"hinandens" poems - Hello Poetry

Natten omslutter os som ringe af stål. Jeg vil se igennem dine øjne, transparent hele vejen. Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen. Tåget og tung af medicin ser jeg dig. Mørke og reptiløjne. Kolde som sne. Kyniske. Solsystemet danser over jorden af bregner. Man er forpligtet til at tænke håbefuldt, men jeg tænker ikke håbefuldt. - men famler i blinde med kolde hænder. Isblå negle og blodmangel. Lad os gå sammen, tænker jeg, men tier. Sætter mig i stedet sammen med de andre og vi klipper huller i hinandens hud. Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og drager mig ud i natten. Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig. Der er en indebrændt stemme i min hals og for enden af halsen sidder munden. Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke, men med sammenbidte tænder, skriger jeg. Efter hvad aner jeg ikke. Inhalerer det sidste marv ud af dagen og hoster den ud med bræk. Samfundet er dødt, og jeg vil ikke længere forestille mig livet med lungerne fyldte af kviksølv. Jovist har vi været i det grønne. Jovist. Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig. Jeg ligger søvnløs i mælkevejen diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud. Stjernedød. Jeg lytter til deres stemmer, ser dem igennem øjnene og på et tidspunkt går jeg hjem.

0

Dec 21, 2014

Dec 21, 2014 at 4:24 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Til jeg gik hjem

Natten omslutter os som ringe af stål. Jeg vil se igennem dine øjne, transparent hele vejen. Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen. Tåget og tung af medicin ser jeg dig. Mørke og reptiløjne. Kolde som sne. Kyniske. Solsystemet danser over jorden af bregner. Man er forpligtet til at tænke håbefuldt, men jeg tænker ikke håbefuldt. - men famler i blinde med kolde hænder. Isblå negle og blodmangel. Lad os gå sammen, tænker jeg, men tier. Sætter mig i stedet sammen med de andre og vi klipper huller i hinandens hud. Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og drager mig ud i natten. Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig. Der er en indebrændt stemme i min hals og for enden af halsen sidder munden. Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke, men med sammenbidte tænder, skriger jeg. Efter hvad aner jeg ikke. Inhalerer det sidste marv ud af dagen og hoster den ud med bræk. Samfundet er dødt, og jeg vil ikke længere forestille mig livet med lungerne fyldte af kviksølv. Jovist har vi været i det grønne. Jovist. Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig. Jeg ligger søvnløs i mælkevejen diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud. Stjernedød. Jeg lytter til deres stemmer, ser dem igennem øjnene og på et tidspunkt går jeg hjem.

37

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

0

Sep 21, 2015

Sep 21, 2015 at 8:50 PM UTC

tesler

glemsomme minder

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

1

Træt af verden de samme problemer om hinandens forhold, finans og færden og hinandens gener Træt af medier de samme ord om politik, pres og profetier og om mord Træt af diskussioner de samme dilemmaer om respekt, risici og religioner og om diskriminationer Træt af mennesker de samme forskrifter om tilpasning, teaterroller og tjenester og om urostiftere (Marolle)

0

Apr 1, 2015

Apr 1, 2015 at 1:57 PM UTC

marolle

Om at være træt

Træt af verden de samme problemer om hinandens forhold, finans og færden og hinandens gener Træt af medier de samme ord om politik, pres og profetier og om mord Træt af diskussioner de samme dilemmaer om respekt, risici og religioner og om diskriminationer Træt af mennesker de samme forskrifter om tilpasning, teaterroller og tjenester og om urostiftere (Marolle)

17

jeg skulle jo have en lejlighed på månen og få den til at bevæge sig som en meteor, gøre månen til et måneskud mens jeg sad i vinduet overfor mig og vi så på hinandens passioner. på et tidspunkt aftalte jeg at give mine øjne en ny farve så ofte jeg havde tid til at lakere dem, jeg aftalte at blive så god til kunst at jeg kunne ryste ametyst af mine hænder uden at have egentlige ideer. jeg skulle kalde mig cigaret- fjæs fordi mit ansigt nogle gange gik i røg, når det var for langt oppe i skyerne og så skulle jeg komme op at skændes, indtil jeg plukkede en blomst fra floden udenfor lejlighed- en og bad mig lægge den i et glas vand indtil den lugtede. jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

