"fryser" poems - Hello Poetry

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

Flint and flight: Flinta och flyta: Nature curls, open, Naturen lockas, öppnas, The unwinding. Nystas av. We walk, not straight lined Vi går, ej rakt fram But in slow curves, Men i långsamma kurvor, Towards a met horizon. Mot en mötande horisont. To breathe, not in flumes, Att andas, inte i rännor, But breath invisible, Men med osynlig andedräkt, As warmth freezes winter. Såsom värmen fryser vintern. All root and branch Alla rötter och grenar Strive to hold up Strävar att hålla upp A falling sky. En fallande himmel.

0

May 1, 2015

May 1, 2015 at 3:04 AM UTC

the_jazz_poet

May 1st, Spring, Skåne, Sweden

Flint and flight: Flinta och flyta: Nature curls, open, Naturen lockas, öppnas, The unwinding. Nystas av. We walk, not straight lined Vi går, ej rakt fram But in slow curves, Men i långsamma kurvor, Towards a met horizon. Mot en mötande horisont. To breathe, not in flumes, Att andas, inte i rännor, But breath invisible, Men med osynlig andedräkt, As warmth freezes winter. Såsom värmen fryser vintern. All root and branch Alla rötter och grenar Strive to hold up Strävar att hålla upp A falling sky. En fallande himmel.

12

SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?

0

Mar 12, 2015

Mar 12, 2015 at 4:08 PM UTC

elizabeth-b

MIN UNGDOM

SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?

73

Flint and flight: Flinta och flyta: Nature curls, open: Naturen lockas, öppnas: Unwinding. Nystas av. We walk, not straight, lined Vi går, ej rakt, fram In slow curves, I långsamma kurvor, A met horizon. En mötande horisont. Breath, in flumes, Andetag, i rännor, Breath invisible, Osynlig andedräkt, Warmth freezes winter. Värmen fryser vintern. All roots and branches Alla rötter och grenar Striving to hold up: Strävar att hålla upp: falling sky. fallande himmel.

0

Apr 8, 2022

Apr 8, 2022 at 7:02 AM UTC

the_jazz_poet

May 1st, 2022

Flint and flight: Flinta och flyta: Nature curls, open: Naturen lockas, öppnas: Unwinding. Nystas av. We walk, not straight, lined Vi går, ej rakt, fram In slow curves, I långsamma kurvor, A met horizon. En mötande horisont. Breath, in flumes, Andetag, i rännor, Breath invisible, Osynlig andedräkt, Warmth freezes winter. Värmen fryser vintern. All roots and branches Alla rötter och grenar Striving to hold up: Strävar att hålla upp: falling sky. fallande himmel.

12

Vinterkulda sprer seg i rommet Biter seg fast i nakken Stålet fryser Det har sluttet å dryppe Alt som gjenstår er kulde Og en kald klump med kjøtt Hjertet er revet ut Det slår ikke mer Døden deler ikke på kjærlighet

0

May 31, 2013

May 31, 2013 at 8:58 PM UTC

jonathan-dyhre

Untitled

Vinterkulda sprer seg i rommet Biter seg fast i nakken Stålet fryser Det har sluttet å dryppe Alt som gjenstår er kulde Og en kald klump med kjøtt Hjertet er revet ut Det slår ikke mer Døden deler ikke på kjærlighet

9

jeg kunne mærke dig du ikke led af den samme besættelse som før din afhænghed af mig, var aftaget din påtagenhed var indsunket og var nu mere uigenkendelig end hidtil før dit kolde blod var steget dig til hovdet, og holdte dit hjerte så koldt som en lukket fryser jeg kunne mærke, at det jeg før fandt irriterende og påtrængende nu var gået hen og blevet et savn for mig du var det jeg savnede du var den som jeg altid ledte efter, som en travl kvinde der ledte efter sine nøgler du var ham der holdte mig oppe, også når jeg ikke selv vidste det og nu kan jeg mærke at du er ham der holder mig nede, og nu ved jeg det og det føltes som om du var den eneste ene for mig også selvom jeg ved du ikke er tæt på at være det

0

Nov 15, 2014

Nov 15, 2014 at 4:03 PM UTC

annacharlotte

de følelser der aldrig så lyset

jeg kunne mærke dig du ikke led af den samme besættelse som før din afhænghed af mig, var aftaget din påtagenhed var indsunket og var nu mere uigenkendelig end hidtil før dit kolde blod var steget dig til hovdet, og holdte dit hjerte så koldt som en lukket fryser jeg kunne mærke, at det jeg før fandt irriterende og påtrængende nu var gået hen og blevet et savn for mig du var det jeg savnede du var den som jeg altid ledte efter, som en travl kvinde der ledte efter sine nøgler du var ham der holdte mig oppe, også når jeg ikke selv vidste det og nu kan jeg mærke at du er ham der holder mig nede, og nu ved jeg det og det føltes som om du var den eneste ene for mig også selvom jeg ved du ikke er tæt på at være det

13

tomheden spiser dig den kommer stille og roligt langsomt og næsten ubemærket den overtager dig fryser dig ned og sørger for at du ikke føler noget udover den ingen glæde ingen sorg kun tomhed

