Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"dyrebare" poems
Små ryst fra små skuldre, dybe suk af dybe tanker Kender du mig overhovedet, som jeg kender dig? eller skyldes det din transparanthed og min usagte besked Din udlevelse af dine dyrebare familieværdier men alligevel lever ødelagte døtre du uforsigtigt fortier Kendskab til meget og kendskab til mange men kendskab til egne er en foreviget giftslange Du taler om intelligente, smukke, stærke individer som efterlades med saltvandsfyldte hinder i årslange nattetider Du elsker hende, du elsker ham, du elsker mig Jeg hader hende, jeg hader ham, jeg hader dig *** hader mig, han hader mig, du hader mig det er hvad der sker når kærlighed dræbes af folk som du og jeg
0
Dec 8, 2014
Dec 8, 2014 at 5:11 PM UTC
lidt kærlighed, mere af modsat
jeg vågner her på mit yndlings sted badet i morgensol og kan dufte resterne af chanel og rødvinen fra i går og hjemmebagte boller og nymalet kaffe til at starte dagen på jeg kan høre dig grine i køkkenet og den ring af ætsende syre der havde dannet sig om mit hjerte forsvinder som var du helende medicin følelsesløs havde jeg været så længe at jeg helt havde glemt hvordan det var at føle og hvorfor det jeg føler lige er for dig ved jeg ikke men lige nu er det okay ikke at vide og bare nyde for det er så ubegribeligt men det er okay så jeg lukker øjnene og sover ubesværet videre mens lyden og følelsen af dig og dit dyrebare nærvær svæver hen over mig som en beskyttende skygge og snart vil vi drikke dagens første kop kaffe på terrassen og det hele vil stadig forekomme mig så ubegribeligt ... men det er okay så længe du er her
0
Oct 13, 2014
Oct 13, 2014 at 7:02 PM UTC
ubegribeligt
Små spidse og aflange rugkerner Snorer sig ind i de små tandsprækker Prøver at passe ind Ikke for bred til at tilpasse sig det lille næsten usynlige mellemrum som alle kender Dog heller ikke for spinkel til at smutte sin vej lige igennem og væk fra besværet Udefra ses det som en normal og hverdagsnødvændig handling uden ord Ingen ligger mærke til din inderste smerte af de små kerner som langsomt river dit dyrebare lyserøde tandkød op
0
Feb 5, 2015
Feb 5, 2015 at 8:16 AM UTC
Det knastøre rugbrød
hvilken stilstandsform har du? jeg er opløst i vand alle mine celler omringer mig med mine dyrebare bloddråber susende runt i invendige rør-systemer arvæv beskytter sjælen øjet, et objektiv, kiggende glemmer sit blinde punkt mine blinde vinkler et stillads af knogler opbygget af ældgammelt stjernestøv vrimlende med knoglemarvs-håndværkere, biologisk renovation centralnervesystemet dybdeborende, som kolde fingre langs rygraden hofteskålens svajende og beskyttende hånd om mine indre organer inderste organer reproduktive organer hormonelle tidevandsbølger menstruationscyklusens dans
0
Feb 26, 2016
Feb 26, 2016 at 8:31 AM UTC
kroppen