Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"forsigtigt" poems
hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer
0
Oct 14, 2014
Oct 14, 2014 at 7:25 PM UTC
01:25
Jeg kan høre grin og høje råb Lange suk og næser som forsigtigt snøfter De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak. Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang. Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag. Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel. Jeg er her, det er aften. Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke. Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det. For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.
0
Apr 24, 2015
Apr 24, 2015 at 2:11 PM UTC
Av
drengestemmer der hvisker forførende og pigestemmer der skriger hidsigt mørket der omridser det billede af skygger der danser med røde roser i hånden og blod på tanden for vi er alle kanibaler samler på menneskehjerter som vi forsigtigt placerer i vores glasbur et ekstra til samlingen og vi æder resten af kroppen i det violetblå lys fra skærmen får vi afvide at vi ikke er gode nok så mine øjne græder rødvinstårer fordi jeg lever et liv hvor rusen er min eneste livstilstand og det er sjælendt at jeg føler mig i live i et narcissistisk samfund hvor blonde piger er de eneste prinsesser og knækkede skæve piger bare er i stykker for *** tror ikke på kærligheden og hvem vil også lege med en dukke der ikke virker? så indtil der kommer en der vil lappe hende sammen og reparere hende må *** bare side i vinduet og kigge på de andre dukker som render rundt og æder hinandens hjerter og *** drømmer om et liv hvor kærlighed ikke var lig med smerte og forelskelse ikke var en dødsdom
0
Jun 15, 2015
Jun 15, 2015 at 3:58 PM UTC
dukker
*** kiggede på morgensolen der stod op. hendes små fingerspidser der forsigtigt kørte over gardinet som hans hænder havde strøget over hendes fine porcelæns hud i gårsdagens virvar. folk der slentrede ad gadens stræder. de synes hver og en at have noget forskelligt at fortælle om livets mange gåder. *** lukkede sine glasøjne og tænkte blot på kærlighed og bløde læber
0
Jul 28, 2015
Jul 28, 2015 at 8:01 AM UTC
bløde læber
at leve et forsigtigt liv menneskelig larm, tilbageholdenhed alt er risikofrit hvis man ingenting gør kedeligt, sikkert, under lås og slå fordømt forudsigelse tilbageblik, drømmende opdigtende, tankespind muligheden for, at gå ud i verden som den person man vælger identiteter på kryds og tværs at række ud efter flammen bevægelsen sætter sig i mig trække sig tilbage uden konfrontationen en aura af tvivl der sker ingenting - forklædt som alting det skyller væk og skellettet er tilbage, det rene støv changeløs charme universer krydser hinanden gennemskåret, et ærligt forsøg på at lyve at udfylde et tomrum adskillelse
0
Dec 7, 2015
Dec 7, 2015 at 3:02 PM UTC
bevægelsen