"gulvet" poems - Hello Poetry

"gulvet" poems

Monotone stemmer og opgave ark i tusinde eksemplarer hjemsøger mine drømme om ingenting. Det hele smelter sammen som metaller i ild og det er der jeg ser dig. Du hiver metalmassen ud af ilden og kaster den ned på gulvet hvor det ligger som en stor rødglødende pøl midt i det hele. Du tænker ikke over at jeg svøber metaller i en skabelon af mit hjerte.

0

Nov 6, 2014

Nov 6, 2014 at 1:13 PM UTC

Monotone stemmer og opgave ark i tusinde eksemplarer hjemsøger mine drømme om ingenting. Det hele smelter sammen som metaller i ild og det er der jeg ser dig. Du hiver metalmassen ud af ilden og kaster den ned på gulvet hvor det ligger som en stor rødglødende pøl midt i det hele. Du tænker ikke over at jeg svøber metaller i en skabelon af mit hjerte.

Continue reading...

Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.

0

Sep 12, 2015

Sep 12, 2015 at 10:53 AM UTC

Billedrammer og Neonlys

Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.

Continue reading...

angstens afgrund er meget dyb og jeg har forvandlet mig til et af de mennesker der altid sidder i vindueskarmen og ser verden suse forbi mens jeg blot bliver siddende i frygt for at de tynde stankelben skal vakle og vælte blandt fremmede og aldrig blive set af nogen eller noget din tid går min står stille jeg har prøvet at skifte mit blod ud med tør hvidvin og jeg har prøvet at samle spyttet i min mund og lade det sive ud af mundvigen og ned i mit skød men det eneste der kommer ud er små lodne edderkopper der får det til at klø og kradse over hele kroppen mens små minder af glas flyver om min krop og sætter sig som små blødende sår der aldrig bliver til ar og jeg bliver siddende i min vindueskarm for jeg ved at mine tynde stankelben vil vakle og vælte og gulvet vil brase sammen under mig de siger allesammen jeg skal vågne op ...men angstens afgrund er dyb så jeg bliver siddende her i min vindueskarm mens din tid går og min står stille

0

Apr 16, 2015

Apr 16, 2015 at 3:30 PM UTC

emilie-s-jensen

forfaldent fundament

angstens afgrund er meget dyb og jeg har forvandlet mig til et af de mennesker der altid sidder i vindueskarmen og ser verden suse forbi mens jeg blot bliver siddende i frygt for at de tynde stankelben skal vakle og vælte blandt fremmede og aldrig blive set af nogen eller noget din tid går min står stille jeg har prøvet at skifte mit blod ud med tør hvidvin og jeg har prøvet at samle spyttet i min mund og lade det sive ud af mundvigen og ned i mit skød men det eneste der kommer ud er små lodne edderkopper der får det til at klø og kradse over hele kroppen mens små minder af glas flyver om min krop og sætter sig som små blødende sår der aldrig bliver til ar og jeg bliver siddende i min vindueskarm for jeg ved at mine tynde stankelben vil vakle og vælte og gulvet vil brase sammen under mig de siger allesammen jeg skal vågne op ...men angstens afgrund er dyb så jeg bliver siddende her i min vindueskarm mens din tid går og min står stille

Continue reading...

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

0

Aug 22, 2019

Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC

victoria-wilhelm

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

Continue reading...

Tårerne falder og maler gulvet sort ligesom den blanke kaffe jeg spejler mig i. Jeg ser din månehvide hud alt imens natkanonen sender toner blå, af melankoli gennem mine årer og bider sig fast på min krogede rygsøjle og jeg kan mærke mine lunger. Synet af dig skærer i mine blå øjne Jeg tænker tilbage på tiden med dådyrøjne og cashmerehjerter. Nu har vi kun reptilblikke og vinylindre. Omridset af dit ansigt har jeg glemt og jeg famler hjælpeløs i tågen for at nå dine krystalgrå hænder med farer for at blive spist af fortrængelsen. Åh. Jeg husker din pastelhud og dine øjne som lilla ferskner. Duften var som jorden selv. Du smagte af knuste drømme og hypotetiske realiteter. Jeg tænker på dig, så stille som en marts nat. Du er så smuk Især når du er stille. 'Men hvad ved jeg også om det?' Platonisk kærlighed. Jeg har allerede fortrudt min tanke og ønsket om at vende om, sætter sig som glasskår i mine øjne. Måske er du noget jeg har fundet på? Mine kinder bløder og stjernerne danser røde og blå. Lysår væk.

