"fortalte" poems - Hello Poetry

"fortalte" poems

Jeg har altid hadet hospitaler. Hospitaler med deres hvide vægge. Lægerne med deres hvide kitler. Glassene med de hvide piller. Sengene med det hvide betræk. Og for engangskyld hadede jeg månen. Så klam og hvid. Så pisse irriterende hvid og rund. *** var ret hvid. Ikke på den klamme og irriterende måde, men på en måde, der lyste i mørke. Som en gadelygte midt i nattens ingenting. En gadelygte, der lyste både dag og nat. Pludselig slukkede den. *** fortalte mig, at tidlige aftener bliver til morgener sent. Mine hvide fingre strøg gennem hendes bølgede hår. *** kiggede på mig med hendes lysende øjne. Jeg kiggede tilbage. *** smilede. Jeg tog fat i elefanten og gav den til hende. *** klemte den helt ind til sig, og en grå tåre faldt fra hendes hvide kind. f.b

0

Jun 15, 2014

Jun 15, 2014 at 1:21 PM UTC

Engel af natten

Jeg har altid hadet hospitaler. Hospitaler med deres hvide vægge. Lægerne med deres hvide kitler. Glassene med de hvide piller. Sengene med det hvide betræk. Og for engangskyld hadede jeg månen. Så klam og hvid. Så pisse irriterende hvid og rund. *** var ret hvid. Ikke på den klamme og irriterende måde, men på en måde, der lyste i mørke. Som en gadelygte midt i nattens ingenting. En gadelygte, der lyste både dag og nat. Pludselig slukkede den. *** fortalte mig, at tidlige aftener bliver til morgener sent. Mine hvide fingre strøg gennem hendes bølgede hår. *** kiggede på mig med hendes lysende øjne. Jeg kiggede tilbage. *** smilede. Jeg tog fat i elefanten og gav den til hende. *** klemte den helt ind til sig, og en grå tåre faldt fra hendes hvide kind. f.b

Continue reading...

Han fortalte hende, at han ville bytte hende "men er tidsfristen ikke nået efter 11 år?" Nej For der er en reklamationsfejl, Sagde han, Du gør mig ikke glad. Han har byttet hende til mig, Lille bitte mig, Og i min lykkerus leder jeg efter et byttemærke på mig selv

0

Nov 6, 2014

Nov 6, 2014 at 3:13 AM UTC

Han fortalte hende, at han ville bytte hende "men er tidsfristen ikke nået efter 11 år?" Nej For der er en reklamationsfejl, Sagde han, Du gør mig ikke glad. Han har byttet hende til mig, Lille bitte mig, Og i min lykkerus leder jeg efter et byttemærke på mig selv

Continue reading...

de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu

0

Mar 13, 2016

Mar 13, 2016 at 5:21 PM UTC

de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu

Continue reading...

Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.

0

Sep 12, 2015

Sep 12, 2015 at 10:53 AM UTC

Billedrammer og Neonlys

Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.

Continue reading...

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

0

Dec 11, 2015

Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC

selvfølgeligheder

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

Continue reading...

En tom stol, forladt, ensom og itu ligesom det kys der er blevet gemt ovre i hjørnet et kys der aldrig vil blive samlet op igen Du fortalte mig at det føltes som om at livet glider igennem dine kolde hænder men det eneste der bør glide gennem dine fingre er mine fingre Jeg går rundt med et kort over himlen ikke én eneste sky at se, ingen syngende fugle eller hurtige flyvemaskiner Måske er dit hjerte ikke det eneste der er tomt Men hvorfor siger man så at der er mere mellem himmel og jord, spørger du

0

May 26, 2015

May 26, 2015 at 10:15 AM UTC

En tom stol, forladt, ensom og itu ligesom det kys der er blevet gemt ovre i hjørnet et kys der aldrig vil blive samlet op igen Du fortalte mig at det føltes som om at livet glider igennem dine kolde hænder men det eneste der bør glide gennem dine fingre er mine fingre Jeg går rundt med et kort over himlen ikke én eneste sky at se, ingen syngende fugle eller hurtige flyvemaskiner Måske er dit hjerte ikke det eneste der er tomt Men hvorfor siger man så at der er mere mellem himmel og jord, spørger du

Continue reading...

