"ens" poems
'They're just a teen' gets dropped on the daily.
Like the added couple of letters at the end
determine whether our feelings are valued
or not.
They only ever tell us they're here for us
when someone offs themselves on the train
tracks next to the school. Call this number
if you feel down.
Teenage years are the time to find out who
you are, and maybe I am a depressed mess,
but us Gen Z kids are doing our best to make
sure us sad'ens feel alright.
Sometimes we don't feel alright, and, so what,
if it is just down to hormones and periods,
and Max's muscly shoulders or Louise's
brown eyes.
We are allowed to feel like **** Cos Teenage
years are the time where we find out life isn't
like animated movies;
that bad guys are defeated and the hero wins;
cos, in the end, sometimes we're our own saboteurs.
And we find out,
sometimes that's okay; to knock ourselves down will
make us build ourselves up in the grand scheme of
things; I sure as hell know I hate how I feel most days,
and I'm sure most teenagers do.
I'm just a teen;
but I have a loud voice, terrible jokes and
a **** economy to grow into,
and I'm allowed to be mad and cry
and I'm allowed to feel like ****
and want to die
because in the end, I know it'll all
be fine.
Married or alone with wine.
Sometimes life is ****
and that's okay;
and to me,
that _is_ the teenage dream.
Jul 30, 2018
Jul 30, 2018 at 6:06 PM UTC
Standing on the intersection of
a Monet, a van Gogh, and a Picasso
Nice piece of real estate!
Water lilies ~ Charrette de boeuf ~ Tete d'homme
Let's start with the lilies:
I'm impressionable and I gaze lovingly into the pool
I see my reflection slowly unfurl in the shimmer of the pink petals
As in a dream ... I float on
The watchmaker sends an instruction: rotate clockwise
Now an ox cart:
I seem to be walking in Poe's imagination
Crows flitting about as the ox champions
His burden on a drafty day
Another instruction from the watchmaker: continue clockwise
And now Tete d'homme ~ cubism:
My world deconstructs
Line by line, shapes and forms
Fracture into the subterranean unconsciousness of my mind
Leading to another instruction: close your eyes
Shift
Your
Perspective
Watchmaker says: open your eyes
Uncentre
Misalign
Unhitch
Watchmaker says: ens causa sui: 'a being that causes itself'
Now I've got Dali giving me niggling doubts about the nature of time
Sartre with a side of Darwin and I'm being and nothingness
Ground yourself Mullin!
Open your eyes ... this is reality
There's Rodin in a battle of good versus evil
Munch and no screams! This is good
Gaugin sharing his garden view
I'm in my happy place again ...
That's better
And here's Cezanne, Degas, Renoir, and Pissarro
Bringing me back into a recognizable reality
My eyes and my mind are in alignment here
But I can feel that watchmaker winding me back up
My iris constricts and my pineal widen
Third eye ain't blind
Hope someone is around to catch me
No worries, I'm sailing with Renoir and
I've found A Muse (Constantin Brancusi)
Ain't life a musing?
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 10:34 AM UTC
Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op.
Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig.
Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt.
Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det.
For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt.
Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil,
Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have.
Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang
DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl,
Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker,
Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig
I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig.
Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm.
Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv -
over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker.
Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen.
For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke.
Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme.
Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også.
Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne.
Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig,
Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim,
Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.
Mar 13, 2016
Mar 13, 2016 at 12:44 PM UTC
man glemmer aldrig den som knuser ens hjerte.
slet ikke når det var dig der knuste hendes,
for at hele dit eget.
*** sniger sig ind og sætter sig på din hjerne,
på hele dit nervesystem,
så hver gang du hører de sange,
*** sendte til dig klokken 2 om natten og skrev at *** savnede dig,
så meget det gjorde ondt,
kramper du sammen af smerte,
mens varme tårer,
der slet ikke burde eksistere for piger som hende,
løber ned af dine kinder.
du prøver på at stoppe den knytnæve,
af hårde ord og levende eksistenser,
der banker ind i dit hjerte mens den skriger af dig,
at det at leve dit eget liv og tænke selvstændigt,
uden hende,
er fuldstændigt utænkeligt,
også selvom piger som hende,
er kolde som sten,
og har metalhjerter,
med skarpe kanter.
men tænk tilbage på den tid.
vi var ægte,
vi skete.
Jul 19, 2014
Jul 19, 2014 at 6:52 PM UTC
all she did was
reach for a glass
and
my eyes became like pens
drawing my love
with every stretch of
her legs
building up until i
felt like the snap between
the stem and the apple
twisted a little and
so completely consumed
Nov 10, 2015
Nov 10, 2015 at 10:40 PM UTC
Mabel is breathing....
no one ever visits.
She has tended flowers and done laundry all
life for others.
No one needs her.