0

Jan 12, 2015

Jan 12, 2015 at 5:06 PM UTC

johanne-borup

lejlighed

jeg skulle jo have en lejlighed på månen og få den til at bevæge sig som en meteor, gøre månen til et måneskud mens jeg sad i vinduet overfor mig og vi så på hinandens passioner. på et tidspunkt aftalte jeg at give mine øjne en ny farve så ofte jeg havde tid til at lakere dem, jeg aftalte at blive så god til kunst at jeg kunne ryste ametyst af mine hænder uden at have egentlige ideer. jeg skulle kalde mig cigaret- fjæs fordi mit ansigt nogle gange gik i røg, når det var for langt oppe i skyerne og så skulle jeg komme op at skændes, indtil jeg plukkede en blomst fra floden udenfor lejlighed- en og bad mig lægge den i et glas vand indtil den lugtede. jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

37

og da vi stod der i hinandens arme bare lige for at sige godnat og den larmende stilhed bredte sig helt uden ord forstod jeg hvorfor og et øjeblik levede jeg ubesværet

0

Oct 15, 2014

Oct 15, 2014 at 6:24 PM UTC

emilie-s-jensen

ord

og da vi stod der i hinandens arme bare lige for at sige godnat og den larmende stilhed bredte sig helt uden ord forstod jeg hvorfor og et øjeblik levede jeg ubesværet

12

drengestemmer der hvisker forførende og pigestemmer der skriger hidsigt mørket der omridser det billede af skygger der danser med røde roser i hånden og blod på tanden for vi er alle kanibaler samler på menneskehjerter som vi forsigtigt placerer i vores glasbur et ekstra til samlingen og vi æder resten af kroppen i det violetblå lys fra skærmen får vi afvide at vi ikke er gode nok så mine øjne græder rødvinstårer fordi jeg lever et liv hvor rusen er min eneste livstilstand og det er sjælendt at jeg føler mig i live i et narcissistisk samfund hvor blonde piger er de eneste prinsesser og knækkede skæve piger bare er i stykker for *** tror ikke på kærligheden og hvem vil også lege med en dukke der ikke virker? så indtil der kommer en der vil lappe hende sammen og reparere hende må *** bare side i vinduet og kigge på de andre dukker som render rundt og æder hinandens hjerter og *** drømmer om et liv hvor kærlighed ikke var lig med smerte og forelskelse ikke var en dødsdom

0

Jun 15, 2015

Jun 15, 2015 at 3:58 PM UTC

ungdomspoet

dukker

drengestemmer der hvisker forførende og pigestemmer der skriger hidsigt mørket der omridser det billede af skygger der danser med røde roser i hånden og blod på tanden for vi er alle kanibaler samler på menneskehjerter som vi forsigtigt placerer i vores glasbur et ekstra til samlingen og vi æder resten af kroppen i det violetblå lys fra skærmen får vi afvide at vi ikke er gode nok så mine øjne græder rødvinstårer fordi jeg lever et liv hvor rusen er min eneste livstilstand og det er sjælendt at jeg føler mig i live i et narcissistisk samfund hvor blonde piger er de eneste prinsesser og knækkede skæve piger bare er i stykker for *** tror ikke på kærligheden og hvem vil også lege med en dukke der ikke virker? så indtil der kommer en der vil lappe hende sammen og reparere hende må *** bare side i vinduet og kigge på de andre dukker som render rundt og æder hinandens hjerter og *** drømmer om et liv hvor kærlighed ikke var lig med smerte og forelskelse ikke var en dødsdom

