ready Let the red balloons fly It's Lincoln.......FUCKING ......... NEBRASKA .......... Now wipe the tears from your eyes It's go go Huskers until the day I die Final HUSKERS 35 Ducks 32

0

Oct 11, 2016

Oct 11, 2016 at 9:47 PM UTC

Tomorrow is game day all across Husker land Everyone is excited,the Ducks just don't understand My bird shot is ready The remote is in my hand I promise to yell and go crazy Hell, yeah, I’m a fan I will cheer on them Cornhuskers Tomorrow is Gameday Some ducks are going to die!!!! Let's get ready Let the red balloons fly It's Lincoln.......FUCKING ......... NEBRASKA .......... Now wipe the tears from your eyes It's go go Huskers until the day I die Final HUSKERS 35 Ducks 32

Continue reading...

En sammenkrølning af oceaner skvulper rundt om min rygsøjle det er ting jeg skal nå som er smeltet Bølgerne husker mig på det Jeg krummer huden og strammer Så oceanerne står stille Tørt som en ørken

0

Dec 9, 2014

Dec 9, 2014 at 3:39 PM UTC

En sammenkrølning af oceaner skvulper rundt om min rygsøjle det er ting jeg skal nå som er smeltet Bølgerne husker mig på det Jeg krummer huden og strammer Så oceanerne står stille Tørt som en ørken

Continue reading...

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

Continue reading...

Grålige toner turnerer rundt, isnende. Smaragder, forklædt som mine bankede, tunge og paniske hjerteslag. Febrilsk narrer vi hinanden til at være glade Følelses-dækkende smil og hjerter, I dette mørke, som har sænket sig ned over os. Alle går vi rundt med minder, miner, sorte og triste. Trængede efter lyst og lys kaster vi os over hinanden. Skyder med en stjerneregn af følelser mod personlige parader. Når solen kaster sig over mig og jeg stiger til vejrs. Vi skal forenes og forsones, vi vil kende til hiannden. Så husker du mig, så vil du kendes ved mig.

0

Jan 13, 2016

Jan 13, 2016 at 2:36 PM UTC

NÅR SOLEN KOMMER

Grålige toner turnerer rundt, isnende. Smaragder, forklædt som mine bankede, tunge og paniske hjerteslag. Febrilsk narrer vi hinanden til at være glade Følelses-dækkende smil og hjerter, I dette mørke, som har sænket sig ned over os. Alle går vi rundt med minder, miner, sorte og triste. Trængede efter lyst og lys kaster vi os over hinanden. Skyder med en stjerneregn af følelser mod personlige parader. Når solen kaster sig over mig og jeg stiger til vejrs. Vi skal forenes og forsones, vi vil kende til hiannden. Så husker du mig, så vil du kendes ved mig.

Continue reading...

Det var et paradigmeskift dengang, den tirsdag for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt. Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig. Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger. Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af. Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig, at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig: For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg. Der blev stille, for du sagde ikke noget. Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer. Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour og glemme dagene og græde lidt mere og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.

0

Feb 13, 2015

Feb 13, 2015 at 1:09 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Det var et paradigmeskift dengang, den tirsdag for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt. Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig. Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger. Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af. Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig, at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig: For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg. Der blev stille, for du sagde ikke noget. Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer. Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour og glemme dagene og græde lidt mere og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.

Continue reading...

når jeg går forbi storkespringvandet og dufter de nybagte croissanter deres varme sødme der fylder luften denne søndag morgen kan jeg høre mit hjerte knuse og lyden er altoverdøvende så jeg drejer rundt om hjørnet og lader mig selv fare vild i københavns snoede gader og husker de morgener jeg for vild i dine øjne og mine kolde hænder møder mine kolde læber berører piller kradser og begynder at bløde og dråberne er ikke alene de er aldrig alene tårerne falder løber langs min snehvide hud falder foran mig og går i et med regnens pytter og for ikke at gå i stykker for at føle mig hel falder jeg sammen med mit blod sammen med mine tårer til jorden og drukner i en pøl af croissanter sort kaffe kolde morgener varme lagner og tanken om at det hele blot er minder

0

Oct 18, 2014

Oct 18, 2014 at 1:40 AM UTC

jeg var (er) din om søndagen

når jeg går forbi storkespringvandet og dufter de nybagte croissanter deres varme sødme der fylder luften denne søndag morgen kan jeg høre mit hjerte knuse og lyden er altoverdøvende så jeg drejer rundt om hjørnet og lader mig selv fare vild i københavns snoede gader og husker de morgener jeg for vild i dine øjne og mine kolde hænder møder mine kolde læber berører piller kradser og begynder at bløde og dråberne er ikke alene de er aldrig alene tårerne falder løber langs min snehvide hud falder foran mig og går i et med regnens pytter og for ikke at gå i stykker for at føle mig hel falder jeg sammen med mit blod sammen med mine tårer til jorden og drukner i en pøl af croissanter sort kaffe kolde morgener varme lagner og tanken om at det hele blot er minder

Continue reading...