She has a bad knee and
Neuropathy , subsists now on pain medication and sugars.
No one calls her.
She envisions one day getting flowers.
Or hearing again from that gentleman, who
twenty years ago smiled.
Or her children or grand young ens';
but no one writes her one letter.
In the cold she wears all those sweaters she knitted.
So no people remember her, I will!
I visit and bring the flowers I grew specially
for her,
the prettiest yellow roses,
while she lives!
Nov 25, 2014
Nov 25, 2014 at 10:33 PM UTC
When the stars come out to dance,
I dream that you are
with me.
A chill comes over my body,
as my heartbeat quick-
ens and I imagine
your fingertips
brushing my skin,
cratered by imperfections,
all of which you say are
beautiful.
I know this is just a dream
but I still wake up at 3am
with my heart beating
out of my chest.
More in love
than when I fell
asleep.
Aug 19, 2013
Aug 19, 2013 at 10:14 PM UTC
On my window sill, perched is a winged being
Unhappy to be sharing space with another form of life
Perplexed as I am, at what my next move might be -
Like it, I do not know what it is like to be bereft of being.
They say, beauty is in the eye of the beholder -
So I behold, and obscurity I see
Chaos and rivalry makes me cringe in my space
Hiding from circles – invitingly tainted.
Yet beauty I had seen amidst the chaotic life
Life – a symphony orchestrated at his free will
Though some notes were beyond my taste
I try to nod along, as if imbibing its grace.
My palms capture the monsoon after the blazing summer
Dark skies are torn open by the mighty thunders
It mellows down, pouring in as cold welcome showers
For halting hectic lives, it also makes some scream.
The earthy fragrance which follows induces in me – sleep
And paves its way smoothly within my tired frame – deep
I see myself relax, though my silence loud-ens
Embracing my soul it blocks out even seldom words that peep.
My life, a duet, maybe composed by time
But sung by me – and I hadn’t followed the rhymes
I tweaked a few tones, I’ve upset the hymn
Wrongly pitched a few notes - maybe missed a few lines!
A silent sigh somehow escapes my pursed lips
As the hurt which instilled it, eats into my will
Though I know I had tried to face it like a man -
I had never run away nor brought about any harm.
I hold no account for the countless days, bygone
Nor try to justify reckless moments, the past has now worn.
I know I have had my razing revenges – few
But I also know I have stood up for all my deeds, lewd.
I have created many bonds for my kids to take along
And broken a few too, for which into pillows I have sobbed
I may not have lived life, the way it was meant to be –
But I know I have lived it true, so now I recede!
Nov 18, 2011
Nov 18, 2011 at 10:51 AM UTC
Du ser i mine blå øjne og fortæller mig at jeg er typen.
Typen som folk forelsker sig i i juni måned for at aldrig se igen til august. Typen som fortæller en historie der efterlader folk med åbne munde og vandede øjne. Og som danser på vejen fordi at *** stoler på at bilerne stopper for hendes skyld. Typen som taler så tæt på en at man næsten burde kysse, men det er bare for at se ens øjenfarve i mørket. Typen som giver ærlige komplimenter om ens ansigt ud ad det blå og ikke forventer gengæld. Typen som man tænker over bagefter, men aldrig nok til at komme tilbage til. Typen som man kun kysser en gang.
Jeg lever og ånder for at forelske folk
Og hvor er det dog trist at være et tidsfordriv på et eller andet punkt.
Jun 16, 2015
Jun 16, 2015 at 5:09 PM UTC
Follow me, me, me,
I shall lead you
to the parting of the seas,
I shall be the one
Day and night,
fluffy clouds of living wool and ticks we are,
not in the sky, but grounded in green grass around,
We follow you,
You I have never known, never seen,
but leader by seeds of my ancestors sown,
I have grown with the herd, all I have known.
The shadows are watching,
Wolves across the darkened prairie,
Awash in the milky white of moonlight,
They hunt by night,
These wisps of fright.
You Leader, Oh most Invisible one,
at the front of the run,
wolf-wary and toiling under the sun,
And moon.
The wolves are always looking to the sky,
I wonder why ?
Then so did I.
For the first time ever a sheep has never
Has actually looked up high,
Into the starry hea’ens,
studded glimmers on a wolfs black coat,
the wisened old hunter, the cunning wily,
a secret of the cut throats long known,
peers down on me, their stories, older than my oldest me.
For the wolves know, my leaders head is low,
That we move into the fields, there by the northern star,
And there will be a gathering,
A feast of lamb to behold,
For the collection of wolf covens of old,
Our pastures of peace lie to the east,
By my reckoning of the stars,
But my leader follows the reckoning of old,
A forgotten past,
A legacy that goes to our death every year
To feed the wolverines that costs us dear.
