"fingerspidser" poems - Hello Poetry

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller, svømme rundt i havet som venter på mig i dine brune øjne jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold november nat jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser drømme om dine omfavnelser imens du er i en koma af søvn, som var du næsten borte mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende hænder, når du endelig får din vilje kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet næste morgen, når din seng er kold, fordi jeg listede ud i natten kl 4

0

Sep 11, 2014

Sep 11, 2014 at 3:34 PM UTC

tesler

brune øjne

jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller, svømme rundt i havet som venter på mig i dine brune øjne jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold november nat jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser drømme om dine omfavnelser imens du er i en koma af søvn, som var du næsten borte mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende hænder, når du endelig får din vilje kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet næste morgen, når din seng er kold, fordi jeg listede ud i natten kl 4

16

Der er områder af mig der ikke er menneskelige. Statisk elektricitet som jeg udånder gennem min munds korridor. Mine fingerspidser er blå, og jeg kan ikke mærke DIG. Jeg er alt for lav og jeg kan ikke nå dig. Min katastrofebevidsthed er skrækkeligt fin og træder jeg forkert, er det **** I mistillid frygter jeg et væsen der dukker op og kvæler mig. At du forstøver uden at skrige mit navn. Én enkelt gang. For verden. Der er ingen der må se os. Uden værn. Jeg drømmer om en kognition. En kulminering af ærlighed, der får verden til at falde sammen. Ét øjeblik der slipper lyset ind. Hvor fortiden flyder. Vi skal aldrig mere falde Vi lander på fødderne. Et ukendt humør passerer min hjerne i takt med, at vi rammer jorden. I et sindssygt øjeblik af ærlighed.

0

Jan 2, 2015

Jan 2, 2015 at 3:58 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Inkognito

Der er områder af mig der ikke er menneskelige. Statisk elektricitet som jeg udånder gennem min munds korridor. Mine fingerspidser er blå, og jeg kan ikke mærke DIG. Jeg er alt for lav og jeg kan ikke nå dig. Min katastrofebevidsthed er skrækkeligt fin og træder jeg forkert, er det **** I mistillid frygter jeg et væsen der dukker op og kvæler mig. At du forstøver uden at skrige mit navn. Én enkelt gang. For verden. Der er ingen der må se os. Uden værn. Jeg drømmer om en kognition. En kulminering af ærlighed, der får verden til at falde sammen. Ét øjeblik der slipper lyset ind. Hvor fortiden flyder. Vi skal aldrig mere falde Vi lander på fødderne. Et ukendt humør passerer min hjerne i takt med, at vi rammer jorden. I et sindssygt øjeblik af ærlighed.

20

Dit navn smager af efterår, og dine læber udstråler sommer Din glød viser forår, mens dit hår er formet som vinter Dine øjenvipper mod min kind er august, og dine fingerspidser er februar Dine fregner er juni og dine øjne er klart oktober Dine blodårer er marts, men dit hjerte er maj Din hud er januar, og dit smil er juli og de lidt for tydelige kraveben er da helt sikkert april Linjerne i dine hænder er september, og de sorte rander om øjnene minder mig om november og nu forstår du vel, at jeg ikke kan svare på, hvilken af månederne der er min yndlings.

0

Sep 29, 2014

Sep 29, 2014 at 2:13 PM UTC

nanna-gregersen

Den måned jeg aldrig for

Dit navn smager af efterår, og dine læber udstråler sommer Din glød viser forår, mens dit hår er formet som vinter Dine øjenvipper mod min kind er august, og dine fingerspidser er februar Dine fregner er juni og dine øjne er klart oktober Dine blodårer er marts, men dit hjerte er maj Din hud er januar, og dit smil er juli og de lidt for tydelige kraveben er da helt sikkert april Linjerne i dine hænder er september, og de sorte rander om øjnene minder mig om november og nu forstår du vel, at jeg ikke kan svare på, hvilken af månederne der er min yndlings.

8

blod og tårer reagerer og resulterer i flammer og dine fingerspidser har indgraveret dit navn i min ryg som et banalt kvæg er jeg brændemærket asken er tung at bære og mit hjerte gør så ondt jeg føler mig som en tændstik brændt af og kan ikke slippe tanken om den dag alt gik op i røg

0

Dec 11, 2014

Dec 11, 2014 at 12:30 PM UTC

nikoline

fyre & flammer

blod og tårer reagerer og resulterer i flammer og dine fingerspidser har indgraveret dit navn i min ryg som et banalt kvæg er jeg brændemærket asken er tung at bære og mit hjerte gør så ondt jeg føler mig som en tændstik brændt af og kan ikke slippe tanken om den dag alt gik op i røg

16

*** kiggede på morgensolen der stod op. hendes små fingerspidser der forsigtigt kørte over gardinet som hans hænder havde strøget over hendes fine porcelæns hud i gårsdagens virvar. folk der slentrede ad gadens stræder. de synes hver og en at have noget forskelligt at fortælle om livets mange gåder. *** lukkede sine glasøjne og tænkte blot på kærlighed og bløde læber