Jeg så dig manisk prøve at sætte bladene tilbage på træerne Du frygtede vinteren Og sneen der lå i din have, var den ****** jeg bad dig om at holde dig fra Du drak bekymrende mange kopper kaffe og intimitet blev byttet ud med navne der blev glemt og kroppe der blev afstraffet Du mistede dig selv i cigaretrøg og rygende sorg Jeg sidder foroven med fryd under tandkødet og Tænker på, den karma jeg fortalte ville ramme dig Da du ødelagde mig De vintenætter

0

Nov 13, 2014

Nov 13, 2014 at 3:40 AM UTC

frederikke-hyldgaard

Jeg så dig manisk prøve at sætte bladene tilbage på træerne Du frygtede vinteren Og sneen der lå i din have, var den ****** jeg bad dig om at holde dig fra Du drak bekymrende mange kopper kaffe og intimitet blev byttet ud med navne der blev glemt og kroppe der blev afstraffet Du mistede dig selv i cigaretrøg og rygende sorg Jeg sidder foroven med fryd under tandkødet og Tænker på, den karma jeg fortalte ville ramme dig Da du ødelagde mig De vintenætter

Continue reading...

*** sang med på sange *** ikke kendte. Hendes mor sagde det var, fordi *** følte sig godt tilpas i mit selskab. Jeg børstede hendes krøllede hår igennem, for derefter at affarve det orange. Senere ødelagde *** hendes puder med sit blå-smittende hår. Du er min inspiration, du er den lyskæde på min hylde, som du engang fortalte mig om. Dine ord er smukke, meget smukkere end mine, men jeg gør hvad jeg kan, for det har du lært mig at gøre siden 11-års-alderen.

0

Jun 27, 2015

Jun 27, 2015 at 10:26 AM UTC

*** sang med på sange *** ikke kendte. Hendes mor sagde det var, fordi *** følte sig godt tilpas i mit selskab. Jeg børstede hendes krøllede hår igennem, for derefter at affarve det orange. Senere ødelagde *** hendes puder med sit blå-smittende hår. Du er min inspiration, du er den lyskæde på min hylde, som du engang fortalte mig om. Dine ord er smukke, meget smukkere end mine, men jeg gør hvad jeg kan, for det har du lært mig at gøre siden 11-års-alderen.

Continue reading...

jeg drømte at vi snakkede og drak kaffe på cafeen på hjørnet og du fortalte om dit år i paris og hvordan du havde savnet mig jeg fortalte om berusede nætter og kolde morgener i kongens have og hvordan det ikke var det samme uden dig og du rørte ved min hånd præcis som dengang og mit hjerte smeltede præcis som dengang og jeg vågnede op alene i min seng og tænkte på hvordan det mon var at vågne i paris men alene tanken gav mig sure opstød og de smagte af fortid

0

Nov 4, 2014

Nov 4, 2014 at 9:33 AM UTC

kvalm kærlighed

jeg drømte at vi snakkede og drak kaffe på cafeen på hjørnet og du fortalte om dit år i paris og hvordan du havde savnet mig jeg fortalte om berusede nætter og kolde morgener i kongens have og hvordan det ikke var det samme uden dig og du rørte ved min hånd præcis som dengang og mit hjerte smeltede præcis som dengang og jeg vågnede op alene i min seng og tænkte på hvordan det mon var at vågne i paris men alene tanken gav mig sure opstød og de smagte af fortid

Continue reading...

Du stråler virkelig i blændende lys og på broer over søer i københavn og om morgenen til kaffe og på mandage under grå himmel og bare sådan generelt. Din personlighed smiler til folk, og det er nok derfor du stråler. Du fortæller historier med dine øjne og kysser folk med dine smil og krammer dem med din latter. Men alligevel kender ingen dig; du børster tårer væk med fingrespidserne og løber videre ud på vejen. Du kysser drenge du ikke kan lide, og aldrig dem du har kigget på i baren. og du vælger altid at tage hjem med fremmede. Du fortalte mig en gang at det er den tid du bruger på at lære dig selv at kende. At du sammen med fremmede bliver mindre fremmed for dig selv. Så kyssede du min næse og forsvandt bag gadelampernes skygger med en jeg ikke kender i hånden. Jeg er den som kender dig bedst af alle. Jeg har set dig stråle overalt, men jeg har på fornemmelsen at for at kunne stråle som du gør med folk, så er du i mørke uden dem. Og jeg kender dig godt nok til at vide at du har mørkerad.

