"engang" poems - Hello Poetry

***** Der var engang en slurk ***** der var bitter over, at alle andre altid skulle blande sig i dens smag. Derfor gjorde den drankeren svag. Sørgede for både udpumpning, black out og tømmermænd. ***** *****

0

Jan 24, 2015

Jan 24, 2015 at 10:55 AM UTC

ordomkasteren

*****

***** Der var engang en slurk ***** der var bitter over, at alle andre altid skulle blande sig i dens smag. Derfor gjorde den drankeren svag. Sørgede for både udpumpning, black out og tømmermænd. ***** *****

1

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

0

Feb 6, 2016

Feb 6, 2016 at 11:55 AM UTC

holkenfeldt

Dengang vi ejede hele verden

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

47

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

0

Nov 13, 2014

Nov 13, 2014 at 3:05 PM UTC

emilie-s-jensen

gatsby og daisy

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

17

“There are two basic motivating forces: Fear and Love.” ~ John Lennon Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.

0

Oct 26, 2014

Oct 26, 2014 at 12:00 PM UTC

jane-deer

Frygt

“There are two basic motivating forces: Fear and Love.” ~ John Lennon Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.

3

den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning har fået gode anmeldelser og stærk opbakning, skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner den er så intelligent med dens fire hjerner, måneknapperne skinner, ud i natten og forsvinder. den har potentiale til at blive noget stort potentiale til at vise vej når alt er sort, svært gennemtrængelig og beskyttet med koder, men når barrieren brydes overvældes man af goder, for den er ikke blot endnu et moderne produkt, som vil skubbe dig længere mod selvtugt. - DET ER DEN SAMME TRUMMERUM DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM, JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET KLAPPET SAMMEN OG LUKKET VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET, SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET, TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET, JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET. JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE, MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS, LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG, LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG, FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG. - En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.

0

Nov 1, 2014

Nov 1, 2014 at 8:07 PM UTC

FrederikBartho

endnu 1 MODERNE Produkt

den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning har fået gode anmeldelser og stærk opbakning, skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner den er så intelligent med dens fire hjerner, måneknapperne skinner, ud i natten og forsvinder. den har potentiale til at blive noget stort potentiale til at vise vej når alt er sort, svært gennemtrængelig og beskyttet med koder, men når barrieren brydes overvældes man af goder, for den er ikke blot endnu et moderne produkt, som vil skubbe dig længere mod selvtugt. - DET ER DEN SAMME TRUMMERUM DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM, JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET KLAPPET SAMMEN OG LUKKET VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET, SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET, TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET, JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET. JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE, MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS, LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG, LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG, FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG. - En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.

33

Jeg er helt alene og forladt, når jeg er sammen med folk. Gående mod strømmen Når vi går i samlet flok. Ensomheden gør at jeg er Hungrende kærlighedsliderlig Savlende efter bekræftelse I desperate forsøg, stadigvæk Klamrende til dine mange - Gamle beskedne beskeder. Vi kender hinanden godt Du ved hvem jeg er bedst For engang var vi tætte - nu Kan jeg virke lidt fremmed. Selvom vores hænder matcher Vores kroppe hører sammen. Og vores hjerterytmer slår i takt. I hvertfald lidt endnu.

0

Dec 1, 2015

Dec 1, 2015 at 4:51 PM UTC

holkenfeldt

Helt alene

Jeg er helt alene og forladt, når jeg er sammen med folk. Gående mod strømmen Når vi går i samlet flok. Ensomheden gør at jeg er Hungrende kærlighedsliderlig Savlende efter bekræftelse I desperate forsøg, stadigvæk Klamrende til dine mange - Gamle beskedne beskeder. Vi kender hinanden godt Du ved hvem jeg er bedst For engang var vi tætte - nu Kan jeg virke lidt fremmed. Selvom vores hænder matcher Vores kroppe hører sammen. Og vores hjerterytmer slår i takt. I hvertfald lidt endnu.

