"borte" poems
Det her er ikke et normalt eventyr.
Det her er et anderledes eventyr, noget du ikke har set før.
Det handler om en prinsesse der bor i et slot, langt langt borte.
*** er fanget bag tremmer og vogtet af en ildspydende drage.
Vi venter i tusinde lange år.
Kommer han mon?
En dag, en solskinsfyldt dag, kommer han ridende.
Prinsen.
På sin hvide hest med den flaprende smukke manke.
Han svinger sit sværd.
Han falder og rejser sig ædelt op igen.
Han overvinder dragen og løber op af trapperne.
Oppe i kammeret sidder prinsessen.
Solen skinner igennem vinduet på hendes lange lyse hår.
Hendes hjerte banker.
Det banker for prinsen.
Han tager hendes hånd.
Kysser den blidt.
Nede i gården venter den hvide hest.
Ja for den venter selvfølgelig.
På prinsen.
De ridder mod hans rige.
De ridder mod solnedgangen.
De to.
Mod en lykkelig slutning.
Dec 9, 2016
Dec 9, 2016 at 5:21 AM UTC
jeg faldt (for dig)
en aften i december
lige ned i dine arme, faldt jeg
og luften føltes ikke længere
helt så kold.
vi så hinanden i øjnene
lidt for længe til at vi to
bare kunne være venner,
og jeg vidste
at du var den jeg skulle drikke
sød kaffe og plukke solsikker med.
men nu er jeg faldet over min kærlighed
og over mig selv og mit
sikkerhedsnet af dig er borte
jeg forstår ikke hvad det var
der var så forkert ved det jeg gjorde
så jeg er holdt op med at spørge
og renser desperat mit hjerte i sprit
for at det ikke skal blive betændt
men i mit indre brænder dog
et håb om at vi vil mødes igen
en aften i december
og vi vil se hinanden i øjnene
lidt for længe til det kan være forbi
og du vil falde (for mig) på ny
Sep 1, 2014
Sep 1, 2014 at 6:05 AM UTC
jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller,
svømme rundt i havet som venter på mig i dine
brune øjne
jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold
november nat
jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre
af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser
drømme om dine omfavnelser imens du er i en
koma af søvn, som var du næsten borte
mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn
efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende
hænder, når du endelig får din vilje
kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet
næste morgen,
når din seng er kold, fordi jeg listede ud i
natten kl 4
Sep 11, 2014
Sep 11, 2014 at 3:34 PM UTC
Lyset på nattbordet
kaster lystige skygger utover rommet
de leker sammen
i en yndig vals
oppettet veggen.
Lyset slukkes og skyggene forsvinner
men valsen pågår enda
en absurd vals
som fyller tankene mine
en yndig vals
en vakker vals som dra meg med.
Jeg klarer ikke slippe taket .
Raskere og raksere går valsen,
helt til jeg ikke lenger klarer å holde taket å den
den kaster seg utover
prøver frebrilsk å fange virkeligheten,
men plutslig
så er valsen borte
og alt som er igjen
er meg
May 31, 2013
May 31, 2013 at 8:54 PM UTC
Jeg vekker verden for tiden går: våkn opp
Vi kan være borte i morgen: stå opp
Jeg vekker verden, fordi jeg vil gi bort det jeg har,
I morgen kan vi miste den gaven
For hver dag er vi nærmere slutten
Som kan være starten av en ny begynnelse.
Så finn det stedet, din mening, din egen bølge,
Gi bort hjertet, gi bort alt,
Elsk,respekter andre, drøm,
Vær kul, vis verden at du er noen
Dag etter dag, tiden stopper ikke,
Jeg lever og vil oppleve hvert minutt.
Verdens farger i mitt blod,
Folkets **** med morgendagens luft,
Jeg skal vekke dere: Carpe Diem.
Stå opp med ordene på tunga, jeg lever
Fra nå av, ikke fra i morgen, fra nå av,
Har jeg ikke tid til å kaste tiden bort,
Skriv livets manus selv, og visk den aldri ut.
Alle har en vei å gå, alle er noen,
Og med hevet hode bærer de stolt sitt kors,
De kan lære deg å tro, vise deg vei.
Ikke vær redd for å kjempe for tilværelsen,
ikke vær redd for nederlag.
Jeg vekker verden, det er min vei,
Mitt oppdrag, min mening.
Så jeg sier nå til dere alle:
“Opplev hver dag, og bruk din gave.”
Og hvis du tror på kjærlighet,
Sørg for at den er gjensidig,
Sammen stå opp og se alltid samme vei,
Vær sammen til døden skiller dere ad.
DET er gaven.
Dec 19, 2017
Dec 19, 2017 at 8:46 AM UTC