0

Oct 14, 2015

Oct 14, 2015 at 7:01 AM UTC

Du stråler virkelig i blændende lys og på broer over søer i københavn og om morgenen til kaffe og på mandage under grå himmel og bare sådan generelt. Din personlighed smiler til folk, og det er nok derfor du stråler. Du fortæller historier med dine øjne og kysser folk med dine smil og krammer dem med din latter. Men alligevel kender ingen dig; du børster tårer væk med fingrespidserne og løber videre ud på vejen. Du kysser drenge du ikke kan lide, og aldrig dem du har kigget på i baren. og du vælger altid at tage hjem med fremmede. Du fortalte mig en gang at det er den tid du bruger på at lære dig selv at kende. At du sammen med fremmede bliver mindre fremmed for dig selv. Så kyssede du min næse og forsvandt bag gadelampernes skygger med en jeg ikke kender i hånden. Jeg er den som kender dig bedst af alle. Jeg har set dig stråle overalt, men jeg har på fornemmelsen at for at kunne stråle som du gør med folk, så er du i mørke uden dem. Og jeg kender dig godt nok til at vide at du har mørkerad.

Continue reading...

kigger ind på lejlighederne og gløden af følelser vælder i mig glimt af tårer glimt af vægtløshed og mørkeblå og bålrøg som om jeg nogensinde har oplevet noget der kører som en spillefilm i mit hoved når jeg tænker på det perfekte som om jeg ved hvad jeg egentlig tænker som om ord ikke dekonstrueres og knækker sammen ved blot et enkelt blik verden er opløselig ubetinget tidsløshed livet er elastisk hvis nogen fortalte mig, at jeg ikke har været på jorden i mere end fem år ville jeg ikke tvivle det mine minder smelter ligesom under opmærksomhedens lys som gamle billeder af glemte mennesker som om nogen har plantet dem i mig som om jeg aldrig har været mit eget menneske før og alt der sker lige her topper ikke alt hvad der sker på gaden og i byen og i landet og i havene og på kontienterne og på kloden og i solsystemet og i galaksen og i universet og i eksistensen det hele er slimet og formløst i min forståelse jeg kan ikke forklare det for jeg ved ikke noget jeg kan ikke forklare det men jeg ved ikke noget som om jeg er et stykke tyggegummi på undersiden af en sejlbåd midt i saltvandet hvis jeg kniber øjnene sammen bliver teksten fed saltvandet

0

Apr 23, 2016

Apr 23, 2016 at 6:04 PM UTC

en-anonym-skikkelse

kigger ind på lejlighederne og gløden af følelser vælder i mig glimt af tårer glimt af vægtløshed og mørkeblå og bålrøg som om jeg nogensinde har oplevet noget der kører som en spillefilm i mit hoved når jeg tænker på det perfekte som om jeg ved hvad jeg egentlig tænker som om ord ikke dekonstrueres og knækker sammen ved blot et enkelt blik verden er opløselig ubetinget tidsløshed livet er elastisk hvis nogen fortalte mig, at jeg ikke har været på jorden i mere end fem år ville jeg ikke tvivle det mine minder smelter ligesom under opmærksomhedens lys som gamle billeder af glemte mennesker som om nogen har plantet dem i mig som om jeg aldrig har været mit eget menneske før og alt der sker lige her topper ikke alt hvad der sker på gaden og i byen og i landet og i havene og på kontienterne og på kloden og i solsystemet og i galaksen og i universet og i eksistensen det hele er slimet og formløst i min forståelse jeg kan ikke forklare det for jeg ved ikke noget jeg kan ikke forklare det men jeg ved ikke noget som om jeg er et stykke tyggegummi på undersiden af en sejlbåd midt i saltvandet hvis jeg kniber øjnene sammen bliver teksten fed saltvandet

Continue reading...

