"huden" poems - Hello Poetry

En sammenkrølning af oceaner skvulper rundt om min rygsøjle det er ting jeg skal nå som er smeltet Bølgerne husker mig på det Jeg krummer huden og strammer Så oceanerne står stille Tørt som en ørken

0

Dec 9, 2014

Dec 9, 2014 at 3:39 PM UTC

annastorm

Oceaner

En sammenkrølning af oceaner skvulper rundt om min rygsøjle det er ting jeg skal nå som er smeltet Bølgerne husker mig på det Jeg krummer huden og strammer Så oceanerne står stille Tørt som en ørken

7

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter II

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

22

Skeletter under huden danser, dine årer tegner landskaber på min krop. Fordærvet af grantræernes lange fingre der rækker til himlen, ligger på knæ og beder om fred. Fuglene flyver sidelæns i dag og hvem ved, hvad det betyder? Jeg ved bare at mit blod størkner. Langsomt - med 100km i timen. Jeg har kirsebær på tungen og kryb i mit svælg. Jeg tænker tilbage i trance på solformørkelse og et øde land drænet for identitet. Jeg tænker på dig. På fremtiden, der nu er fortid. Mine ord kvæler mig, mine tanker forlader mig. Der er ingen exit zero og fred er blot et ord. Fuglene flyver sidelæns i dag.

0

Jan 12, 2015

Jan 12, 2015 at 9:25 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Orkan

Skeletter under huden danser, dine årer tegner landskaber på min krop. Fordærvet af grantræernes lange fingre der rækker til himlen, ligger på knæ og beder om fred. Fuglene flyver sidelæns i dag og hvem ved, hvad det betyder? Jeg ved bare at mit blod størkner. Langsomt - med 100km i timen. Jeg har kirsebær på tungen og kryb i mit svælg. Jeg tænker tilbage i trance på solformørkelse og et øde land drænet for identitet. Jeg tænker på dig. På fremtiden, der nu er fortid. Mine ord kvæler mig, mine tanker forlader mig. Der er ingen exit zero og fred er blot et ord. Fuglene flyver sidelæns i dag.

11

De siger at du skal kæmpe imod dine fjender men det er utrolig svært at kæmpe imod dig selv ikke? Du blev skåret af disse skarpe vinger og blomster flød ud af din hud, din mund og dine øjne Stemmen er ikke den eneste der kan skrige også huden, kroppen og armene for nogen eller noget Og jeg ved ikke hvad der er værst.

0

Mar 31, 2015

Mar 31, 2015 at 4:39 PM UTC

CecilieA

Fjender

De siger at du skal kæmpe imod dine fjender men det er utrolig svært at kæmpe imod dig selv ikke? Du blev skåret af disse skarpe vinger og blomster flød ud af din hud, din mund og dine øjne Stemmen er ikke den eneste der kan skrige også huden, kroppen og armene for nogen eller noget Og jeg ved ikke hvad der er værst.

6

Støvet dufter af dig. Du, et gammelt minde Tabt, og trådt ned i de slidte gulvbrædder Som en flig har du boret dig ind under huden, og dybt inde rammer du en nerve. Jeg har ledt steder jeg vidste du ikke var, for at finde en anden smerte. Jeg har fløjet sammen med spurve i retninger du ikke er, for at finde et andet sind. Jeg har hejst hvide flag, og begravet stride økser, men alligevel har blodet strømmet som en flod i Amazonas sumpede skovbunde. Jeg snittede med vilje forkerte initialer ind i træetskerne, fordi jeg vidste at du ikke ville besøge min fremtidsseance.

0

Feb 15, 2018

Feb 15, 2018 at 4:58 PM UTC

HazelLamb

STØVALLERGI

Støvet dufter af dig. Du, et gammelt minde Tabt, og trådt ned i de slidte gulvbrædder Som en flig har du boret dig ind under huden, og dybt inde rammer du en nerve. Jeg har ledt steder jeg vidste du ikke var, for at finde en anden smerte. Jeg har fløjet sammen med spurve i retninger du ikke er, for at finde et andet sind. Jeg har hejst hvide flag, og begravet stride økser, men alligevel har blodet strømmet som en flod i Amazonas sumpede skovbunde. Jeg snittede med vilje forkerte initialer ind i træetskerne, fordi jeg vidste at du ikke ville besøge min fremtidsseance.

