Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"forsvinde" poems
Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som en virus mit immunforsvar ikke kan fjerne Mine tanker vender tilbage til dig Hele tiden Du er virussen Der ikke vil forsvinde Og alligevel Har du ingen intentioner om at blive Du ved det ikke selv Men du er virussen der aldrig forsvinder For jeg fodrer den med opmærksomhed Hvordan Kan mine tanker altid være hos dig Når hele mit system ved At intet nogensinde har været mere spild af tid End at dedikerer min tid til dig Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som hovedpulsåren jeg ville forbløde uden Som virussen mit immunforsvar ikke kan bekæmpe Som en opmærksomhedskrævende tanke Jeg bliver ved med at vende tilbage til For du er kærligheden jeg aldrig vil glemme -men det har du allerede
0
Jan 13, 2015
Jan 13, 2015 at 5:11 PM UTC
Virus
*Jeg elsker dig Selv efter alt hvad der er sket Så vil følelsen ikke forsvinde Og det er lige meget hvad jeg gør... Jeg har forsøgt at hade dig, Men dette får mig kun til at græde. Jeg har svinet dig til, Men det sårer mig kun i sidste ende Jeg har forsøgt at glemme dig, Men alt omkring mig, Minder mig om dig. Kaffe kan jeg ikke drikke, For selv det sætter minder i gang. Jeg har mistet lysten Til at gå i skole Fordi jeg kan risikerer At se dig... Gad vide om hypnose vil kunne hjælpe, Så jeg kan glemme, Alle de minder, Der involvere dig. For lige meget hvad jeg prøver, Så elsker jeg stadigvæk dig...*
0
Mar 24, 2016
Mar 24, 2016 at 6:18 AM UTC
Jeg elsker dig...
Tænk dig at stå der og se det smukkeste i verden, når du stirrer tomt i kolde vandpytter. Fordi du ikke kender til andet. Tænk dig at efteråret sidder i dine krageben. Dit betonsind. Dit vinylhjerte føles palperet af kulde, at du har skadedyr i maven. Tænk dig at være anopsi-(tist) og alt du ønsker er at være en aerobe der lever af kaffekunst; men dit sind søber i inkurabel mercury Du inficeres af revolutionære misbrugere af forandring. Tænk at du ikke kan andet end at lade fremmedlegemerne borer i dit sind Tænk at være et segment af dig selv at dit deoxyribonucleic er forkert. At gå staccato rundt. Tænk dig at forsvinde.
0
Jan 5, 2015
Jan 5, 2015 at 1:57 AM UTC
Deoxyribonucleic
Sort røg og hvide læber, min livløse krop etsmøgstomhed og hende *** siger vi burde forsvinde jeg siger ja vi burde ikke gemme os, men vi er bange for at blive set en stjernespækket himmel cigaretter til deling koldsved på min pande for ingen andre giver det mening, men vi ved bedst jeg føler mig guddommelig, *** behandler mig som noget større jeg tager et hvæs, *** griber fat om mit skridt jeg tantekysser bunden en sidste gang, kaster skoddet og dykker ind i natten. f.b
0
Apr 24, 2014
Apr 24, 2014 at 9:32 AM UTC
Os
Jeg samler på steder engang havde jeg massere af steder men nu har jeg kun mit lille hus hvor alt er trygt, trygt, trygt, i min seng kan min hjerne sove det intense tryk kan trygt forsvinde men selv der i MIN seng kan jeg føle mig alene
0
Sep 21, 2014
Sep 21, 2014 at 3:49 PM UTC
Fra en bus samtale
Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.
0
Dec 11, 2015
Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC
selvfølgeligheder
Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.
Continue reading...