0

Jan 2, 2015

Jan 2, 2015 at 1:43 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Tårerne falder og maler gulvet sort ligesom den blanke kaffe jeg spejler mig i. Jeg ser din månehvide hud alt imens natkanonen sender toner blå, af melankoli gennem mine årer og bider sig fast på min krogede rygsøjle og jeg kan mærke mine lunger. Synet af dig skærer i mine blå øjne Jeg tænker tilbage på tiden med dådyrøjne og cashmerehjerter. Nu har vi kun reptilblikke og vinylindre. Omridset af dit ansigt har jeg glemt og jeg famler hjælpeløs i tågen for at nå dine krystalgrå hænder med farer for at blive spist af fortrængelsen. Åh. Jeg husker din pastelhud og dine øjne som lilla ferskner. Duften var som jorden selv. Du smagte af knuste drømme og hypotetiske realiteter. Jeg tænker på dig, så stille som en marts nat. Du er så smuk Især når du er stille. 'Men hvad ved jeg også om det?' Platonisk kærlighed. Jeg har allerede fortrudt min tanke og ønsket om at vende om, sætter sig som glasskår i mine øjne. Måske er du noget jeg har fundet på? Mine kinder bløder og stjernerne danser røde og blå. Lysår væk.

Continue reading...

det kilder i min rygsøjle, små dråber af farven kirsebærrød rammer gulvet ved mine fødder de former fine, perfekte cirkler hvor er det typisk ironi unik, enestående blev der hvisket af en ukendt stemme i skyggen lys på højde med solens stråler var placeret med retning mod mig stilheden laver en klapsalve, som fylder salen jeg bliver ført rundt i manegen af hvem, tja, hvem ved sårene uden skorpe bliver revet op de fine, perfekte cirkler bliver til et vandfald af varm, rød væske det tunge gardin falder ned, lyset mister sin ***** der mindede en om den smukke sommerdag og det sidste syn er gråhvide, bløde tabte fjer

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 5:37 PM UTC

sammensatte fjer

det kilder i min rygsøjle, små dråber af farven kirsebærrød rammer gulvet ved mine fødder de former fine, perfekte cirkler hvor er det typisk ironi unik, enestående blev der hvisket af en ukendt stemme i skyggen lys på højde med solens stråler var placeret med retning mod mig stilheden laver en klapsalve, som fylder salen jeg bliver ført rundt i manegen af hvem, tja, hvem ved sårene uden skorpe bliver revet op de fine, perfekte cirkler bliver til et vandfald af varm, rød væske det tunge gardin falder ned, lyset mister sin ***** der mindede en om den smukke sommerdag og det sidste syn er gråhvide, bløde tabte fjer

Continue reading...

Man sku ha været barn af en anden verden Tænk sig aldrig at skulle tabe noget på gulvet Eller aldrig plages af lyden af service fra køkkenet Mit livs værste dage har været alle dage Og de dage hvor jeg har underlagt mig systemet Jeg kan ikke holde alle lydene ud Jeg har ikke lyst til andet end at spise nudler I sengen med en jeg elsker Jeg kan ikke fungere ret længe ad gangen uden hende *** ser mine bare fødder og mine udvoksede kønshår *** ser mine tårer og hører mig græde 500 kilometer væk Kun hende vil jeg se om kun hende drejer min verden Og kun kan jeg undvære hende fordi jeg ved *** kommer tilbage

0

Sep 3, 2014

Sep 3, 2014 at 2:09 PM UTC

STRØMAFBRYDELSE

Man sku ha været barn af en anden verden Tænk sig aldrig at skulle tabe noget på gulvet Eller aldrig plages af lyden af service fra køkkenet Mit livs værste dage har været alle dage Og de dage hvor jeg har underlagt mig systemet Jeg kan ikke holde alle lydene ud Jeg har ikke lyst til andet end at spise nudler I sengen med en jeg elsker Jeg kan ikke fungere ret længe ad gangen uden hende *** ser mine bare fødder og mine udvoksede kønshår *** ser mine tårer og hører mig græde 500 kilometer væk Kun hende vil jeg se om kun hende drejer min verden Og kun kan jeg undvære hende fordi jeg ved *** kommer tilbage

Continue reading...