Mar 27, 2010
Mar 27, 2010 at 10:47 AM UTC
ode to Mabel
Mabel is breathing....
no one ever visits.
She has tended flowers and done laundry all
life for others.
No one needs her.
She has a bad knee and
Neuropathy , subsists now on pain medication and sugars.
No one calls her.
She envisions one day getting flowers.
Or hearing again from that gentleman, who
twenty years ago smiled.
Or her children or grand young ens';
but no one writes her one letter.
In the cold she wears all those sweaters she knitted.
no one remembers her. I will!
I visit and bring the flowers I grew specially
for her,
the prettiest yellow roses,
while she lives!
Jan 8, 2016
Jan 8, 2016 at 1:30 AM UTC
finding streets with names standing bare back against the wind,
trees a spirit of the times step look
;;can fingers//twisted//ebbed//
gross indecencies ab.ate masterful pieces, works,, looks unlike piercing glances
trancing, truncating Euripides a species of deer unlike peace
so, canned fingers
happ
ens
a shame when you consider.
Does this make Sense to you?
"reperio vicus per nomen superstes patesco tergum obviam ventus ,
to meet with village very name survivor of another's death to be laid open back on the way wind,"
no?
good.
Aug 11, 2011
Aug 11, 2011 at 8:16 PM UTC
.
Tom
Ford Yves St
Laurent Bill Bl
ass Tommy Hil
figer Christian
Dior Michael K
orsMarc Jacobs
Karl Lagerfeld
Oscar de la Ren
ta JohnGalliano
JeanPaulGaultie
r ChristianLoub
outin GeoffreyB
eeneCalvinKlein
R a lph L au ren
Pierre Cardin Giorgio Armani
Zac Posen Phillip Lim Jason Wu Gianni
Versace Prabul Gurung Emanuel
Ungero Rick O w ens
Dec 15, 2014
Dec 15, 2014 at 10:57 AM UTC
når jeg en dag dør
bør mit hjerte være ved at briste
med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med
de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med
de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set
"dette her øjeblik vil jeg huske for evigt"
et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det
hvad man lader synke ind i ens person
jeg vil danse hver dag
med høj musik og løse lemmer og let latter
helst alene
jeg vil være afhængig af at danse
"nu tager jeg lige min morgendans"
(sådan, i stedet for løb)
svede på den glade måde
finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler
sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder
flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner
og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet
persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder
lyserøde roser, rosenrød hjertefryd
skrive bøger skrive mig ind i andres liv
i de andres liv
fylde et, to *** med kunst
fylde mig selv med kunst
balancere mig på snore på relationer på drømme
danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand
marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder
stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver
køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge
købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter
sejle i grønne søer
klatre i bjerge
printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger
græde og bløde og svede og elske
og fyldes som
en menneskelig frugtkurv
med
oplevelsespapayaer,
efterårsæbler, følsomhedskiwier og
glædesappelsiner
der er så længe til
der er så kort tid til
May 16, 2016
May 16, 2016 at 12:17 PM UTC
Trøjerne er vores teaterpladser
til aftenens halvkølige forestilling
udspillende på det store blå lærred
Den handler om bølgerne
om hvordan der aldrig er to
som er helt ens
Veje af skovbund bærer
vores kroppe på cyklerne
Med uophørlig tillid
lader vi dem lede os sammen.
May 22, 2016
May 22, 2016 at 11:35 AM UTC
omklamrende ligegyldighed
falsk sødme
hvem er hvor?
lysende stod du
omringet, omtåget
ubekymret? uberørt af følelserne
grotesk og ligegyldigt på samme tid
snore og livsliner og blodårer og røg
kan ens bedste og ens værste egenskab udligne hinanden?
konstant uligevægt
balancegang
besværlig ligegyldighed
vattet
hvor er vi? hvem er vi? overfor hinanden?
lysende sind, matte øjne
opgivne dagdrømme, sukkende potentiale
tung kontakt, fremmedgjort personlighed
klistret
hvem er vi? hvor er vi?
uvelkommen invitation (på eget initiativ)
robot-agtigt tvinges følelserne til at vakuum-pakke sig og fylde
intet
er vi? hvem?
