Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"begynde" poems
kigger lidt op på himlen hvor månen skinner blændende klart jeg indånder koldt varm røg inhaler og puster ud igen gentager handlingen indtil cigaretten er brændt ned til filteret og jeg skoder mens jeg i den handling indser at cigaretten bliver en perfekt metafor for livet fordi livet, ligesom cigaretten kræver at to ting bliver forenet at sædcellen møder ægget ligesom ilden møder cigaretten og livet kan begynde og langsom forsvinder livet mens vi gentager de samme handlinger igen og igen ånder ind og ud og alle brænder en dag ned til filteret hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge og man bliver skodet og begravet i den kolde jord
0
Mar 21, 2016
Mar 21, 2016 at 7:55 PM UTC
cigaretter
ordene ligger på overfladen af vandet jeg ligger på bunden og kigger op på det forvrængede billede du ser af mig igennem vandet det billede, jeg ikke helt ved hvor du har fra men som jeg er sikker på at jeg selv er helt udenom for det hele er som det plejer på overfladen og alligevel så er intet som det plejer her nede for vi var på vej til et andet sted selvom ingen vidste det så nu ved ingen at vi står stille her i en pool på frederiksberg for vi var på vej til at springe fra vippen men endte med at se bunden først og jeg tror godt vi begge vidste hvor det ville ende så hvorfor overhovedet begynde at svømme? når vi begge ikke anede hvordan og når jeg svømmer crawl og du svømmer brystsvømning
0
Feb 24, 2015
Feb 24, 2015 at 9:38 AM UTC
jeg svømmer crawl, du svømmer brystsvømning
Når døren er åben Lader *** sit hår falde ned på ryggen Sætter håret op stramt og godt Lige på toppen af det perfekte ansigt Det hele er lige og fint Men hvad med indeni? Når døren er åben Lader *** sine kinder blusse rødt Den kolde luft er som is men den feder ikke Det er en perfekt rød farve Det hele er rødt og fint Men hvad med indeni? Når døren er åben Lader *** sig veje og måle Folk kigger og beundre den bare hud Den perfekte krop Det hele er hvidt og fint Men hvad med indeni? Når døren er lukket Lader *** tåren trille for nu er *** endelig alene Her kigger folk ikke Den perfekte krop som ryster indeni Det hele er sørgeligt og fint på samme tid Indeni er der mørkt og koldt Lad en ny dag begynde
0
Apr 24, 2017
Apr 24, 2017 at 3:07 PM UTC
Ude på og indeni
Jeg tror jeg er i vejen. Måske ikke i vejen, men ihvertfald ikke placeret, hvor jeg er, fordi nogen har lyst til at jeg er netop der. Det er som om, at jeg er faldet på trappen og nu skubber de til mig, fordi de skal ned og jeg blokerer hele trinnet. Jeg er så vred på dem for de mange blå mærker og lyderøde hudafskrabninger, jeg får, hver gang de skubber og slår til mig for at komme forbi, men måske mest vred på mig selv fordi det er mig, der sidder i vejen. Jeg venter bare lidt på, at jeg en dag bliver skubbet hårdt nok til, at jeg lander på gulvet og får rejst min krop op på sine ben, så de blå mærker og lyserøde hudafskrabninger så småt kan begynde at hele.
0
Apr 16, 2017
Apr 16, 2017 at 5:21 PM UTC
Blokade
Rummeligheden oser mellem væggene i dit hjem Imens familiære søvnige melodier undslipper munde Toner indpakket i bobler baner sig vej gennem brystets dyb, runger og spadserer ud gennem tungens fastlagte rute I takt til morgenfriske Beethovenlyttende mænd kravler søvnrester på skift ud af vanddrænede kroge Baner sig vej mod møre fingre Og havner dernæst på foranliggende aviser Endnu engang omhandlende jorden og dens utallige affærer med fjenden Måske det havner på gulvet så det kan trædes på Måske det havner på stolen så det kan siddes på Uanede mængder søvnrester knuses under ballernes velvære og tyngde, som var det ulovligt at savne bløde sengelinneder Kroppe kæmper sig standhaftigt op på ømme fødder Størkner i lodret position Vipper hovedets ydmyge vinkel ud af takt Pudens smertetærskel har vokset sig større end nakkens Mærker blæren presse på som var det en fødsel Som ville kroppen tvinge al udmattelse ud af ren desperation om At få tømt urinsække Nyder undslippelsen kan nu Sidde på stolen, knuse søvn, begynde opstandelsen på ny som en marionetdukke Husker på ikke at være en glemsom sjæl Glemmer trods alt ikke at hive i egne snore
0
Jan 11, 2019
Jan 11, 2019 at 3:37 PM UTC
Søvnbrunst