33

Dit bryst gav mig tryghed Det var varmt og jeg kunne høre I din brystkasse Et hav i bevægelse En skov i blomstring Og rytmen i dit hjerte Gav mig mod til at give efter At løbe væk med dig Kunne have været en realitet Vi kunne have overgivet os selv Til hinanden Vi kunne have danset I skinnet fra hinandens øjne Men i stedet Løb vi væk til et univers Hvor vi ikke var venner Hvor vi ikke var mennesker Men hvor vi blot For en stund Var to skygger forenet I skæret af månelyset Jeg fik næring af dit bryst mod mit Du smagte af efterår Jeg ved at jeg smagte af regn Men du formede mig efter din krop Og fik mig til at smage af forår Jeg kyssede dig hårdt Det var min frelse Du dyrkede min tilstedeværelse Det var din overgivelse Til mit ønske om uendelig intimitet til M.P

0

Feb 14, 2015

Feb 14, 2015 at 9:50 AM UTC

amanda-bordrup

Brystkasse

Dit bryst gav mig tryghed Det var varmt og jeg kunne høre I din brystkasse Et hav i bevægelse En skov i blomstring Og rytmen i dit hjerte Gav mig mod til at give efter At løbe væk med dig Kunne have været en realitet Vi kunne have overgivet os selv Til hinanden Vi kunne have danset I skinnet fra hinandens øjne Men i stedet Løb vi væk til et univers Hvor vi ikke var venner Hvor vi ikke var mennesker Men hvor vi blot For en stund Var to skygger forenet I skæret af månelyset Jeg fik næring af dit bryst mod mit Du smagte af efterår Jeg ved at jeg smagte af regn Men du formede mig efter din krop Og fik mig til at smage af forår Jeg kyssede dig hårdt Det var min frelse Du dyrkede min tilstedeværelse Det var din overgivelse Til mit ønske om uendelig intimitet til M.P

32

Jeg er ved at dykke ned i den verden jeg frygter aller mest. Den verden hvor alting vender op og ned på ALTING. Jeg ved ikke om jeg skal dykke længere, for jeg er bange for at drukne. Prøver at bevare roen, selvom at den ro jeg har inden i er en vedvarende uro. Jo længere jeg dykker ned, jo mere bliver jeg kvalt i den ikke eksisterende tid. Uforstående er vi vel begge to, mindre og mindre skal der til for at tid ligepludselig bliver eksistentiel og at vi begge ender på bunden kvalt og alene i hinandens tilstedeværelse.

0

May 9, 2017

May 9, 2017 at 7:00 PM UTC

HazelLamb

·[Uro]·[Tid]·

Jeg er ved at dykke ned i den verden jeg frygter aller mest. Den verden hvor alting vender op og ned på ALTING. Jeg ved ikke om jeg skal dykke længere, for jeg er bange for at drukne. Prøver at bevare roen, selvom at den ro jeg har inden i er en vedvarende uro. Jo længere jeg dykker ned, jo mere bliver jeg kvalt i den ikke eksisterende tid. Uforstående er vi vel begge to, mindre og mindre skal der til for at tid ligepludselig bliver eksistentiel og at vi begge ender på bunden kvalt og alene i hinandens tilstedeværelse.

6

bag tæppet af nostalgi ligger fossende imitationslege og mindreværdskomplekser i samme form som selvretfærdighedens diktatur akkumuleret støj som emalje over byen, barrieren mellem universet og os gennem tæppet af nostalgi ser man absolut i n g e n t i n g vi griner som om vi mener det men ingen af os er hinandens første valg, dette er ingen frivillige løsning sådan bliver andre mennesker ens sidste udvej tilfældige mennesker tilfældig ensomhed bitterheden ætser ind i sjælen hvis den ophobes ensomheden borer sig så dybt at den med tiden erstatter ens skelet så bygger og støtter hele ens tilstedeværelse på følelsen, der som istapper i åbne arme den udstrakte hånd den opsøgende kommentar modarbejder ens eksistens

0

May 12, 2016

May 12, 2016 at 4:39 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

bag tæppet af nostalgi ligger fossende imitationslege og mindreværdskomplekser i samme form som selvretfærdighedens diktatur akkumuleret støj som emalje over byen, barrieren mellem universet og os gennem tæppet af nostalgi ser man absolut i n g e n t i n g vi griner som om vi mener det men ingen af os er hinandens første valg, dette er ingen frivillige løsning sådan bliver andre mennesker ens sidste udvej tilfældige mennesker tilfældig ensomhed bitterheden ætser ind i sjælen hvis den ophobes ensomheden borer sig så dybt at den med tiden erstatter ens skelet så bygger og støtter hele ens tilstedeværelse på følelsen, der som istapper i åbne arme den udstrakte hånd den opsøgende kommentar modarbejder ens eksistens