Hvis man som jeg, voksede op i det tyvendeårhundredes spæde år, så er man en del af generation Overspringshandling. Hvis du som jeg, husker Alfons Åbergs udtryk ,,Jeg skal bare liiige," så er du en del af denne generation. Hvis du som jeg, har talt uden at gøre, så er du en del af denne generation. Så lad os gøre noget. Lad os vise hvad vi kan. For vi kan/er mere end vi tror; mere end de tror. Jeg vil starte med det samme, så jeg håber du er med mig - jeg skal bare liiige . . . f.b

0

May 12, 2014

May 12, 2014 at 12:18 PM UTC

¡DETTE ER IKKE ET DIGT!

Hvis man som jeg, voksede op i det tyvendeårhundredes spæde år, så er man en del af generation Overspringshandling. Hvis du som jeg, husker Alfons Åbergs udtryk ,,Jeg skal bare liiige," så er du en del af denne generation. Hvis du som jeg, har talt uden at gøre, så er du en del af denne generation. Så lad os gøre noget. Lad os vise hvad vi kan. For vi kan/er mere end vi tror; mere end de tror. Jeg vil starte med det samme, så jeg håber du er med mig - jeg skal bare liiige . . . f.b

Continue reading...

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

0

May 13, 2015

May 13, 2015 at 4:23 PM UTC

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

Continue reading...

Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål. Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten. Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner. Ligesom du og jeg. Håber du har fundet dig til rette blandt solene

0

Dec 14, 2014

Dec 14, 2014 at 10:59 AM UTC

Samtaler i mørket

Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål. Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten. Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner. Ligesom du og jeg. Håber du har fundet dig til rette blandt solene

Continue reading...

Nu er det blevet forår og jeg har tømmermænd husker kun få ting fra i fredags jeg gemmer mig også væk fra min egen eksistens solen er glad i dag og lyser op med alle dens stråler det burde gøre mig glad men nej jeg er bare trist irriterende teenager som godt kan lide poesi og øl.

0

Mar 8, 2015

Mar 8, 2015 at 3:52 PM UTC

annesofie-olsen

Nu er det blevet forår og jeg har tømmermænd husker kun få ting fra i fredags jeg gemmer mig også væk fra min egen eksistens solen er glad i dag og lyser op med alle dens stråler det burde gøre mig glad men nej jeg er bare trist irriterende teenager som godt kan lide poesi og øl.

Continue reading...

Tårerne falder og maler gulvet sort ligesom den blanke kaffe jeg spejler mig i. Jeg ser din månehvide hud alt imens natkanonen sender toner blå, af melankoli gennem mine årer og bider sig fast på min krogede rygsøjle og jeg kan mærke mine lunger. Synet af dig skærer i mine blå øjne Jeg tænker tilbage på tiden med dådyrøjne og cashmerehjerter. Nu har vi kun reptilblikke og vinylindre. Omridset af dit ansigt har jeg glemt og jeg famler hjælpeløs i tågen for at nå dine krystalgrå hænder med farer for at blive spist af fortrængelsen. Åh. Jeg husker din pastelhud og dine øjne som lilla ferskner. Duften var som jorden selv. Du smagte af knuste drømme og hypotetiske realiteter. Jeg tænker på dig, så stille som en marts nat. Du er så smuk Især når du er stille. 'Men hvad ved jeg også om det?' Platonisk kærlighed. Jeg har allerede fortrudt min tanke og ønsket om at vende om, sætter sig som glasskår i mine øjne. Måske er du noget jeg har fundet på? Mine kinder bløder og stjernerne danser røde og blå. Lysår væk.

