jeg har lyst til at fortælle dig hvilken idiot du er. spørge dig, hvad du havde tænkt dig. høre din forklaring, undskyldning, høre dig sige undskyld, men du ville ikke lytte ligeså selv som jeg. jeg ved ikke, hvordan det kan være at vi har så svært ved at forstå hinanden selvom vi taler det samme sprog. ingen af os taler i koder, men intet går ind. vi folder vores ører sammen med vores hænder hver gang vi åbner munden. jeg har været døv så længe nu at jeg er blevet stum. åbner ikke engang min mund for at tale til dig.

Jeg vil vædde med, at din mor har spurgt om mig. Jeg gad godt høre hvad der, i følge dig, er grunden til at vi ikke snakker sammen længere, og jeg gad godt vide om det er den samme forklaring, du ville give din mor.

lad mig være
sagde jeg
min forklaring var, at ingen måtte røre mig, jeg havde det jo dårligt
ingen skulle holde om mig
men alle ved jo godt, at der går en rundt på kloden som hellere end gerne måtte