Det er jo på mange måder klart at jeg stadig er sur Det er jo effekten ved at være svigtet Det gør ondt i hjertet så hjernen ender op vred og bitter Så det er jo klart at jeg kigger tomt på dig og råber af dig hen over køkkenbordet Det er jo effekten ved at være svigtet Og hver gang vi taler om det så er det som at det fungerer i teorien men virker bare ikke helt i praksis Vi ender jo stadig op med døde blikke og vrede i lungerne Den her aften skændtes vi helt indtil en vigtig sandhed røg ud af mig; at jeg nok egentlig bare er vred, fordi jeg sad en time i bus for at komme i skole dengang og måtte dele seng med mor og de andre siden der ikke var penge til varme dengang Den vigtige sandhed om; at jeg nok egentlig bare stadig er vred i dag fordi jeg blev svigtet af dig dengang Vrede er jo en effekt af svigt så det er jo klart at jeg stadig hader dig lidt Nu ligger jeg i min bunke af vasketøj på gulvet og tænker; at det nok egentlig var meget godt at jeg fandt ud af det nu. Nu har jeg formodentlig sparet mig selv for hundredevis af psykologtimer som 64årig Bare ved at vide det, som nok egentlig er klart

0

Nov 19, 2015

Nov 19, 2015 at 6:06 PM UTC

Det er jo klart

Det er jo på mange måder klart at jeg stadig er sur Det er jo effekten ved at være svigtet Det gør ondt i hjertet så hjernen ender op vred og bitter Så det er jo klart at jeg kigger tomt på dig og råber af dig hen over køkkenbordet Det er jo effekten ved at være svigtet Og hver gang vi taler om det så er det som at det fungerer i teorien men virker bare ikke helt i praksis Vi ender jo stadig op med døde blikke og vrede i lungerne Den her aften skændtes vi helt indtil en vigtig sandhed røg ud af mig; at jeg nok egentlig bare er vred, fordi jeg sad en time i bus for at komme i skole dengang og måtte dele seng med mor og de andre siden der ikke var penge til varme dengang Den vigtige sandhed om; at jeg nok egentlig bare stadig er vred i dag fordi jeg blev svigtet af dig dengang Vrede er jo en effekt af svigt så det er jo klart at jeg stadig hader dig lidt Nu ligger jeg i min bunke af vasketøj på gulvet og tænker; at det nok egentlig var meget godt at jeg fandt ud af det nu. Nu har jeg formodentlig sparet mig selv for hundredevis af psykologtimer som 64årig Bare ved at vide det, som nok egentlig er klart

Continue reading...

Tankerne kører rundt i hovedet på mig, som en karrusel snurrer de mig rundt Jeg kigger ned, rør ved mit hår, har lyst til en smøg Jeg betragter flammen da jeg tænder: jeg ryger i stilhed Jeg er halv beruset, jeg tænker på dig Jeg suger røgen ind og trækker vejret dybt, lader det fylde tomrummet i mit hjerte Det føltes som at danse på knust glas Jeg kan mærke smerten, jeg kan se at mine fødder bløder Men jeg bliver ved og ved med at danse, til de smukke toner som fylder mit hoved og dæmper smerten Jeg danser, som om at intet var galt Jeg er ligeglad Jeg ville danse i 1000 år, bare for at få hans opmærksomhed SE mig Den rigtige mig Den pige der danser sensuelt rundt på gulvet, rør ved sit hår og ryger cigaretter – er det mig? Kan du se det?

