"fryse" poems - Hello Poetry

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

og pludselig sidder du pakket ind i +5 dyner og burde egentlig ikke fryse, men der er så fandens koldt over det hele. laver flere liter te for at få det bedre men hælder kop efter kop ud i vasken, for bare lugten giver dig brækfornemmelser. modern family er ikke så sjovt længere og de eneste sange der får lov at spille færdigt er dem han linkede til dig. hans ******* musiksmag ramte plet hver gang. du kan ikke finde ud af om smerten mellem dine ribben er pga den halve flaske tequila du formådede at hælde ned i går eller om det bare skyldes de ord han sagde og hvor let han havde ved at droppe alt det han selv havde været med til at bygge op. du er ikke sikker på om han lagde mærke til dig da du løb gennem byen med en veninde i hånden og prøvede alt hvad du overhovedet kunne for ikke at lade ham se dig græde. du ved bare at lige nu gør det hele ondt og du tør ikke bevæge dig uden for din dør i frygt for at se dem sammen - han har jo tydeligvis ikke noget problem med at vise hende frem foran dig - end ikke på din egen fødselsdag. tillykke. du sidder i stedet i din dobbeltseng hvor jeres kroppe for første gang kolliderede. og du kan ikke slippe for det uanset hvad du gør. stryger tændstikker, for forhelvede, hvor ville det være let bare at lade det hele brænde væk. du vil bare væk. jeg vil bare så gerne væk.

0

Dec 6, 2014

Dec 6, 2014 at 6:52 AM UTC

emma-22

Untitled

og pludselig sidder du pakket ind i +5 dyner og burde egentlig ikke fryse, men der er så fandens koldt over det hele. laver flere liter te for at få det bedre men hælder kop efter kop ud i vasken, for bare lugten giver dig brækfornemmelser. modern family er ikke så sjovt længere og de eneste sange der får lov at spille færdigt er dem han linkede til dig. hans ******* musiksmag ramte plet hver gang. du kan ikke finde ud af om smerten mellem dine ribben er pga den halve flaske tequila du formådede at hælde ned i går eller om det bare skyldes de ord han sagde og hvor let han havde ved at droppe alt det han selv havde været med til at bygge op. du er ikke sikker på om han lagde mærke til dig da du løb gennem byen med en veninde i hånden og prøvede alt hvad du overhovedet kunne for ikke at lade ham se dig græde. du ved bare at lige nu gør det hele ondt og du tør ikke bevæge dig uden for din dør i frygt for at se dem sammen - han har jo tydeligvis ikke noget problem med at vise hende frem foran dig - end ikke på din egen fødselsdag. tillykke. du sidder i stedet i din dobbeltseng hvor jeres kroppe for første gang kolliderede. og du kan ikke slippe for det uanset hvad du gør. stryger tændstikker, for forhelvede, hvor ville det være let bare at lade det hele brænde væk. du vil bare væk. jeg vil bare så gerne væk.

2

før stilheden ramte os som en kold vinterstorm blomstrede der roser i din mund som når du kyssede mig fik min tunge til at bløde og jeg slugte mit røde blod som var jeg kannibal jeg ville aldrig kunne få nok af duften fra dine roser forblindet narkoman en grim afhængighed af tung røg og dybe samtaler men en dag visnede blomsterne i din mund og dine skæve tænder kom til syne duften var forsvundet og dine kys fik mig ikke til at bløde men den kolde vinter fik mig til at fryse til is hver gang du rørte ved mig fik du kolde fødder en snefnug landede på min grædende kind jeg er færdig med afvænning du flyder ikke længere rundt i mine åre så hvis jeg bløder vil det ikke dufte af roser længere

0

Jan 6, 2015

Jan 6, 2015 at 6:34 PM UTC

ungdomspoet

afstand

før stilheden ramte os som en kold vinterstorm blomstrede der roser i din mund som når du kyssede mig fik min tunge til at bløde og jeg slugte mit røde blod som var jeg kannibal jeg ville aldrig kunne få nok af duften fra dine roser forblindet narkoman en grim afhængighed af tung røg og dybe samtaler men en dag visnede blomsterne i din mund og dine skæve tænder kom til syne duften var forsvundet og dine kys fik mig ikke til at bløde men den kolde vinter fik mig til at fryse til is hver gang du rørte ved mig fik du kolde fødder en snefnug landede på min grædende kind jeg er færdig med afvænning du flyder ikke længere rundt i mine åre så hvis jeg bløder vil det ikke dufte af roser længere

16

nej, jeg har ikke sommerfugle i maven jeg har skadedyr de æder mig op indefra og fortæller at jeg kun er grimmere indeni end udenpå det trykker og trykker det river mig kun ned ligesom en vinternat i februar jeg forfryses og græder mine tårer når at fryse til is jeg optages af månens skær månen er den eneste som kærtegner mit humør min lidelse forstørres jeg falder mine øjne falder snart af fordi jeg gnider i dem så meget det er den eneste bevægelse min motorik har lært mig

0

Nov 9, 2014

Nov 9, 2014 at 12:01 PM UTC

rebecca-elly

skadedyr

nej, jeg har ikke sommerfugle i maven jeg har skadedyr de æder mig op indefra og fortæller at jeg kun er grimmere indeni end udenpå det trykker og trykker det river mig kun ned ligesom en vinternat i februar jeg forfryses og græder mine tårer når at fryse til is jeg optages af månens skær månen er den eneste som kærtegner mit humør min lidelse forstørres jeg falder mine øjne falder snart af fordi jeg gnider i dem så meget det er den eneste bevægelse min motorik har lært mig

17

Kan man fryse så meget ‘man brænder?? Kan man varme sig til frost? Kan man elske så meget ‘man hader?? Kan man foragte til ‘man forelsker? Det er sgu så mærkeligt med os mennesker... F.B.F.B

0

May 8, 2018

May 8, 2018 at 5:34 PM UTC

FrederikBartho

Forundring

Kan man fryse så meget ‘man brænder?? Kan man varme sig til frost? Kan man elske så meget ‘man hader?? Kan man foragte til ‘man forelsker? Det er sgu så mærkeligt med os mennesker... F.B.F.B

6