Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"forlade" poems
flyver på nattens sidste timer Med friske minder på min krop Jeg kigger op på månen Som *** rejser gennem natten min evige følgesven Jeg kunne forlade denne jord for hende og for evigt vandre i hendes sølven have med stjernerne til at vise mig vej
0
May 26, 2015
May 26, 2015 at 3:22 PM UTC
Nattens sidste tanker
Jeg ofre mig hele tiden jeg giver mig selv til folk som kun giver halvt tilbage Kan du tage min arbejdsvagt? Ja Vil du med i byen og 2 dage i streg? Ja Vil du besøge mig og så spiser vi sammen? Ja Din flis-jakke er hæslig, skal jeg lave en ny? Ja Denne konstante cirkel af ting jeg skal, gøre og nå den gør mig sindssyg Jeg vil hellere ligge i min seng føle spændingerne forlade min krop og mærke hvor øm den egentlig er af at jeg har glemt at lytte til mig selv Jeg vil hellere se på skyer eller bare på himlen om den er lyserød, med skyer på eller blå Jeg vil hellere trække vejret dybt helt ned i lungerne, helt ned i maven og mærke den friske luft inde i mig Tankerne i mit hoved danser disco og jeg er ikke selv inviteret men det er ikke som at gå i byen ikke som 2-dage-i-streg-bytur mere som en konstant orkan hvor mit ydre er orkanens rolige øje for hvordan kan du være så rolig, Maria? Jeg ved det ikke Jo det ved jeg Har ikke haft tid til at tænke over det fordi der er en ny ofring at bringe Ingen tid til eftertanke eller fortanke Før jeg ved af det er cirklen startet igen Forfra eller bagfra Det er det med cirkler lige meget hvor den starter så vil den nå hele vejen rundt Ingen tid til eftertanke (Marolle)
0
Aug 5, 2015
Aug 5, 2015 at 7:02 PM UTC
Ingen tid til eftertanke
hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen
0
Sep 21, 2015
Sep 21, 2015 at 8:50 PM UTC
glemsomme minder
hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen
Continue reading...
1
Jeg har lyst til alt muligt men jeg har ikke lyst til noget jeg har lyst til at gemme mig men jeg har ikke lyst til forsvinde fra din tankestrøm jeg har lyst til at forsvinde men jeg har ikke lyst til at glemmes af dig jeg har lyst til at rejse men jeg har ikke lyst til at forlade dig jeg har lyst til at tage dig med men jeg har ikke lyst til at skulle fremstå som en særligt sympatisk person jeg har lyst til alt muligt men jeg har ikke lyst til noget men jeg har lyst til at have lyst til alt muligt men jeg har ikke lyst til at gøre noget ved det
0
Mar 8, 2015
Mar 8, 2015 at 5:01 PM UTC
Lyster
Og der låg jeg så Ødelagt, af din mangel på ord Jeg ville græde, men det kunne jeg ikke Så himlen gjorde det for mig Med fødderne ude fra dynen Så jeg kunne mærke kulden, jeg genkendte fra dig Den kulde jeg troede var lagt som et sjal om dig, viste sig at komme fra dit dybeste kammer Jeg kiggede på mine fingre, og de mindede mig om de mange gange jeg ville ønske de var svøbet om dig, som en baconsvøbt pølse, fra vognen ved Nørreport. Du lærte mig at elske de små ting i livet, selvom du selv var stor Lille som jeg er, må jeg vel bare forlade den tanke om os, jeg så standhaftigt holder mig fast ved
0
Nov 16, 2014
Nov 16, 2014 at 6:53 PM UTC
Himlen græder
Du kom til mig med ordene At, at forlade denne verden var dit ønske Jeg besad intet værdigt svar Men fra mit eget sind jeg vidste At, at være i krig med sin egen apokalypse Er en evig og endeløs krig Jeg har intet svar Men jeg forstod dig godt
0
Aug 26, 2014
Aug 26, 2014 at 3:39 PM UTC
Apokalypse
Jeg er ikke bange for at dø. Jeg er bange for tiden. Og for ikke at have nok af den. Tid til at inde ud af, hvor jeg hører til, hvem jeg er og finde min plads i verden før jeg er nødt til at forlade den. Jeg er bange for hvad jeg vil gå glip af.
0
Jan 25, 2015
Jan 25, 2015 at 2:28 PM UTC
Er jeg bange for at dø?
dagene går og tankerne flyver dine ord sårer og snitter du ved hvordan og hvorfor men du glemmer og foragter det du tror jeg ville være der og at jeg ville blive dine dage i mine tanker er talte og er ved slippe op du mener jeg er et produkt af dig og at jeg aldrig kunne forlade dig men du ved ikke at jeg ikke er din længere og at jeg ej venter på dig mere. jeg har nået enden på driften.
0
Nov 24, 2014
Nov 24, 2014 at 4:36 PM UTC
enden på driften.