18

kom med mig bare bliv i nat du siger alle de ord jeg engang ville høre, men det føltes ikke rigtigt hvad forventer du at jeg skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du tager min hånd og siger du har ændret dig men søde, dine undskyldninger narrer mig ikke fordi for dig er det hele bare et spil så bare forfør mig nu for tiden har gjort mig stærk jeg er begyndt at komme videre jeg siger det her nu du har haft din chance og du ved jo godt at det er lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent jeg var ung og forelsket jeg gav dig alt hvad jeg havde men det var aldrig nok og nu vil du pludselig have kontakt du ved jo godt at det er lidt for sent gå hjem til din kæreste jeg slipper dig fri jeg elsker mig selv du har et problem men kom nu ikke og spørg mig om hjælp for du ved jo godt at det er lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent jeg kan elske med hele mit hjerte jeg ved jeg har så meget at give, jeg havde så meget at give men med en player som dig der har jeg mistet troen det er ikke den måde jeg skal leve mit liv det er bare lidt for sent det er bare lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent du ved jo godt at det er lidt for sent

0

Jan 3, 2016

Jan 3, 2016 at 5:11 PM UTC

ungdomspoet

aldrig har too little too late været mere passende

64

Jeg samler på steder engang havde jeg massere af steder men nu har jeg kun mit lille hus hvor alt er trygt, trygt, trygt, i min seng kan min hjerne sove det intense tryk kan trygt forsvinde men selv der i MIN seng kan jeg føle mig alene

0

Sep 21, 2014

Sep 21, 2014 at 3:49 PM UTC

mercedes-b

Fra en bus samtale

Jeg samler på steder engang havde jeg massere af steder men nu har jeg kun mit lille hus hvor alt er trygt, trygt, trygt, i min seng kan min hjerne sove det intense tryk kan trygt forsvinde men selv der i MIN seng kan jeg føle mig alene

7

SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?

0

Mar 12, 2015

Mar 12, 2015 at 4:08 PM UTC

elizabeth-b

MIN UNGDOM

SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?

73

du fik den af din mor og far den dag du blev født den dag du kom til verden uskyldig og ren og lille og uvidende det var den røde tråd meningen med dit liv og de gav den til dig så du kunne forlænge den og slå mindeværdige knuder på den og det gjorde du i mange år indtil han kom forbi og efter flere års forlængelse (forelskelse) klippede han den over med sine skarpe ord og den var i stykker og du var i stykker og meningen med dit liv var i stykker og selvom du var spejder dengang du gik i børnehave kunne ikke engang den stærkeste ***** knude binde den sammen binde dig sammen selvom du forsøgte ihærdigt dagligt men på din uniform sad intet **** mærke kun et bål mærke og det brændte indeni og han lod dig brænde indtil den røde tråd var forkullet sort sort som natten sort som dit sind og du fik den af din mor og far den dag du blev født og du døde den dag han tog den fra dig

0

Nov 12, 2014

Nov 12, 2014 at 8:36 AM UTC

nikoline

den røde tråd pt. I

du fik den af din mor og far den dag du blev født den dag du kom til verden uskyldig og ren og lille og uvidende det var den røde tråd meningen med dit liv og de gav den til dig så du kunne forlænge den og slå mindeværdige knuder på den og det gjorde du i mange år indtil han kom forbi og efter flere års forlængelse (forelskelse) klippede han den over med sine skarpe ord og den var i stykker og du var i stykker og meningen med dit liv var i stykker og selvom du var spejder dengang du gik i børnehave kunne ikke engang den stærkeste ***** knude binde den sammen binde dig sammen selvom du forsøgte ihærdigt dagligt men på din uniform sad intet **** mærke kun et bål mærke og det brændte indeni og han lod dig brænde indtil den røde tråd var forkullet sort sort som natten sort som dit sind og du fik den af din mor og far den dag du blev født og du døde den dag han tog den fra dig

41

Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem For at finde en sætning Eller blot et ord Dedikeret til os Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise At der i andre tider levede nogle som os Gående op og ned ad de samme gader Med fingrene flettede på præcis samme måde Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt Skulle vi ikke love hinanden At lukke øjnene til hver en tid Skærme os fra solen