0

Oct 5, 2014

Oct 5, 2014 at 7:11 PM UTC

At danse på knust glas

Tankerne kører rundt i hovedet på mig, som en karrusel snurrer de mig rundt Jeg kigger ned, rør ved mit hår, har lyst til en smøg Jeg betragter flammen da jeg tænder: jeg ryger i stilhed Jeg er halv beruset, jeg tænker på dig Jeg suger røgen ind og trækker vejret dybt, lader det fylde tomrummet i mit hjerte Det føltes som at danse på knust glas Jeg kan mærke smerten, jeg kan se at mine fødder bløder Men jeg bliver ved og ved med at danse, til de smukke toner som fylder mit hoved og dæmper smerten Jeg danser, som om at intet var galt Jeg er ligeglad Jeg ville danse i 1000 år, bare for at få hans opmærksomhed SE mig Den rigtige mig Den pige der danser sensuelt rundt på gulvet, rør ved sit hår og ryger cigaretter – er det mig? Kan du se det?

Continue reading...

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

0

Oct 14, 2014

Oct 14, 2014 at 7:25 PM UTC

emilie-s-jensen

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

Continue reading...

og jeg ender endnu engang med at være irriteret på mig selv fordi jeg bremser mine følelser og lader som om jeg er verdens mest modige og spændende person prøver at imponerer dig med ord som jeg tror du vil høre og praler af mine mange seksuelle erfaringer som egentlig ikke har gjort andet end at efterlade mig med en følelse af tomhed og udnyttelse og medført at jeg havde problemer med overhovedet at blive berørt eller bare rørt af andre mennesker jeg burde i stedet have betroet dig at jeg kun har elsket en enkelt gang nogensinde hvor jeg gav alt hvad jeg havde at byde på og endte med at tabe det hele på gulvet så når jeg kommer med hurtige spydige svar og min sarkastiske tone virker mere irriteret end spøgende er det fordi jeg er ******* bange for at videregive mit reparerede hjerte da det stadig bærer præg af en hård kamp med at lære blot at banke for at holde mig i live

0

Dec 2, 2015

Dec 2, 2015 at 3:57 PM UTC

Æ R L I G H E D

og jeg ender endnu engang med at være irriteret på mig selv fordi jeg bremser mine følelser og lader som om jeg er verdens mest modige og spændende person prøver at imponerer dig med ord som jeg tror du vil høre og praler af mine mange seksuelle erfaringer som egentlig ikke har gjort andet end at efterlade mig med en følelse af tomhed og udnyttelse og medført at jeg havde problemer med overhovedet at blive berørt eller bare rørt af andre mennesker jeg burde i stedet have betroet dig at jeg kun har elsket en enkelt gang nogensinde hvor jeg gav alt hvad jeg havde at byde på og endte med at tabe det hele på gulvet så når jeg kommer med hurtige spydige svar og min sarkastiske tone virker mere irriteret end spøgende er det fordi jeg er ******* bange for at videregive mit reparerede hjerte da det stadig bærer præg af en hård kamp med at lære blot at banke for at holde mig i live

Continue reading...

når jeg en dag dør bør mit hjerte være ved at briste med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set "dette her øjeblik vil jeg huske for evigt" et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det hvad man lader synke ind i ens person jeg vil danse hver dag med høj musik og løse lemmer og let latter helst alene jeg vil være afhængig af at danse "nu tager jeg lige min morgendans" (sådan, i stedet for løb) svede på den glade måde finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder lyserøde roser, rosenrød hjertefryd skrive bøger skrive mig ind i andres liv i de andres liv fylde et, to *** med kunst fylde mig selv med kunst balancere mig på snore på relationer på drømme danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter sejle i grønne søer klatre i bjerge printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger græde og bløde og svede og elske og fyldes som en menneskelig frugtkurv med oplevelsespapayaer, efterårsæbler, følsomhedskiwier og glædesappelsiner der er så længe til der er så kort tid til

0

May 16, 2016

May 16, 2016 at 12:17 PM UTC

en-anonym-skikkelse

hvad vil du så efter 3.g?