0

Jan 2, 2015

Jan 2, 2015 at 1:43 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Tårerne falder og maler gulvet sort ligesom den blanke kaffe jeg spejler mig i. Jeg ser din månehvide hud alt imens natkanonen sender toner blå, af melankoli gennem mine årer og bider sig fast på min krogede rygsøjle og jeg kan mærke mine lunger. Synet af dig skærer i mine blå øjne Jeg tænker tilbage på tiden med dådyrøjne og cashmerehjerter. Nu har vi kun reptilblikke og vinylindre. Omridset af dit ansigt har jeg glemt og jeg famler hjælpeløs i tågen for at nå dine krystalgrå hænder med farer for at blive spist af fortrængelsen. Åh. Jeg husker din pastelhud og dine øjne som lilla ferskner. Duften var som jorden selv. Du smagte af knuste drømme og hypotetiske realiteter. Jeg tænker på dig, så stille som en marts nat. Du er så smuk Især når du er stille. 'Men hvad ved jeg også om det?' Platonisk kærlighed. Jeg har allerede fortrudt min tanke og ønsket om at vende om, sætter sig som glasskår i mine øjne. Måske er du noget jeg har fundet på? Mine kinder bløder og stjernerne danser røde og blå. Lysår væk.

Continue reading...

Kæde ryger i kæder mens varmen brænder pga. det sorte læder Har siddet her timer, siddet her længe mens jeg ser smøgerne forsvinde bliver tavs og standser smerten det værste, så hellere lungecancer Røgen tung, ikke fordampet askebægret fyldt, alt indhold stampet skal jeg tømme det eller lade være? problemet er overfyldt ligsom vi er overfyldt med tanker selvforskyldt Vi falder tilbage, hvis vi egentlig falder Hvorfor være tilstede i et par timer når vi alligevel hader i de timer Husker den gang tøjet røg af let fordi vi havde følelser uden på tøjet ikke særlige rart, når jeg vidste du havde løjet det er sandt, i sit sind, kærlighed gør ondt gør blind

0

Apr 25, 2017

Apr 25, 2017 at 7:07 AM UTC

K-æ-d-e-r-y-g-e-r

Kæde ryger i kæder mens varmen brænder pga. det sorte læder Har siddet her timer, siddet her længe mens jeg ser smøgerne forsvinde bliver tavs og standser smerten det værste, så hellere lungecancer Røgen tung, ikke fordampet askebægret fyldt, alt indhold stampet skal jeg tømme det eller lade være? problemet er overfyldt ligsom vi er overfyldt med tanker selvforskyldt Vi falder tilbage, hvis vi egentlig falder Hvorfor være tilstede i et par timer når vi alligevel hader i de timer Husker den gang tøjet røg af let fordi vi havde følelser uden på tøjet ikke særlige rart, når jeg vidste du havde løjet det er sandt, i sit sind, kærlighed gør ondt gør blind

Continue reading...

Sommetider når jeg findes spekulerer jeg på, hvordan det må være at være På samme galakse som jer. Jeg skriger til verdensrummet, men ser ingen stjerner. Jeg tænker på ekliptika og om tilsyneladende er konstant. Eller så var det kirsebær, og hvordan I romantiserer livet, blondetrusser, smøger og lange mandage. Men Åh. Jeg husker dig. Dine måner. Du duftede af stjerneskyer og smagte af frugtplantager. E skapere L igegyldigt S ex K opiere E vigheden Og nu går det op for dig, at jeg snakkede om at elske. Men hvad så når vi må gå baglæns for at holde det hele i os? "Blod fuld af kys" og du var lige så let som duggen fra træerne. Du minder mig om Vogue. Jeg lider af Afasi og hænger mig i dine ord. du euforiserer dig selv.

0

Jan 4, 2015

Jan 4, 2015 at 8:25 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Realitetsødelæggende

Sommetider når jeg findes spekulerer jeg på, hvordan det må være at være På samme galakse som jer. Jeg skriger til verdensrummet, men ser ingen stjerner. Jeg tænker på ekliptika og om tilsyneladende er konstant. Eller så var det kirsebær, og hvordan I romantiserer livet, blondetrusser, smøger og lange mandage. Men Åh. Jeg husker dig. Dine måner. Du duftede af stjerneskyer og smagte af frugtplantager. E skapere L igegyldigt S ex K opiere E vigheden Og nu går det op for dig, at jeg snakkede om at elske. Men hvad så når vi må gå baglæns for at holde det hele i os? "Blod fuld af kys" og du var lige så let som duggen fra træerne. Du minder mig om Vogue. Jeg lider af Afasi og hænger mig i dine ord. du euforiserer dig selv.

