"bundet" poems - Hello Poetry

jeg var. En latterlig københavner, som spillede dit spil En fanatisk tøs, gjorde dig til min porcelænsdukke. køen til dit hjerte er vokset jeg er bange for at stå bagerst, skubber min kurv frem. prøver at springe over. DET ER MIG skriger jeg, men du er døv. måske. jeg er. Bundet af snørebåndende fra andres sko Kvalt i garnet fra dit lange Kashmir tørklæde. elsker ind til spindet.

0

Apr 1, 2015

Apr 1, 2015 at 6:39 AM UTC

holkenfeldt

kø til hjerte

jeg var. En latterlig københavner, som spillede dit spil En fanatisk tøs, gjorde dig til min porcelænsdukke. køen til dit hjerte er vokset jeg er bange for at stå bagerst, skubber min kurv frem. prøver at springe over. DET ER MIG skriger jeg, men du er døv. måske. jeg er. Bundet af snørebåndende fra andres sko Kvalt i garnet fra dit lange Kashmir tørklæde. elsker ind til spindet.

14

I vredens tider Med de triste munde Er det vigtigt at huske På de gode stunde Kroppen bliver bundet Af sindets tanker Og udvikler sig efter Til et emotionelt anker Når vreden den rammer Og bliver til fysiske skrammer Bliver sund fornuft Sat bag stål og trammer

0

Feb 28, 2016

Feb 28, 2016 at 10:56 AM UTC

Shakeebab

Vredens Lænker

I vredens tider Med de triste munde Er det vigtigt at huske På de gode stunde Kroppen bliver bundet Af sindets tanker Og udvikler sig efter Til et emotionelt anker Når vreden den rammer Og bliver til fysiske skrammer Bliver sund fornuft Sat bag stål og trammer

12

på et øde sted som ej er kendt af mange der brænder to triste hjerter en tankestreg forbinder dem men tager ej hinanden til sig og mørket ligger som et tæppe varmer triste hjerter på en kold og blæsende juli nat "de mennesker du har mistet bær' en del af dem i dig og sørg over tabet af dem for hele dem betyder noget for hele dig" og sorgen var bundet som en knude en bristende én som et for løst bundet snørebånd og selvom ordene flød fra ligeså triste munde saltede af fortids minder var kun stilheden nødvendig for at forstå .... at her kunne triste hjerter mødes og føle i fællesskab og alt ville være helt ok i nattens sidste time brændte et let kys på mundvigen givet i hemmelighed taget imod med en åbenhed som hele verden ville kunne se fra stjernernes lys i mørket tankestregen forbandt dem ej men de åbne sår helede sammen den nat i en omfavnelse fra to triste hjerter

0

Jul 7, 2015

Jul 7, 2015 at 2:15 PM UTC

emilie-s-jensen

triste hjerter

på et øde sted som ej er kendt af mange der brænder to triste hjerter en tankestreg forbinder dem men tager ej hinanden til sig og mørket ligger som et tæppe varmer triste hjerter på en kold og blæsende juli nat "de mennesker du har mistet bær' en del af dem i dig og sørg over tabet af dem for hele dem betyder noget for hele dig" og sorgen var bundet som en knude en bristende én som et for løst bundet snørebånd og selvom ordene flød fra ligeså triste munde saltede af fortids minder var kun stilheden nødvendig for at forstå .... at her kunne triste hjerter mødes og føle i fællesskab og alt ville være helt ok i nattens sidste time brændte et let kys på mundvigen givet i hemmelighed taget imod med en åbenhed som hele verden ville kunne se fra stjernernes lys i mørket tankestregen forbandt dem ej men de åbne sår helede sammen den nat i en omfavnelse fra to triste hjerter

43

Jeg tror mennesket stræber efter ansvarsløshed. Vi bliver født uden ansvar; i den totale afmagt. Til sidst er vi ligeså skrøbelige og uselvstændige som i begyndelsen, og ind i mellem det og den, så prøver folk at påtage sig opgaver og roller for at tildele årene og dagene noget værdi. Hertil følger ansvar. Men frihed under ansvar er ikke frihed. Når man erkender, at man forsøgte at tillægge noget nogen værdi, så er man bundet af frigørelsen. Så ser man at uanset hvilken værdi, man har lyst til at give, kan man give, så værdien pludselig får værdi, og man frigøres fra frigørelsen. Det er frihed uden ansvar og selvstændighed og årets frugt.