når jeg en dag dør bør mit hjerte være ved at briste med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set "dette her øjeblik vil jeg huske for evigt" et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det hvad man lader synke ind i ens person jeg vil danse hver dag med høj musik og løse lemmer og let latter helst alene jeg vil være afhængig af at danse "nu tager jeg lige min morgendans" (sådan, i stedet for løb) svede på den glade måde finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder lyserøde roser, rosenrød hjertefryd skrive bøger skrive mig ind i andres liv i de andres liv fylde et, to *** med kunst fylde mig selv med kunst balancere mig på snore på relationer på drømme danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter sejle i grønne søer klatre i bjerge printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger græde og bløde og svede og elske og fyldes som en menneskelig frugtkurv med oplevelsespapayaer, efterårsæbler, følsomhedskiwier og glædesappelsiner der er så længe til der er så kort tid til

Continue reading...

elektroniske beats bliver spyttet ud ad højtalerne, placeret bagerest i lokalet syrerne blikke bliver kastet spydigt i hovedet på mig, fra pigerne bagerest i lokalet hengivne blink bliver sendt til mig fra hele rummest fyre, selv fra dem bagerest i lokalet stærke hænder bliver smidt overalt på mig, også selvom du står bagerest i lokalet vilde kys bliver kysset på mig, selvom der er mindst tredive mennersker og en månerejse mellem os voldsomme fodtrin bliver placeret i gulvet af mig, for at komme ned bagerest i lokalet men blot for at finde dig, i den anden ende af lokalet

0

Jan 5, 2015

Jan 5, 2015 at 5:54 PM UTC

tæt på og alligevel så langt fra

elektroniske beats bliver spyttet ud ad højtalerne, placeret bagerest i lokalet syrerne blikke bliver kastet spydigt i hovedet på mig, fra pigerne bagerest i lokalet hengivne blink bliver sendt til mig fra hele rummest fyre, selv fra dem bagerest i lokalet stærke hænder bliver smidt overalt på mig, også selvom du står bagerest i lokalet vilde kys bliver kysset på mig, selvom der er mindst tredive mennersker og en månerejse mellem os voldsomme fodtrin bliver placeret i gulvet af mig, for at komme ned bagerest i lokalet men blot for at finde dig, i den anden ende af lokalet

Continue reading...

det er som om, at han længes efter at skændes som har han et ønske om, at vi skal slynge ord efter hinanden, vi sammen kan samle op fra gulvet og fortryde imorgen han tirrer mig og det er på grænsen til patetisk, hvor tydeligt det er, at formålet er ikke-eksisterende han savner vel adrenalinet, støjen og forløsningen men jeg er træt så nu går jeg i seng imens råber han af døren, velvidende om, at døren ignorerer ham ligeledes gør jeg

0

Jun 19, 2014

Jun 19, 2014 at 6:37 AM UTC

det er som om, at han længes efter at skændes som har han et ønske om, at vi skal slynge ord efter hinanden, vi sammen kan samle op fra gulvet og fortryde imorgen han tirrer mig og det er på grænsen til patetisk, hvor tydeligt det er, at formålet er ikke-eksisterende han savner vel adrenalinet, støjen og forløsningen men jeg er træt så nu går jeg i seng imens råber han af døren, velvidende om, at døren ignorerer ham ligeledes gør jeg

Continue reading...

Hvorfor skal jeg altid Sige alle de forkerte ting Og aldrig ramme den rigtige Tangent Det er så tæt på Jeg smed det hele på gulvet Den smukke vase For mine fødder I tusinde stykker Det fineste følelsmosaik Dækker mit gulv Og mangker i Min bankende hjerne

0

Nov 21, 2014

Nov 21, 2014 at 5:07 PM UTC

Pladderromantikker

Hvorfor skal jeg altid Sige alle de forkerte ting Og aldrig ramme den rigtige Tangent Det er så tæt på Jeg smed det hele på gulvet Den smukke vase For mine fødder I tusinde stykker Det fineste følelsmosaik Dækker mit gulv Og mangker i Min bankende hjerne

Continue reading...

