engang var jeg sikker
på at det aldrig
ville være et problem
at drikke morgenkaffe
alene og det ville aldrig være
et problem at ryge dagens
første cigaret med vinduet
lukket mens storbyen
lever videre udenfor
men så forsvandt
du pludselig ud af
min hoveddør og for første
gang lukkede du døren bag dig
og jeg fandt ud af at det alligevel
regner på november-morgener
og ambulancerne suser stadigvæk
forbi mit vindue, den eneste forskel
er blot at der ikke er nogen
til at holde min hånd og det er
det der gør hele den forskel
som jeg troede var så ubetydelig
og jeg åbner stadig vinduet
inden dagens første cigaret, selv
i gennemskærende efterårs-
kulde fordi jeg ved at du synes
det er det rareste og jeg hælder ekstra
sukker i kaffen for at søde den
bitre smag af svigt og jeg ved
godt at det her efterspil er definitivt
men jeg har alligevel lagt ekstranøglen
til dig under måtten
hvis du en dag skulle finde på
at komme tilbage

lad mig nu lige lukke øjnene så
jeg kan se dig
så jeg kan betragte dig, for du har
efterår i håret, og vinteren sidder fast
i dine kindben, men du har stadig
ikke læst mine digte, og du kender
ikke forskel på himlen og helvede
jeg tror, Gud er langs dine årer og
satan er hende pigen fra matematiktimerne,
der altid har lavet sine lektier
jeg tror du er hende, der kunne vande mine planter
så jeg ikke behøver at gøre det selv
jeg tror du er hende, der kunne tale mine ord
så jeg ikke behøver at sige noget

Målet er at ramme flaskebunden.
Derefter sættes samme mål.

REPEAT REPEAT REPEAT
(Det er blevet normens faste procedure)

Målet er at være stilikonet. Tiltrække gade fotograferne. Genvejen til de fem minutters berømmelse.

KNIPS KNIPS KNIPS
(Det hele er blevet en farverolade)

Målet er at pisse byen gul. Urban gødning er vel det rette ord når køen til de røde bokse er for lang.

SSH SSH SSH
(Kan ikke længere se forskel på øl tis vand)

Målet er at score. Så mange singler samlet med håbløse forventninger.

SUT MIG SUT MIG SUT MIG
( Det er det nærmeste de kan komme kærlighed)

Målet er at have en fest. Sild i tønder til hjernedøde beats.

BASS DROP BASS DROP BASS DROP
(Når de gode endelig kommer til lukkes festen af de euforiseredes konsekvenser)

jeg vil fjerne mine ord fra universet lige så hurtigt som snapchat sletter de forvrængede ansigter mellem venner og to timers forberedte og perfekt iscenesatte flirter
men selv de flotteste blade på min fingerfilodendron og tre gange "om" kan ikke hamle op med idealer og drømme stående i kø uden for min hjerne, og lagringspladsen er ved at være udfyldt med nedadgående vækstmodeller, fluviale landskaber og aztekerriger
krystallerne på mit natbord kan ikke gøre forårsrengøringen for mig, så fej hurtigt mine ord under dørmåtten til der ingen spor er tilbage af det døgnåbne tankespind
jeg snapper dog lige en til gang for kan de 10 sekunder fra eller til gøre den store forskel i et allerede overrandt bæger?

ambivalent over livet
en uopnåelig eksistens
isoleret og glemt
husket og eftertragtet

jeg har ventet på dig
i lyskrydset
i biografens dybrøde sæder
modtagelig for kærlighed

én af os sover hvisker du
forsvundet i dynerne
stormvejret er på vej

bølgerne bliver større
men jeg kan ikke åbne mine øjne
af skræk for drømme
som ikke var virkelighed

vil jeg vågne op alene
uden dine stjerneklare øjne
eller bedøvende varme
drøm er bedre end virkelighed

jeg holder mine øjne lukkede
indtil det ikke mere er anstrengende
indtil jeg ikke kan kende forskel
lukkede.

JEG KAN IKKE LÆNGERE//KENDE FORSKEL PÅ BØLGER OG BÅDE//OG ALTING LYDER SOM EN GAMMEL RADIO//MEN JEG DRIKKER AF OCEANET//INDTIL MINE TÆNDER KLAPRER//OG JEG KUN ER EN SKAL//HVIS ØJNE BEGYNDER AT LÆKKE//OG JEG IKKE KAN ANDET END AT FØLE MIG BESKIDT IGEN

folk går,
men måden de går på, forlader aldrig
intet af det du sagde,
gjorde nogen forskel,
på hvad jeg så i dine øjne,
i den måde du havde ændret dig selv så ubevidst på, sagde nok i sig selv
det er ikke det du sagde
det er alt det du ikke sagde
alt det du fortiede
alt det du skulle have sagt, for at vi som to kunne forenes
forenes før det gik galt
jeg havde igen anelse, før jeg nu, bruger al tiden jeg besidder,
på at læse alt du har skrevet, bruger tiden på tænke på alt du har sagt og gjort
i det hele så jeg en form for løgn, en form for misvisende kærlighed
du gik halvhjertet ind i noget, selvom resten af dit hjerte lå bankende og klart
hvorfor
forstår jeg ikke

En dump ham på dørmåtten dreng, som aldrig helt kunne kende forskel på fisse eller pesoir
En pige, som i bund og grund er ligeglad, men ikke lige havde noget bedre at tage sig til, da mødet indtræffende
Parforhold eller et mislykket forsøg på at mærke noget som ikke længere er muligt
Når man giver sig hen, så mister man aldrig rigtig noget
For alt du siger, skal være sandt
Men det er ikke alt som er sandt, du skal sige
Sagde ***
Det skal jeg nok selv finde ud af
Mumlede han

Uforløsligt, men man har jo ikke brug for svar, når man ikke vil høre dem
Ikke sandt?