"forvirrede" poems - Hello Poetry

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

0

Feb 22, 2016

Feb 22, 2016 at 2:28 PM UTC

050198

Glæden ved de små øjeblikke

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

4

det triste var at *** er så smuk og han var den eneste der ikke ville fortælle hende det så istedet fortalte han højt og pralende bag hendes ranglede ryg fyldt med skønhedspletter til en hver der ville lytte for *** suttede fandme godt pik" det triste var at *** er så god for ham og han var den eneste der ikke kunne indse det så istedet dansede *** vildt bag hans blege ryg fyldt med skønhedspletter op ad en hver dreng der ville røre for de fortalte hende gerne at *** var meget smuk det triste var at de er så forvirrede og de var de eneste der forstod hvad de lavede så istedet for at give dét et navn bag deres høje ranke rygge bollede de til en hver tone for de var triste og kunne ikke lade vær det triste var at *** er såret og hendes mor var den eneste der kunne se det så istedet for at lytte til moderen bag hendes stolte kvinde ryg græd *** hver gang *** var alene for *** vidste nu at *** var færdig

0

Nov 10, 2014

Nov 10, 2014 at 5:28 PM UTC

ungdomspoet

færdig

det triste var at *** er så smuk og han var den eneste der ikke ville fortælle hende det så istedet fortalte han højt og pralende bag hendes ranglede ryg fyldt med skønhedspletter til en hver der ville lytte for *** suttede fandme godt pik" det triste var at *** er så god for ham og han var den eneste der ikke kunne indse det så istedet dansede *** vildt bag hans blege ryg fyldt med skønhedspletter op ad en hver dreng der ville røre for de fortalte hende gerne at *** var meget smuk det triste var at de er så forvirrede og de var de eneste der forstod hvad de lavede så istedet for at give dét et navn bag deres høje ranke rygge bollede de til en hver tone for de var triste og kunne ikke lade vær det triste var at *** er såret og hendes mor var den eneste der kunne se det så istedet for at lytte til moderen bag hendes stolte kvinde ryg græd *** hver gang *** var alene for *** vidste nu at *** var færdig

24

nu hvor det er ovre, er jeg fuldstændig ædru og gud hvor er jeg dog afhængig og **** hvor er det dog svært at holde mig fra det jeg hoppede i med begge ben, for at finde noget nyt og faldt fra uden en eneste fordel jeg drænede mig selv jeg forvirrede dig og det ødelagde det vi kunne være nu hvor det er ovre, er jeg fuldstændig smadret og gud hvor er det dog svært og **** hvor kan jeg dog bare mærke det helt ind i min kerne jeg æder panodiler som var det vingummier, for at dulme smerten og det hjælper ikke jeg drukner mig selv jeg savner dig og det ødelægger mig

0

Feb 24, 2015

Feb 24, 2015 at 3:11 PM UTC

annacharlotte

gamle skriverier fra sidste år, nr.1

nu hvor det er ovre, er jeg fuldstændig ædru og gud hvor er jeg dog afhængig og **** hvor er det dog svært at holde mig fra det jeg hoppede i med begge ben, for at finde noget nyt og faldt fra uden en eneste fordel jeg drænede mig selv jeg forvirrede dig og det ødelagde det vi kunne være nu hvor det er ovre, er jeg fuldstændig smadret og gud hvor er det dog svært og **** hvor kan jeg dog bare mærke det helt ind i min kerne jeg æder panodiler som var det vingummier, for at dulme smerten og det hjælper ikke jeg drukner mig selv jeg savner dig og det ødelægger mig

16

Stiplede linjer viser mig vejen En mor der tager sit barn i hånden Guider igennem sort røg Forvirrede forbipasserende Jordens galskab Til pastelbesatte stier og stjernesten Liv kommer mig i møde Flade væsner med hjerter i hænderne Spænding mellem vores kroppe Vores verdener kulminerer Dækker industribygningerne med sarte solskinsstrejf, lyserøde skyer og sammenplantninger Min tur til Venus flettede himlene sammen

0

Apr 30, 2015

Apr 30, 2015 at 3:28 PM UTC

damkjr

Turen til Venus

Stiplede linjer viser mig vejen En mor der tager sit barn i hånden Guider igennem sort røg Forvirrede forbipasserende Jordens galskab Til pastelbesatte stier og stjernesten Liv kommer mig i møde Flade væsner med hjerter i hænderne Spænding mellem vores kroppe Vores verdener kulminerer Dækker industribygningerne med sarte solskinsstrejf, lyserøde skyer og sammenplantninger Min tur til Venus flettede himlene sammen

17

formen på et teenagehjertes begær en streng eller en klat eller et levende, pulserende væsen der bevæger sig i en hvilken retning den vil, på jagt efter ofre, snylteplante, plet på væggen, på lungerne, på himmelvævet smagen af et uskyldigt strejf på kinden varmen fra en hånd på ryggen, lænden, en længsel lyset fra forvirrede følelser, genskæret fra de forvirrede signaler gadelampen, dine converse, vores stemmer LYDEN: en banken - vi er her virkelig. det er virkeligt at vi er her - det er lige her, vi er.

0

Sep 7, 2015

Sep 7, 2015 at 4:47 PM UTC

en-anonym-skikkelse

magi nr 3

formen på et teenagehjertes begær en streng eller en klat eller et levende, pulserende væsen der bevæger sig i en hvilken retning den vil, på jagt efter ofre, snylteplante, plet på væggen, på lungerne, på himmelvævet smagen af et uskyldigt strejf på kinden varmen fra en hånd på ryggen, lænden, en længsel lyset fra forvirrede følelser, genskæret fra de forvirrede signaler gadelampen, dine converse, vores stemmer LYDEN: en banken - vi er her virkelig. det er virkeligt at vi er her - det er lige her, vi er.

13