ferskenfarvet skrattende over os er himmelen kongeblå og pyntet med stjerner, med vidundere, med vidner til dette rundt kirsebær-rød blødt og varmt gulvtæppe sen-septemberens luft lyde, mennesker åbent vindue som en varm invitation til gadens liv intet er for meget eller for lidt lige præcis tilpas, balanceret, roligt men spændende komfortabelt men udfordrende voksende følelse, lysende, brændende - men let lavendel ingen tårer; tunge, skamfyldte, drænende kun et let smil fyrfadslys cremefarvet og fjerlet latter rosmarin lykkelig stilhed poetisk øjeblik, stilnet samtale citrongræs smuk og stilfærdig fortællerform; ydmyg inspirationen ligger så tæt i rummet at dug former sig på ruden og tanker i hovederne og samtaler der flyder sammen og fletter sig til ét forhold; én tanke et ideal sommerfugle-flagrende øjenvipper morgenfruer vi ligger på gulvet en brise af brænde-røg pladespilleren kører, dæmpet, upåtrængende dyb vejrtrækning vi føler os okay ferskner

0

Jan 11, 2016

Jan 11, 2016 at 12:49 PM UTC

en-anonym-skikkelse

ferskenfarvet skrattende over os er himmelen kongeblå og pyntet med stjerner, med vidundere, med vidner til dette rundt kirsebær-rød blødt og varmt gulvtæppe sen-septemberens luft lyde, mennesker åbent vindue som en varm invitation til gadens liv intet er for meget eller for lidt lige præcis tilpas, balanceret, roligt men spændende komfortabelt men udfordrende voksende følelse, lysende, brændende - men let lavendel ingen tårer; tunge, skamfyldte, drænende kun et let smil fyrfadslys cremefarvet og fjerlet latter rosmarin lykkelig stilhed poetisk øjeblik, stilnet samtale citrongræs smuk og stilfærdig fortællerform; ydmyg inspirationen ligger så tæt i rummet at dug former sig på ruden og tanker i hovederne og samtaler der flyder sammen og fletter sig til ét forhold; én tanke et ideal sommerfugle-flagrende øjenvipper morgenfruer vi ligger på gulvet en brise af brænde-røg pladespilleren kører, dæmpet, upåtrængende dyb vejrtrækning vi føler os okay ferskner

Continue reading...

Vågner op og igen i dag er det bare en ubetydelig dag i ferien, jeg behøves ikke engang vide om det er Mandag, eller Torsdag. Igen i dag skal jeg nok bare alligevel bare ligge og dovne den i min seng. Mens jeg ser i mellen 3-7 afsnit af Gossip Girl, mens jeg kigger min insta i gemmen 100 gange. Og det er det samme der bliver vist, der er alligevel intet af det der siger mig en skid. Udover jeg let bliver påvirket, nok også en smule jaloux over se folk der er sammen med folk. Prøver ihærdig at komme i kontakt med folk med at sende en latterlig snap af mig selv. Men ingen af dem svare rigtigt, det er os okay. Jeg bliver ved med stirre ned i mobilen, og når jeg ikke kigger ned i skærmen på mobilen, ser jeg op på skærmen på computeren. Jeg føler mig som den største taber fordi jeg er så afhængig at at være online på de socialemedier, konstant. Jeg prøver at trøste mig selv med at jeg i det mindste godt selv ved det. Det sitre i min krop, og rastløsheden snurre rundt i min krop. Jeg kan virkelig tydeligt mærke det. Samt kan jeg mærke min krop er fyldt med energi og vrede, over jeg ikke laver noget. Ligger på gulvet og har tåre i øjnene.

0

Dec 28, 2016

Dec 28, 2016 at 7:09 PM UTC

annesofie-olsen

Vågner op og igen i dag er det bare en ubetydelig dag i ferien, jeg behøves ikke engang vide om det er Mandag, eller Torsdag. Igen i dag skal jeg nok bare alligevel bare ligge og dovne den i min seng. Mens jeg ser i mellen 3-7 afsnit af Gossip Girl, mens jeg kigger min insta i gemmen 100 gange. Og det er det samme der bliver vist, der er alligevel intet af det der siger mig en skid. Udover jeg let bliver påvirket, nok også en smule jaloux over se folk der er sammen med folk. Prøver ihærdig at komme i kontakt med folk med at sende en latterlig snap af mig selv. Men ingen af dem svare rigtigt, det er os okay. Jeg bliver ved med stirre ned i mobilen, og når jeg ikke kigger ned i skærmen på mobilen, ser jeg op på skærmen på computeren. Jeg føler mig som den største taber fordi jeg er så afhængig at at være online på de socialemedier, konstant. Jeg prøver at trøste mig selv med at jeg i det mindste godt selv ved det. Det sitre i min krop, og rastløsheden snurre rundt i min krop. Jeg kan virkelig tydeligt mærke det. Samt kan jeg mærke min krop er fyldt med energi og vrede, over jeg ikke laver noget. Ligger på gulvet og har tåre i øjnene.