0

Apr 6, 2015

Apr 6, 2015 at 10:00 PM UTC

JGolem

&3&4&

Jeg tror mennesket stræber efter ansvarsløshed. Vi bliver født uden ansvar; i den totale afmagt. Til sidst er vi ligeså skrøbelige og uselvstændige som i begyndelsen, og ind i mellem det og den, så prøver folk at påtage sig opgaver og roller for at tildele årene og dagene noget værdi. Hertil følger ansvar. Men frihed under ansvar er ikke frihed. Når man erkender, at man forsøgte at tillægge noget nogen værdi, så er man bundet af frigørelsen. Så ser man at uanset hvilken værdi, man har lyst til at give, kan man give, så værdien pludselig får værdi, og man frigøres fra frigørelsen. Det er frihed uden ansvar og selvstændighed og årets frugt.

1

min far har altid sagt at jeg skulle tage det sure med det søde at jeg skulle nyde livet, og de morgner som er røde dog så jeg kun natten sort, jeg så det hele galt mit spørgsmål er, hvordan jeg kunne ende så fortabt og fatalt ikke et barn, endnu ikk’ en voksen, døde øjne og coked op på lykkepiller hvor længe lever jeg endnu og fortæl mig, hvornår er det tågen forsvinder? jeg prøver at ånde ud fra den røgsky jeg mig befinder men det er bare som om jeg mangler en stifinder kærlighed, siger de kærlighed, håber vi men idag er det penge og analsex og selv de fattigste i DK har råd til et kompleks vi er bundet på hænder og fødder skatter og politi, for de første ord vi snakker i dk er egoisme og “pansersvin” selvorienteret, disorienteret vi er alle født så uendeligt privligeret opvokset med en guldske i røven, vi spiller alle så fandens civiliseret -Cathrine Berendt

0

Jan 22, 2015

Jan 22, 2015 at 3:42 AM UTC

anonymoushhh

velfærdsstat

min far har altid sagt at jeg skulle tage det sure med det søde at jeg skulle nyde livet, og de morgner som er røde dog så jeg kun natten sort, jeg så det hele galt mit spørgsmål er, hvordan jeg kunne ende så fortabt og fatalt ikke et barn, endnu ikk’ en voksen, døde øjne og coked op på lykkepiller hvor længe lever jeg endnu og fortæl mig, hvornår er det tågen forsvinder? jeg prøver at ånde ud fra den røgsky jeg mig befinder men det er bare som om jeg mangler en stifinder kærlighed, siger de kærlighed, håber vi men idag er det penge og analsex og selv de fattigste i DK har råd til et kompleks vi er bundet på hænder og fødder skatter og politi, for de første ord vi snakker i dk er egoisme og “pansersvin” selvorienteret, disorienteret vi er alle født så uendeligt privligeret opvokset med en guldske i røven, vi spiller alle så fandens civiliseret -Cathrine Berendt

22

Jeg bandt dig i lænker med mine unikke øjne, og nu ligger du ved mine fødder bundet fast til afhængigheden af mig Mine kys fortryller dig og nu kan du aldrig give slip Du forguder min krop som var den rigdom Helt blind for mit syge sind Bundet om min lille finger svæver du rundt i atmosfæren Mens jeg elsker mig selv og ikke dig Det er magten og pengene der driver mit guddommelige legeme For jeg er syg, og behøver dig som et fiks Men om lidt er du skrald og nede i bunken af ligegyldighed