Continue reading...

Jeg glemmer tid og sted Jeg glemmer hvem og hvor Jeg glemmer alt klogt Jeg husker intet vigtigt Jeg husker kun dig Din hele dig, du som hel Din lugt, din sved, din øl, dit fedtede hår Du husker tid og sted Du husker hvem og hvor Du husker alt vigtigt Du husker ikke mig Du husker kun dig Din hele dig, du som hel Din lugt, din sved, din øl, dit fedtede hår

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 3:17 AM UTC

Dit fedtede hår

Jeg glemmer tid og sted Jeg glemmer hvem og hvor Jeg glemmer alt klogt Jeg husker intet vigtigt Jeg husker kun dig Din hele dig, du som hel Din lugt, din sved, din øl, dit fedtede hår Du husker tid og sted Du husker hvem og hvor Du husker alt vigtigt Du husker ikke mig Du husker kun dig Din hele dig, du som hel Din lugt, din sved, din øl, dit fedtede hår

Continue reading...

jeg nyder morgentimerne og kaffe i efterårsmørket og bliver ikke sendt ind i en depressions lignende tilstand jeg danser og glædes ånder og lever som før trækker vejret og mærker den ætsende syre forsvinde hvor kom det fra hvad er det der sker når jeg lige at tænke før du står i døråbningen og får mine hjerteskår til at smile og jeg husker hvorfra det kom

0

Oct 14, 2014

Oct 14, 2014 at 6:58 PM UTC

emilie-s-jensen

jeg nyder morgentimerne og kaffe i efterårsmørket og bliver ikke sendt ind i en depressions lignende tilstand jeg danser og glædes ånder og lever som før trækker vejret og mærker den ætsende syre forsvinde hvor kom det fra hvad er det der sker når jeg lige at tænke før du står i døråbningen og får mine hjerteskår til at smile og jeg husker hvorfra det kom

Continue reading...

Savner dig på savner dig på savn. Umiddelbar kliché for det blotte øje. Det der overgår klichén er ægte hvisker jeg til os. Minder os om. Venskab kan ikke ses med det blotte øje. Kun med mikroskopøjne. Vi har mikroskopøjne. Savner dig ******* savner dig. Venskabet er blevet langdistance. Fem kilometer. Udgør det ikke som lyskryds og myldretid. Det andre cyklister er vores største trussel. Men jeg er din cykelhjem. HUSKER DU. Du er min cykelhjelm. Hjemme i dit selskab. Siger farvel med udsigt til savner dig ******* savner dig .

0

Sep 11, 2015

Sep 11, 2015 at 3:32 PM UTC

Savner dig på savner dig på savn. Umiddelbar kliché for det blotte øje. Det der overgår klichén er ægte hvisker jeg til os. Minder os om. Venskab kan ikke ses med det blotte øje. Kun med mikroskopøjne. Vi har mikroskopøjne. Savner dig ******* savner dig. Venskabet er blevet langdistance. Fem kilometer. Udgør det ikke som lyskryds og myldretid. Det andre cyklister er vores største trussel. Men jeg er din cykelhjem. HUSKER DU. Du er min cykelhjelm. Hjemme i dit selskab. Siger farvel med udsigt til savner dig ******* savner dig .

Continue reading...

Jeg husker tilbage på de uger, hvor mine ben var mørke og sko hvide. Nu sidder jeg med hvide ben og hvide sko mørke af ren snavs. Ironisk ik? Tid ændrer en hel del hvis ikke alting, og tiderne ændrer sig men aldrig tid i sig selv. Tid tager ikke hensyn til noget, men kører bare ud i en lang streng, uden sådan at se sig for. Det er der jo ikke tid til. Man burde ikke engang bruge sin tid på at tænke på eller læse om tid, det er jo spild af tid. Men det er bare svært når alting omhandler tid og tider. Også den tid du nu bruger på at læse om tid. Jeg tør ikke tænke på hvor dyrebart tid er. Det er jo en af de de få ting, som vi har tid til men ikke kan tæmme. Og så er det jo også noget af en ekstravagant gave, som til tider bliver taget for givet; din tid er jo en tid som du aldrig får tilbage. Tak for din tid