92
Jeg kendte til mystiske væsner Mærkværdige fabeldyr nogle man aldrig har hørt om før nogle der ikke kan beskrives med ord Jeg blev budt velkommen af mange men der var nogen der var forunderlige de var nærmest som skygger, der krydsede folks veje uden at møde nogen Jeg lod dem vandre, for hvad ville der ske hvis man talte til dem Måske forsvinde, det var hvad jeg havde hørt Man bør aldrig forstyrre en skyggegænger de går i cirkler, men vender aldrig tilbage til samme sted Jeg ved ikke, hvor de forsvandt hen Jeg ser dem aldrig mere Jeg havde hørt det ville ske, at det sker for alle Jeg håber de har det godt
0
May 23, 2015
May 23, 2015 at 2:02 PM UTC
Hvor forsvandt de hen?
pigen der tavst traver gennem skoven der efterhånden er helt nøgen og iagttager de gyldne blade der er faldet med hendes rødvinsfarvede læber suger *** grådigt på den sidste cigaret *** kunne finde i lommen og vinden hiver i hendes lange lysebrune bølgede hår men *** er ligeglad, for *** kan kun tænke på at en dag, snart, vil *** forsvinde fra dette sted i ørene danser der stille toner komponeret af engle og sunget af Bon Iver pigens øjne er store og runde, og vidt åbne for *** prøver at sluge så meget af denne følelse før det er for sent igen og lyset der titter igennem de spinkle grene atter er forsvundet og erstattet af en grå tåge hendes tanker står så stille, samtidig med at stemmerne aldrig nogensinde stopper med at hviske til hende de hvisker, at en pige som hende aldrig vil blive lykkelig pigen griner da lyden af ordene giver genlyd i hendes hovede, *** havde nemlig for længst affundet sig med at lykken er den nøgne skov, gyldne blade, rødvinslæber, cigaretter, de sidste solstråler og Bon Iver
0
Nov 23, 2015
Nov 23, 2015 at 12:33 PM UTC
pigen med de rødvinsfarvede læber
Kæde ryger i kæder mens varmen brænder pga. det sorte læder Har siddet her timer, siddet her længe mens jeg ser smøgerne forsvinde bliver tavs og standser smerten det værste, så hellere lungecancer Røgen tung, ikke fordampet askebægret fyldt, alt indhold stampet skal jeg tømme det eller lade være? problemet er overfyldt ligsom vi er overfyldt med tanker selvforskyldt Vi falder tilbage, hvis vi egentlig falder Hvorfor være tilstede i et par timer når vi alligevel hader i de timer Husker den gang tøjet røg af let fordi vi havde følelser uden på tøjet ikke særlige rart, når jeg vidste du havde løjet det er sandt, i sit sind, kærlighed gør ondt gør blind
0
Apr 25, 2017
Apr 25, 2017 at 7:07 AM UTC
K-æ-d-e-r-y-g-e-r
Duften af kaffe forandre sig når vandet rammer de knuste bønner Kan spejle mig i regnbueboblerne på skummet Tilføjer vand mer og mer i en tynd stråle De siger det sådan den bedste smag trænger igennem vent 5 minutter og så pres Jeg ved ikke om jeg tror på dem Men jeg gør det for hvis nu det er sådan Vil jeg ikke gå glip af den særlige smag jeg vil ikke vente 5 minutter har trang til at presse nu Det er spild ikke at få det bedste ud af det Den gode duft forsvandt jo allerede da vandet ramte de knuste bønner. Det sidste må ej forsvinde for så er det hele meningsløst
0
Jun 13, 2015
Jun 13, 2015 at 12:21 PM UTC
som de andre siger
jeg nyder morgentimerne og kaffe i efterårsmørket og bliver ikke sendt ind i en depressions lignende tilstand jeg danser og glædes ånder og lever som før trækker vejret og mærker den ætsende syre forsvinde hvor kom det fra hvad er det der sker når jeg lige at tænke før du står i døråbningen og får mine hjerteskår til at smile og jeg husker hvorfra det kom
0
Oct 14, 2014
Oct 14, 2014 at 6:58 PM UTC
skræmt