0

Nov 29, 2016

Nov 29, 2016 at 8:04 AM UTC

Ishauldall

Vores første afsked skete ved fødslen og vi brugte resten af tiden på at finde hinanden igen

Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem For at finde en sætning Eller blot et ord Dedikeret til os Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise At der i andre tider levede nogle som os Gående op og ned ad de samme gader Med fingrene flettede på præcis samme måde Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt Skulle vi ikke love hinanden At lukke øjnene til hver en tid Skærme os fra solen

17

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

0

May 13, 2015

May 13, 2015 at 4:23 PM UTC

marolle

Landsbypigen

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

43

Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål. Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten. Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner. Ligesom du og jeg. Håber du har fundet dig til rette blandt solene

0

Dec 14, 2014

Dec 14, 2014 at 10:59 AM UTC

llcb

Samtaler i mørket

Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål. Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten. Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner. Ligesom du og jeg. Håber du har fundet dig til rette blandt solene

5

min mor har altid set på mig som en kat *** kan ikke fordrage det dyr betegnelsen var baseret på et digt *** engang hørte noget om en kat der strejfede rundt og ikke havde nogen ejermand for den var helt sin egen trods min mor ikke kan fordrage katte er der én kat *** elsker ubetinget den sorte kat fra digtet og jeg har altid været katten der ikke ville fanges, ikke ville tæmmes eller bestemmes så min mor gav op og lod mig gå mine egne veje et og et halvt år gammel og store øjne min mor prøvede at beskytte og nusse om mig men allerede der var jeg blevet til en kat jeg svarede hende "det skal du ikke kymre dig om mor" så drejede jeg om og spaserede væk min mor kunne aldrig beskytte den sorte kat så *** lærte at elske den, netop fordi den er helt sin egen og ingen andres

0

Nov 26, 2014

Nov 26, 2014 at 5:48 PM UTC

ungdomspoet

lille sorte kat

min mor har altid set på mig som en kat *** kan ikke fordrage det dyr betegnelsen var baseret på et digt *** engang hørte noget om en kat der strejfede rundt og ikke havde nogen ejermand for den var helt sin egen trods min mor ikke kan fordrage katte er der én kat *** elsker ubetinget den sorte kat fra digtet og jeg har altid været katten der ikke ville fanges, ikke ville tæmmes eller bestemmes så min mor gav op og lod mig gå mine egne veje et og et halvt år gammel og store øjne min mor prøvede at beskytte og nusse om mig men allerede der var jeg blevet til en kat jeg svarede hende "det skal du ikke kymre dig om mor" så drejede jeg om og spaserede væk min mor kunne aldrig beskytte den sorte kat så *** lærte at elske den, netop fordi den er helt sin egen og ingen andres

20

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

0

Dec 11, 2015

Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC

najaquist

selvfølgeligheder

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

92

men ekkoer af stilhed raser når jeg kigger mod vindueskarmen. lagnerne er krusede, men aftrykkene efter dig er her stadig. derfor har de sidste nætter været på de splintrede gulvbrædder, hvor du engang stod. dig. i fulde figur. selv min morgenkaffe smager af dig, men jeg savner den bitre smag, så vil du ikke nok ? f.b

0

Apr 28, 2014

Apr 28, 2014 at 1:03 AM UTC

FrederikBartho

Sindsforla

men ekkoer af stilhed raser når jeg kigger mod vindueskarmen. lagnerne er krusede, men aftrykkene efter dig er her stadig. derfor har de sidste nætter været på de splintrede gulvbrædder, hvor du engang stod. dig. i fulde figur. selv min morgenkaffe smager af dig, men jeg savner den bitre smag, så vil du ikke nok ? f.b

4

hvis ingen vil være med så lad os lege alene tagfat under dynerne når mørket falder på hvis folk spørger sover vi men de ved bedre og vi er ligeglade for vi er i øjeblikket mine kraveben skaber hjerter i dine skuldre og dine åndedræt fanger mig i en hule af sikkerhed med dine øjne låser du mig inde og med dit hjerte holder du fast på drømmen vi havde engang