0

Sep 23, 2015

Sep 23, 2015 at 2:03 PM UTC

frederikke-hyldgaard

om lidt er du skrald

Jeg bandt dig i lænker med mine unikke øjne, og nu ligger du ved mine fødder bundet fast til afhængigheden af mig Mine kys fortryller dig og nu kan du aldrig give slip Du forguder min krop som var den rigdom Helt blind for mit syge sind Bundet om min lille finger svæver du rundt i atmosfæren Mens jeg elsker mig selv og ikke dig Det er magten og pengene der driver mit guddommelige legeme For jeg er syg, og behøver dig som et fiks Men om lidt er du skrald og nede i bunken af ligegyldighed

9

Skjorten sad pludselig for løst i takt med sneen der gjorde dig urimeligt varm Din far glemte din mor, din mor glemte medicinen og du glemte dig selv Det var påske og jeg var bare observant i min silkekjole Kloge ord faldt ikke længere fra min mund til din Du snoede dig forbi smerten så din rygrad knækkede et par led Nu går du og ligner et forpulet fæ med snuden i retning af din storetå Hende du fylder ud, bliver fyldt ud af præstens søn og han prædikener på hendes inderlår Du havde mig bundet ind i sølvpapir af guld og jeg var larmende lykkelig Det var dog ikke tiltrækkeligt Så nu er jeg observant til din eskalerende uskyld

0

Apr 16, 2015

Apr 16, 2015 at 4:40 AM UTC

frederikke-hyldgaard

USKYLD

Skjorten sad pludselig for løst i takt med sneen der gjorde dig urimeligt varm Din far glemte din mor, din mor glemte medicinen og du glemte dig selv Det var påske og jeg var bare observant i min silkekjole Kloge ord faldt ikke længere fra min mund til din Du snoede dig forbi smerten så din rygrad knækkede et par led Nu går du og ligner et forpulet fæ med snuden i retning af din storetå Hende du fylder ud, bliver fyldt ud af præstens søn og han prædikener på hendes inderlår Du havde mig bundet ind i sølvpapir af guld og jeg var larmende lykkelig Det var dog ikke tiltrækkeligt Så nu er jeg observant til din eskalerende uskyld

10

Jeg er ude af den. Sejler rundt mellem drøm og virkelighed og dun og vanvittighed. Noget er efter mig, jæger mig, hader mig vil røre mig. Det bidder i mig, hiver i mig, kigger på mig og ved, hvem jeg er. Jeg er bundet på hænder og fødder mens den håner mig; Her ligger den hjælpeløse, som døde alene. Alt er revet væk under mig, som jeg vågner op på et stille, mørkt værelse med rullegardiner og rad for egen dyne, for jeg bliver dræbt her hver nat for at leve videre dagen efter. Jeg håber på, at jeg en af nætterne får lov til at være den, der holder kniven.

0

Sep 13, 2016

Sep 13, 2016 at 8:42 PM UTC

llcb

2:42

Jeg er ude af den. Sejler rundt mellem drøm og virkelighed og dun og vanvittighed. Noget er efter mig, jæger mig, hader mig vil røre mig. Det bidder i mig, hiver i mig, kigger på mig og ved, hvem jeg er. Jeg er bundet på hænder og fødder mens den håner mig; Her ligger den hjælpeløse, som døde alene. Alt er revet væk under mig, som jeg vågner op på et stille, mørkt værelse med rullegardiner og rad for egen dyne, for jeg bliver dræbt her hver nat for at leve videre dagen efter. Jeg håber på, at jeg en af nætterne får lov til at være den, der holder kniven.

28

Tågeregn Og der stod vi Med rødder i himlen Fast bundet til jorden Vi drejer om os selv For det drejer om os Ingen kan stop To hjerter af glas Men ingen har plads Vi tabte hinanden Blev fejet op Nu er vi sammen igen Knust og forladt

0

Nov 10, 2017

Nov 10, 2017 at 2:21 PM UTC

HazelLamb

Untitled

Tågeregn Og der stod vi Med rødder i himlen Fast bundet til jorden Vi drejer om os selv For det drejer om os Ingen kan stop To hjerter af glas Men ingen har plads Vi tabte hinanden Blev fejet op Nu er vi sammen igen Knust og forladt

13