udprintede ord at finde tilbage til sin kerne, noget autentisk, noget egentligt sort sengetæppe, forudbestemt uduelighed - skæbnens skrøbelighed menneskelig fornægtelse og sorte huller i sokkerne, i universet at forsvinde fra det hele, fra alt det planlagte bare tage afsted, ud i himmelrummet, alene producere nostalgisk eller glad eller forelsket musik   fra en komet i rummet tage sig en rundtur i stjernetegn, stjernetåger, astrofysisk kigge på livets vidundere ikke sige farvel, ikke sige på gensyn bare flygte, fordufte efterlade alle folk med alle deres forvirrende følelser til at rode sig selv ud som barn ville jeg altid drømme om rumrejser aeronautisk hjerte, dagdrømmer som altid det mægtige, det endeløse, det u-udforskede vægtløshed, universet! så meget mere end bare moder jord så meget mere end blot det konkrete og forståelige per aspera
0
Nov 22, 2015
Nov 22, 2015 at 9:28 AM UTC
ad astra
Jeg har lyst til alt muligt men jeg har ikke lyst til noget jeg har lyst til at gemme mig men jeg har ikke lyst til forsvinde fra din tankestrøm jeg har lyst til at forsvinde men jeg har ikke lyst til at glemmes af dig jeg har lyst til at rejse men jeg har ikke lyst til at forlade dig jeg har lyst til at tage dig med men jeg har ikke lyst til at skulle fremstå som en særligt sympatisk person jeg har lyst til alt muligt men jeg har ikke lyst til noget men jeg har lyst til at have lyst til alt muligt men jeg har ikke lyst til at gøre noget ved det
0
Mar 8, 2015
Mar 8, 2015 at 5:01 PM UTC
Lyster
Det er blot ord på papir Men ord der skal skrives Og røg fra min mund Men røg der skal ind og ud Har ingen mening, ingen tanke bag Men ingenting fylder alt for meget Fordi mit liv fylder for lidt Drukner jeg i intetheden Og lader mine tanker forsvinde i ordene Som ikke bliver talt men skrevet ned. Jeg mangler at åbne op Men istedet strammer jeg op Lukker i for verdenen omkring Og skriver blot ord på papir
0
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 7:37 AM UTC
Ord på papir
Jeg fanger ord der er blevet til natsværmere Jeg kysser vandet fordi jeg ved at det ikke vil forsvinde Der vil altid været et hav, en flod eller en å Jeg forstiller mig din silhuet, rindende af mine tåre Der svømmer glasskår i dine øjne og river hul i din pupil Men det er ikke dig der græder Det er mig der står i en flodbølge af gråd
0
Nov 1, 2014
Nov 1, 2014 at 1:23 PM UTC
Vand
Indeni står jeg med tåre til knæerne Indeni er jeg helt ødelagt Indeni ønsker jeg at forsvinde Indeni skriger jeg Udenpå står jeg med det største smil Udenpå er jeg glad Udenpå er der intet galt Udenpå griner jeg
0
Jan 23, 2015
Jan 23, 2015 at 5:23 PM UTC
Indeni Udenpå
måske flyver jeg; fri svævende over en flammende jord med ildblå vingeslag jeg er en ørn, phønix gøg jeg kan ikke tæmmes, ikke fanges uendeligt; utæmmelig forsvinde sprede vingerne i dans over himlen friere, højere men hvor er mine vinger?
0
May 30, 2015
May 30, 2015 at 4:49 PM UTC
JEG ER IKKE ET DYR
hvorfor sove når man kan lave skolearbejde???!??     lad os blot synke i dette mudder af ligegyldighed og                                          falde ind i vanernes vold, kan man undslippe? kan man forsvinde fra Det Skemalagte Liv?        et klip-selv-ud liv, masseproduceret lige præcis til dig og dine behov                             skal vi ikke sige det i hvert fald. det er    n e m t             nemt                                   konformt, kedeligt, gråt
0
Sep 9, 2015
Sep 9, 2015 at 5:04 PM UTC
masseproduktion af blomstrende hjerner (dyb ironi)
føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere
0
Feb 19, 2018
Feb 19, 2018 at 3:26 AM UTC
historier om det der er sket
føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere
Continue reading...
75