"angsten" poems - Hello Poetry

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter II

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

22

I Homers Odyssé skrives en tragedie som en komedie i sorg søger vi jo glæde jeg ønsker ikke at fremvise ængstelige optrædener at gemme mine sorger bag lyksalige ord for evigt sceneskrækken holder mig ude af rampelyset og angsten holder mig ude af mig selv andres polerede selvsikre personligheder filer min til roden komiker bliver jeg nok aldrig men måske en glemt tragedie

0

Aug 28, 2015

Aug 28, 2015 at 1:26 PM UTC

Clindballe

Komedie vs tragedie

I Homers Odyssé skrives en tragedie som en komedie i sorg søger vi jo glæde jeg ønsker ikke at fremvise ængstelige optrædener at gemme mine sorger bag lyksalige ord for evigt sceneskrækken holder mig ude af rampelyset og angsten holder mig ude af mig selv andres polerede selvsikre personligheder filer min til roden komiker bliver jeg nok aldrig men måske en glemt tragedie

11

jeg ved ikke hvor denne pludselige hjertebanken kom fra det var som om at den lune august-vind førte følelser med sig, som jeg aldrig havde tænkt at jeg kunne føle for dig og det skræmmer mig mere nu end nogensinde før for jeg har efterhånden prøvet alt og endt med at sluge mine egne ord jeg har skåret mig på glasskår af knuste hjerter og brændt mig på en lidenskab så vild at du sjælendt vil finde mage men med dig er det som om jeg er genfødt jeg føler mig som en lille uskyldig pige som ikke kan lade være med at fnise og angsten for at du ikke vil have mig gror i mig, som en vild plante snor den sig rundt om mit hjerte og fanger mine følelser så jeg ikke længere har mod på at åbne min blødende mund, der dufter af kaffe for du er mere end blot end dreng du er min bedste ven og du kiggede på mig som ingen anden dreng har gjort før og du rørte ved min nøgne krop, så min verden i et kort sekund stod stille følelserne inden i mig er uforklarlige og jeg nægter at sige det højt jeg ville aldrig kunne indrømme det men jeg tror jeg er ved at falde for dig og det får mig til at føle mig mere i live end jeg har været i utrolig lang tid og selvom mit hjerte stadig bløder tror jeg måske du ville være den rette til at sy mig sammen igen

0

Sep 16, 2015

Sep 16, 2015 at 1:17 PM UTC

ungdomspoet

sensommer

jeg ved ikke hvor denne pludselige hjertebanken kom fra det var som om at den lune august-vind førte følelser med sig, som jeg aldrig havde tænkt at jeg kunne føle for dig og det skræmmer mig mere nu end nogensinde før for jeg har efterhånden prøvet alt og endt med at sluge mine egne ord jeg har skåret mig på glasskår af knuste hjerter og brændt mig på en lidenskab så vild at du sjælendt vil finde mage men med dig er det som om jeg er genfødt jeg føler mig som en lille uskyldig pige som ikke kan lade være med at fnise og angsten for at du ikke vil have mig gror i mig, som en vild plante snor den sig rundt om mit hjerte og fanger mine følelser så jeg ikke længere har mod på at åbne min blødende mund, der dufter af kaffe for du er mere end blot end dreng du er min bedste ven og du kiggede på mig som ingen anden dreng har gjort før og du rørte ved min nøgne krop, så min verden i et kort sekund stod stille følelserne inden i mig er uforklarlige og jeg nægter at sige det højt jeg ville aldrig kunne indrømme det men jeg tror jeg er ved at falde for dig og det får mig til at føle mig mere i live end jeg har været i utrolig lang tid og selvom mit hjerte stadig bløder tror jeg måske du ville være den rette til at sy mig sammen igen

35

angsten den fanger mig, låser mig inde langsomt kvæles jeg og bliver drænet for kræfter den overtager mit sind min krop og mit liv

0

Dec 1, 2014

Dec 1, 2014 at 4:38 PM UTC

andrea-svanne

angst

angsten den fanger mig, låser mig inde langsomt kvæles jeg og bliver drænet for kræfter den overtager mit sind min krop og mit liv

7

Mig, jeg kaster skovle efter angsten Kaster mig ud i diverse dårlige ideer Kaster kroner i brønde der alligevel er tørre Kaster karamelpapir til fuglene så de dør Så de mærker alle andres lidelser og længsler Kaster konkylier tilbage i havet fordi de ikke skal have lov til at være andetsteds end hvor de hører til Kaster kabaler i kloakkerne så de kalder på mig i takt til klapsalver Klapper ude af takt Klapper du af mig når jeg kvajer mig? Klapper du af mine dårlige ideer og konsultationer med kroppens indre kaotiske kaos Når jeg ikke selv kan konfrontere mig selv? Knuser kantstenens kølige, spørgende higen efter mit latterlige liv

0

Feb 1, 2019

Feb 1, 2019 at 5:33 AM UTC

lauraamstutz

boKstavrim

Mig, jeg kaster skovle efter angsten Kaster mig ud i diverse dårlige ideer Kaster kroner i brønde der alligevel er tørre Kaster karamelpapir til fuglene så de dør Så de mærker alle andres lidelser og længsler Kaster konkylier tilbage i havet fordi de ikke skal have lov til at være andetsteds end hvor de hører til Kaster kabaler i kloakkerne så de kalder på mig i takt til klapsalver Klapper ude af takt Klapper du af mig når jeg kvajer mig? Klapper du af mine dårlige ideer og konsultationer med kroppens indre kaotiske kaos Når jeg ikke selv kan konfrontere mig selv? Knuser kantstenens kølige, spørgende higen efter mit latterlige liv

19

Te veel, te weinig, Alles of niets. Waar uitersten elkaar ontmoeten, Het midden bestaat voor mij niet. Dieper dan diep, Starend over de rand, De donkerte in, Voorbij mijn grootste angsten, Waar alle muren zijn gevallen. Vind me daar, Waar ik helemaal naakt ben, Kwetsbaar. Te veel, te weinig, Alles of niets. Ik ga helemaal— En anders niet.

0

Mar 18, 2025

Mar 18, 2025 at 5:04 AM UTC

Noonie

Dansend op het randje

Te veel, te weinig, Alles of niets. Waar uitersten elkaar ontmoeten, Het midden bestaat voor mij niet. Dieper dan diep, Starend over de rand, De donkerte in, Voorbij mijn grootste angsten, Waar alle muren zijn gevallen. Vind me daar, Waar ik helemaal naakt ben, Kwetsbaar. Te veel, te weinig, Alles of niets. Ik ga helemaal— En anders niet.

16