0

Oct 25, 2014

Oct 25, 2014 at 1:00 PM UTC

andrea-svanne

tomhed

tomheden spiser dig den kommer stille og roligt langsomt og næsten ubemærket den overtager dig fryser dig ned og sørger for at du ikke føler noget udover den ingen glæde ingen sorg kun tomhed

12

får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte indvendig blæst, hul rusker bladende af træerne, efterladt på gaderne tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum forladt, drænet for mennesker, for energi overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås sætter præg på dig som en krakeleret glasrude, der kun mangler ét prik for at brase sammen så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes dit sammenbrud din modtagelighed skrøbelig årstiden reflekterer dit kollaps min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand at gå gennem en kold og ensom gade november kommer, dernæst de koldeste måneder må hellere skaffe en vinterjakke og håbe på forår

0

Oct 25, 2015

Oct 25, 2015 at 10:15 AM UTC

en-anonym-skikkelse

kulde

får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte indvendig blæst, hul rusker bladende af træerne, efterladt på gaderne tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum forladt, drænet for mennesker, for energi overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås sætter præg på dig som en krakeleret glasrude, der kun mangler ét prik for at brase sammen så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes dit sammenbrud din modtagelighed skrøbelig årstiden reflekterer dit kollaps min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand at gå gennem en kold og ensom gade november kommer, dernæst de koldeste måneder må hellere skaffe en vinterjakke og håbe på forår

22

kysset på min kind fryser min krop til is og dine sukkersøde undskyldninger smager lidt af gamle minder som jeg forlængst har begravet i den kolde vinterjord men du bliver ved med at så nye frø, selvom jeg siger til dig at det er for sent og jorden er død og kold nu her kan ingen kærlighed blomstre dengang det var sommer i mit sind og jeg bad dig hjælpe med at plante røde roser havde du travlt med at stikke mig med tornene og jeg blødte i hvad der føltes som en uendelighed jeg har stadig synlige ar overalt på min krop så nu når du endelig dufter min rosenhave og siger at det burde have været dig og mig forevigt kan jeg ikke andet end at fnise og kigge på dig med mine store grønne øjne og fortælle dig at nu er det alt for sent for jeg har allerede givet mine roser til en anden

0

Jan 7, 2016

Jan 7, 2016 at 5:20 PM UTC

ungdomspoet

rosenhaven

kysset på min kind fryser min krop til is og dine sukkersøde undskyldninger smager lidt af gamle minder som jeg forlængst har begravet i den kolde vinterjord men du bliver ved med at så nye frø, selvom jeg siger til dig at det er for sent og jorden er død og kold nu her kan ingen kærlighed blomstre dengang det var sommer i mit sind og jeg bad dig hjælpe med at plante røde roser havde du travlt med at stikke mig med tornene og jeg blødte i hvad der føltes som en uendelighed jeg har stadig synlige ar overalt på min krop så nu når du endelig dufter min rosenhave og siger at det burde have været dig og mig forevigt kan jeg ikke andet end at fnise og kigge på dig med mine store grønne øjne og fortælle dig at nu er det alt for sent for jeg har allerede givet mine roser til en anden

18

*** gled fra mig og over det vil jeg altid græde Som sol bliver erstattet med regn blev *** erstattet med dig Regnen rammer mit ansigt hver dag og så savner jeg hende Du griber ikke regning som *** gjorde Du puster den længere over mod mig Fryser den så den bliver til hårde kugler af hagl

0

Nov 30, 2014

Nov 30, 2014 at 2:25 PM UTC

emmaak

Regn

*** gled fra mig og over det vil jeg altid græde Som sol bliver erstattet med regn blev *** erstattet med dig Regnen rammer mit ansigt hver dag og så savner jeg hende Du griber ikke regning som *** gjorde Du puster den længere over mod mig Fryser den så den bliver til hårde kugler af hagl

9

Han kigger på mig med de der grønne øjne. De der grønne øjne, Som han ved jeg ikke kan stå for. De minder mig om, Tryghed, men jeg er også tryghedsnarkoman. Varme, men jeg fryser også let. Kærlighed, men jeg føler mig altid elsket. Der er alligevel noget over dem, Noget jeg ikke helt kan slippe. De er ikke helt perfekte, Men det er okay. Det imperfekte er det tætteste på perfektion. I mine øjne.

0

Apr 7, 2015

Apr 7, 2015 at 1:28 PM UTC

anneskh

De grønne øjne

Han kigger på mig med de der grønne øjne. De der grønne øjne, Som han ved jeg ikke kan stå for. De minder mig om, Tryghed, men jeg er også tryghedsnarkoman. Varme, men jeg fryser også let. Kærlighed, men jeg føler mig altid elsket. Der er alligevel noget over dem, Noget jeg ikke helt kan slippe. De er ikke helt perfekte, Men det er okay. Det imperfekte er det tætteste på perfektion. I mine øjne.

13

Kan bare huske jeg tog hans hånd da min hånd frøs, og da jeg ville give slip, holdte han ved Så hvorfor er det at når jeg ringer når mit sind fryser, at han kun tager den, for at lægge på igen

0

Feb 13, 2015

Feb 13, 2015 at 4:36 PM UTC

annacharlotte

av av av

Kan bare huske jeg tog hans hånd da min hånd frøs, og da jeg ville give slip, holdte han ved Så hvorfor er det at når jeg ringer når mit sind fryser, at han kun tager den, for at lægge på igen

4