"fortiden" poems - Hello Poetry

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

0

Nov 13, 2014

Nov 13, 2014 at 3:05 PM UTC

emilie-s-jensen

gatsby og daisy

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

17

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

0

Apr 12, 2018

Apr 12, 2018 at 4:00 PM UTC

HazelLamb

Horn(minder).

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

12

Nogen kalder mig fortid Mange kalder mig nutid Og mine hænder ligger i andres fremtid. Jeg savner dine øjne, og Jeg manglede dig i fortiden Men da du fyldte min nutid Ødelagde du min fremtid. Når jeg møder dig Får himlen dit ansigt Til at falme, og dine Beskidte kolde læber spidser til, når Du siger mit navn. Men selv en mørk aften Savner jeg dit blik, når Du fortæller mig at Verdens undergang Ikke vil skille os ad.

0

Oct 29, 2014

Oct 29, 2014 at 9:09 AM UTC

holkenfeldt

Fortid, nutid, fremtid

Nogen kalder mig fortid Mange kalder mig nutid Og mine hænder ligger i andres fremtid. Jeg savner dine øjne, og Jeg manglede dig i fortiden Men da du fyldte min nutid Ødelagde du min fremtid. Når jeg møder dig Får himlen dit ansigt Til at falme, og dine Beskidte kolde læber spidser til, når Du siger mit navn. Men selv en mørk aften Savner jeg dit blik, når Du fortæller mig at Verdens undergang Ikke vil skille os ad.

18

Der er områder af mig der ikke er menneskelige. Statisk elektricitet som jeg udånder gennem min munds korridor. Mine fingerspidser er blå, og jeg kan ikke mærke DIG. Jeg er alt for lav og jeg kan ikke nå dig. Min katastrofebevidsthed er skrækkeligt fin og træder jeg forkert, er det **** I mistillid frygter jeg et væsen der dukker op og kvæler mig. At du forstøver uden at skrige mit navn. Én enkelt gang. For verden. Der er ingen der må se os. Uden værn. Jeg drømmer om en kognition. En kulminering af ærlighed, der får verden til at falde sammen. Ét øjeblik der slipper lyset ind. Hvor fortiden flyder. Vi skal aldrig mere falde Vi lander på fødderne. Et ukendt humør passerer min hjerne i takt med, at vi rammer jorden. I et sindssygt øjeblik af ærlighed.

0

Jan 2, 2015

Jan 2, 2015 at 3:58 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Inkognito

Der er områder af mig der ikke er menneskelige. Statisk elektricitet som jeg udånder gennem min munds korridor. Mine fingerspidser er blå, og jeg kan ikke mærke DIG. Jeg er alt for lav og jeg kan ikke nå dig. Min katastrofebevidsthed er skrækkeligt fin og træder jeg forkert, er det **** I mistillid frygter jeg et væsen der dukker op og kvæler mig. At du forstøver uden at skrige mit navn. Én enkelt gang. For verden. Der er ingen der må se os. Uden værn. Jeg drømmer om en kognition. En kulminering af ærlighed, der får verden til at falde sammen. Ét øjeblik der slipper lyset ind. Hvor fortiden flyder. Vi skal aldrig mere falde Vi lander på fødderne. Et ukendt humør passerer min hjerne i takt med, at vi rammer jorden. I et sindssygt øjeblik af ærlighed.

20

Jeg drømte, at du elskede mig og du fortalte mig det hele tiden ved hjælp af ord ved hjælp af blikke ved hjælp af handlinger Jeg drømte, at jeg kunne mærke dig og du kunne mærke mig og vi mærkede hinanden Jeg drømte at nutiden var vigtigst af alt fortiden var glemt fremtiden var uendelig Men jeg er vågen nu og det eneste, jeg kan mærke er kolde lagner regnen imod ruden omklamrende tomhed

0

May 13, 2014

May 13, 2014 at 12:52 PM UTC

nikoline

Elsk mig når vi vågner

Jeg drømte, at du elskede mig og du fortalte mig det hele tiden ved hjælp af ord ved hjælp af blikke ved hjælp af handlinger Jeg drømte, at jeg kunne mærke dig og du kunne mærke mig og vi mærkede hinanden Jeg drømte at nutiden var vigtigst af alt fortiden var glemt fremtiden var uendelig Men jeg er vågen nu og det eneste, jeg kan mærke er kolde lagner regnen imod ruden omklamrende tomhed

18

Står i et mellemspil ingen længsel efter fortiden mit spyt er 1:2 blandingsforholdet Frygt og Glæde Det splittes når strømmen tændes som syre-fyldte elektrolysekar Det er uhåndterbart Selv ingen har bedt mig håndtere Tror bare jeg vil lade det gære til det en dag er rent økologisk hjemmebrygget øl.

0

Jul 7, 2015

Jul 7, 2015 at 3:27 PM UTC

maja-klit

Stærk Saftevand

Står i et mellemspil ingen længsel efter fortiden mit spyt er 1:2 blandingsforholdet Frygt og Glæde Det splittes når strømmen tændes som syre-fyldte elektrolysekar Det er uhåndterbart Selv ingen har bedt mig håndtere Tror bare jeg vil lade det gære til det en dag er rent økologisk hjemmebrygget øl.

11

et digt glider fra mig, falder som sand mellem mine fingre syv sekunder, syv dage hvem var jeg i går? hvem vil jeg være i morgen? som en let brise eller en tæt tåge bevæger vi os besværet gennem tiden, konstant med et øje på fortiden og tankerne i fremtiden

0

Dec 27, 2015

Dec 27, 2015 at 11:06 AM UTC

en-anonym-skikkelse

unavngivet

et digt glider fra mig, falder som sand mellem mine fingre syv sekunder, syv dage hvem var jeg i går? hvem vil jeg være i morgen? som en let brise eller en tæt tåge bevæger vi os besværet gennem tiden, konstant med et øje på fortiden og tankerne i fremtiden

3

jeg skåler gerne for fortiden men jeg ønsker ikke at mindes den og endnu mindre at tale om den

0

May 31, 2015

May 31, 2015 at 9:20 AM UTC

sofieesmeralda

3//

jeg skåler gerne for fortiden men jeg ønsker ikke at mindes den og endnu mindre at tale om den

4