0

Sep 12, 2015

Sep 12, 2015 at 10:02 AM UTC

Tidernes tænketid om tid og tider i nutiden

Jeg husker tilbage på de uger, hvor mine ben var mørke og sko hvide. Nu sidder jeg med hvide ben og hvide sko mørke af ren snavs. Ironisk ik? Tid ændrer en hel del hvis ikke alting, og tiderne ændrer sig men aldrig tid i sig selv. Tid tager ikke hensyn til noget, men kører bare ud i en lang streng, uden sådan at se sig for. Det er der jo ikke tid til. Man burde ikke engang bruge sin tid på at tænke på eller læse om tid, det er jo spild af tid. Men det er bare svært når alting omhandler tid og tider. Også den tid du nu bruger på at læse om tid. Jeg tør ikke tænke på hvor dyrebart tid er. Det er jo en af de de få ting, som vi har tid til men ikke kan tæmme. Og så er det jo også noget af en ekstravagant gave, som til tider bliver taget for givet; din tid er jo en tid som du aldrig får tilbage. Tak for din tid

Continue reading...

men tanken om at det i stedet er hende der får din varme uskyldige kys i nakken i mørke soveværelser hendes fingre flettet ind i dine hende, der fjerner dit tøj og rører dig hende, der hører dig når du så passioneret spiller blid musik hende, der hører dine inderste tanker på dovne søndagsmorgener jeg håber *** ved at *** ligner mig og jeg håber *** er klar over at det før var mig der før hørte dine historier delte din musik og arret over dine læber jeg håber *** ved at jeg var der først at det var mig der sov i dine arme holdt dine hænder kyssede dine læber samlet i timevis jeg håber du husker de magiske stunder stille nætter i stormvejr kys under fyrværkeri og i nattens mørke efter ungdommens fester bliver jeg mon hos dig bliver jeg gammel med dig i dine tanker som du vil blive i mine for du var der først

0

Mar 16, 2015

Mar 16, 2015 at 9:17 AM UTC

men tanken om at det i stedet er hende der får din varme uskyldige kys i nakken i mørke soveværelser hendes fingre flettet ind i dine hende, der fjerner dit tøj og rører dig hende, der hører dig når du så passioneret spiller blid musik hende, der hører dine inderste tanker på dovne søndagsmorgener jeg håber *** ved at *** ligner mig og jeg håber *** er klar over at det før var mig der før hørte dine historier delte din musik og arret over dine læber jeg håber *** ved at jeg var der først at det var mig der sov i dine arme holdt dine hænder kyssede dine læber samlet i timevis jeg håber du husker de magiske stunder stille nætter i stormvejr kys under fyrværkeri og i nattens mørke efter ungdommens fester bliver jeg mon hos dig bliver jeg gammel med dig i dine tanker som du vil blive i mine for du var der først

Continue reading...

Et inferno af stilhed Råber stumme tanker Bløder salte tårer Vil mig noget mens jeg sover Drømmende blir aldrig drømme Det der sker det sker også der Jeg besvimer i min pude Til den samme larm af intet Råber så jeg husker dagen Så jeg glemmer meget lidt

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 7:47 AM UTC

Et inferno af stilhed Råber stumme tanker Bløder salte tårer Vil mig noget mens jeg sover Drømmende blir aldrig drømme Det der sker det sker også der Jeg besvimer i min pude Til den samme larm af intet Råber så jeg husker dagen Så jeg glemmer meget lidt

Continue reading...

krampagtigt, genopdaget, associationsleg, regelsæt, interne relationer, skæv tilstedeværelse, ubekvem kontakt, teambuilding, husker du mig? 1) ja - 50% 2) nej - 50% fysisk udstråling, mental sammenhæng, at fornemme hinanden, impulsøvelser, usagte komplikationer, opdeling (1, 2, 1, 2, 1, 2, 1, 2), ugenkendelig form, samme indhold, forbud og brud, konfliktoptrapning og statusskift, skole-konnotationer, for mig velkendt; trygt - for andre fremmed og udelukkende knyttet til dette, åben port, lukket begivenhed

0

Nov 14, 2015

Nov 14, 2015 at 4:47 PM UTC

en-anonym-skikkelse

krampagtigt, genopdaget, associationsleg, regelsæt, interne relationer, skæv tilstedeværelse, ubekvem kontakt, teambuilding, husker du mig? 1) ja - 50% 2) nej - 50% fysisk udstråling, mental sammenhæng, at fornemme hinanden, impulsøvelser, usagte komplikationer, opdeling (1, 2, 1, 2, 1, 2, 1, 2), ugenkendelig form, samme indhold, forbud og brud, konfliktoptrapning og statusskift, skole-konnotationer, for mig velkendt; trygt - for andre fremmed og udelukkende knyttet til dette, åben port, lukket begivenhed