Jeg drømte, at du elskede mig og du fortalte mig det hele tiden ved hjælp af ord ved hjælp af blikke ved hjælp af handlinger Jeg drømte, at jeg kunne mærke dig og du kunne mærke mig og vi mærkede hinanden Jeg drømte at nutiden var vigtigst af alt fortiden var glemt fremtiden var uendelig Men jeg er vågen nu og det eneste, jeg kan mærke er kolde lagner regnen imod ruden omklamrende tomhed

0

May 13, 2014

May 13, 2014 at 12:52 PM UTC

Elsk mig når vi vågner

Jeg drømte, at du elskede mig og du fortalte mig det hele tiden ved hjælp af ord ved hjælp af blikke ved hjælp af handlinger Jeg drømte, at jeg kunne mærke dig og du kunne mærke mig og vi mærkede hinanden Jeg drømte at nutiden var vigtigst af alt fortiden var glemt fremtiden var uendelig Men jeg er vågen nu og det eneste, jeg kan mærke er kolde lagner regnen imod ruden omklamrende tomhed

Continue reading...

det triste var at *** er så smuk og han var den eneste der ikke ville fortælle hende det så istedet fortalte han højt og pralende bag hendes ranglede ryg fyldt med skønhedspletter til en hver der ville lytte for *** suttede fandme godt pik" det triste var at *** er så god for ham og han var den eneste der ikke kunne indse det så istedet dansede *** vildt bag hans blege ryg fyldt med skønhedspletter op ad en hver dreng der ville røre for de fortalte hende gerne at *** var meget smuk det triste var at de er så forvirrede og de var de eneste der forstod hvad de lavede så istedet for at give dét et navn bag deres høje ranke rygge bollede de til en hver tone for de var triste og kunne ikke lade vær det triste var at *** er såret og hendes mor var den eneste der kunne se det så istedet for at lytte til moderen bag hendes stolte kvinde ryg græd *** hver gang *** var alene for *** vidste nu at *** var færdig

0

Nov 10, 2014

Nov 10, 2014 at 5:28 PM UTC

det triste var at *** er så smuk og han var den eneste der ikke ville fortælle hende det så istedet fortalte han højt og pralende bag hendes ranglede ryg fyldt med skønhedspletter til en hver der ville lytte for *** suttede fandme godt pik" det triste var at *** er så god for ham og han var den eneste der ikke kunne indse det så istedet dansede *** vildt bag hans blege ryg fyldt med skønhedspletter op ad en hver dreng der ville røre for de fortalte hende gerne at *** var meget smuk det triste var at de er så forvirrede og de var de eneste der forstod hvad de lavede så istedet for at give dét et navn bag deres høje ranke rygge bollede de til en hver tone for de var triste og kunne ikke lade vær det triste var at *** er såret og hendes mor var den eneste der kunne se det så istedet for at lytte til moderen bag hendes stolte kvinde ryg græd *** hver gang *** var alene for *** vidste nu at *** var færdig

Continue reading...

nøgne trætoppe på en mørkeblå himmel som ligner det mønster min løbende mascara malede på min hvide kinder efter hver nat hvor du fortalte mig smukke ting om mit skrøbelige væsen men alligevel ville du ikke lukke mig ind i dit sind lavet af glas hver gang mit hovede rungede og mine årer var fyldte med klar ***** og døsende rødvin så kiggede du på mig med et blik som sagde hvor jeg dog elsker dig men du kunne aldrig sige det og jeg lærte efter at have brugt to år af min gymnasie tid på at rende rundt efter dig og behage dig da du endelig kyssede en anden og kiggede i hendes unge funklende blå øjne istedet for mine grove safir grønne øjne at jeg havde spildt min tid på at elske dig og brænde mærker i min hud som aldrig vil hele så nu har jeg lært at det i sandhed er dine tynde ben der vandrer rundt i en labyrint og ikke kan finde mig jeg kan ikke få dig til at elske mig hvis du ikke gør det og nu har jeg givet op på dig hvis dine lange fingre en dag skulle lange ud efter mig så skærer jeg dem af din ubetydelige krop

0

Mar 24, 2015

Mar 24, 2015 at 2:11 PM UTC

nøgne trætoppe på en mørkeblå himmel som ligner det mønster min løbende mascara malede på min hvide kinder efter hver nat hvor du fortalte mig smukke ting om mit skrøbelige væsen men alligevel ville du ikke lukke mig ind i dit sind lavet af glas hver gang mit hovede rungede og mine årer var fyldte med klar ***** og døsende rødvin så kiggede du på mig med et blik som sagde hvor jeg dog elsker dig men du kunne aldrig sige det og jeg lærte efter at have brugt to år af min gymnasie tid på at rende rundt efter dig og behage dig da du endelig kyssede en anden og kiggede i hendes unge funklende blå øjne istedet for mine grove safir grønne øjne at jeg havde spildt min tid på at elske dig og brænde mærker i min hud som aldrig vil hele så nu har jeg lært at det i sandhed er dine tynde ben der vandrer rundt i en labyrint og ikke kan finde mig jeg kan ikke få dig til at elske mig hvis du ikke gør det og nu har jeg givet op på dig hvis dine lange fingre en dag skulle lange ud efter mig så skærer jeg dem af din ubetydelige krop

Continue reading...

