Jeg vidste at jeg var frembrusende
i forhold til dig
men du vidste at jeg var som en flamme
der havde behov for at brænde
derfor var du mørklagt
til tider helt usynlig
men aldrig underkastet
og jeg, aldrig dominerende
vi komplimenterede hinanden
som to ørne i skyen
to fisk i samme strøm
som en flamme i mørket
og som to individer
fanget i den samme trivielle fortvivlelse





to J.P

De forlader mig aldrig, trods modstand
En evig modstand, en evig påmindelse
En påmindelse om, at jeg eksisterer
Jeg bekæmper dem, jeg ønsker dem
For mindet om min eksistens  
Giver mig liv, holder mig i live
De er som Vivaldis symfonier
Vintermåneden
Dominerende, skiftende, fængende