7

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

0

Oct 14, 2014

Oct 14, 2014 at 7:25 PM UTC

emilie-s-jensen

01:25

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

45

drømmepigen og mareridtsscenariet vejen til dig er mudret fyldt med mennesker og industribyggerier og glasstemmer brændende bygninger som monumenter landevejsskænderier, rundkørselseksistenser det endegyldige spørgsmål er ikke hvordan men hvorfor hvordan eksisterer du? hvorfor? lysskær fra lamper som perler på snor, svævende over vejen, over endegyldigheden frost danser under huden, hoverende, forvrænget og fastfrossent dug på ruden med skjulte beskeder gemt under flere nyere lag fra flere nye aftener mekanisk mesterværk under kørehjelmen, menneskerne inden i metalkassen det hele er underligt og ubegribeligt og meget ligetil stjerneklart under os og til alle sider eksistensen kalder kør

0

Feb 4, 2016

Feb 4, 2016 at 2:46 PM UTC

en-anonym-skikkelse

vejen

drømmepigen og mareridtsscenariet vejen til dig er mudret fyldt med mennesker og industribyggerier og glasstemmer brændende bygninger som monumenter landevejsskænderier, rundkørselseksistenser det endegyldige spørgsmål er ikke hvordan men hvorfor hvordan eksisterer du? hvorfor? lysskær fra lamper som perler på snor, svævende over vejen, over endegyldigheden frost danser under huden, hoverende, forvrænget og fastfrossent dug på ruden med skjulte beskeder gemt under flere nyere lag fra flere nye aftener mekanisk mesterværk under kørehjelmen, menneskerne inden i metalkassen det hele er underligt og ubegribeligt og meget ligetil stjerneklart under os og til alle sider eksistensen kalder kør

15

glødende med mod som en lysende aura como las estrellas y la luna tvivlen lægger sig over huden som en omvandrende spændetrøje tú eres siempre infinitamente dudoso nattens glorie af drømme mørkeblåt velour lægger sig over kroppen landskabets svajende profil i mørket siger du el momento perfecto es inaccesible pero tú eres accesible y ese es suficiente

0

Mar 7, 2016

Mar 7, 2016 at 3:17 PM UTC

en-anonym-skikkelse

las estrellas

glødende med mod som en lysende aura como las estrellas y la luna tvivlen lægger sig over huden som en omvandrende spændetrøje tú eres siempre infinitamente dudoso nattens glorie af drømme mørkeblåt velour lægger sig over kroppen landskabets svajende profil i mørket siger du el momento perfecto es inaccesible pero tú eres accesible y ese es suficiente

12

jeg er en konstellation af ord kun eksisterende i kraft af spildt blæk og søvnløse nætter jeg har ord under huden, ord i blodet ord på læberne og ord i munden ord under neglene ord i håret ord på skrå, kryds, tværs ord i lungerne ind ud ind ud ind jeg udånder ord ord, der kommer snublende, vaklende frem som om de frygter dagens lys og aldrig tør være andet end usagt; forevigt hvis jeg havde været et ord havde jeg heller ikke turdet

0

May 30, 2015

May 30, 2015 at 4:54 PM UTC

klara

tør du?

jeg er en konstellation af ord kun eksisterende i kraft af spildt blæk og søvnløse nætter jeg har ord under huden, ord i blodet ord på læberne og ord i munden ord under neglene ord i håret ord på skrå, kryds, tværs ord i lungerne ind ud ind ud ind jeg udånder ord ord, der kommer snublende, vaklende frem som om de frygter dagens lys og aldrig tør være andet end usagt; forevigt hvis jeg havde været et ord havde jeg heller ikke turdet

19

et uforstående hjerte forsømte dagdrømme om at høre en elskedes hvisken mærke fingerneglene tegne spørgsmål på huden under huden hoster viljestyrken op flygter fra vinden, flygter fra de uforstående en krop under sandet, en tanke bag den lukkede mund underholder mig selv med at stille scenarier op som planter i en vindueskarm har ondt i mine fingre fra at skrive har ondt i min eksistens fra ikke at skrive at spejle det forhenværende tanker som at spise slimet spaghetti uden bestik knuderne vrider sig rundt og væk og ned på bordet min krop fortæller mig at jeg skal stoppe ligesom lyskurve der skriger med farven rød, ingen lytter, ingen lytter ræser over for gult følelsen i maven af kolliderende biler rødt lys

0

Apr 7, 2016

Apr 7, 2016 at 3:42 PM UTC

en-anonym-skikkelse

lyskurv

et uforstående hjerte forsømte dagdrømme om at høre en elskedes hvisken mærke fingerneglene tegne spørgsmål på huden under huden hoster viljestyrken op flygter fra vinden, flygter fra de uforstående en krop under sandet, en tanke bag den lukkede mund underholder mig selv med at stille scenarier op som planter i en vindueskarm har ondt i mine fingre fra at skrive har ondt i min eksistens fra ikke at skrive at spejle det forhenværende tanker som at spise slimet spaghetti uden bestik knuderne vrider sig rundt og væk og ned på bordet min krop fortæller mig at jeg skal stoppe ligesom lyskurve der skriger med farven rød, ingen lytter, ingen lytter ræser over for gult følelsen i maven af kolliderende biler rødt lys

20

eksistenser der efterlader ar i huden, trukket over ryggen, over leggene, over identiteten mulden i hjertet, hjertet i halsen gravsten i ribbenene og knive i albuerne asfalt under neglene, asfaltsmanicure river huden op river en i stykker vi vil underholde vi nedbrydder os selv smil for smil tænder et lys i mit hjerte for dig jeg vil stråle men først skal tågen af melankoli fordampe mit lys ligger bag et gardin af tristhed sådan en rodløs forvirring en rodløs ligegyldighed med murbroksruiner i lungerne får jeg vejrtrækningsproblemer og skårrene i din latter stikker ingen er ødelagte, men alle er flitrende vi vil underholdes