Jeg glemmer aldrig den dag jeg første gang fortalte om smagen af mine tåre, om stenen i mit hjerte og om smerten i mit bryst. Da jeg fortalte de tanker jeg altid har været bange for at tænke og hvordan jeg følte mig tusinde kilo lettere efter. Hvordan to hænder, to læber og to kroppe mødtes til en leg, hvordan du fuldendte mig og hvordan du ubevidst gjorde livet værd at leve. Din berøring og din accept var så tilfredstillende og kompletgørende at de selv de hårdeste stunder pludselig virkede overkommelige. Du overtog mig med en sådan omhug, du gjorde at mit hjem føltes som et hjem og at mit liv føltes som et liv. Selv din mindste berøring jog selv den værste smerte bort, og selvom jeg ikke altid siger det, så sætter jeg pris på din eksistens. Jeg sætter pris på din medmenneskelighed, din vejrtrækning og din måde at se verden på. Du har åbnet mine øjne for verdens vidunderlighed, og jeg har indset hvor utroligt heldig jeg er. Tak.

0

Oct 11, 2014

Oct 11, 2014 at 5:15 PM UTC

Jeg glemmer aldrig den dag jeg første gang fortalte om smagen af mine tåre, om stenen i mit hjerte og om smerten i mit bryst. Da jeg fortalte de tanker jeg altid har været bange for at tænke og hvordan jeg følte mig tusinde kilo lettere efter. Hvordan to hænder, to læber og to kroppe mødtes til en leg, hvordan du fuldendte mig og hvordan du ubevidst gjorde livet værd at leve. Din berøring og din accept var så tilfredstillende og kompletgørende at de selv de hårdeste stunder pludselig virkede overkommelige. Du overtog mig med en sådan omhug, du gjorde at mit hjem føltes som et hjem og at mit liv føltes som et liv. Selv din mindste berøring jog selv den værste smerte bort, og selvom jeg ikke altid siger det, så sætter jeg pris på din eksistens. Jeg sætter pris på din medmenneskelighed, din vejrtrækning og din måde at se verden på. Du har åbnet mine øjne for verdens vidunderlighed, og jeg har indset hvor utroligt heldig jeg er. Tak.

Continue reading...

duften havde brændt sig fast som det brændmærke jeg havde på håndleddet og jeg så dig stadig på tågede torsdage jeg tænkte om duften nogensinde ville gå væk for selvom den summende lyd stadig er der er jeg i tvivl om jeg er summende ..... og jeg talte regndråberne i flere dage *** fortalte mig at det var fint fint og jeg vidste, at alt jeg skrev var rene indtryk fra virkeligheden som ingen sammenhæng havde med hvad der i virkeligheden foregik for selvom den summende lyd stadig er der er jeg i tvivl om jeg er

0

Oct 5, 2015

Oct 5, 2015 at 3:50 PM UTC

duften havde brændt sig fast som det brændmærke jeg havde på håndleddet og jeg så dig stadig på tågede torsdage jeg tænkte om duften nogensinde ville gå væk for selvom den summende lyd stadig er der er jeg i tvivl om jeg er summende ..... og jeg talte regndråberne i flere dage *** fortalte mig at det var fint fint og jeg vidste, at alt jeg skrev var rene indtryk fra virkeligheden som ingen sammenhæng havde med hvad der i virkeligheden foregik for selvom den summende lyd stadig er der er jeg i tvivl om jeg er

Continue reading...

Han har den her teori om, at livet er én stor lidelse, og meningen med det hele er udfordringen i at vi skal forsøge at holde os ignorante, og finde de ting i verden, som får os til at glemme denne sorg. Som får det hele til ikke at stinke, selv hvis det bare er for en stund. Siden han fortalte mig dette stoppede jeg med at ønske at han så mig som sin elskede - det ved jeg, at han aldrig ville kunne give mig. Nu stræber jeg bare efter at være den ene person som får ham til at glemme at han har det sådan. Jeg vil være hans pusterum, hans tilflugt. Måske endda den, som får ham til at ændre dette deprimeret syn på verdenen.