0

Jul 28, 2015

Jul 28, 2015 at 8:01 AM UTC

tenna-jensen

bløde læber

*** kiggede på morgensolen der stod op. hendes små fingerspidser der forsigtigt kørte over gardinet som hans hænder havde strøget over hendes fine porcelæns hud i gårsdagens virvar. folk der slentrede ad gadens stræder. de synes hver og en at have noget forskelligt at fortælle om livets mange gåder. *** lukkede sine glasøjne og tænkte blot på kærlighed og bløde læber

17

blev formet og mast og presset ind i en cirkel forklædt som en ramme, der gjorde det vanedannende at være en udgave af mig selv, jeg ikke kunne genkende så jeg kendte ikke nogen, og følte mig hjemløs i min egen entré gik ture ved din opgang, og læste dit navn op indtil mine læber blødte af savnet fra dine nøgne fingerspidser og blå øjne, der kunne få mig til at smile med tårer i øjnene jeg var altid elleve år gammel i undertøj på din højre side med dine ribben op ad mine egne lænede mig så meget op ad dig, at jeg glemte at trække vejret selv om det så var på marmorgulvet i dit køkken med ømme ankler af berøringer havde kun klaustrofobi, da du ikke var her jeg var kun et menneske, da jeg elskede dig havde kun hjemve da jeg holdte op igen

0

Jun 2, 2015

Jun 2, 2015 at 6:48 AM UTC

kristine-jensen

vanekærlighed II

blev formet og mast og presset ind i en cirkel forklædt som en ramme, der gjorde det vanedannende at være en udgave af mig selv, jeg ikke kunne genkende så jeg kendte ikke nogen, og følte mig hjemløs i min egen entré gik ture ved din opgang, og læste dit navn op indtil mine læber blødte af savnet fra dine nøgne fingerspidser og blå øjne, der kunne få mig til at smile med tårer i øjnene jeg var altid elleve år gammel i undertøj på din højre side med dine ribben op ad mine egne lænede mig så meget op ad dig, at jeg glemte at trække vejret selv om det så var på marmorgulvet i dit køkken med ømme ankler af berøringer havde kun klaustrofobi, da du ikke var her jeg var kun et menneske, da jeg elskede dig havde kun hjemve da jeg holdte op igen

26

og med et enkelt **** i luften svævede jeg hele vejen hjem gav slip på alle mine uforklarlige tanker om os to fordi jeg så dig jo for fanden hvor jeg så jer da du så fint placerede dine perfekte læber mod hans som for ham måske var en lynhurtig scoring men for mig en oase af tårer efterfulgt af [sangen] på repeat og sorg løbende helt ned igennem mine forfrosne fingerspidser ligeledes brændende på mine våde kinder og overalt i min krop over dig og jeg selv lige så jeg stivnede luftgennemgangen i min hals slog dobbeltknuder de dobbeltknuder du har lært mig jeg fandt fænomenet i at trække vejret som umuligt ligesom alt andet er fuldstændig umuligt en kort spillefilmsscene printet dybt i mit sind jeg ryster og skælver ved tanken om øjeblikket jeg så jer og dine øjne fangede mine i mørket og trængte helt indtil det dybeste sted i mig hvad tænkte du egentlig? da du så lige igennem mig kunne du se smerten i mine øjne? jeg husker mit syn som utroligt sløret den aften men i dét øjeblik, har det aldrig været skarpere

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:20 PM UTC

Louiselarsen22

[indprentet spillefilm]

og med et enkelt **** i luften svævede jeg hele vejen hjem gav slip på alle mine uforklarlige tanker om os to fordi jeg så dig jo for fanden hvor jeg så jer da du så fint placerede dine perfekte læber mod hans som for ham måske var en lynhurtig scoring men for mig en oase af tårer efterfulgt af [sangen] på repeat og sorg løbende helt ned igennem mine forfrosne fingerspidser ligeledes brændende på mine våde kinder og overalt i min krop over dig og jeg selv lige så jeg stivnede luftgennemgangen i min hals slog dobbeltknuder de dobbeltknuder du har lært mig jeg fandt fænomenet i at trække vejret som umuligt ligesom alt andet er fuldstændig umuligt en kort spillefilmsscene printet dybt i mit sind jeg ryster og skælver ved tanken om øjeblikket jeg så jer og dine øjne fangede mine i mørket og trængte helt indtil det dybeste sted i mig hvad tænkte du egentlig? da du så lige igennem mig kunne du se smerten i mine øjne? jeg husker mit syn som utroligt sløret den aften men i dét øjeblik, har det aldrig været skarpere

37

en summen i dine fingerspidser som først forsvinder når du rør ved noget du elsker og den vender tilbage så snart du helt har glemt følelsen

0

Sep 7, 2015

Sep 7, 2015 at 4:38 PM UTC