0

Oct 7, 2014

Oct 7, 2014 at 2:41 PM UTC

jmn

fangeskab

hvis ingen vil være med så lad os lege alene tagfat under dynerne når mørket falder på hvis folk spørger sover vi men de ved bedre og vi er ligeglade for vi er i øjeblikket mine kraveben skaber hjerter i dine skuldre og dine åndedræt fanger mig i en hule af sikkerhed med dine øjne låser du mig inde og med dit hjerte holder du fast på drømmen vi havde engang

14

engang var jeg sikker på at det aldrig ville være et problem at drikke morgenkaffe alene og det ville aldrig være et problem at ryge dagens første cigaret med vinduet lukket mens storbyen lever videre udenfor men så forsvandt du pludselig ud af min hoveddør og for første gang lukkede du døren bag dig og jeg fandt ud af at det alligevel regner på november-morgener og ambulancerne suser stadigvæk forbi mit vindue, den eneste forskel er blot at der ikke er nogen til at holde min hånd og det er det der gør hele den forskel som jeg troede var så ubetydelig og jeg åbner stadig vinduet inden dagens første cigaret, selv i gennemskærende efterårs- kulde fordi jeg ved at du synes det er det rareste og jeg hælder ekstra sukker i kaffen for at søde den bitre smag af svigt og jeg ved godt at det her efterspil er definitivt men jeg har alligevel lagt ekstranøglen til dig under måtten hvis du en dag skulle finde på at komme tilbage

0

Nov 12, 2014

Nov 12, 2014 at 4:21 AM UTC

emilie-s-jensen

efterspil

engang var jeg sikker på at det aldrig ville være et problem at drikke morgenkaffe alene og det ville aldrig være et problem at ryge dagens første cigaret med vinduet lukket mens storbyen lever videre udenfor men så forsvandt du pludselig ud af min hoveddør og for første gang lukkede du døren bag dig og jeg fandt ud af at det alligevel regner på november-morgener og ambulancerne suser stadigvæk forbi mit vindue, den eneste forskel er blot at der ikke er nogen til at holde min hånd og det er det der gør hele den forskel som jeg troede var så ubetydelig og jeg åbner stadig vinduet inden dagens første cigaret, selv i gennemskærende efterårs- kulde fordi jeg ved at du synes det er det rareste og jeg hælder ekstra sukker i kaffen for at søde den bitre smag af svigt og jeg ved godt at det her efterspil er definitivt men jeg har alligevel lagt ekstranøglen til dig under måtten hvis du en dag skulle finde på at komme tilbage

33

Jeg boede engang med en fisker Hans ansigt var endnu fint Hans hår var et net om hans tanker Hans liv var en gyngende skude Hvor er han min fisker fra havet Han sejler mod fjerne kyster Hans tanker er fremadrettede Hans krop blot et sted at bo Hans ord brændte fast i træet Dengang i mit glødende bål Nu er det blot kul under mine fødder Små tusind diamanter som vand

0

Dec 4, 2015

Dec 4, 2015 at 5:16 PM UTC

annastorm

En fisker

Jeg boede engang med en fisker Hans ansigt var endnu fint Hans hår var et net om hans tanker Hans liv var en gyngende skude Hvor er han min fisker fra havet Han sejler mod fjerne kyster Hans tanker er fremadrettede Hans krop blot et sted at bo Hans ord brændte fast i træet Dengang i mit glødende bål Nu er det blot kul under mine fødder Små tusind diamanter som vand

12

Mit forsvindingspunkt er langt væk Jeg er så nær og så fjern Kigger bare rundt og betragter alle, andre end dig. For din plads Som engang var i mit hjerte er nu gemt, lysår væk.

0

Nov 17, 2014

Nov 17, 2014 at 7:57 AM UTC

holkenfeldt

Din plads

Mit forsvindingspunkt er langt væk Jeg er så nær og så fjern Kigger bare rundt og betragter alle, andre end dig. For din plads Som engang var i mit hjerte er nu gemt, lysår væk.

11