Continue reading...

vi samler tørt støv fra floderne de kolde ilde skinner varmt rødt vi sover tungt på månedagene og snakker stumme ord med øjnene vi er her på grund af sultens glæder fordi vi husker det glemte der kommer og fordi ingen dør når pesten sletter alt

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 7:41 AM UTC

vi samler tørt støv fra floderne de kolde ilde skinner varmt rødt vi sover tungt på månedagene og snakker stumme ord med øjnene vi er her på grund af sultens glæder fordi vi husker det glemte der kommer og fordi ingen dør når pesten sletter alt

Continue reading...

vi bader halvnøgne i maaneskinet på en lun juninat vi løber smadder fulde ned mod stranden men famler i blinde jeg træder i torne hvorfor husker jeg kun hånden på min ryg maaneskinet dine forsigtige støn men ikke den smerte da mine fødder var skåret fuldstændig til blods?

0

Nov 8, 2014

Nov 8, 2014 at 1:05 PM UTC

vi bader halvnøgne i maaneskinet på en lun juninat vi løber smadder fulde ned mod stranden men famler i blinde jeg træder i torne hvorfor husker jeg kun hånden på min ryg maaneskinet dine forsigtige støn men ikke den smerte da mine fødder var skåret fuldstændig til blods?

Continue reading...

jeg husker den nat den nat på hotellet det var i kbh jeg prøvede alt men du ville ikke jeg gjorde alt men du sagde stop det gør det kun sværere du ville ikke mere du sagde jeg skulle ligge stille men jeg bevægede mig ikke det var mit hjerte som ikke ville stoppe

0

Dec 26, 2014

Dec 26, 2014 at 9:14 PM UTC

jeg husker den nat den nat på hotellet det var i kbh jeg prøvede alt men du ville ikke jeg gjorde alt men du sagde stop det gør det kun sværere du ville ikke mere du sagde jeg skulle ligge stille men jeg bevægede mig ikke det var mit hjerte som ikke ville stoppe

Continue reading...

og med et enkelt **** i luften svævede jeg hele vejen hjem gav slip på alle mine uforklarlige tanker om os to fordi jeg så dig jo for fanden hvor jeg så jer da du så fint placerede dine perfekte læber mod hans som for ham måske var en lynhurtig scoring men for mig en oase af tårer efterfulgt af [sangen] på repeat og sorg løbende helt ned igennem mine forfrosne fingerspidser ligeledes brændende på mine våde kinder og overalt i min krop over dig og jeg selv lige så jeg stivnede luftgennemgangen i min hals slog dobbeltknuder de dobbeltknuder du har lært mig jeg fandt fænomenet i at trække vejret som umuligt ligesom alt andet er fuldstændig umuligt en kort spillefilmsscene printet dybt i mit sind jeg ryster og skælver ved tanken om øjeblikket jeg så jer og dine øjne fangede mine i mørket og trængte helt indtil det dybeste sted i mig hvad tænkte du egentlig? da du så lige igennem mig kunne du se smerten i mine øjne? jeg husker mit syn som utroligt sløret den aften men i dét øjeblik, har det aldrig været skarpere

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:20 PM UTC

[indprentet spillefilm]

og med et enkelt **** i luften svævede jeg hele vejen hjem gav slip på alle mine uforklarlige tanker om os to fordi jeg så dig jo for fanden hvor jeg så jer da du så fint placerede dine perfekte læber mod hans som for ham måske var en lynhurtig scoring men for mig en oase af tårer efterfulgt af [sangen] på repeat og sorg løbende helt ned igennem mine forfrosne fingerspidser ligeledes brændende på mine våde kinder og overalt i min krop over dig og jeg selv lige så jeg stivnede luftgennemgangen i min hals slog dobbeltknuder de dobbeltknuder du har lært mig jeg fandt fænomenet i at trække vejret som umuligt ligesom alt andet er fuldstændig umuligt en kort spillefilmsscene printet dybt i mit sind jeg ryster og skælver ved tanken om øjeblikket jeg så jer og dine øjne fangede mine i mørket og trængte helt indtil det dybeste sted i mig hvad tænkte du egentlig? da du så lige igennem mig kunne du se smerten i mine øjne? jeg husker mit syn som utroligt sløret den aften men i dét øjeblik, har det aldrig været skarpere

Continue reading...