Nov 7, 2015
Nov 7, 2015 at 11:28 AM UTC
bag tæppet af nostalgi ligger
fossende imitationslege og
mindreværdskomplekser i samme form som
selvretfærdighedens diktatur
akkumuleret støj som emalje over byen, barrieren mellem universet og os
gennem tæppet af nostalgi ser man
absolut i n g e n t i n g
vi griner som om vi mener det
men ingen af os er hinandens første valg, dette er ingen frivillige løsning
sådan bliver andre mennesker ens sidste udvej
tilfældige mennesker
tilfældig ensomhed
bitterheden ætser ind i sjælen hvis den ophobes
ensomheden borer sig så dybt at den med tiden
erstatter ens skelet
så bygger og støtter hele ens tilstedeværelse på følelsen, der som
istapper i åbne arme den udstrakte hånd den opsøgende kommentar
modarbejder ens eksistens
May 12, 2016
May 12, 2016 at 4:39 PM UTC
Væk fra svedlugt,
lunkne bajere,
og gennemsnitsdanskere
I sølvmånens skær
danser de deres
holografiske sjæle ud
som i en drømmepsykose
glimter og reflekterer
Iført 90'ernes restparti
født i den forkerte generation
Du finder dem ikke
på hvert gadehjørne
De overholder normen i dagslys
Besætter byen i natten
Fylder luften med
Dr. Frank'n'Furterfremstillelse
og identitetsdigteri
Følg skyggerne hen til
euforiserende og bizarre rytmer
Du vil føle dig velkommen
For alle er ens på hver deres måde
Apr 30, 2015
Apr 30, 2015 at 3:31 PM UTC
hendes øjenlåg var farvelagte
hendes læber tøvede sjældent
ordene var limet fast tæt til hendes
månehvide hud, og *** smilte kun,
når ingen andre så det
for lykken var et sted, der gemte sig,
og kun viste sig, når ingen andre så på
hendes mor havde fortalt hende, at unge
kvinder som hende ofte endte ud som
sindssyge, men *** tog det let, og trak
på skuldrene som man nu gør, når
ens ord bliver intetsigende
*** fortalte mig en hverdagsaften foran
københavns rådhus, at *** havde læst
for meget Charles Bukowski til at forelske
sig, og det var sådan en aften, jeg havde
lyst til at kysse de altsigende læber
det var sådan en aften, hvor københavn
hang fast i baggrunden
det var sådan en aften, hvor jeg opdagede,
hvor meget jeg kunne holde af et andet
menneske
Sep 27, 2015
Sep 27, 2015 at 5:11 AM UTC
Tried 2 connect wit u but u don't even hear--me--
+
Im
Your
Fo-ol--
+
+
I went thru hell 4 u but u still won't get near--me--
+
Life
Is
Cru-El--
+
+
Won't b long--now--
+
Care 2 c--?
+
+
On my own-- now--
+
Lucky me--
+
+
I know- -
×2
The ba-stard--son--
I can--not b-- the on--ly one--
I love-- your touch--
It sick--ens me--
I hold-- u close-- so u-- can't leave--
+
But you all--ways-- find-- a way--
+
+
+
+
U were all--ways-- miles-- away--
Jun 19, 2017
Jun 19, 2017 at 3:49 AM UTC
Man får säga ibland
Att det finns skönhet som inte går att beskriva
När till och med en himmelsk strand
Skulle se gräslig ut om man skulle jämföra
Så länge jag bor här
Kommer det inte finnas något att klaga på
Vi är som ett par
Med två partiklar som möttes och blev oskiljaktiga
Jag har varit med dig i tre år nu
Och kärleken brinner fortfarande
Det är uppenbarligen jag och du
Och det är inget erbjudande
Det är hellre ett vackert oundvikligt löfte
Som skrevs med outplånligt bläck på ett häfte
Du ser ut som en mångfacetterad hydra
Som står ovanför en blå matta
Det känns så skönt att korsa dina broar
Och att gå vilse i kurvorna du har
Jag måste också prata om din gröna klänning
Som man inte kan undvika att smeka
Den absorberar solsken, släpper syre, får oss att leva
Och gör mig glad när jag kommer kring
Du är ljusare än solen under sommaren
Men mörkare än ett svart hål när vinter spränger dörren
Som regnet som får regnbågen att dyka upp
Uppskattar jag mörkret för då ser man norrsken
Samtidigt, brukar snö bygga upp
En vit rock som försvinner sen
Du var inte mitt första val från början
Men nu står du högst upp på listan
Jag behöver erkänna att jag är kär i dig
Trots att du inte ens är en riktig tjej.
Feb 18, 2020
Feb 18, 2020 at 12:37 PM UTC
mennesker lukket grundet konstruktionsomstændigheder
som telefoner med 50% strøm
en tom bil i landevejsgrøften med ødelagte vinduer og
alle ens værste forestillinger pakket nydeligt sammen og
tapet inde i en
våd flyttepapkasse
omme på bagsæde;
kompakt og støvet og angstprovokerende
venter på at blive åbnet på den værst tænkelige dag
fotografier printet på bølgepap
garnnøgle-følelser, sammenrullet
den forskudte personlige relation
øjeblikket
Mar 7, 2016
Mar 7, 2016 at 1:58 PM UTC