0

Sep 25, 2016

Sep 25, 2016 at 2:49 PM UTC

Teorier og tanker

Han har den her teori om, at livet er én stor lidelse, og meningen med det hele er udfordringen i at vi skal forsøge at holde os ignorante, og finde de ting i verden, som får os til at glemme denne sorg. Som får det hele til ikke at stinke, selv hvis det bare er for en stund. Siden han fortalte mig dette stoppede jeg med at ønske at han så mig som sin elskede - det ved jeg, at han aldrig ville kunne give mig. Nu stræber jeg bare efter at være den ene person som får ham til at glemme at han har det sådan. Jeg vil være hans pusterum, hans tilflugt. Måske endda den, som får ham til at ændre dette deprimeret syn på verdenen.

Continue reading...

Jeg sidder med en vin på skødet og en smøg mellem fingrene imens jeg kigger på blå lys Drenge som taler om byer og piger der taler om drenge Slørede blikke svævende ord hen over menneskerne Du danser på et bord skriger at du eger verden. Er par år senere fortalte du mig at du døde indeni den tid At du var så i live udenpå men indeni var du helt tom udover røgen i dine lunger og vodkaen i din mave At det var tre år som du endte med at leve resten af dit liv Og nu lever du af resterne Og du er selv rester nu af en du tidligere har været.

0

Nov 9, 2015

Nov 9, 2015 at 5:41 PM UTC

Jeg sidder med en vin på skødet og en smøg mellem fingrene imens jeg kigger på blå lys Drenge som taler om byer og piger der taler om drenge Slørede blikke svævende ord hen over menneskerne Du danser på et bord skriger at du eger verden. Er par år senere fortalte du mig at du døde indeni den tid At du var så i live udenpå men indeni var du helt tom udover røgen i dine lunger og vodkaen i din mave At det var tre år som du endte med at leve resten af dit liv Og nu lever du af resterne Og du er selv rester nu af en du tidligere har været.

Continue reading...

og ligesom jeg gør i dine arme levede jeg ubesværet da jeg, i et lørdags mix af øl og vin fortalte dig om de efterårsdage hvor du samlede mine hjerteskår og du tog det pænt og smilede som du altid gør og selvom det ikke er nu er det måske senere jeg venter gerne går måske en lille omvej men jeg venter og du kan altid finde mig der hvor du vil og jeg vil stadig føle mig som helt min egen uafhængig og ubekymret og snart på en efterårsnat i et mix af øl og vin vil vi dele vores lørdag sandheder og det vil aldrig føles som mandag

0

Oct 18, 2014

Oct 18, 2014 at 7:18 PM UTC

emilie-s-jensen

og ligesom jeg gør i dine arme levede jeg ubesværet da jeg, i et lørdags mix af øl og vin fortalte dig om de efterårsdage hvor du samlede mine hjerteskår og du tog det pænt og smilede som du altid gør og selvom det ikke er nu er det måske senere jeg venter gerne går måske en lille omvej men jeg venter og du kan altid finde mig der hvor du vil og jeg vil stadig føle mig som helt min egen uafhængig og ubekymret og snart på en efterårsnat i et mix af øl og vin vil vi dele vores lørdag sandheder og det vil aldrig føles som mandag

Continue reading...

det meget muligt at vi var bedre sammen ja men jeg var en anden ligesom dig og når jeg ser dig bag lukkede øjne er det som at høre en gammel sang jeg har trykket på replay men jeg er træt træt at at have lukkede øjne men udenfor er der lyst og det forvirrer mig for du fortalte mig altid at det kun var mørke som var ondt og mens din røg opsluger dig og du langsomt langsomt vågner tager jeg den sidste tår før jeg går med åbne øjne

0

Oct 4, 2015

Oct 4, 2015 at 10:53 AM UTC

det meget muligt at vi var bedre sammen ja men jeg var en anden ligesom dig og når jeg ser dig bag lukkede øjne er det som at høre en gammel sang jeg har trykket på replay men jeg er træt træt at at have lukkede øjne men udenfor er der lyst og det forvirrer mig for du fortalte mig altid at det kun var mørke som var ondt og mens din røg opsluger dig og du langsomt langsomt vågner tager jeg den sidste tår før jeg går med åbne øjne

Continue reading...