18

Klokken er 05.19 Jeg skal se dig senere Du forventer at vi skal kysse og plante afgrøder på hinandens tunger Du forventer at vi skal grine og springe hovedkulds ind i hinandens arme Du forventer at vi skal blive forelsket under lagenerne til solopgangen og at det moment vil forblive det eneste vi nogensinde vil huske Du forventer ikke at mine procelænslæber og mine glasøjne og mine krystalliserede lagener vil blive ødelagt og efterlade dig med tusind stumper Ej heller at solopgangen vil glemme os lige så hurtigt som den forsvinder igen

0

Apr 11, 2015

Apr 11, 2015 at 3:12 PM UTC

amanda-bordrup

Affære

Klokken er 05.19 Jeg skal se dig senere Du forventer at vi skal kysse og plante afgrøder på hinandens tunger Du forventer at vi skal grine og springe hovedkulds ind i hinandens arme Du forventer at vi skal blive forelsket under lagenerne til solopgangen og at det moment vil forblive det eneste vi nogensinde vil huske Du forventer ikke at mine procelænslæber og mine glasøjne og mine krystalliserede lagener vil blive ødelagt og efterlade dig med tusind stumper Ej heller at solopgangen vil glemme os lige så hurtigt som den forsvinder igen

16

du tog hjem til mig for første gang vi sad der i køkkenet med den blå dør og snakkede om universet og dit armbånd optrevlede under samtalen måske var det også blåt måske drak vi te minder falmer så hurtigt, drænet for farver og detaljer vindueskarms-interaktioner indflydelsesrige handlinger og implicit opbakning manglen på det indforståede, det intime, det artikulerede det hele bliver væltet sammen i hovedet garnnøgler af ord, der aldrig bliver viklet ud dansende uden musik, konkurrencen: hvem har det fedest?? hvordan får man det federe end den, der har det allerbedst? kan vi ikke bare være glade på hinandens vegne

0

Feb 12, 2016

Feb 12, 2016 at 6:45 PM UTC

en-anonym-skikkelse

00.45

du tog hjem til mig for første gang vi sad der i køkkenet med den blå dør og snakkede om universet og dit armbånd optrevlede under samtalen måske var det også blåt måske drak vi te minder falmer så hurtigt, drænet for farver og detaljer vindueskarms-interaktioner indflydelsesrige handlinger og implicit opbakning manglen på det indforståede, det intime, det artikulerede det hele bliver væltet sammen i hovedet garnnøgler af ord, der aldrig bliver viklet ud dansende uden musik, konkurrencen: hvem har det fedest?? hvordan får man det federe end den, der har det allerbedst? kan vi ikke bare være glade på hinandens vegne

14

måske minder vi for meget om hinanden til at kunne ses måske ser vi hinandens fejl for når man kigger i et spejl ser man ej det egentlige billede af sig selv

0

Oct 4, 2015

Oct 4, 2015 at 5:02 PM UTC

annacharlotte

Untitled

måske minder vi for meget om hinanden til at kunne ses måske ser vi hinandens fejl for når man kigger i et spejl ser man ej det egentlige billede af sig selv

5

verden smelter under solen jeg smelter uden solen ingen kan læse hinandens tanker men alle vil prøve vi smiler men med aggression under huden tyngdekraften har lagt sin tunge hånd på mit bryst, skubber mig mod jorden jorden, som smelter

0

Apr 2, 2016

Apr 2, 2016 at 2:53 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

verden smelter under solen jeg smelter uden solen ingen kan læse hinandens tanker men alle vil prøve vi smiler men med aggression under huden tyngdekraften har lagt sin tunge hånd på mit bryst, skubber mig mod jorden jorden, som smelter

6