0

May 14, 2016

May 14, 2016 at 3:24 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

eksistenser der efterlader ar i huden, trukket over ryggen, over leggene, over identiteten mulden i hjertet, hjertet i halsen gravsten i ribbenene og knive i albuerne asfalt under neglene, asfaltsmanicure river huden op river en i stykker vi vil underholde vi nedbrydder os selv smil for smil tænder et lys i mit hjerte for dig jeg vil stråle men først skal tågen af melankoli fordampe mit lys ligger bag et gardin af tristhed sådan en rodløs forvirring en rodløs ligegyldighed med murbroksruiner i lungerne får jeg vejrtrækningsproblemer og skårrene i din latter stikker ingen er ødelagte, men alle er flitrende vi vil underholdes

14

at spænde ben for sig selv, slå knuder på sine samtaler, sin eksistens kategorisere sig selv som et håbløst tilfælde og så give op mentalt tysse på dialoger, trække sig ind under sin skal, sit skjold, som et skaldyr overfor havets bølger knirkende knogler, vokseværk, under huden som frø plantet i mørk, tung, tryg muld, en spire på vej op, skrøbeligt grøn og tillidsfuld løb en risiko! dæmpet, som under et vattæppe verden udenfor, der bankes snart på døren hold vejret, nyd stilheden livet venter

0

Nov 24, 2015

Nov 24, 2015 at 3:28 PM UTC

en-anonym-skikkelse

lonerism

at spænde ben for sig selv, slå knuder på sine samtaler, sin eksistens kategorisere sig selv som et håbløst tilfælde og så give op mentalt tysse på dialoger, trække sig ind under sin skal, sit skjold, som et skaldyr overfor havets bølger knirkende knogler, vokseværk, under huden som frø plantet i mørk, tung, tryg muld, en spire på vej op, skrøbeligt grøn og tillidsfuld løb en risiko! dæmpet, som under et vattæppe verden udenfor, der bankes snart på døren hold vejret, nyd stilheden livet venter

9

kærtegnet af natten; stjernestøvet drysset over huden eller sirligt tegnet på overfladen - prik, prik, prik kroppen og sjælen som to separate enheder; kontakt (konstant?) en person som en solnedgang; varm, afsluttende, smuk, enestående berørt af en galakse, hemmeligheder i legemets folder eksistensen som et spørgsmål, uden facit kroppen som en myte, sindet som et spejl at stå alene; at være enestående

0

Nov 21, 2015

Nov 21, 2015 at 6:37 PM UTC

en-anonym-skikkelse

fregnet

kærtegnet af natten; stjernestøvet drysset over huden eller sirligt tegnet på overfladen - prik, prik, prik kroppen og sjælen som to separate enheder; kontakt (konstant?) en person som en solnedgang; varm, afsluttende, smuk, enestående berørt af en galakse, hemmeligheder i legemets folder eksistensen som et spørgsmål, uden facit kroppen som en myte, sindet som et spejl at stå alene; at være enestående

8

En kant er blød når den vil det Og huden kaotisk som et verdenskort Se de tegnende børn i toget De ser verden så meget mere Gennem lange spørgende og eftertænksomme blikke Farvelægger de venskaber Med kyshånd synger de en venlig tone For de tanker voksne glemmer at tænke Se dog vandet hvorfor falder det fra himlen Hvorfor kan man ikke få luft når man holder vejret Se min navle den er en knap Tryk på den så danser jeg til jeg falder om til du ikke længere kan besvare Hvorfor vi ikke falder om når jordkloden drejer sig Og falder i søvn Og hvordan ved man at en hund ikke siger som en ko Når de er lige gode om at være tavse

0

Apr 28, 2019

Apr 28, 2019 at 10:41 AM UTC

lauraamstutz

barnhjertig

En kant er blød når den vil det Og huden kaotisk som et verdenskort Se de tegnende børn i toget De ser verden så meget mere Gennem lange spørgende og eftertænksomme blikke Farvelægger de venskaber Med kyshånd synger de en venlig tone For de tanker voksne glemmer at tænke Se dog vandet hvorfor falder det fra himlen Hvorfor kan man ikke få luft når man holder vejret Se min navle den er en knap Tryk på den så danser jeg til jeg falder om til du ikke længere kan besvare Hvorfor vi ikke falder om når jordkloden drejer sig Og falder i søvn Og hvordan ved man at en hund ikke siger som en ko Når de er lige gode om at være tavse

16

verden smelter under solen jeg smelter uden solen ingen kan læse hinandens tanker men alle vil prøve vi smiler men med aggression under huden tyngdekraften har lagt sin tunge hånd på mit bryst, skubber mig mod jorden jorden, som smelter

0

Apr 2, 2016

Apr 2, 2016 at 2:53 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

verden smelter under solen jeg smelter uden solen ingen kan læse hinandens tanker men alle vil prøve vi smiler men med aggression under huden tyngdekraften har lagt sin tunge hånd på mit bryst, skubber mig mod jorden jorden, som smelter

6