Continue reading...

Jeg sidder i et lyst *** På gulvet ses refleksionerne af solens lys, som stråler i gennem vinduet, bestående af to glasruder. Det er morgen, og vinduets ruder er stadig kølige. Jeg vil huske den kolde fornemmelse i mine håndflader, når jeg tager min hånd hen til din varme kind

0

May 29, 2017

May 29, 2017 at 4:20 PM UTC

Jeg sidder i et lyst *** På gulvet ses refleksionerne af solens lys, som stråler i gennem vinduet, bestående af to glasruder. Det er morgen, og vinduets ruder er stadig kølige. Jeg vil huske den kolde fornemmelse i mine håndflader, når jeg tager min hånd hen til din varme kind

Continue reading...

Jeg ligger i en seng der ikke lugter af smøger Ingen der snorker Eller snakker i søvne Ingen til at holde mig vågen med tåbelige spørgsmål Om liv, død, glæder, sorger og andre ligegyldigheder Ingen at skubbe på gulvet For du tog hjem Og jeg kan ikke vente med at se dig igen

0

Oct 23, 2014

Oct 23, 2014 at 5:43 PM UTC

Pladderromantikker

Jeg ligger i en seng der ikke lugter af smøger Ingen der snorker Eller snakker i søvne Ingen til at holde mig vågen med tåbelige spørgsmål Om liv, død, glæder, sorger og andre ligegyldigheder Ingen at skubbe på gulvet For du tog hjem Og jeg kan ikke vente med at se dig igen

Continue reading...

*** åbner brevet kigger på papir seddel der stå; du burde være død hele verden går i stå *** falder sammen ned på gulvet hele verden står stille *** forstår intet *** græder skal *** dø

0

May 2, 2016

May 2, 2016 at 5:42 PM UTC

Dødstrussel part 1

*** åbner brevet kigger på papir seddel der stå; du burde være død hele verden går i stå *** falder sammen ned på gulvet hele verden står stille *** forstår intet *** græder skal *** dø

Continue reading...

at glæde sig til livet ikke bare gemme som udkast, men skrive i ét hug og så udgive det hvor meget er der er at se frem til? en bobbel springes, aldrig mere melankoli en mærkelig fase selvbekræftende mangel på motivation lørdag aften hovedet i en fiktiv verden uendelige små-ting arrangeret, på sine pladser blyanter, blade, mønter, planter, parfume, læbepomader tænker på et helt tomt lokale med alle mine ejendele spredt ud på gulvet efterlade det hele overflod

0

Jan 23, 2016

Jan 23, 2016 at 5:57 PM UTC

en-anonym-skikkelse

at glæde sig til livet ikke bare gemme som udkast, men skrive i ét hug og så udgive det hvor meget er der er at se frem til? en bobbel springes, aldrig mere melankoli en mærkelig fase selvbekræftende mangel på motivation lørdag aften hovedet i en fiktiv verden uendelige små-ting arrangeret, på sine pladser blyanter, blade, mønter, planter, parfume, læbepomader tænker på et helt tomt lokale med alle mine ejendele spredt ud på gulvet efterlade det hele overflod

Continue reading...

jeg smider mig voldsomt på gulvet sætter mine høretelefoner i ørene her igangsætter jeg en gennemtrængende tinitus lyd, der måske kan overdøve skridtene på gangen

0

Oct 15, 2014

Oct 15, 2014 at 11:20 AM UTC

jeg smider mig voldsomt på gulvet sætter mine høretelefoner i ørene her igangsætter jeg en gennemtrængende tinitus lyd, der måske kan overdøve skridtene på gangen

Continue reading...